Fra kroner til klimamål: Sådan vil EU omvælte økonomien og gøre den grøn

Med en enorm regelpakke vil EU-Kommissionen tvinge virksomheder til at dokumentere deres bæredygtighed. Økonomien skal være grøn – og det skal ske ved at skubbe til dem, der reelt bestemmer: Dem, der har pengene.

Grafik: Ditte Lander Ahlgren

Tænk, hvis vi ikke kun målte virksomheders succes på deres evne til at generere overskud. Hvis det ikke kun var bundlinjen, der betød noget, men også om virksomheden gjorde noget godt for samfundet og for kloden.

Det ville være en helt ny måde at tænke økonomi på. Og det ville kræve, at vi ikke kun beder virksomhederne tælle kroner og øre, når årsregnskaberne lægges frem, men også beder dem tælle plusser og minusser i forhold til, hvordan deres forretninger påvirker klimaet, naturen og os mennesker.

Lykkes det, så kommer det til at få en stor betydning for den måde, virksomhederne agerer på og tænker på
Hanne Søndergaard Birkmose
Institutleder på Juridisk Institut, Syddansk Universitet

Det ville kræve en omfattende opdatering af love og regler. Oprettelsen af nye myndighedskontorer. Ufravigelige krav til, hvordan virksomheder rapporterer om bæredygtigheden af deres forretninger. Kort sagt et helt nyt paradigme, der skal presses ned i alle leder af systemet, hvis det skal have nogen reel effekt.

Nemt er det ikke. Men det er lige præcis det, der er ved at ske i EU. Og flere eksperter peger på, at det kan få en helt enorm betydning for den grønne omstilling. 

Omfanget af det her – og potentialet i det – er så stort, at det kan skabe reelle forandringer i verden. Det er vildt teknisk, men mindst lige så vigtigt. Derfor har vi lavet en lynguide, så du ved hvilke krav, virksomheder og investorer nu står overfor. Og hvad det i sidste ende betyder for dig.

Hvad handler det om?

Kort fortalt handler det om bæredygtighed, og hvordan vi regulerer det, sikrer det og styrker det. Både når vi taler menneskerettigheder, arbejdsforhold, og den måde virksomheder ledes på. Men mest af alt handler det om klimaet.

For noget skal der ske, hvis vi skal nå verdens klimamål. Vi skal alle bruge mindre plastik og sortere vores affald, vi skal køre mere i offentlig transport og købe en elbil frem for en dieselsluger.

Men hvis vi virkelig skal rykke ved noget, er det bydende nødvendigt at skubbe til dem, der har den reelle magt til at ændre på tingene: Dem, der har pengene. For alle ved, at money talks.

Og det er lige præcis tanken bag en helt enorm bunke af nye regler, forordninger og regulativer fra EU.

Med dem i baghånden vil myndighederne nu tvinge store virksomheder og store investorer til at dokumentere bæredygtigheden af deres forretninger. Nu skal det for eksempel være slut med at markedsføre sine produkter grønnere, end de i virkeligheden er – hvis man påstår, noget er grønt, skal man altså kunne dokumentere det.

“Det er jo ikke bare et nyt direktiv eller en ny forordning, man har vedtaget. Det er et helt kompleks af nye regler, som man har fået igennem, og det synes jeg faktisk er ret imponerende. Og når man samtidig er så ambitiøse, som man er, så tænker jeg, at hvis man vil den grønne omstilling, så tegner det her ret godt”, siger Hanne Søndergaard Birkmose, institutleder på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet.

Hun har længe fulgt arbejdet med de nye regler, som EU-maskinen nærmest på magisk vis har formået at føre ud i livet på rekordtid (i hvert fald efter EU-standarder), og hun tror altså på, at det virkelig kan gøre en forskel.

“Man kan godt blive lidt benovet over det her. Også fordi det er så mange penge, man ligesom sætter bag det ved at tvinge den her omstilling igennem. Lykkes det, så kommer det til at få en stor betydning for den måde, virksomhederne agerer på og tænker på”.

Hvordan virker det?

Den massive stak af EU-regler kommer i forskellige former: Forordninger, der med det samme gælder som bindende lov i Danmark og de andre EU-lande, og direktiver, hvor det kun er selve målet der er bindende, mens Danmark selv må sørge for at få det gennemført i praksis.

Derudover er der foretaget ændringer og justeringer i utallige andre lovtekster, lige fra bygningsreglementet til love om finansielle markeder.

Tilsammen er reglerne skræddersyet sådan, at de både rammer bredt og samtidig er målrettet de områder, hvor det for alvor vil rykke noget. 

Tanken er, at det nye bæredygtighedsparadigme skal gennemsyre hele den økonomiske fødekæde for store virksomheder og investorer. Her er de tre vigtigste af reglerne:

  • Definition: Den såkaldte taksonomiforordning slår fast en gang for alle, hvad vi mener, når vi kalder noget for bæredygtigt. Med den skal det være slut med, at virksomheder selv kan definere, hvad de synes er bæredygtigt.
  • Rapportering: Rapporteringsdirektivet skal tvinge store virksomheder til at redegøre for, hvor bæredygtige de er alt i alt med udgangspunkt i EU’s definition af bæredygtighed. Den rapportering skal på sigt være lige så grundig som virksomhedernes økonomiske regnskabstal.
  • Dokumentation: Disclosureforordningen tvinger finansielle aktører som pensionskasser, banker, forsikringsselskaber og storinvestorer til at dokumentere, hvor bæredygtige deres produkter er. Det skal gøre det lettere for slutinvestoren – for eksempel pensionskunder som du og jeg – at tilvælge de bæredygtige investeringer og fravælge de ikke-bæredygtige.

“Det vil sige, at det er alle led fra de virksomheder, som producerer og har økonomisk aktivitet, til de virksomheder, som stiller kapital til rådighed. Det er jo banker og finansielle investorer, og så er det i sidste ende også os som forbrugere og pensionskunder”, siger Hanne Søndergaard Birkmose.

“Det er et redskab, der giver os indsigt i, hvordan de finansielle virksomheder bruger de midler, vi som pensionskunder og forsikringstagere stiller til rådighed for dem. Og det er jo virkelig mange penge, vi taler om”.

Hvordan skal det rykke noget?

Så er vi igen tilbage ved sagens kerne. For det er virkelig mange penge, der er på spil. Et tal, der meget godt illustrerer det, er det her:

Ifølge Danmarks Statistik administrerer de danske forsikrings- og pensionskasser nemlig så mange penge, svimlende 4,8 billioner kroner. Det er næsten dobbelt så meget som hele Danmarks samlede BNP – og det er vel at mærke kun de danske pengekasser. Dertil kommer banker, investeringsfonde og andre store kapitalforvaltere, som også bliver påvirket af de nye regler.

Det er disse storinvestorer, der med deres bugnende pengetanke reelt kan flytte noget i økonomien. Hvis de investerer deres (og dine) penge i sort energi, kan det betyde udvidelser af oliefelter og kulminer, og det vil være skidt nyt for klimaet. Presses de derimod til at investere i bæredygtige virksomheder, vil det omvendt styrke den grønne omstilling.

Det pres skal komme fra os – pensionskunderne og forsikringstagerne. Og vi skal nudges til at vælge grønt ved at tvinge dem, der forvalter vores opsparinger, til at skilte tydeligere med de bæredygtige investeringer.

Er det så løsningen på alle vores problemer?

Nej, det er det sandsynligvis ikke. 

For mens mange er enige om, at ambitionen med de nye regler er god og formålet prisværdigt, har der sideløbende været stor debat om, hvorvidt man nu også formår at gøre det helt grønt nok.

I bund og grund handler det om noget så teknisk som definitionen af bæredygtighed. 

For nogen er det kun godt, at det ikke længere kun er op til virksomhederne at beslutte, hvad bæredygtigt skal betyde, men der nu er noget, der er klart defineret i hele EU. For andre er det et stort problem, fordi de mener, at EU’s definition af bæredygtighed er alt for bred.

Trods store protester vedtog EU-Parlamentet i sommeren 2022, at også investeringer i atomkraft og naturgas fra 2023 ville blive betragtet som “grønne”. Det førte blandt andet til, at klimaorganisationen Greenpeace har sagsøgt EU-Kommissionen for selv at udøve greenwashing.

Problemet er, at EU’s definition af, hvad der er bæredygtigt, også inkluderer sådan noget som gas. Og fossilt gas er altså på ingen måde bæredygtigt
Eigil Johannisson
Mellemfolkeligt Samvirke

Nogenlunde samme vurdering har Eigil Johannisson, som er ansvarlig for Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde med bæredygtig finans. Mens han glæder sig over, at de nye regler stiller større krav til gennemsigtighed og dokumentation, er han stærkt uenig i den grundlæggende præmis.

“Problemet er, at EU’s definition af, hvad der er bæredygtigt, også inkluderer sådan noget som gas. Og fossilt gas er altså på ingen måde bæredygtigt”, siger han.

Derfor er det ifølge Eigil Johannisson svært at vurdere, om de nye regler reelt får den effekt, man ønsker.

“Det kommer helt sikkert til at rykke noget – men det er stadig et åbent spørgsmål, hvad det bliver. Det kunne sagtens få kanaliseret flere penge hen i grønne investeringer, men det kunne samtidig også kanalisere flere penge hen i gasinvesteringer. Og det er absolut ikke grønt, selv om det bliver betegnet som sådan i EU-taksonomien. Derfor bliver det lidt et mudret billede, hvad det her reelt får af effekt”.

Hvad kommer det til at betyde for mig?

I første omgang skal det gøre det tydeligere, om dit pensionsselskab, forsikringsselskab og din bank placerer dine penge i noget, der bidrager til en bæredygtig fremtid.

Reglerne forbyder i sig selv ikke “sorte” investeringer, men det bliver forbudt at stemple dem som grønne, hvis man ikke kan dokumentere det.

Det skal forhindre greenwashing og falsk markedsføring, og i sidste ende skal det styrke den grønne og bæredygtige omstilling i Europa og resten af verden – og hvem vil ikke gerne have det?

Hvad siger dem med pengene?

Øverst i fødekæden af dem, der forventes at drive den store omstilling til en bæredygtig økonomi, er de finansielle institutioner.

Det er dem, der råder over nogle af de største pengetanke i samfundet, og derfor dem, der pålægges at dokumentere bæredygtighedsgraden af de investeringer, de sælger til kunderne. Kravene til dem bliver skærpet, så ingen fremover kan påstå, at noget er grønnere, end det måske i virkeligheden er.

“Helt overordnet er vi meget positive over for intentionen og over for at tage den rolle, som vi mener, finanssektoren skal spille i det her på grund af den vigtige og centrale samfundsmæssige placering, vi har”, siger Birgitte Søgaard Holm, som er direktør for investering og opsparing i Finans Danmark – en interesseorganisation, der blandt andet repræsenterer de danske banker, kapitalforvaltere og investeringsfonde.

De står for finansiering, investering og udlån til virksomheder, der kan understøtte en grøn omstilling, og også for at rådgive Hr. og Fru Danmark i forhold til at investere grønt.

“Folk er nødt til at kunne træffe bæredygtige beslutninger og ændre adfærd i forhold til i dag. Og det sker ikke af sig selv. Med det her EU-regelkompleks bliver det nemmere at træffe bæredygtige og grønne valg, fordi man nu laver fælles rapporteringsstandarder i hele EU”.

Ikke helt på plads endnu

Birgitte Søgaard Holm understreger, at det for de finansielle institutioner ikke kun drejer sig om at fravælge og frasælge sorte investeringer, men også at blive i en position, hvor de kan udøve aktivt ejerskab og påvirke selskaberne til at gå i en mere bæredygtig retning.

“Men der er ingen tvivl om, at det her er en kæmpe opgave, og der bliver en kæmpe administrativ byrde. Men alle er også enige om, at det er noget, vi skal.”

“En af de praktiske udfordringer er, at vi har de her tidsmæssige forskydninger i færdiggørelsen af lovgivningen. Som eksempel skal vi allerede nu rapportere om bæredygtigheden i det, vi investerer i, men vores vurderinger bør jo hvile på virksomhedernes egne bæredygtighedsrapporteringer. Og reglerne for dem træder først rigtigt i kraft om nogle år. Så det er en meget vigtig brik i puslespillet, som endnu ikke er på plads”.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right