FN’s særlige rapportører er uafhængige eksperter, der undersøger, overvåger, rapporterer og rådgiver om menneskerettigheder på et særligt område.
Den indonesiske Makarim Wibisono har haft sit mandat siden juni 2014, men mener ikke han kan fuldføre sit job, når Israel ikke vil give ham adgang til de besatte områder. Makarim Wibisono anmodede sidst om adgang i oktober 2015, men har ikke fået et svar.
Ubalanceret mandat
Roi Dvir, Israels viceambassadør i Danmark og ambassadens talsmand, forklarer, at årsagen til Israels manglende opbakning skal findes i Menneskerettighedsrådets ensidighed:
”FN’s særlige rapportørs afgang er den uomgængelige konsekvens af det forhold, at mandatet bag hans stilling slet ikke har været balanceret, ligesom FN’s Menneskerettighedsråds (UNHRC) adfærd og resolutioner også fuldstændigt savner balance. Palæstinenserne og deres støtter i UNHRC har et automatisk flertal, hvilket medfører ensidighed i UNHRC og dets agenturer. Israeleres menneskerettigheder krænkes på daglig basis, hvilket komplet ignoreres af sidstnævnte. Så længe dette pågår, vil Israels holdninger afspejle det”.
Makarim Wibisono havde dog regnet med at få adgang til de besatte områder.
“Jeg tog dette mandat i den tro, at Israel ville bevilge mig adgang som en uafhængig og objektiv observatør”, siger han i en pressemeddelelse fra FN og fortæller, at gennem sin periode som særlig rapportør har den palæstinensiske regering samarbejdet fuldt ud.
Makarim Wibisono præsenterer sin sidste rapport i marts, og udtrykker i forbindelse med sin afsked bekymring omkring den manglende beskyttelse af palæstinensiske ofre for fortsatte krænkelser af menneskerettighederne:
“Det er mit oprigtige håb, at hvem end der bliver min efterfølger, vil lykkes med at løse det nuværende dødvande og at forsikre det palæstinensiske folk om, at efter næsten et halvt århundrede med besættelse, har verden ikke glemt deres situation, og at universelle menneskerettigheder virkelig er universelle”.