Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Du risikerer at drikke kaffe dyrket under slavelignende forhold

Brasiliens kaffeindustri har massive problemer med slavelignende arbejdsforhold, livsfarlige pesticider og manglende beskyttelsesudstyr. Danwatch har konfronteret nogle af verdens største kaffevirksomheder med ulovlighederne. Flere indrømmer, at de reelt ikke har styr på, om kaffe fra problematiske plantager ender i deres produkter. Og kaffegiganten Nestlé medgiver at have købt kaffe fra to plantager, hvor myndighederne i 2015 befriede arbejdere fra slavelignende forhold.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Gældsslaveri, børnearbejde, livsfarlige pesticider, manglende beskyttelsesudstyr og fravær af arbejdskontrakter. Danwatch har været i Brasilien og kan dokumentere, at kaffearbejdere i verdens største kaffenation arbejder under forhold, der strider mod brasiliansk lovgivning og internationale konventioner.

Danwatch har konfronteret internationale og danske kaffevirksomheder med de ulovlige arbejdsforhold. Flere indrømmer, at kaffe fra plantager med arbejdsforhold, som i brasiliansk lov defineres som ”slavelignende” kan være endt i deres kaffe.Når du køber kaffe i supermarkedet, risikerer du derfor, at bønnerne er plukket af mennesker, der bliver indkvarteret uden adgang til rent drikkevand eller er fanget i en gældsspiral, som reelt gør det umuligt for dem at forlade kaffeplantagen.

Slavelignende arbejdsforhold

Danwatch har været med de brasilianske myndigheder på inspektion og kortlagt kaffens vej fra nogle af de kaffeplantager, hvor myndighederne karakteriserer forholdene som slavelignende.

Læs reportage fra en myndighedsinspektion, som Danwatch deltog i, hvor 17 mænd, kvinder og børn blev befriet fra slavelignende forhold.

På den baggrund kan Danwatch dokumentere, at kaffe fra plantager med slavelignende arbejdsforhold er blevet opkøbt og videresolgt af mellemhandlere, der sælger kaffe til verdens største kaffevirksomheder.

Virksomhederne Nestlé og Jacobs Douwe Egberts sidder tilsammen på ca. 40 procent af det globale kaffemarked og står bag mærker som Nescafé, Nespresso, Gevalia og Senseo. Begge virksomheder indrømmer, at kaffe fra plantager med slavelignende arbejdsforhold kan være endt i deres kaffe. Nestlé indrømmer desuden at have købt kaffe fra to plantager, hvor de brasilianske myndigheder i juli 2015 befriede arbejdere fra slavelignende forhold.

[INSERT_ELEMENTOR id= “8121”]

Både Nestlé og Jacobs Douwe Egberts har udarbejdet etiske retningslinjer for deres kaffeindkøb, hvor de stiller krav om, at deres underleverandører skal leve op til en række internationale konventioner – herunder menneskerettighederne og centrale ILO-konventioner.

Efter Danwatchs undersøgelse erkender begge virksomheder, at der er behov for at gøre mere for at løse problemerne i den brasilianske kaffeproduktion.

”Vi er fast besluttede på at løse dette komplekse problem i tæt samarbejde med vores leverandører, som vi har kontaktet”, skriver Nestlé.

Jacobs Douwe Egberts oplyser også, at virksomheden efter Danwatchs henvendelse har taget kontakt til alle underleverandører for at bede dem forklare, hvordan de sikrer sig mod at videresælge kaffe fra plantager med slavelignende arbejdsforhold.

Læs Nestlé og Jacobs Douwe Egberts’ reaktioner og få hele historien om kaffens vej fra plantager med slavelignende forhold.

Offentlige indkøb af problematisk kaffe

En række danske kaffevirksomheder, som bl.a. leverer kaffe til kommuner og regioner, køber også kaffe fra mellemhandlere, der har handlet med plantager med slavelignende arbejdsforhold.

Danwatch har henvendt sig til Kommunernes Landsforening (KL) for at spørge, hvordan KL har det med risikoen for, at kommunerne køber kaffe, der er plukket under slavelignende forhold.

KL’s chefjurist oplyser, at det har KL ”ingen mening om”, men at der ikke er noget lovgivningsmæssigt til hinder for, at kommunerne stiller krav om, at deres kaffe ikke må være produceret under slavelignende forhold.

[INSERT_ELEMENTOR id=”8857″]

Danwatch har også konfronteret Danske Regioner med risikoen for at købe kaffe produceret under slavelignende forhold. Regionerne stiller i dag krav til, at nationale love og internationale konventioner skal overholdes af deres fælles kaffeleverandør.

Da regionernes kaffeleverandør kan garantere ikke at have købt kaffe fra de specifikke plantager med slavelignende forhold, som indgår i Danwatchs stikprøvekontrol, mener ansvarlig for regionernes fælles kaffeindkøb, Annette Bjørn, at kaffeleverandøren lever op til aftalen. I fremtiden forventer hun dog, at regionerne vil købe mere certificeret kaffe, hvor der stilles minimumskrav til arbejdsforholdene. I dag er under én procent af regionernes kaffe certificeret.

Læs mere om, hvordan det offentlige Danmark risikerer at servere kaffe plukket under slavelignende forhold.

Livsfarlige pesticider uden beskyttelsesudstyr

Udover problemerne med slavelignende arbejdsforhold er det mest alvorlige problem for kaffearbejderne på de brasilianske plantager, at kaffen må sprøjtes med livsfarlige og sygdomsfremkaldende pesticider, som er ulovlige i Danmark og EU.

Nogle af pesticiderne er så giftige, at man kan dø af at få dem på huden. Alligevel sprøjter mange arbejdere kaffebuskene med pesticider uden at bære det lovpligtige beskyttelsesudstyr.

”Stofferne er forbudt i Danmark og EU, fordi de er ekstremt giftige og kan give alvorlige akutte og langsigtede helbredsproblemer”, siger overlæge på arbejdsmedicinsk klinik i Odense Erik Jørs.

Det er tilladt at sprøjte brasiliansk kaffe med livsfarlige pesticider, som er ulovlige i Danmark og EU. Foto: Maurilo Clareto Costa. Santo Antonio do Amparo, MG – 10/07/2015_DanWatch – Samambaia Farm, certified by Rainforest Alliance. Photo: Lilo Clareto/DanWatch

Erik Jørs har i mange år beskæftiget sig med brugen af pesticider i udviklingslande og fortæller, at forskerne bl.a. mistænker stofferne for at skade forplantningsevnen og forårsage Parkinsons-lignende symptomer som f.eks. rystende hænder og bevægelsesproblemer.

Danwatch har interviewet brasilianske kaffearbejdere, der har påført pesticider uden tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr, og som i dag har problemer med hænder, som ikke vil lystre, og fødder, der føles som om, de sover.

Se video af kaffearbejderen Francisco Paulo Pereira, der har påført pesticider på en brasiliansk kaffeplantage uden beskyttelsesudstyr.

Læs kaffeplukkeren Ronaldo Vicente Antonios historie. Han påførte i årevis pesticider uden tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr. I dag har han svært ved at kontrollere sine hænder og kan ikke selv knappe sin skjorte.

Danwatch har spurgt en række kaffevirksomheder, om de kan garantere, at arbejderne på de plantager, de køber kaffe fra, bliver udstyret med det påkrævede beskyttelsesudstyr, når de påfører pesticider. Nogle kaffevirksomheder indrømmer, at det er vanskeligt at udstikke den slags garantier, andre har undladt at besvare spørgsmålet.

Læs mere om de livsfarlige pesticider, der er tilladt på brasilianske kaffeplantager.

Brasilien er verdens største kaffenation

Brasilien er det land i verden, som eksporterer mest kaffe. I 2014 eksporterede Brasilien i alt 2.185.200 ton kaffe, svarende til knap 32 procent af verdens samlede kaffeeksport.

Brasilien er også uden sammenligning det land, der eksporterer mest kaffe til Danmark. I 2014 importerede Danmark i alt 5.378 ton grønne kaffebønner fra brasilien svarende til 32,5 procent af Danmarks samlede kaffeimport, som udgjorde 16.546 ton i 2014.

Kilder: http://comtrade.un.org/data/, http://www.ico.org/historical/1990%20onwards/PDF/2a-exports.pdf

Børn plukker kaffe i Brasilien

Danwatchs undersøgelse viser også, at børnearbejde fortsat er et problem på brasilianske kaffeplantager. To drenge på henholdsvis 14 og 15 år, som havde plukket kaffe, blev f.eks. befriet fra slavelignende arbejdsforhold under en myndighedsinspektion, som Danwatch deltog i under kaffehøsten i juli 2015.

De brasilianske myndigheder har ikke præcise opgørelser over, hvor mange børn der i alt arbejder på kaffeplantagerne. Men i Brasiliens største kaffeproducerende stat, Minas Gerais, arbejdede 116.000 børn fra fem til 17 år i landbruget i 2013. Heraf var 60.000 under 14 år, viser tal fra de brasilianske myndigheders analyseinstitut IBGE.

Læs mere om problemerne med børnearbejde i Brasiliens kaffeproduktion.

Sideløbende med de alvorlige problemer med børnearbejde, livsfarlige pesticider og slavelignende arbejdsforhold plages Brasiliens kaffeindustri også af en række andre problemer. Brasilianske arbejdstagerorganisationer vurderer, at op mod halvdelen af kaffearbejderne arbejder uden lovpligtige kontrakter og peger desuden på problemer med bl.a underbetaling og alvorlige arbejdsulykker.

[INSERT_ELEMENTOR id=”20092″]

 

[INSERT_ELEMENTOR id=”20100″]

Relaterede nyheder

Få vores nyhedsbrev

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.