“Det internationale samfund har brug for, at USA får Grønland”. Ordene er USA’s præsident Donald Trump. Siden august 2019, hvor Trump første gang ville købe Grønland, har det handlet om USA, men nu er et amerikansk Grønland “i verdens interesse”.
I det lys er det måske ikke mærkeligt, at den tungeste politiske delegation fra USA til Grønland nogensinde – vicepræsident JD Vance og hustru Usha Vance, sikkerhedsrådgiver Mike Waltz og energiminister Chris Wright – er på vej til øen med det store isdække.
Men hvorfor er Grønland så vigtig? Vi skal tilbage til 2019 for at forstå i hvert fald en del af Trumps særlige interesse i Grønland. Dengang – under sin første præsidentperiode – gjorde Trump Pituffik Spacebase, den tidligere Thulebase, til en del af USA’s rum-strategi.
En altafgørende kerne af det amerikanske forsvar, som ultimativt skal gøre USA til den stærkeste militære spiller i verden.
Amerikansk overmagt
Donald Trumps interesse for Grønland er altså tæt forbundet med det sted, som nu også er endt med at blive målet for den amerikanske delegation. Hundeslædeløbet er droppet, og delegationen rejser i stedet 1500 kilo nord for Nuuk, hvor hvid tundra møder kanten af havet til det eneste stykke USA, der lige nu er i Grønland.
Her ligger Pituffik Spacebase, der er en del af United States Space Force – en selvstændig sjette gren af det amerikanske militær. Ideen er Donald Trumps, og han nævnte det første gang i marts 2018, og 1. juledag 2019 skrev han under på en politisk regning på et trecifret milliardbeløb.
“Der er alvorlige trusler mod vores nationale sikkerhed,” sagde Trump dengang: “Amerikansk overlegenhed i rummet er helt afgørende. US Space Force vil hjælpe os med at afskrække aggression og kontrollere det ultimative høje terræn”.
“Allerede dér satte han sin kikkert mod rummet”, fortæller Hans Jakob Helms, forfatter, tidligere politisk rådgiver i Grønland og Danmark, og tidligere medlem af den permanente komité, et udvalg, der fører tilsyn med amerikanske militærbaser.
“Mit gæt er, at JD Vance kommer for at sige, at de forstærker basen, og at den har en stor fremtid for sig”, siger Hans Jakob Helms.
Bundet af tilladelse fra Danmark og Grønland
Pituffik Spacebase er ikke bare en lille del af Trumps rumforsvar, men en helt central del. Ved at gøre Grønland til en del af USA vil Trump ikke længere være afhængig af en politisk aftale fra 2004. Den aftale sikrer, at USA involverer Grønland og Danmark i alle militære beslutninger og aktiviteter på Pituffik Spacebase og i resten af Grønland.
På Pituffik Spacebase lever og arbejder i dag omkring 200 amerikanske soldater, der blandt andet overvåger rummet gennem radaren Space Warning Squadron, som er placeret på toppen af fjeldet Dundas, knap 12 kilometer fra basen. Radaren har 3.500 antenner og kan se missiler op til 5.000 kilometer ude i rummet.
For nogle uger siden understregede USA’s forsvarsminister Pete Hegseth vigtigheden af Pituffik Spacebase i en tale til ledere fra US Air Force og US Space Force, der var samlet på Joint Base Andrews i Maryland i anledning af Air Force Summet.
“Det næste og vigtigste domæne for krigsførelse vil være rummet”, sagde han og understregede, hvor vigtig luftvåbnet og rumprogrammet er for at “afskrække og engagere sig i fremtidige militære konflikter”.
“Der er strategiske ting, der kan gøres, som ændrer hele krigskalkulen, som ingen andre er opmærksomme på, og jeg ville forvente, at rummet er en af dem for os. Vi kommer til at se langt flere investeringer fra denne administration til det domæne, både offensivt og defensivt, fordi det er her, vi kan fortsætte med at bevare en fordel”, sagde Hegseth.
“Rummet vil blive militariseret i meget høj grad fremover, og Thule er en af de allervigtigste baser i den sammenhæng”, forklarer Hans Jakob Helms til Danwatch.
Skandale blev startskud på aftale
Forfatter og tidligere politisk rådgiver Hans Jakob Helms er ikke hvem som helst. I 1992 var han blandt de første medlemmer af den permanente komité, der består af repræsentanter fra USA, Danmark og Grønland, som deler informationer og fører tilsyn med basen, der dengang hed Thule Air Space.
Stemningen var god mellem de tre lande i den permanente komite, husker Hans Jakob Helms:
“Vi følte ikke noget pres fra præsidentniveau, som man gør i dag. Ideen var, vi skulle se og forstå, hvad basen gik ud på, og hvad der foregik deroppe, og vi fik god behandling hele vejen rundt. Amerikanerne havde ingen interesse i konflikt”.
Intet om Grønland uden Grønland
- Den danske og grønlandske regering har et løbende, fortroligt samarbejde med den amerikanske regering om USA’s militære tilstedeværelse i Grønland.
- Samarbejdet mellem USA, Danmark og Grønland sker først og fremmest i det permanente udvalg (Permanent Committee), hvor repræsentanter fra både Naalakkersuisut, regeringen og amerikanske myndigheder er repræsenteret.
- I udvalget udveksles der bl.a. oplysninger om USA’s aktiviteter på Pituffik Spacebase jf. tillægsaftalen fra 1991.
- Ligeledes har USA med Igaliku-aftalen fra 2004 bekræftet, at man “vil konsultere og informere Kongeriget Danmarks regering og Naalakkersuisut forud for enhver væsentlig ændring af USA’s militære operationer eller faciliteter i Grønland”.
Kilde: Udenrigministeriet
Hans Jakob Helms var samtidig vicedirektør i virksomheden Danish Arctic Contractors, som havde servicekontrakten på Thulebasen. Derfor rejste han ofte til Thulebasen, og som en del af tilsynet fik han og resten af komiteen bl.a. eksklusiv adgang til den store radar.
“Der var vagter med fuldautomatiske våben og tilladelse til at skyde”, husker han og tilføjer, at “det var en stor oplevelse” at se den store radar.
“Størrelsen er én ting, og så er der en uendelig mængde skærme, hvor soldater følger med i, hvad der foregår i rummet”.
Cirka samtidig med at Hans Jakob Helms træder ind i den permanente komite, afslører en dansk journalist ved TV- Avisen, Poul Brink, at den tidligere danske stats- og udenrigsminister i 1957, HC Hansen, udmærket vidste, at amerikanerne havde atomvåben på Thulebasen.
Senere kommer det frem, at der indtil 1965 var mindst 48 atomladninger til Nike-Hercules-raketter placeret på Thulebasen – hvilket var i strid med den danske atompolitik.
De hemmeligholdte atomvåben og et behov for en “moderniseret” forsvarsaftale førte til, at USA, Danmark og Grønland i 2004 vedtog Igaliku-aftalen, der bl.a. – igen – understreger, at USA’s regering “vil konsultere og informere Kongeriget Danmarks regering inklusive Grønlands landsstyre forud for gennemførelse af enhver væsentlig ændring af Amerikas Forenede Staters militære operationer eller faciliteter i Grønland”.
For knap ti år siden sker der igen noget på Thulebasen, som Hans Jakob Helms, der ikke længere er medlem af den permanente komite, skriver en kronik om i Jyllands-Posten.
Fra forsvarspost til angrebsbase
I 2017 er verdensfreden truet af spirende konflikter mellem Nordkorea og USA.
Kampe mellem nationer er flyttet fra kampfly i luftrummet til overvågning af missiler i rummet, og en rapport fra National Research Council har allerede fem år tidligere konkluderet, at missilforsvaret på Thulebasen er forældet og upræcist.
Den amerikanske regering bruger 40 millioner dollars eller knap 250 millioner kroner på en opgradering af softwaren i radaren, Space Warning Squadron, som nu bliver ét ud af seks amerikanske early warning systems i verden, hvor amerikanske soldater i radaren kan se op til 3.000 miles (ca. 4.800 km) ud i rummet.
Missiltruslerne kan opdages tidligere og mere præcist, og fjendens missiler kan skydes ned tidligere.
“Dermed har basen i Grønland også de facto bevæget sig fra en passiv advarselspost til et hjemsted for aktiv amerikansk, elektronisk krigsførelse i højeste beredskab”, skrev Hans Jakob Helms.
Det betyder to ting for Grønland, mener Helms: Den ene er, at der nu er risiko for, at et fjendtligt missil, der rammes i sin bane på vej over Grønland og falder ned i Grønland, dermed risikerer at sprede atomart materiale. Den anden, som også er fremhævet i rapporten fra National Research Council er, at en amerikansk base uden for USA, i dette tilfælde Thule, har en langt større risiko for at blive bombet i tilfælde af en konflikt.
Optrapning af aktiviteter
Thulebasen er teknisk set stadig til for at forsvare USA, men dens militære betydning og funktion er opgraderet, så den spiller en direkte og mere offensiv rolle i fremtidige konflikter – og risikoen for det grønlandske folk er blevet større, mener han.
I skrivende stund har USA annonceret, at Donald Trump udvider USA’s konsulat på en ny adresse i Nuuk, erfarer DR.
“Det viser, at USA sandsynligvis vil optrappe sin tilstedeværelse diplomatisk deroppe, men muligvis også efterretningsmæssigt”, vurderer den uafhængige sikkerhedspolitiske rådgiver Jacob Kaarsbo, der er tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste til dr.dk