Fagbosser og tidligere ambassadør anholdt i Myanmar. Det fortæller noget vigtigt om den glemte konflikt

Natten fra onsdag til torsdag blev den tidligere britiske ambassadør i Myanmar Vicky Bowman anholdt sammen med sin mand, kunstneren Htein Lin. Ifølge Myanmars militærjunta, der kuppede magten i februar 2021, så skete det, fordi den tidligere ambassadør havde forbrudt sig mod landets immigrationslov. Eks-ambassadøren havde angivet en forkert hjemmeadresse i sit visum, og det kan ende med at give hende op til fem år i fængsel.

Anholdelsen af eks-ambassadøren er den foreløbige kulmination på en uhyggelig udvikling i Myanmar. Siden militæret kuppede magten, har den demokratiske opposition i landet været forfulgt. I denne uge udgav FN’s arbejdsorganisation ILO en rapport, der viser én af konsekvenserne: Myanmars fagbevægelse er så godt som udslettet.

Sammen med andre civilsamfundsorganisationer er fagforeningerne blevet udsat for vold, vilkårlige anholdelser, ransagninger, trusler og overvågning, skriver Al Jazeera.

Fagbevægelsen har haft en helt central rolle i Myanmar. De har sikret en enorm fremgang, når det kommer til arbejdstagerrettigheder i landet, og de var en del af den bevægelse, der ledte til, at militæret i 2012 løsnede deres greb om magten i landet. I de otte år, hvor militæret ikke sad på magten, var fagbevægelsen afgørende. Det var dem, der holdt øje med de mange virksomheder, militæret ejede, og som ofte blev forbundet til os i Vesten gennem landets eksport af tøj, mineraler og mange andre ting.

Foreløbigt har militærjuntaen indført undtagelsestilstand indtil august 2023, hvor der efter planen skal være valg. De færreste forventer, at valget vil blive frit eller fair. 

Lad os se lidt nærmere på situationen i Myanmar:

• Militære angreb: I disse dage udfører militæret i Myanmar en række angreb i den nordvestlige del af landet, hvor landsbyer destrueres og civile drives på flugt. Juntaen mener selv, at der er tale om en anti-terror-operation, skriver Le Monde.
• Internationale retssager: Denne uge markerer også fem-året for det, der er blevet kaldt et folkemord, udført af Myanmars militær mod den muslimske minoritet Rohingyaerne. FN’s særlige rapportør for menneskerettigheder i Myanmar vil have det internationale samfund til at holde militæret ansvarlig for forbrydelserne. Imens har FN’s særlige undersøgelseskomité for Myanmar indsamlet en lang række beviser, der kan være vigtige i en fremtidig retssag om forbrydelser mod menneskeheden. 
• Anholdt politisk leder: Tidligere på måneden blev Aung San Suu Kyi, der indtil kuppet var landets demokratiske leder, idømt yderligere seks års fængsel for korruption, så hun samlet set er oppe på 17 år, skriver The Guardian.  

• Forbindelse til den grønne omstilling: En del af Myanmars problematiske forhold eksporteres til Vesten i form af særlige jordartsmetaller. En undersøgelse fra AP viser, hvordan udvindingen har alvorlige konsekvenser for befolkningen i det nordlige Myanmar og militæret tjener godt på det. Elbilsvirksomheder i Vesten kan ikke dokumentere, at mineralerne ikke ender i deres biler.