Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

nyhedsoverblik

EU vil lave lov, der kan give dig en væsentlig bedre samvittighed

I dette nyhedsoverblik ser vi nærmere på en lov, der har potentiale til at fjerne de moralske skrupler, der følger med mange af de produkter, vi køber. Vi skal også se nærmere på tekstilindustrien og greenwashing.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Kære læsere

Velkommen til denne uges nyhedsoverblik, hvor vi skal se nærmere på en lov, der har potentiale til at fjerne de moralske skrupler, der følger med mange af de produkter, vi køber. 

Derudover skal vi rundt om tekstilindustriens problemer i Etiopien og Cambodia, et tilbageslag for et ecuadoriansk olieeventyr og lidt greenwashing.

Due diligence, menneskerettigheder mm.

EU barsler med lov, der kan bremse virksomheders krænkelser af menneskerettigheder

De fleste af os er modstandere af tvangsarbejde, krænkelser af menneskerettigheder, børnearbejde og forurening. Alligevel medvirker vi (ofte uvidende) til det, når vi køber en smartphone, et par nye jeans, chokolade eller en bakke med importerede jordbær. Mange af vores produkter bliver til i komplicerede forsyningskæder og dele af dem bliver lavet under forhold, vi ikke ville acceptere, hvis vi kendte til det. 

Problemet er, at det ikke sådan lige er til at se, fordi det ikke er overskueligt, hvordan vores produkter bliver til, og det er svært at holde virksomhederne ansvarlige. For nylig kom EU et lille, men vigtigt skridt tættere på at lave om på det. 

EU arbejder på et regelsæt for såkaldt due diligence. Direkte oversat betyder det rettidigt omhu, og det siger ikke så meget, men det, du skal forstå om reglerne, er: EU vil holde virksomheder ansvarlige for krænkelser af menneskerettigheder og skader på miljøet, der sker i deres forsyningskæde.

Hvis reglerne bliver håndfaste og med mærkbare konsekvenser for virksomhederne, kan det blive lidt af en revolution. FN har godt nok et sæt retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, men de er kun vejledende, og det har ikke nogen konsekvenser, hvis de bliver overtrådt. I efteråret 2020 viste vi på Danwatch, at seks ud af Danmarks ni største virksomheder inden for fødevarer, tekstil og energi ikke overholder reglerne. 

EU’s regelsæt kan derfor få en enorm betydning, alt efter hvordan det skrues sammen. Men der er mange parter at tage hensyn til, før en lov bliver til virkelighed i EU. Europa-Kommissionen kommer lidt ligesom den danske regering med lovforslagene, der derefter skal stemmes igennem i først Europa-Parlamentet, der repræsenterer den europæiske befolkning, og dernæst i Ministerrådet, der repræsenterer de enkelte lande.
Det, der nu er sket, er, at Retsudvalget i parlamentet har givet deres bud på, hvordan loven kan skrues sammen:

Subi Katum er 70 år og rohingya, en muslimsk minoritet i Myanmar, der blandt andet bliver forfulgt af landets militær. Den danske virksomheder Bestseller køber tøj af fabrikker, der har lejet sig ind på land ejet af militæret. Spørgsmålet er, hvilket ansvar Bestseller vil stå med, når den nye lov er stemt i gennem EU.
  • Retsudvalget vil kræve, at alle virksomheder, der opererer i EU, skal identificere eventuelle risici for menneskerettighederne og miljøet – både hos dem selv og deres leverandører. Når der opstår problemer, skal virksomhederne offentliggøre det og forklare, hvordan de vil rette op på det. 
  • Retsudvalget vil have nationale myndigheder til at tjekke, om reglerne bliver overholdt, og give mulighed for at straffe virksomhederne. Og så foreslår Europa-Parlamentet, at ofre for menneskerettighedskrænkelser skal kunne hive virksomheder i retten, og at virksomhederne skal vende deres planer for due diligence med fagforeninger og oprindelige folk. 
  • En række ngo’er hilser forslaget velkommen, og mener det er et stort skridt i den rigtige retning. Nu må Europa-kommissionen bygge videre på forslaget og gøre det endnu mere robust, skriver organisationerne.
  • 12 af de største nordiske virksomheder bakker forslaget op. Virksomhederne, der inkluderer Lego, Danfoss, Novo Nordisk og Vestas, foreslår blandt andet, at reglerne skal gælde hele værdikæden, altså alt der indgår i produktet, og ikke bare de direkte leverandører til virksomheden. 

Det næste, der sker, er, at parlamentet i marts måned skal stemme om retsudvalgets forslag. Efter planen vil Europa-Kommissionen komme med sit forslag til april.

Andre nyheder:

1Arbejdstagerrettigheder

Borgerkrig bremser etiopisk tøjeventyr

Etiopien skulle være centrum for verdens tøjproduktion, men så blev landet ramt af borgerkrig. Sammen med protester over nogle af de laveste lønninger i tøjindustrien, sætter de etniske spændinger i landet en stopper for det forretningseventyr, som landets regering ellers havde satset på. Det skriver en af de førende forskere på området i Quartz.

2Klima, Miljø og Oprindelige Folk

Europæiske banker trækker investeringer ud af olieudvinding i Ecuador

Olieindustrien i Ecuador har planer om at udvinde olie i Yasuni National Park, hvor ledere af oprindelige folk frygter, at de vil få frataget deres rettigheder til land, og at olien vil slippe ud i den natur, der ifølge Unesco er særlig bevaringsværdig. Det har ført til kritik af europæiske banker, der har penge i olieeventyret, og flere af dem har nu taget konsekvensen, og trukket deres penge ud igen, skriver Reuters.

3Arbejdstagerrettigheder

Tekstilarbejdere blokerer vej ind til Cambodias hovedstad

Efter problemer med at få de penge, de har ret til, gik tusindvis af tekstilarbejdere onsdag på gaden i Phnom Penh og blokerede en af de største veje ind til byen, skriver Camboja News.

4Klima

Virksomheder snyder med grønne løfter på internettet

Hvis du på nettet bliver lovet, at det produkt, du er ved at købe, er klimavenligt, er der god grund til at være skeptisk. I et studie af netbutikker har EU fundet ud af, at 42 procent af de grønne løfter er overdrevne, falske eller decideret ulovlige, skriver news.trust.org.

Det var alt for dette nyhedsoverblik.

Husk, at ris, ros, tips, tricks og opmuntrende ord med glæde modtages på jt@danwatch.dk

Tak, fordi I læste med!

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Temaer:
Brancher:
Virksomheder:
Mere

De fonde, som danske kapitalforvaltere præsenterer som allermest bæredygtige, investerer særligt i tech-virksomheder og nogle endda i gas og minedrift. Et fåtal af investeringerne er i virksomheder, der decideret arbejder for en grøn omstilling.

Det viser en analyse, som FinansWatch har lavet.

Mediet har undersøgt 15 danske fonde, som ifølge nye EU-regler om bæredygtig investering kan betegnes som “mørkegrønne”. De er kategoriseret på en måde, så bæredygtighed skal være et selvstændigt mål med investeringerne. 

Men det er altså tilfældet i de færreste af de danske fondes investeringer, som særligt tæller store tech-virksomheder som Apple og Microsoft, og ellers inkluderer virksomheder som Nestlé, det russiske gasselskab Gazprom og sydafrikanske African Rainbow Minerals, der driver platin-, kobber- og kulminer.

Temaer:
Lande: |
Mere

Det er misvisende ‘green-washing’, når Arla på deres mælkekartoner angiver, at mælken er CO2-neutral. Sådan lyder det fra miljøorganisationen NOAH og Forbrugerrådet TÆNK, som begge vil have Miljø- og Fødevareklagenævnet til se se på mejerigigantens markedsføring af deres produkter.

Det skriver Fagbladet Journalisten.

Kritikken går grundlæggende på, at fødevarer ikke kan kaldes CO2- eller klimaneutrale, for det efterlader forbrugeren med det indtryk, at produktet slet ikke efterlader sig noget klimaaftryk. Arla betegner nogle af deres produkter som ‘CO2-neutrale’, når de udligner den udledte CO2 med investeringer i projekter, der binder en tilsvarende mængde drivhusgasser. Men klimakreditter er ikke det samme som ikke at udlede CO2, lyder kritikken. 

Allerede i november sidste år klagede Margarineforeningen til Fødevarestyrelsen over Arlas markedsføring af den ‘CO2-neutrale’ mælk, men Fødevarestyrelsen gav ikke medhold i klagen. Det er den afgørelse, som NOAH og TÆNK nu vil anke til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Temaer:
Brancher:
Virksomheder:
Lande:
Mere

Indonesien vil foreløbig ikke give nye tilladelser til etablering af palmeolie-plantager. Sådan lyder det fra landets Miljø- og Skovministerium, efter et officielt forbud mod nye plantager ellers udløb i september.

Forbuddet har eksisteret siden 2018, og miljøorganisationer har udtrykt stor bekymring for, hvad der ville ske, når det udløb.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Indonesien er det land i verden med tredjemest tropisk regnskov. Samtidig har det en enorm palmeolieproduktion. Men landets miljøministerium hævder ifølge Reuters, at man er lykkedes med at reducere skovrydning med 75 procent – blandt andet ved hjælp af et forbud mod at fælde regnskov fra 2011 og en større kontrol med skovbrande og ulovlig rydning.

Brancher: |
Lande:
Mere

Det populære legetøj Fidget Spinners kan indeholde stoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende, viser en undersøgelse af Forbrugerrådet Tænk.

I alt er 21 forskellige Fidget Spinners blevet undersøgt for en række kemiske stoffer og her indeholder 9 ud af 21 Fidget Spinner-legetøj altså stoffer som ftalat, PAH, naftalin eller siloxaner.

Mere

Under fredagsbønnen blev 37 uskyldige afghanske shiamuslimer dræbt, da en bombe gik af i Afghanistans tredje største by Kandahar. Det er anden fredag i træk, at en bombe detoneres og dræber uskyldige shiamuslimske afghanere i provinshovedstaden Kandahar. Selvom ingen har taget ansvar for angrebet, menes Islamisk Stat at stå bag ifølge New York Times.

Sidste uge blev 40 shiamuslimer fra Hazara-minoriteten dræbt i et lignende terrorangreb i den nordafghanske by Kunduz.

Mere

Mindst seks mennesker er i dag blevet dræbt og 30 mennesker er blevet såret i Beirut, da væbnede kampe brød ud i den libanesiske hovedstad, skriver AlJazeera.

Skyderierne brød ud mellem ukendte rivaliserende grupper ved en demonstration, hvor Hizbollah-tilhængere havde samlet sig i den libanesiske hovedstad for at protestere for at kræve fyringen af en ledende efterforsker i sagen om havneeksplosionen i Beirut d. 4. august sidste år, som kostede 217 mennesker livet.

Mere

I et åbent brev bragt i den engelske avis The Guardian, fordømmer over 390 anonyme medarbejdere i techgiganterne Google og Amazon, at deres arbejdspladser vil sælge teknologi til det israelske militær, som bruges til at undertrykke palæstinensere. Ifølge brevet er medarbejderne anonyme, fordi de frygter repressalier fra deres to respektive arbejdsplader.

Det såkaldte “Project Nimbus” er en kontrakt på 1,2 milliarder dollars mellem Israel og Google/Amazon, hvor sidstnævnte techgiganter skal bygge et omfattende cloud-system med sensitive data, der bl.a. skal bruges af det israelske militær.

I det åbne brev advarer medarbejderne mod “et bekymrende mønster af militarisering, manglende transparens og opsyn” med henvisning til at deres arbejdspladser i stigende grad byder ind på militær- og sikkerhedskontrakter i USA og Israel.

“Vi kan ikke se den anden vej, mens vi bygger produkter, som bruges til at nægte palæstinensere deres basale rettigheder, tvinge palæstinensere ud af deres hjem og angribe palæstinensere i Gaza-striben,” skriver medarbejderne bl.a. i det åbne brev.

Mere

En ny meningsmåling fra YouGov viser, at 80 procent af borgere i forskellige EU-lande bakker op om at indføre nye EU-love, der holder virksomheder ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser og miljøovertrædelser, som de begår i lande udenfor Europa.

Borgere i ni forskellige lande indgik i undersøgelsen – f.eks. Tjekkiet, Slovenien, Spanien og Holland – og der var i alle landene en opbakning på over 80 procent til, at europæiske virksomheder skal være juridisk bundet til at overholde menneske- og miljørettigheder, samt at ofre for sådanne overtrædelser skal kunne sagsøge virksomhederne, i landet hvor de har hovedsæde.

Mere

I et åbent brev kalder 12 direktører i prominente koncerner på politisk handling fra verdens regeringer. Business for Nature, som sammenslutningen kalder sig, tæller virksomheder, der ifølge dem selv sammenlagt repræsenterer over 4.7 billioner dollars i årlig omsætning. 

Blandt underskriverne findes både direktører for Unilever, H&M og Holcim.

“Vi må anerkende naturtab for den krise, det er”, lyder det i brevet, der lander på åbningsdagen for FN’s konference om biodiversitet, som afholdes i Kina disse dage. Der opfordres til, at der indgås en ambitiøs politisk aftale i stil med Paris-aftalen. 

Brevet opfordrer således  til, at verdens regeringer forpligter sig på at vende udviklingen i tab af natur og biodiversitet inden 2030. Desuden lyder det, at regeringer verden over skal opstille “ambitiøse og handlingsorienterede” mål, der kan danne rammer for alle typer af aktører.

“Vi opfordrer regeringer til at fjerne eller omlægge alle skadelige støtteordninger. Regeringer subsidierer stadig en masse industrier og initiativer, der er yderst skadelige for naturen”, udtaler Roberto Marquez, direktør i Natura & Co. til the Guardian.

Virksomheder: | | |
Lande:
Mere

FN’s Menneskerettighedsråd mener, at det skal være en menneskeret at have adgang til et sikkert og sundt miljø. Et forslag, som får stor opbakning fra lande, der især er sårbare over for klimaforandringer.

Der er dog også en række lande, som på nuværende tidspunkt ikke tilslutter sig forslaget. Det gælder lande som USA, Storbritannien, Brasilien og Rusland, hvoraf de to sidstnævnte er lodret imod.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) dør cirka 13,7 millioner mennesker om året på grund af luftforurening og andre former for dårligt miljø. Det svarer til næsten hvert fjerde af det samlede antal dødsfald i verden.

Temaer:
Mere

Menneskerettighedsorganisationen Global Witness kan i en ny rapport “The true price of palm oil” dokumentere, hvordan store finansielle institutioner såsom BlackRock er med til at finansiere skovrydning og menneskerettighedskrænkelser i palmeoliens tjeneste i Papua Ny Guineas.

Undersøgelsen viser, hvordan tre af Papua Ny Guineas nyeste palmeolieproducenter er impliceret i alvorlig kriminalitet, mens deres praksisser har alvorlige konsekvenser for miljø og mennesker. Blandt andet kan medarbejdere i virksomhederne fortælle om bestikkelse af ministre, skatteunddragelse og brugen af børnearbejde.

Ifølge rapporten har flere store internationale brands, herunder Kellogg’s, Nestlé, Colgate og Danone, købt palmeolie fra de nævnte producenter.

Brancher:
Mere
Ikke flere "Kort Nyt"
No more articles to load

Få vores nyhedsbrev

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.