Alle holder vejret, imens soldater og kampvogne varsomt trækker sig væk fra havnebyen al-Hudaydah i det nordlige Yemen. Efter fire års krig er våbenhvilen skrøbelig, men stærk nok til, at nødhjælp endelig kan komme ind i det kriseramte land.
Før krigen brød ud i Yemen var al-Hudaydah knudepunkt for størstedelen af landets import af madvarer, benzin og medicin. Det er den stadig – men krigen har gjort byen endnu mere central end tidligere, fordi 22 millioner yemenitter pt. lider af hungersnød og har akut brug for nødhjælp.
Det forklarer Anders Ladekarl, generalsekretær for dansk Røde Kors, der netop er vendt hjem fra det ellers lukkede land.
“Det er en af de få havne, der befinder sig direkte inde i oprørskontrolleret område, og derfor giver adgang hertil”.
Danwatch udforsker i en ny artikelserie den komplekse krise i Yemen og sætter i denne første artikel fokus på havnebyen al-Hudaydah, fordi det er herigennem, at alverdens varer når Yemen, bl.a. nødhjælp, men det er samtidig også her, at politik og økonomi blandes sammen i krigens navn – på bekostning af civile yemenitters liv.
I Yemen kontrollerer sauderne og deres koalition luftrummet, så hvis din bevægelse ikke er godkendt i Riyadh (hovedstaden i Saudi-Arabien, red.), så kommer du ikke nogen steder hen.
Krigen i Yemen kort fortalt:
- Krigen i Yemen har varet siden marts, 2015, og bliver kaldt verdens største menneskeskabte humanitære krise.
- På den ene side af konflikten står houthi-oprørsgruppen, som er allieret med militære styrker, der er loyale til tidligere og afdøde præsident Ali Abdullah Saleh.
- På den anden side, og støttet af en saudiarabisk-ledet koalition af 9 afrikanske og mellemøstlige lande, herunder Egypten og De Forenede Arabiske Emirater, er den FN-anerkendte yemenitiske regering, ledt an af præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi.
- Al-Qaeda og IS har tillige udnyttet kaosset i landet til at få større fodfæste.
Livgivende havn
Man siger, at sandheden er krigens første offer. Men fri bevægelighed for bl.a. fødevarer og nødhjælp er i Yemens tilfælde det næste på listen.
Al-Hudaydah ligger bekvemt på en sandet skråning ned mod Det Røde Hav på Yemens vestkyst. I strædet mellem byen og det afrikanske kontinent sejler enorme skibe forbi hver dag med handelsvarer mellem Afrika, Mellemøsten og Europa.
70 procent af landets import gik igennem havnebyen før krigen startede. Og hvis man samtidig indberegner, at 90 procent af Yemens føde- og basisvarer blev importeret, herunder næsten al benzin og medicin, forstår man pludselig havnebyens centrale betydning for det yemenitiske samfund.
Yemens indbyggere har ifølge FN ikke været mere sårbare og sultne siden krigens begyndelse end de er lige nu. Størstedelen bor i områder, der kontrolleres af oprørerne, houthierne, som siden starten af 2015 har haft magten i det nordvestlige Yemen.
Men at få varer til og igennem al-Hudaydah havn er kun første udfordring. For Anders Ladekarl ligger det største problem i at få varerne ud af byen.
“Problemet i Yemen er bevægelse i al almindelighed, som ikke er løst med, at man får ting ind i en havn. I Yemen kontrollerer sauderne og deres koalition luftrummet, så hvis din bevægelse ikke er godkendt i Riyadh (hovedstaden i Saudi-Arabien, red.), så kommer du ikke nogen steder hen”, fortæller Ladekarl.
“Medmindre man tør tage den risiko og tage ud uden tilladelse fra sauderne. Men når de kontrollerer luftrummet har de alle muligheder for at stoppe enhver form for bevægelse”.
Krigens økonomi
Yemen efter fem måneder ligner Syrien efter fem år
Indtil krigen begyndte var dansk eksport til Yemen støt voksende. Mellem 2007 og 2014 fordobledes dansk eksport til landet fra 217 til 473 millioner kr., men krigen satte hurtigt en stopper for den udvikling.
Mellem 2015 og 2018 blev dansk eksport til Yemen næsten halveret.
Og det er tragisk, for en stor del af den danske eksport til Yemen er ifølge Danmarks Statistik enten fødevarer eller medicin.
Også på europæisk plan faldt eksporten til Yemen drastisk. Hvor samtlige 28 EU-lande eksporterede for 1,4 mia. euro til Yemen i 2014, dykkede den til 555 mio. euro i 2017 ifølge data fra Eurostat.
At eksportere varer til krigshærgede lande er især et problem, fordi det globale banksystem vægrer sig ved at håndtere pengeoverførsler til lande, som kan være sanktionerede, eller som huser såkaldt sortlistede personer.
Men i Yemen er det finansielle system også belastet på en anden måde. Landet har nemlig to centralbanker.
Ingen løn og stigende priser
Yemen har under krigen fået to centralbanker, men dem vil man helst kun have én af, da den kontrollerer et lands valutakurs og pengebeholdning og fastsætter renter. Den oprindelige centralbank lå i hovedstaden Sana’a, men blev i 2016 officielt “flyttet” af Hadi til havnebyen Aden i det sydlige Yemen.
Det blev mere en symbolsk handling end en reel etablering af en ny centralbank. Ingen af de to centralbanker fungerer nu til fulde, hvilket har haft store konsekvenser for civile yemenitter.
Centralbankerne spiller en vigtig rolle for såvel borgerne som virksomheder, da de mange offentligt ansatte, hele 1,25 millioner, i Yemen får løn gennem centralbanken.
Men siden 2016 har offentligt ansatte i Yemen ifølge FN stort set ikke fået udbetalt løn, hvilket har været en af de medvirkende årsager til den humanitære krise.
På samme tid er priser på basale fødevarer steget mellem 73 og 178 procent siden krigen brød ud, mens benzinpriser er mere end fordoblet i samme periode ifølge FNs Fødevareprogram (WFP).
Når centralbankerne ikke fungerer, er det også svært for virksomheder at få adgang til penge. Især fødevarevirksomheder kan ikke få adgang til penge til at importere mad for. Det betyder altså, at der er mindre mad at købe for en allerede inflationsramt rial, valutaen i Yemen.
Hungersnød af bibelske proportioner
Hvem er med i den saudisk-ledede koalition?
- Saudi-Arabien
-
De Forenede Arabiske Emirater
-
Bahrain
-
Kuwait
-
Qatar
-
Egypten
-
Jordan
-
Marokko
-
Senegal
-
Sudan
Al-Hudaydah har siden krigens begyndelse i 2015 været under oprørsgruppen houthiernes kontrol. Havnebyens placering og størrelse betød, at den udgjorde en central del af Yemens infrastruktur og var et knudepunkt for landets import.
Den saudiske koalition har siden krigens begyndelse haft havnebyen samt Yemens lufthavne under blokader, som har gjort det tæt på umuligt for nødhjælpsorganisationer at sende varer ind i landet.
Situationen blev især grel, efter houthierne i efteråret 2017 affyrede missiler mod Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh. Det fik den saudiske koalition til at stramme blokaden yderligere for at stoppe strømmen af varer til houthierne. Og dermed også de til civile yemenitter.
Direktøren for Norges flygtningehjælp og tidligere FN-rådgiver, Jan Egeland, greb til tasterne på Twitter i november, 2017, med en gedigen advarsel:
“USA, Storbritannien og andre af Saudi-Arabiens allierede har kun få uger til at undgå at være ansvarlige for en hungersnød af bibelske proportioner. Løft blokaden nu”.
Benzinmangel og kolera
Blokaderne for import til Yemen går ikke kun ud over fødevarer. Også benzin har været en mangelvare, hvilket har været en primær årsag til Yemens nuværende epidemi af den dødelige kolerabakterie.
Koleraepidemien begyndte i oktober, 2016, og er i dag det største registrerede udbrud af sygdommen nogensinde. I august sidste år var tallet på personer, der var formodet smittede, nået op over en million ifølge FN.
Benzin bliver nemlig i Yemen ofte brugt til at drive vandpumper, der henter drikkevand. Og uden benzin har yemenitter været nødsaget til at hente vand fra kilder med dårligere vandkvalitet, såsom overfladevand – en hovedårsag til koleraudbrud.
Allerede efter bare fem måneders krig i Yemen i 2015 kunne direktøren for det Internationale Røde Kors, Peter Maurer, beskrive et land, der var bragt i knæ. Ifølge ham havde den intense krig og en import af fødevarer og nødhjælp, der var blevet knægtet af en international embargo, bidraget til at skabe “katastrofale” forhold i Yemen:
“De billeder jeg har fra Sana’a og Aden minder mig om det, jeg har set i Syrien”, sagde han til Associated Press i august, 2015. “Så Yemen efter fem måneder ligner Syrien efter fem år”.
Logistiske forhindringer på trods af våbenhvile
På grund af havnens betydning for houthiernes kontrol med dele af det nordlige Yemen har koalitionsstyrker, ledt an af Saudi-Arabien, langsomt nærmet sig byen på landjorden med henblik på at generobre den. Men i øjeblikket er der relativt fredeligt i og omkring byen pga. en våbenhvile, der blev aftalt i Stockholm for knap to måneder siden.
I december 2018 mødtes delegationer fra houthierne og Hadis regering for første gang i to år. Mødet var i Stockholm, og målet var igen at påbegynde fredsforhandlinger.
På mødet blev en våbenhvile i og omkring al-Hudaydah aftalt, hvilket har enorm betydning for strømmen af nødhjælp og varer til civile i Yemen via såkaldte humanitære korridorer.
Ifølge FN er havnen nu åben for humanitære organisationer, men hvis våbenhvilen ikke holder eller havnen bliver beskadiget, ville 15 millioner yemenitters liv blive bragt i fare.
Ifølge Anders Ladekarl hos Røde Kors kommer der lige nu forsyninger frem til hjælpeorganisationens mange afdelinger i Yemen, men ikke nok:
“Ja, der kommer forsyninger frem, men det er langt fra i det omfang, der er brug for”, siger han til Danwatch.
“Det er frustrerende, fordi hjælpearbejdet bliver blokeret af logistikken. Og vi kunne gøre meget mere, hvis der var åbent for at få hjælp frem uden forhindringer”.
Selvom det kun er estimater, har Red Barnet i november været ude med foruroligende høje dødsrater for børn. Ifølge organisationen er næsten 85.000 børn døde mellem april 2015 og oktober 2018 som følge af underernæring.
Vil du vide, hvornår den næste artikel i vores Yemen-serie udkommer? Meld dig til vores nyhedsbrev her.
