José Camarena Mori holder et billede op af sin mors medtagne lunger. Lægerne mener, at de bør flytte langt væk fra fabrikkerne, der laver fiskemel og fiskeolie.
Foto: Florence Goupil
Danmark er en af verdens største importører af fiskemel og fiskeolie. En femtedel importerer vi fra Peru. Derfor satte vi os for at undersøge, om produktionen af fiskemel og fiskeolie foregår under ordentlige forhold.
Ved hjælp af oplysninger fra EU’s importdatabase Traces, Danmarks Statistik og databasen Import Genius er det muligt at dokumentere, at Danmark importerer for mere end 300 millioner kroner fiskeolie fra Chimbote og fiskemel fra Peru.
De samme databaser er blevet brugt til at undersøge, hvor fiskeolien og fiskemelet rejste videre til, efter det har forladt Danmark.
I september 2020 besøgte Danwatch byen Chimbote i Peru, der er kendt for, at en stor del af verdens fiskeolie og fiskemel bliver produceret her. Byen er i forvejen berygtet for at være ramt af problemer relateret til fiskemelsproduktionen, men ingen har undersøgt forholdene i flere år.
På grund af COVID-19 kunne vi ikke selv rejse til Chimbote. Derfor har vi arbejdet sammen med en peruviansk journalist.
Danwatch har også besøgt syv supermarkeder for at undersøge, hvilke fiskeriprodukter der bliver solgt. Ud fra oplysninger på pakken, som for eksempel ASC-numre på produkter certificeret af Aquaculture Stewardship Council og oprindelsesland, har det været muligt at følge fisken fra foderfisk til spisefisk.
Midt i september i år ligger Maria Angela Mori Jaramillo i en hospitalsseng i sin hjemby Chimbote i Peru. Hun hiver efter vejret. I sit 64-årige liv har det kun været værre én gang før, fortæller hun, og det er et år siden, da hun fik suget halvanden liter slim ud af lungerne.
Maria Angela forsøger at lade være med at hoste.
“Det er KOL”, siger hendes søn José Camarena Mori på 36 år. Han forklarer, at Maria Angela ofte får lungebetændelse:
“Lægerne siger, at alt det slim i lungerne skyldes lungebetændelser, som hun får, fordi der er høj luftforurening her”, siger han og fortsætter:
“Dr. Ortiz fra hospitalet i Trujillo siger, at det er fordi, vi bor her, og fordi vi indånder røgen fra fabrikkerne. Hvis du går op på taget og fejer det, der ligger deroppe sammen, og kigger nærmere, kan du se, at der er fiskeskæl i. Det er det, vi går og indånder hver dag”.
LÆS OGSÅ: Mød fem af de mennesker, der lever i Chimbotes fiskeos
Fiskepartikler i luften, KOL, akut lungesvigt og astma er hverdag her i Chimbote. Ifølge EU’s Copernicus-tjeneste, der blandt andet overvåger luftkvalitet verden over, havde Chimbote sidste år 212 dage, hvor luftkvaliteten seks timer om dagen var så ringe, at man bør undgå at gå udenfor. Det skyldes koncentrationen af svovl, der kan måles i luften.
Svovl er netop en af de gasser, der opstår i fiskemelsproduktionen, når fisk nedbrydes. Det mærker de i Chimbote, hvor de primære sundhedsproblemer ifølge de lokale læger er luftvejssygdomme – både hos børn og voksne:
Chimbote er en by langs Perus nordlige kystlinje med cirka 330.000 indbyggere. Det gør byen til landets tredjestørste. Før 1960 var byen et lille fiskerleje, men i løbet af fem år blev der anlagt 42 fiskemelsfabrikker i byen, og folk valfartede til for at arbejde. I løbet af de samme fem år steg indbyggertallet fra 4.000 til 40.000.
Chimbote ligger ud til Stillehavet, lige der, hvor Humboldtstrømmen sender koldt vand forbi Peru. Det er årsagen til, at havet ud for byen er så rigt på de peruvianske ansjoser, der bruges til at lave fiskemel og fiskeolie.
“Chimbotes økonomi er bundet op på fiskeri, og de sygdomme, vi registrerer her i byen, er relateret til fiskeindustrien. Det hænger uløseligt sammen”, siger Wilber Torres. Han er uddannet læge og arbejder for de lokale sundhedsmyndigheder.
“Når vi nærmer os de kvarterer, som ligger tæt på industriområderne, finder vi fiskepartikler inde i husene. Det er jo et tydeligt eksempel på, at fiskemelsindustrien påvirker folks helbred. Børn, som vokser op her, har astma og allergi”, siger Wilber Torres.
Her i Chimbote bliver der lavet fiskemel og fiskeolie i enorme mængder. Ifølge FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, eksporterede Peru i første kvartal af 2019 57.800 tons fiskeolie. Det gør Peru til verdens næststørste eksportør af fiskemel og fiskeolie, og Chimbote er den by i Peru, der producerer mest.
Med mere end 27.000 tons i 2019 er Danmark den største aftager af fiskeolie fra Peru.
Ansjoserne bliver fanget 10 kilometer fra Chimbotes kyst. På fiskeolie- og fiskemelsfabrikkerne suges ansjoser op i en kogekedel fra kutternes lastrum. Efter fiskene er kogt, bliver de kværnet, så olien ryger ud af dem. Derefter tørrer man resten, som bliver til fiskemel.
Både fiskemel og fiskeolie bruges til dyrefoder. Især til laksefoder, men også til at fodre smågrise, høns og hunde.
Fiskemel er et proteinrigt pulver, som bruges i dyrefoder til kyllinger, laks, svin og forskellige kæledyr. Det produceres ved at koge, tørre og male rå olieholdige pelagiske fisk som sardiner, sild og ansjoser.
Fiskeolie produceres samtidigt med fiskemelet og bruges ligeledes i dyrefoder, til medicinsk brug og som kosttilskud.
25 procent af de fisk, der fanges i verdenshavene, går til at lave fiskemel og fiskeolie.
Og det kvarter, som Maria Angelo og hendes søn bor i, ligger klos op af en række fiskemelsfabrikker.
Indbyggere i Chimbote har i mange år været overrepræsenteret i Perus statistikker over akutte lungeskader, siger Ramon de la Cruz, som er direktør for Essalud-hospitalet i Chimbote:
“Vi ser dagligt her på hospitalet, hvordan produktionen af fiskemel og fiskeolie påvirker befolkningen. Især når det kommer til åndedrætssygdomme. For udledningen af røg og partikler påvirker luftvejene. Derfor har vi flere tilfælde af astma og KOL, fordi folk går rundt og indånder de her partikler“, siger Ramon de la Cruz.
Netop KOL og de partikler, der udledes ved fiskemelsproduktion er veldokumenteret. Et studie fra 2010 viser eksempelvis, at der i produktionen udledes store mængder partikler fra blandt andet fiskene selv, der kobles sammen med en række sygdomme, heriblandt KOL og astma.
Myndighederne havde håbet, at der ville blive færre tilfælde af KOL, da en stor del af fiskemelsfabrikkerne overgik fra at bruge dieselolie på deres maskiner til at bruge naturgas, og da stålindustrien, som også forurener, flyttede ud af byen. Men sådan er det ikke gået, siger læge Wilber Torres:
“I mange år vidste vi kun, at den røg, som fabrikkerne udledte over byen, og det brændstof, der blev brugt i produktionen, var årsag til, at folk her i byen fik KOL. Men nu er langt de fleste virksomheder gået over til naturgas i stedet for olie, og folk får stadig KOL”, siger Wilber Torres.
Doil International
Tasa
Exalmar
Pesquera Hayduk
Pesquera Diamante
To kilometer fra Chimbotes kyst, ude midt i bugten, dykker Ulysses med sin søn Diego. Da han hopper i vandet fra båden, bliver han hurtigt omsluttet af det sorte vand.
I 1960’erne var der peruvianske pelikaner, søløver og guana-fugle i massevis ud for kysten her. Bugten var ifølge Rómulo Loayza Aguilar, docent i biologi ved Universidad Nacional del Santa i Chimbote, kendt som et af de steder i det sydlige Stillehav med allerstørst artsrigdom.
Ulysses slår et slag med svømmefødderne og sætter kurs mod bunden. Kort tid efter kommer han op med en gennemsigtig frysepose fyldt med noget helt sort materiale. Da han hælder det over i en spand, breder der sig en dunst af råddenskab.
“Det er overalt i bugten. Lige her er det 2,8 meter dybt, og andre steder er det 3,2 meter”, forklarer Ulysses.
Det, han har hentet op, fortæller Rómulo Loayza Aguilar, er fra et lag af organisk affald, der ligger i hele bugten. Fordi fiskemelsfabrikkerne i årtier har udledt fiskeriaffald, er der opstået et tre meter tykt lag af slam på bunden, og det har fået dyrene til at flygte fra bugten:
“I 2015 begyndte fiskemelsfabrikkerne at tage sig af deres affald på en anden måde, så de ikke hældte det fuldstændigt ubehandlet i bugten. Men bunden af bugten er stadig inficeret med 54 millioner kubikmeter organisk affald”, siger Rómulo Loayza Aguilar.
Han fortæller, at slammet består af blod, fiskeaffald og spildevand:
“I slammet er der også tungmetaller, og som en samlet pakke er det både bekymrende og farligt”.
Danwatch har kontaktet alle de fem fabrikker, som vi ved, sælger fiskeolie til Danmark. Det har ikke været muligt at komme på besøg på fabrikkerne, der blandt andet henviser til COVID-19 smitterisiko, da Danwatch møder op foran porten til fabrikkerne.
I FAO’s landeprofil for Peru kan man læse en række tal om situationen i fiskemelsindustrien i Peru:
Peru har ikke ratificeret De Forenede Nationers havretskonvention (1982). Peru har været part i FAO’s Overensstemmelsesaftale (1993) siden februar 2001, men har til dato ikke forelagt en liste over fartøjer, der har tilladelse til at fiske på åbent hav under dets flag.
Udenfor Pesquera Hayduk, en af fabrikkerne i forstaden Coishco, møder vi i stedet Edmundo Aparicio Fermani. Han er formand for Coishco Chimbote Association of Artisanal Fishermen, altså sammenslutningen af små fiskere i området. Han fortæller, at fiskemelsfabrikkernes forurening er det, der bekymrer ham mest og især det, der kommer fra de store udledningsrør til spildevand, fordi han ikke ved, hvad de bliver brugt til:
“Fabrikkerne er nødt til at bevise over for os, at spildevandet bliver behandlet. Ellers vil vi fortsætte med at forvente, at det er forurenet”.
Regeringen i Peru ved godt, at der er problemer med produktionen af fiskeolie og fiskemel. Den anerkender blandt andet, at der er ulovligt fiskeri og fabrikker, der aftager de ulovligt fangede fisk. Alligevel var der ingen handlekraft, da landets miljøminister i 2019 besøgte Universidad Nacional del Santa, og Rómulo Loayza Aguilar og hans kolleger fremlagde deres sag:
“Det nationale miljøråd nedsatte en kommission, som skulle undersøge, hvordan man kunne genoprette bugten i 2002. Men efter vi havde fremlagt vores undersøgelser og mål for genopretningen, afviste ministeren os. Hun mente, at bugten havde det fint. Vi kunne ikke være mere uenige”.
Ifølge FN’s retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv skal virksomheder undgå at påvirke lokalmiljøet og lokalbefolkningen negativt sundhedsmæssigt. Retten til sundhed står på listen over menneskerettigheder.
Danwatch har henvendt sig til de fabrikker i Chimbote, som vi ved eksporterer fiskeolie til Danmark. Af dem er det kun Pamela Arellano Meza, der er miljøchef hos fabrikken Pesquera Hayduk, som er vendt tilbage på vores henvendelser. Hun mener ikke, at den kritik, lokale læger, fiskere og forskere rejser, har nogen gang på jorden:
Problemet med den omfattende forurening i Chimbote er hverken nyt eller ukendt. Allerede i 1998 kunne man i tidsskriftet Environment and Urbanization Vol. 10 læse, at FMFO-industrien var årsag til.
Luften i Chimbote er forurenet med carbon monoxid, svovldioxid og urene kulpartikler. Dette medfører luftvejssygdomme som astma, allergier, hudsygdomme, og at byens elektriske kabler hurtigt oxiderer, hvilket øger faren ved at bo i byen.
Der er tale om fiskerester og fedt fra produktionen og industrielt spildevand, som ledes ud i bugten. Dette har medført forurening af havet, lavere iltniveau i kystnære områder, tab af flora og fauna i havmiljøet og økonomiske tab for den lokale befolkning, da fiskesektoren ændrede sig. Derudover har det påvirket kloaksystemet negativt.
“Lokale fiskere har ofte kritiseret fiskemelsfabrikkerne for at forurene, og det gjorde vi også for mange år siden. Men vi har reduceret forureningen fuldstændigt med den måde, vi producerer på nu”, siger Pamela Arellano Meza, da Danwatch får fat i hende via en Zoom-forbindelse.
Pamela Arellano Meza fortæller, at i 2009 begyndte produktionsministeriet i Peru, der er politisk ansvarlig for fiskerisektoren, at stramme lovgivningen på området. Ifølge Meza behandler alle fiskemelsfabrikkerne nu deres spildevand, og den nationale kontrolenhed OEFA, som skal sikre, at fabrikkerne overholder reglerne, blev etableret i 2012.
Også sundhedsproblemerne i Chimbote afviser hun har noget med produktionen af fiskeolie og fiskemele:
“Der har været nogle luftvejssygdomme i Chimbote, men det er meget uklart, hvad det skulle have med fiskemels- og fiskeolieproduktionen at gøre”, siger hun og forklarer, at fisk jo ikke har bakterier, der kan blive giftige, og at der slet ikke er nogen forurening fra fiskeindustrien.
Hun anerkender, at bugten er forurenet, men kun der, hvor den konkurrerende fabrik Tasa ligger, ikke hos Hayduk.
ED&F Man er en verdensomspændende virksomhed, som handler med landbrugsvarer mellem mere end 50 lande. Virksomheden handler især med sukker, kaffe, melasse og dyrefoder.
I Danmark har ED&F Man hjemme på havnen i Esbjerg, hvor de to datterselskaber ED&F Man Terminals og ED&F Man Fishoils hører hjemme.
Gennem databasen Import Genius kan man se, at ED&F Man køber fiskeolie fra mindst fem fabrikker i Chimbote og derfra transporterer olie med rederiet Fairfield Chemical Carriers til Esbjerg. Slår man op i EU’s Traces-database, vil man kunne se, at ED&F Man importerede 24.422 tons fiskeolie fra Peru i perioden maj 2019 til april 2020. Det svarer til knap 35 procent af alt det fiskeolie, der blev importeret til Danmark i perioden.
Tasa og Pesquera Hayduk leverer begge fiskeolie til Danmark, der sælges videre til norske fiskefoderproducenter gennem virksomheden ED&F Man.
Ifølge ED&F Mans hjemmeside er social ansvarlighed, herunder bæredygtighed og menneskerettigheder, en integreret del af måden, de driver forretning. I virksomhedens CSR-strategi kan man også læse, at ED&F Man “forpligter sig på at beskytte miljøet og minimere eventuelle negative konsekvenser af vores konsekvenser”, ligesom man også kan læse, at ED&F Man prioriterer “at sikre at basale menneskerettigheder bliver overholdt”.
ED&F Mans kommunikationschef Ann Campbell ønsker dog ikke at stille op til interview om, hvordan ED&F Man forholder sig til de problemer, der rejses i forhold til fiskemels- og fiskeolieproduktionen i Chimbote. Men hun modtager dem gerne på mail og svarer her, at hun “bekræfter, at ED&F Man er en global sælger af fiskeolie. Chimbote har mange store og moderne industrielle fiskerifaciliteter, som ED&F Man handler med”.
Hun svarer endvidere, at Peru har et strengt kvotesystem, og at fiskemelsindustrien, så vidt hun er informeret, overholder lokale love.
ED&F Man svarer ikke på Danwatch’s spørgsmål om, hvorvidt virksomheden har fuld sporbarhed i varekæden, om virksomheden var klar over, at produktionen forurener i Peru, eller hvordan virksomheden forholder sig til, at produktionen af deres varer kædes sammen med omfattende forurening og helbredsproblemer. I stedet svarer Ann Campbell i en email:
“De virksomheder, Danwatch har set nærmere på, leverer produkter, som er certificeret af MarinTrust, og vi har tiltro til deres standarder”.
MarinTrust er en certificeringsstandard fastsat af den internationale brancheorganisation for handel med fiskemel og fiskeolie. Danwatch har kontaktet MarinTrust for at høre, hvordan fabrikker bliver certificeret. MarinTrust oplyser, at deres certificering fokuserer på, om fiskene kommer fra ulovligt fiskeri, om der er fuld sporbarhed, og om arbejdsmiljøet på fabrikkerne er i orden. De nævner altså forurening af lokalområdet eller påvirkning af lokalbefolkningens sundhed.
FF Skagen er et fondsejet aktieselskab primært ejet af fiskerne og fiskeindustrien, som producerer fiskemel og fiskeolie, der bruges til både opdræt af laks, dyrefoder og hundemad.
FF Skagen har 130 medarbejdere, som ifølge virksomhedens egen hjemmeside, årligt bearbejder 500.000 tons råfisk til 170.000 tons fiskemel og fiskeolie. FF Skagen koncernen har en årlig omsætning på over 1,8 milliarder kroner og eksport til mere end 60 lande.
FF Skagen er en af verdens største producenter af fiskemel og fiskeolie. Ifølge deres hjemmeside arbejder FF Skagen “aktivt og vedholdende med at reducere energi- og miljøbelastninger fra produktionen til et minimum”. Ifølge data fra EU’s importdatabase, Traces, importerede FF Skagen i perioden maj 2019 til april 2020 8.775 tons fiskemel fra Peru. Det er mere end 26 procent af alt det fiskemel, der blev importeret til Danmark fra hele verden i perioden.
FF Skagen vil ikke oplyse, hvilke fabrikker virksomheden køber fiskemel fra, eller hvilke virksomheder de sælger til.
FF Skagen importerer fiskemel fra Peru, men vil ikke oplyse, hvilke fabrikker de køber fra, eller hvem de sælger det videre til. FF Skagen er også blevet forelagt de problemer med forurening og sundhed, som Danwatch har fundet i Peru. Her skriver Johannes Palsson, CEO i FF Skagen, i en email:
“Vi kan bekræfte, at vi fra tid til anden importerer mindre mængder fiskemel fra Peru fra virksomheder, som er certificerede i henhold til MarinTrust standarden. Ud over, at vi ser, at virksomheder, vi handler med, er certificerede, har vi ikke kendskab til lokale forhold i Peru og ønsker ikke at kommentere på disse”.
Da Danwatch fortæller, at MarinTrust ikke måler på netop forurening og påvirkning på den lokale befolkning, svarer Johannes Palsson i en ny email, at:
“MarinTrust er den certificering, som markedet for fiskemel og fiskeolie forholder sig til generelt, og det gør vi også. Som du sikkert er kendt med, er der en del interessenter, som har indflydelse på standardens udvikling til enhver tid, og den revideres løbende ved udgivelse af nye versioner, hvorefter virksomhederne, som har certificering, auditeres. Danwatch kan rette henvendelse til MarinTrust og ytre sine bekymringer om forholdene i Peru, eller direkte overfor dem som arbejder med udviklingen af standarden”.
På FF Skagens hjemmeside kan man læse, at FF Skagen “er en miljøbevidst virksomhed, som arbejder engageret og vedholdende med at reducere energi- og miljøbelastninger fra driften til et absolut minimum”. Man kan i virksomhedens Code of Conduct læse, at FF Skagen “anerkender, at en bæredygtig virksomhed skal bygges på at sikre menneskers grundlæggende rettigheder og et langsigtet bæredygtigt indkøb af råvarer til vores produkter”.
Det har ikke været muligt for Danwatch at få hverken lokale politikere i Chimbote i tale eller politikere på nationalt niveau.
Spørger man professor i kommunikation og organisation ved Department of Management, Society & Communication ved Copenhagen Business School, Lars Thøger Christensen, ser det ikke godt ud for de virksomheder, der importerer fiskemel og fiskeolie til Danmark fra Peru:
“Det kan gå hen og blive en frygtelig sag for dem. CSR strækker sig jo i dag langt ud over organisationens formelle grænser, så sådan en virksomhed forventes at være ansvarlig for sine produkter både opad og nedad i varekæden”, siger han.
Og selvom der ikke er et fast svar på, hvordan man bedst sikrer sig mod problemer i varekæden, når man handler med virksomheder på den anden side af jorden, så er der alligevel nogle ting, man kan gøre, siger Lars Thøger Christensen:
“Der er en underdisciplin til public relations, som hedder issues management, som går ud på at være tidligt ude og kortlægge, hvor der eventuelt kan opstå problemer. Man skal være opmærksom, have et beredskab og vide, hvad svaghederne er i ens produktion”, siger han og tilføjer, at det naturligvis kan være meget svært at producere uden problemer langt hjemmefra:
“For du kan ikke stå derude hele tiden og have øje på hver eneste lille detalje. Det vil være naivt at forvente det og kræve det. Men det er klart, at den her slags sager ser meget dårlige ud. Det er jo ikke bare et lille hjørne af de her virksomheders produktion. Det er simpelthen det, de laver”.
Fiskeolien fra Chimbote finder vej til Danmark. Danmark er både blandt verdens største importør og eksportør af fiskemel og fiskeolie, og det er Peru, vi køber mest fra.
Danmark købte ifølge Danmarks Statistik i 2019 for 342 millioner kroner fiskeolie i Peru og for 22 millioner kroner fiskemel. I kilo er det 27.469 tons fiskeolie og 1.953 tons fiskemel. Det er næsten en femtedel af alt det fiskemel og -olie, Danmark importerede i 2019.
Fiskemel bruges til dyrefoder til blandt andet smågrise i Danmark, høns over hele verden og til at opdrætte laks i Norge. Men også store hundemadsproducenter, som for eksempel amerikanske Royal Canin, bruger fiskemel i deres hundemad.
Fiskemel og fiskeolie udgør en milliardindustri i Danmark. Ifølge rapporten “Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk” fra 2018 eksporterede danske virksomheder i 2016 for 3,7 milliarder kroner fiskemel og -olie.
Mens hverken Pesquera Hayduk, ED&F Man eller FF Skagen vil forholde sig til problemerne i Chimbote, er de lokale småfiskere, der lever af fisk fra bugten, mere klare i mælet. De melder om lavere og lavere fangst år efter år. Og ingen af dem, som Danwatch har talt med, tror på den kontrol, som det nationale kontrolorgan OEFA i Peru, gennemfører.
En fortæller, at han flere gange har advaret OEFA om, at landbrugsjord bliver omdannet til industrizoner af kommunen, uden at OEFA gør noget, så hvorfor skulle han regne med, at de kontrollerer spildevandsudledningen? En anden fortæller, at kontrolorganet aldrig undersøgte, hvad der egentlig var sket, da et skib påsejlede et af udledningsrørene, og spildevand spredte sig over hele bugten.
Tilbage i sengen hos Maria Angela Mori Jaramillo forbereder hun og sønnen sig nu på, at årets anden fiskesæson går i gang. Osen fra fiskemelsfabrikkerne har ikke været lige så voldsom i år, som den plejer, fordi arbejdet på fiskemelsfabrikkerne ikke har kørt i lige så højt tempo, som det plejer, på grund af Covid19. Men i oktober starter fabrikkerne op igen for fulde gardiner, og så kommer røgen:
“Røgen er enten sort eller hvid, og så er det, vi rigtig kan se det inde i husene. Det lægger sig som aske rundt om i huset, men det er mest tydeligt på badeværelset”, siger José Camanrena Mori.
For to år siden, siger han, sendte Exalmar, som er en af fabrikkerne, der ligger lige ved siden af deres hus, en ansat over til dem:
“Vi er jo mange med luftvejssygdomme, så de stillede maskiner op, så de kunne monitorere os. Men de slukkede for dem om natten, når de brænder mest af på fabrikken. Jeg er helt sikker på, at de ikke undersøgte noget som helst”, siger José Camanrena Mori.
Exalmar har ikke reageret på Danwatch’s henvendelser.
Ronja Pilgaard
Florence Goupil
