22. oktober 2020

Fødevareministeren får skidtfisk fra Peru på tallerkenen

Danske politikere fra højre mod venstre kræver svar på, hvorfor danskerne spiser laks, der er fodret med fiskeolie, der kædes sammen med massive sundhedsproblemer og omfattende forurening.

Lucas Morales Castillo er 12 år gammel og har ofte ondt i brystet. Sådan en trykken og en stikken fra indersiden. Lægerne i byen Chimbote, Peru kæder de mange astmasyge børn i byen sammen med produktionen af fiskemel og fiskeolie Florence Goupil

Danwatch kunne for nyligt afsløre, at laks, der kan købes i danske supermarkeder, er blevet fodret med fiskemel og fiskeolie fra peruvianske ansjoser, som trækker et spor af sundhedsproblemer og forurening efter sig i produktionen. Børn i byen Chimbote bliver syge af astma og ældre af Kol, fordi der er en øget mængde fiskepartikler i luften, lyder det fra lokale myndigheder, mens bugten ud for byen er gået fra at være en af dem med aller flest arter til at være blandt de mest forurenede bugter i verden.

Det har nu fået danske politikere til at kræve svar fra fødevareminister Mogens Jensen (S).

“Jeg vil spørge Mogens Jensen, hvilke muligheder han ser for, at der kan strammes op, så vi ikke bruger fiskeolie og fiskemel fra områder, hvor produktionen både skader befolkningen og forurener. Jeg vil også høre ham, hvilke muligheder, han ser for, at man i EU kan stramme op”, siger Søren Egge Rasmussen, fødevareordfører for Enhedslisten. 

Han ser gerne selv, at der indføres en række handelsrestriktioner, som gør det ulovligt for danske virksomheder at importere fiskemel og fiskeolie fra områder med problemer. Det, selvom Norge, hvor laksene opdrættes, ikke er medlem af EU:

“Vi importerer jo også de her laks ind i EU. Og så er det vigtigt, at forbrugerne kender hele historien om tilblivelsen af de fødevarer, de kan købe nede i supermarkedet. Det er hovedsageligt i den animalske produktion, at man ser de dårlige historier, og her er det så lakseproduktionen, som har nogle skyggesider i Peru”, siger Søren Egge Rasmussen.

Fiskeolie i Danmark og Peru

Fiskeolien fra byen Chimbote i Peru finder vej til Danmark. Danmark er både blandt verdens største importør og eksportør af fiskemel og fiskeolie, og det er Peru, vi køber mest fra. 

Danmark købte ifølge Danmarks Statistik i 2019 for 342 millioner kroner fiskeolie i Peru og for 22 millioner kroner fiskemel. I kilo er det 27.469 tons fiskeolie og 1.953 tons fiskemel. Det er næsten en femtedel af alt det fiskemel og -olie, Danmark importerede i 2019. 

Fiskemel bruges til dyrefoder til blandt andet smågrise i Danmark, høns over hele verden og til at opdrætte laks i Norge. Men også store hundemadsproducenter, som for eksempel amerikanske Royal Canin, bruger fiskemel i deres hundemad.

Fiskemel og fiskeolie udgør en milliardindustri i Danmark. Ifølge rapporten “Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk” fra 2018 eksporterede danske virksomheder i 2016 for 3,7 milliarder kroner fiskemel og -olie.

Brexit truer i horisonten

Det er ikke kun Søren Egge Rasmussen og Enhedslisten, der har spørgsmål med i tasken til næste møde i ministeriet for fødevareordførere. 

Også De Radikales fødevareordfører Kathrine Olldag efterlyser svar på en række spørgsmål:

“Det her handler jo også om, at vi gerne vil høre, hvad ministrene har af tanker”, siger hun og henviser til, at Fødevareministeriet oplyser, at sagen kan ryge ind under erhvervsminister Simon Kollerups (S) resortområde. 

Spørgsmålet om import af fiskemel og fiskeolie  er de seneste uger blevet mere og mere presserende, da et hårdt Brexit kan betyde, at Danmark er nødt til at øge importen, da en stor del af de fisk, som bliver til fiskemel og fiskeolie herhjemme, fanges i britisk farvand:

“Det betyder jo ikke, at man skal svine i Chimbote. Selvfølgelig skal virksomhederne leve op til deres kædeansvar, og det vil vi gerne være med til at se på, hvordan vi kan sikre”, siger Kathrine Olldag.

Fiskemel og fiskeolie

Fiskemel er et proteinrigt pulver, som bruges i dyrefoder til kyllinger, laks, svin og forskellige kæledyr. Det produceres ved at koge, tørre og male rå olieholdige pelagiske fisk som sardiner, sild og ansjoser. 

Fiskeolie produceres samtidigt med fiskemelet og bruges ligeledes i dyrefoder, til medicinsk brug og som kosttilskud. 

25 procent af de fisk, der fanges i verdenshavene, går til at lave fiskemel og fiskeolie.

Certificeringer ses efter i sømmene

Også deres fødevareordførerkollega Lise Bech fra Dansk Folkeparti vil have svar, efter at have læst Danwatch’s artikler. Hun er nemlig bekymret for, om foderproducenter og lakseopdrættere fortsat kan stole på de certificeringer, der gives til fiskeolie- og fiskemelsfabrikkerne:

“Dem, der bruger det her foder, køber jo certificeret foder, og så tror de jo, at det hele er i orden”, siger Lise Bech og fortsætter:

“Derfor synes jeg ikke, vi skal slå på dem, der fodrer de her laks, for de tror jo, at alt er i orden, bare de køber certificeret. Og så er der er jo heller ingen forbrugere, som har lyst til at købe en laks i køledisken og så finde ud af, at folk bliver syge af, at den bliver produceret”, siger hun.

Hun vil derfor høre Fødevareministeriet, hvad man kan gøre politisk, for at kontrollere certificeringerne:

“Vi ville jo ikke finde os i derhjemme, at der kommer fiskepartikler ind i vores huse fra fabrikker, der ligger lige ved siden af”, siger hun og siger så: 

“Vi skal have set nærmere på de her certificeringer og have tjekket, om de er gode nok. Og det er de jo nok ikke, hvis det her kan foregå. Hvis der for eksempel står i certificeringerne, at virksomhederne skal passe på befolkningens sundhed, og det så ikke er tilfældet, som det lader til her, så skal vi have noget kontrol på det”, siger hun.

Sådan gjorde vi

  • Danmark er en af verdens største importører af fiskemel og fiskeolie. En femtedel importerer vi fra Peru. Derfor satte vi os for at undersøge, om produktionen af fiskemel og fiskeolie foregår under ordentlige forhold. 
  • Ved hjælp af oplysninger fra EUs importdatabase Traces, Danmarks Statistik og databasen Import Genius er det muligt at dokumentere, at Danmark importerer for mere end 300 millioner kroner fiskeolie fra Chimbote og fiskemel fra Peru. 
  • De samme databaser er blevet brugt til at undersøge, hvor fiskeolien og fiskemelet rejste videre til, efter det har forladt Danmark. 
  • I september 2020 besøgte Danwatch byen Chimbote i Peru, der er kendt for, at en stor del af verdens fiskeolie og fiskemel bliver produceret her. Byen er i forvejen berygtet for at være ramt af problemer relateret til fiskemelsproduktionen, men ingen har undersøgt forholdene i flere år. 
  • På grund af COVID-19 kunne vi ikke selv rejse til Chimbote. Derfor har vi arbejdet sammen med en peruviansk journalist.  
  • Danwatch har også besøgt syv supermarkeder for at undersøge, hvilke fiskeriprodukter der bliver solgt. Ud fra oplysninger på pakken, som for eksempel  ASC-numre på produkter certificeret af Aquaculture Stewardship Council og oprindelsesland har det været muligt at følge fisken fra foderfisk til spisefisk.

Virksomheder tror på certificeringer

De fabrikker, som producerer fiskeolie og fiskemel i Chimbote, Peru, som Danwatch har set nærmere på, er alle certificeret af MarinTrust. Det oplyser både ED&F Man og FF Skagen, der er de to danske virksomheder, som importerer fiskemel og fiskeolie fra Chimbote med henblik på videresalg.

“De virksomheder, Danwatch har set nærmere på, leverer produkter, som er certificeret af MarinTrust, og vi har tiltro til deres standarder”, lyder det fra kommunikationschef hos ED&F Man, Ann Campbell.

MarinTrust er en certificeringsstandard fastsat af den internationale brancheorganisation for handel med fiskemel og fiskeolie. Danwatch har kontaktet MarinTrust for at høre, hvordan fabrikker bliver certificeret. 

MarinTrust oplyser, at deres certificering fokuserer på, om fiskene kommer fra ulovligt fiskeri, om der er fuld sporbarhed, og om arbejdsmiljøet på fabrikkerne er i orden. De nævner altså ikke over for Danwatch, at forurening af lokalområdet eller påvirkning af lokalbefolkningens sundhed indgår i deres certificeringsstandard. 

Ser man nærmere i MarinTrusts egen standard, så står der faktisk, at virksomhederne skal bevise, at de ikke påvirker miljøet negativt, og at fabrikkerne skal kunne bevise, at de ikke påvirker lokalsamfundet negativt. 

Fabrikkerne har ikke svaret på Danwatch’ henvendelser.

Danwatch har henvendt sig til samtlige fødevareordførere i Folketinget, men de øvrige partier har ikke haft tid eller ikke ønsket at kommentere sagen.

Flere artikler fra undersøgelsen:

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right