Kære læsere
Velkommen til det ugentlige nyhedsoverblik, hvor vi ser nærmere på, hvad der sker med den verden, vi er forbundet til gennem de ting, vi køber, og de ting, vi investerer i. I denne uge ser vi nærmere på et bondeoprør, der får den nylige opstand fra danske landmænd til at blegne.
Lige nu strejker millioner af indiske bønder, men det har nærmest ikke fået nogen opmærksomhed i Danmark. I dette nyhedsoverblik vil vi se på, hvorfor det er alt for vigtigt til at overse.
Vi skal også op i luftrummet over Yemen, ned i den ugandiske undergrund og ind i Sao Paolos slum.
D. 26. november strejkede op mod 250 millioner indere. Umiddelbart burde det være ret svært at trække på skuldrene af 250 millioner indere, der går på gaden, men alligevel var der en vis rutine over det, skriver det venstreorienterede tidsskrift The Jacobin. For indiske generalstrejker har det med at udspille sig på den samme måde:
1) Først indkalder landets store fagforeninger til strejke som et svar på nye love fra premierminister Narendra Modi og hans regeringsparti Bharatiya Janata Party (BJP). 2) Så strømmer millioner af mennesker på gaden, og strejkens ledere siger, at det nok er den største i verdenshistorien. 3) Internationale venstreorienterede medier samler historien op, men indiske mainstream-medier nævner det ikke rigtig. 4) Og så vender alting ellers bare tilbage til normalen.
Den nuværende strejke i indien har langt hen ad vejen fulgt trin 1-3, men trin 4 er udeblevet, og det er alligevel som om, tingene er lidt anderledes denne gang.
For det første, så fortsætter strejkerne mere end to uger efter den store generalstrejke, og for det andet så er det en særlig gruppe, der fortsætter strejkerne, nemlig bønder.
For at forstå, hvad der er på spil, har vi svaret på fem centrale spørgsmål i forbindelse med strejkerne. Svarene fortæller samtidig historien om, hvordan strejker ofte udspiller sig i de udviklingslande, vi får en stor del af vores produkter fra:
Salg af våben og militært isenkram for 23 milliarder USD til De Forenede Arabiske Emirater er blevet stemt igennem i det amerikanske senat, skriver Al Jazeera. Jagerflyene og dræberdronerne kan ende med at bliver brugt i den ulovlige krig i Yemen. Våbnene kommer blandt andet fra våbenproducenten Raytheon, som danske pensionskasser investerer i. Det skrev vi om i sidste uge på Danwatch
Den franske oliegigant Total har fået godkendt en rørledning, der skal føre olie fra det vestlige Uganda og ud til Det Indiske Ocean ved Tanzanias kyst. På vejen vil olieledningen krydse naturområder med dyrebart dyreliv, hvilket miljøforkæmpere ikke er så glade for, skriver Reuters.
Verden er blevet lidt mindre fri, viser en ny undersøgelse fra organisationen Civicus, der igennem et væld af data er kommet frem til, at 87 procent af verdens befolkning i større eller mindre grad får undertrykt deres borgerrettigheder. Det er en stigning på fire procent, som er kommet med Covid-19 som undskyldning. Det er en udvikling, Danwatch i foråret dokumenterede, i en række videoer fra medier, vi samarbejder med i udlandet.
Over hele verden er de personer, der syr vores tøj, blevet ramt hårdt af corona, fordi de store tøjfirmaer har stoppet betalinger og ordrer. Det gælder også i Sao Paolos slum, hvor migrantarbejdere fra Bolivia ifølge en rapport fra Business and Human Rights Ressource Center har måtte sulte. En del af syerskerne er begyndt at sy masker til en pris på 0,06 kroner.
Det var alt for dette nyhedsoverblik, der også kommer på mail nu.
Min email jt@danwatch.dk er stadig åben for alskens kommentarer.
Tak, fordi I læste med!
Jonathan Tybjerg
