Historien om Luz Helia Solarte er en tragedie.
Den 41-årige sygeplejerske var en populær kvinde i den lille colombianske by Manaure. Alle kunne lide hende, og hun optrådte som en naturlig leder i det lille lokalmiljø. Derfor var sorgen stor, da hun en varm juninat i 2021 blev ramt i hovedet af skud fra en gruppe uniformerede mænd, der åbnede ild mod en demonstration.
Luz Helia Solarte kæmpede for de lokales rettigheder, og derfor var hun sammen med resten af demonstrationen mødt op for at protestere over, at den kun 19-årige José Soto Guevara var død i politiets varetægt dagen forinden.
De to tragedier er langt fra enkeltstående tilfælde i Colombia. I forsommeren gik colombianere på gaden i nationale strejker over præsident Iván Duque og hans regering. I de samme dage blev 33 colombianere skudt og dræbt under sammenstød med politiet i forbindelse med demonstrationer, der bliver opfattet som de mest markante i Colombias nyere historie.
Der er ingen steder i verden, hvor det er farligere at kæmpe for menneskerettigheder og miljø, end det er i Colombia. Ifølge en rapport fra Global Witness blev 227 aktivister i 2020 slået ihjel, fordi de forsvarede miljøet. Den tragiske topscorer var Colombia med 65 dræbte, mens Mexico på andenpladsen havde 30 dræbte. Organisationen Front Line Defenders har opgjort, at 177 colombianere, der kæmpede for menneskerettigheder, blev slået ihjel i 2020. I en række tilfælde er kvinder særligt udsat.
Et Mediabridge-samarbejde
Denne historie bringes i samarbejde med det colombianske medie Él Turbion og det mexicanske medie Animal Politico, som har lavet research i deres respektive lande og interviewet aktivister. Samarbejdet er realiseret gennem Mediabridge, en platform der forbinder medier på tværs af kloden.
Et angreb hver 29. time
I Colombia bliver kvinder, der kæmper for rettigheder, angrebet hele tiden. Hver 29. time er der en, der bliver truet på livet, chikaneret, intimideret, udsat for seksuelle overgreb, interneret uden grund, forsvinder, overfaldet, tortureret, udsat for hærværk eller myrdet. Det viser officielle tal fra Ombudsmanden i Colombia. Flere organisationer mener, at tallene i virkeligheden er langt højere, og at dem, der står bag angrebene, alt for ofte går fri.
I Mexico bliver kvinder, der kæmper for menneskerettigheder og miljø, udsat for chikane, stigmatisering, tyveri, overfald, kidnapninger, intimidering, kriminalisering og politivold. Det viser en analyse fra Mexican Center for Environmental Law (CEMDA).
På trods af denne udvikling har et voksende antal kvinder i Mexico og Colombia de seneste 20 år dedikeret deres liv til kæmpe for menneskerettigheder og miljø. De står ved frontlinjen i kampen om naturen, og de betaler en høj pris, nogle gange den højeste.
Alligevel fortsætter Teresa Castellanos Ruiz, Martha Alfonso og Evalia Bahena deres kamp. Sammen med det mexicanske medie Animal Politico og det colombianske medie Él Turbion kan Danwatch fortælle deres historier.
Evelia Bahena – og hendes kamp mod et canadisk mineprojekt
I fire år fra 2007 til 2011 camperede Evalia Bahena på en bakke i det sydlige Mexico. Sammen med Coalition of Ejidos, en forsamling af lokale, der havde ejet jorden, inden den blev taget fra dem, blokerede Evalia Bahena vejene op til det mineudstyr, der stod på bakken.
Det var Media Luna, et underselskab af det canadiske guldmineselskab Torex Gold Ressources, der ejede udstyret og maskinerne på bakken. I 2005 fik mineselskabet ret til at grave efter guld tre steder i området. De lokale bønder, der havde ret til landet, blev ikke hørt. Og siden da har de lokale kæmpet for at blive kompenseret for de miljømæssige konsekvenser af mineselskabets udgravninger og det medfølgende affald, der angiveligt er endt i den lokal flod Mezcala.
I 2008 begyndte de lokale i området at klage til myndighederne over forurening af de lokale brønde. Folk fik betændelse og udslæt. Videnskabelige analyser viste, at vandet indeholdt arsenik, fortæller Evalia Bahena. Da myndighederne ikke reagerede, og mineselskabet ikke holdt de aftaler om kompensation, de havde skrevet under på, flyttede Evalia Bahena og de andre aktivister op på bakken:
“Til tider sultede vi. Vi var heldige, hvis vi havde tortillas, salt, chili og et par bønner. Mændene jagede dyr, som vi tilberedte. Vi græd så mange gange, fordi vi levede i så stor elendighed. Men det gav os styrke til at gør modstand. Jeg ville ikke efterlade de andre”, fortæller Evalia Bahena i dag.
På grund af blokaden modtog hun og de andre aktivister løbende trusler. I 2009 blev en af aktivisterne skudt, og i 2010 blev en anden angrebet af en paramilitær gruppe, men det var en helt tredje sag, der skulle vise sig at blive rigtig farlig for Evalia Bahena.
43 forsvundne studerende
I 2014 forsvandt 43 studerende fra byen Ayotzinapa, da de var på vej med bus til en demonstration i Mexico City. Evelia Bahena hjalp de studerendes forældre med at indgive en appel om at finde dem. Kort efter begyndte motorcyklister at udspionere Evalia Bahena, bevæbnede mænd og både hun og hendes familie fik dødstrusler.
Først syv år senere, i oktober 2021, kom det frem, at det efter alt at dømme var narkokarteller og betjente, der arbejdede sammen for at fange, torturere og i sidste ende dræbe størstedelen af de studerende.
Ifølge Evelia Bahena har der været to forsøg på at slå hende ihjel. Første gang var hun heldig at lokale opdagede, hvad der foregik og satte sig imellem. Anden gang var hun ifølge med andre aktivister, der var bevæbnede og beskyttede hende.
I 2015 flygtede Evelia Bahena til Mexico City med hjælp fra Mexican Commission for the Promotion and Defense of Human Rights og Protection Mechanism of Mexico City. Selvom hun gemte sig, fortsatte truslerne, og nogle brød ind i hendes lille lejlighed og stjal dokumenter vedrørende sagen om Media Luna.
“De ignorerede alt af værdi (…). For mig var beskeden klar: stop med at blande dig i sager om menneskerettigheder”, siger Evelia Bahena.
Siden da er hun igen flyttet. Hun vender tilbage til området omkring guldminen i ny og næ, men det er med en frygt for at miste livet.
Martha Alfonso – og hendes farlige kamp for Colombias lærere
Martha Alfonso er uddannet lærer, vice-præsident i en fagforening og i Colombia kan det koste hende livet. Ifølge International Trade Union Confederation (ITUC) er alle, der forsvarer arbejdstageres rettigheder i Colombia i risiko for at blive myrdet, og siden 1971 er mere 3.200 personer med forbindelse til fagforeningerne i landet blevet dræbt.
Martha Alfonso er vicepræsident i Colombian Federation of Education Workers (FECODE), og hun er bekendt med risikoen ved netop det. Hun er også vant til truslerne. Men alligevel fortsætter hun sin kamp for en af de mest udsatte grupper i Colombia: lærerne.
Martha Alfonso har igennem sin karriere i den colombianske fagbevægelse arbejdet mod den vold, som lærerne i landet alt for ofte udsættes for, og som gerningsmændene alt for sjældent bliver straffet for.
FECODE er den største fagforening i colombia og repræsenterer 270.000 af landets 310.000 lærere. Og Martha Alfonso har stået i spidsen for en undersøgelse af, hvordan fagforeningens medlemmer får deres menneskerettigheder overskredet.
Resultatet var en 512 sider lang rapport, der beskriver den systematiske vold mod lærerne som intet mindre end folkemord.
“Det er 512 sider om kolleger, der har overlevet angreb. Der er 66 sager om myrdede lærere, hvis lig stadig er forsvundet. Der er sager om familier, der lider under stigmatisering og forfølgelse. Vi kræver efterforskninger, retfærdighed, erstatning, og at det stopper”, siger Martha Alfonso.
Sammen med sine kolleger har hun gennemtrawlet databasen Human Rights Information System. På 20 år, fra 1986 til 2016, hvor der blev indgået fredsaftale i Colombia, har der været 6.119 angreb på fagligt organiserede lærere i Colombia.
Medlemmerne af FECODE er primært kvinder, og angrebene på fagforeningens medlemmer bliver tolket som et systematisk forsøg på at lukke munden på dem, der uddanner landets børn og unge.
Siden udgivelsen af rapporten i 2019 har Martha Alfonso selv oplevet truslerne og forfølgelsen. Hun har stået på lister over folk, der ifølge paramilitære organisationer skulle myrdes, og hendes døtre er forsøgt kidnappet. Hun er blevet truet via sedler, emails, sms’er og på de sociale medier.
Truslerne referer ofte til rapporten, der beskriver, hvordan forbrydelserne er begået af både militær, politi, paramilitære organisationer og eks-guerillaer. Flere af truslerne har indeholdt billeder af Martha Alfonso og lister med steder hun har været. I februar 2020 var hun nødt til at aflyse et besøg hos ofre for vold i regionen Nariño i det sydvestlige Colombia, fordi hun havde modtaget trusler. Senere samme dag blev der i løbet af et par timer postet mere end 4.500 anonyme beskeder på sociale medier, der truede FECODE, fagforeningens hovedbestyrelse og Martha Alfonso.
Martha Alfonso var overbevist om, at angrebene kom fra det regerende parti Demokratisk Centrum, højreorienterede, bots og falske konti:
“Vi er så vant til vold og manglen på demokrati, at det virker ret normalt, at alle sociale-, politiske-, eller fagforeningsledere har brug for en bodyguard. Sikkerhedsdoktrinen ser fagforeningsfolk som en intern fjende, og vi bliver behandlet sådan, fordi det er en forbrydelse at tænke anderledes i Colombia”, siger Martha Alfonso.
Teresa Castellanos Ruiz – og hendes kamp mod et enormt energiprojekt
Teresa Castellanos Ruiz bliver truet på livet. Det samme gør hendes døtre. Og hendes bror har været kidnappet og gennemtæsket.
Alligevel fortsætter Teresa Castellanos Ruiz som frontfigur i kampen mod to kraftværker, en gasledning og en kæmpe akvædukt – eller The Morelos Project som det bliver kaldt.
The Morelos Project begyndte med et offentligt udbud i Huexca i det centrale Mexico i 2011, som italienske og spanske firmaer vandt. Men de lokale myndigheder havde ikke inddraget oprindelige folk, der levede af landet i området, og som skal leve med konsekvenserne af forurenende kraftværker, vandmangel og en øget risiko for jordskælv og vulkanudbrud.
The Morelos Project vil bygge kraftværker, der forurener nærmiljøet; gasledninger, der løber henover Popocatepetl-vulkanen; og en akvædukt, der vil lede vand væk fra marker og en lokal flod, hvilket vil påvirke 15.000 bønder.
Derfor reagerede Teresa Castellanos Ruiz og andre aktivister i 2012 med proteser, der blokerede adgangen til Huexca for de spanske og italienske selskaber, men efter et halvt år blev protesterne opløst af politiet.
Kampen fortsatte i Mexicos gader og retslokaler, og det lykkedes aktivisterne midlertidigt at suspendere dele af The Morelos Project, så det blev forsinket.
Teresa Castellanos Ruiz har siden 2015 modtaget beskyttelse af det, der hedder Protection Mechanism i Mexico, efter hun modtog dødstrusler. Siden 2019, hvor hendes medforkæmper Samir Flores blev myrdet, har Teresa Castellanos Ruiz været bindeleddet for det oprindelige Nahua-folk og frontfigur i kampen mod The Morelos Project.
I 2020 blev arbejdet med at bygge kraftværkerne genoptaget, men Teresa Castellanos Ruiz fortsætter sin kamp.
Vil du vide mere om forholdene for kvinder, der kæmper for rettigheder og miljø i Colombia og Mexico, og læse mere om Teresa Castellanos Ruiz, Martha Alfonso, Evalia Bahena og en række andre kvinder, kan du læse videre på https://mujeresdefensoras.com/en.
