Gratis journalistik?

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Ekspert: Fake news spreder sig uventet hurtigt

Sociale medier bør i højere grad stilles til ansvar og blive bedre til at adressere at fake news spreder sig med stor hast, fremhævede en forsker til konferencen Truth Matters i Helsinki.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
  • Christian Erin-Madsen
  • Professor Farida Vis forsker i fake news på Manchester School of Art. Hun understreger, at falske nyheder spreder sig med hast og ikke kun via sociale medier – det sker også igennem folkevalgte politikeres kampagner.


All articles loaded
No more articles to load

”Breaking point – the EU has failed us all” (EU har svigtet os alle, red.), stod der i 2016 på en reklametavle, der viste en halvbue-bugtende kø af flygtninge, som angiveligt var på vej til Storbritannien.

Foran plakaten stod den britiske politiker og EU-modstander, Nigel Farage, leder af United Kingdom Independent Party (UKIP), der ville have englænderne til at stemme for at forlade EU. Plakaten var en brik i en større kampagne,

Den blev siden anmeldt til politiet for at opfordre til racehad uden at have belæg for budskabet. Selv andre EU-modstandere tog afstand fra den, fordi der ikke var belæg for billedet. Flygtningekøen var ikke på vej til Storbritannien. Det var iscenesat for at skabe en folkestemning, men skaden var sket.

Der er den her forestilling om, at fake news er et problem på Facebook, på internettet og på sociale medier, men det spænder meget bredere end det.

Farida Vis, professor i digitale medier, Manchester School of Art

Fake news er et samfundsproblem

Eksemplet kommer fra Farida Vis, professor i digitale medier på Manchester School of Art. Hun forsker i begrebet fake news og fortalte om sin forskning på konferencen Truth Matters, der blev holdt i Helsinki i Finland, den 14. marts.

Hvad er fake news?

Fake news vil sige falske historier, der optræder som troværdige nyheder og spreder sig via internettet eller andre troværdige medier. De er typiske skabt for at påvirke politiske holdninger eller som jokes.

Hvad er fake news?

Fake news vil sige falske historier, der optræder som troværdige nyheder og spreder sig via internettet eller andre troværdige medier. De er typiske skabt for at påvirke politiske holdninger eller som jokes.

“Der er den her forestilling om, at fake news er et problem på Facebook, på internettet og på sociale medier, men det spænder meget bredere end det. Vi har også demokratisk valgte politikere, der forsøger at udnytte folkelige bekymringer”, siger hun og understreger, at det ikke er nyt, at falske informationer bliver spredt.

”Det, der er nyt, og som vi først nu er begyndt at få en fornemmelse af, er, at det sker ved så uventet fart. Vi har at gøre med platforme, som ikke engang har været der i 15 år, og de er ikke designet til det her. Firmaerne bag sociale medier bør i langt højere grad stå til ansvar eller adressere det”, siger hun.

Særligt billeder er et stærkt værktøj, viser Farida Vis’ forskning, fordi det har direkte forbindelse til folks følelser og dermed reaktioner.

Ikke opgaven voksen

Hun mener, at sociale medier langt fra er deres opgave voksen.

“De er blevet til hybrider, fordi de tager redaktionelle beslutninger om, hvad der bliver vist til folk på deres platforme, men samtidig er de ikke underlagt journalistiske krav”, forklarer hun.

”Den simple forklaring på, hvorfor de ikke prioriterer at fixe det, er, at det ikke flugter med deres forretningsmodel, og firmaerne bliver stærkere og stærkere”.

Farida Vis står i spidsen for et forskerhold på Manchester Universitet, der blandt andet har arbejdet med at systematisere data om fake news.

20 spørgsmål

Forskerholdet har udarbejdet materiale til at undervise både beslutningstagere og forbrugere i at kunne genkende forfalsket indhold i nyhedsstrømmen.

En del af arbejdet består i en række spørgsmål, der er designet til at hjælpe læseren med at genkende falske nyheder ved at stille nogle basale spørgsmål til indholdet.

Lær at genkende fake news

Farida Vis har sammen med sit forskerhold lavet et skema for at spotte fake news. Det består af 20 spørgsmål, men det er for mange at lære udenad, så forskerholdet har kogt det ind til disse 5 essentielle pointer:
  • Hvad ser du? Prøv at beskrive billedet (det fungerer ofte som fremkaldervæske for mærkværdigheder)
  • Hvem lavede det? (tjek kilden)
  • Hvor blev det delt (er der grund til at mistænke platformen)
  • Hvad betyder det? (forsøg at analysere det)
  • Med hvilket formål blev det delt? (skal det påvirke en folkestemning?)

Lær at genkende fake news

Farida Vis har sammen med sit forskerhold lavet et skema for at spotte fake news. Det består af 20 spørgsmål, men det er for mange at lære udenad, så forskerholdet har kogt det ind til disse 5 essentielle pointer:
  • Hvad ser du? Prøv at beskrive billedet (det fungerer ofte som fremkaldervæske for mærkværdigheder)
  • Hvem lavede det? (tjek kilden)
  • Hvor blev det delt (er der grund til at mistænke platformen)
  • Hvad betyder det? (forsøg at analysere det)
  • Med hvilket formål blev det delt? (skal det påvirke en folkestemning?)

Holdet på Manchester School of Arts arbejder i øjeblikket med større undervisningsprogrammer, blandt andet i skoler og særligt i forbindelse med valg, der skal lære børn og unge at fange falske informationer.

Derudover eksperimenterer de også med apps eller spil på eksempelvis Facebook. Ideen er at lære brugere at genkende falske nyheder ved hjælp af humor eller underholdning.

De håber ikke mindst at få bygget et ekstra filter ind i de sociale mediers opbygning:

”Vi kigger også på at bygge friktion ind i selve systemet, altså så de fem spørgsmål om at genkende fake news eksempelvis popper op, inden man kan få lov at dele noget. Mange vil nok finde det irriterende, men vi er nødt til at finde os i den slags for at få budskabet ud”.

Misinformation/disinformation

Hun skelner imellem misinformation, som er delinger, der ikke bliver delt for at gøre skade, og disinformation, der omvendt netop har det formål og typisk bliver delt for at skubbe til en folkestemning.

”Når vi taler om mis- og disinformation bør vi ikke falde i en fælde, hvor vi tror, at det kun handler om Facebook, russiske kampagner eller Cambridge Analytics (der alt sammen påvirkede det amerikanske valg, red.). Det er meget mere end det”, siger Farida Vis.

Hun ved endnu ikke, om særlige politiske fløje oftere står bag at sprede politiske nyheder – det har forskerholdet endnu ikke nok data til at konkludere. Men der er en række emner, der er tilbagevendende populære.

”Frygt for immigration, frygt for muslimer og lignende, der afspejler langvarige etniske eller religiøse spændinger, har en tendens til at klare sig godt”.

Relaterede nyheder
Mere om samme ...

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2784 8139

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Vores bank
Merkur Bank

Registreringsnr.
8401

Kontonr.
0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355
SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice

Månedligt bidrag

Årligt bidrag

Du kan bakke op om Danwatchs arbejde ved at blive fast bidragyder ved et månedligt eller årligt beløb. Som fast bidragsyder får du gratis adgang til arrangementer.

Husk, at du kan trække det fra i skat, hvis du tilføjer dit CPR nr.