Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Forstå bondeoprøret, der får danske landmænds minkprotester til at blegne

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Kære læsere

Velkommen til det ugentlige nyhedsoverblik, hvor vi ser nærmere på, hvad der sker med den verden, vi er forbundet til gennem de ting, vi køber, og de ting, vi investerer i. I denne uge ser vi nærmere på et bondeoprør, der får den nylige opstand fra danske landmænd til at blegne.

Lige nu strejker millioner af indiske bønder, men det har nærmest ikke fået nogen opmærksomhed i Danmark. I dette nyhedsoverblik vil vi se på, hvorfor det er alt for vigtigt til at overse. 

Vi skal også op i luftrummet over Yemen, ned i den ugandiske undergrund og ind i Sao Paolos slum.

Arbejdstagerrettigheder

Hvad kan vi lære af verdens største generalstrejke?

D. 26. november strejkede op mod 250 millioner indere. Umiddelbart burde det være ret svært at trække på skuldrene af 250 millioner indere, der går på gaden, men alligevel var der en vis rutine over det, skriver det venstreorienterede tidsskrift The Jacobin. For indiske generalstrejker har det med at udspille sig på den samme måde:

1) Først indkalder landets store fagforeninger til strejke som et svar på nye love fra premierminister Narendra Modi og hans regeringsparti Bharatiya Janata Party (BJP). 2) Så strømmer millioner af mennesker på gaden, og strejkens ledere siger, at det nok er den største i verdenshistorien. 3) Internationale venstreorienterede medier samler historien op, men indiske mainstream-medier nævner det ikke rigtig. 4) Og så vender alting ellers bare tilbage til normalen.

Den nuværende strejke i indien har langt hen ad vejen fulgt trin 1-3, men trin 4 er udeblevet, og det er alligevel som om, tingene er lidt anderledes denne gang.

For det første, så fortsætter strejkerne mere end to uger efter den store generalstrejke, og for det andet så er det en særlig gruppe, der fortsætter strejkerne, nemlig bønder. 

For at forstå, hvad der er på spil, har vi svaret på fem centrale spørgsmål i forbindelse med strejkerne. Svarene fortæller samtidig historien om, hvordan strejker ofte udspiller sig i de udviklingslande, vi får en stor del af vores produkter fra:

Foto: Depositphoto
  • Hvad protesterer de over? Strejken handler grundlæggende om tre nye love, der skal fjerne en rækker regler og liberalisere landbruget i Indien. Narendra Modi og BJP siger, det vil gøre det landbruget mere effektivt og give bønderne en større frihed til selv at styre priserne på deres varer, forklarer Vox
  • Hvad er det så bønderne frygter? De er bange for, at det ikke handler om at hjælpe dem, men at åbne døren til store virksomheder, der, før de nye love, ikke har måttet købe landbrugsland. Og bønderne frygter især, at de minimumspriser, som staten sikrer i den nuværende model, vil forsvinde, forklarer Time.
  • Hvordan står det til med det indiske landbrug? Skidt. Over halvdelen af landets bønder er forgældede, og Danwatch har tidligere vist, hvordan virksomheder fanger bønder i gældsfælder. Mellem 2018 og 2019 tog 20.000 indiske bønder deres eget liv, hvilket giver en meget høj selvmordsrate. Og selvom næsten 60 procent af indiens 1,3 milliarder store befolkning lever af landbrug, bidrager det kun med 15 procent til landets BNP. Der er med andre ord noget galt.
  • Hvad er regeringens svar på protesterne? De beskylder oppositionen for at stå bag, skriver indiatoday.in.
  • Hvad sker der nu? Alle forsøg på forhandle er hidtil faldet til jorden, og bønderne siger, de vil intensivere strejkerne. Hundredetusindvis af bønder forsøger for eksempel at blokere vejene indtil hovedstaden Delhi, fortæller The Guardian.

Andre nyheder:

1Våben

USA sælger jagerfly og dræberdroner til De Forenede Arabiske Emirater

Salg af våben og militært isenkram for 23 milliarder USD til De Forenede Arabiske Emirater er blevet stemt igennem i det amerikanske senat, skriver Al Jazeera. Jagerflyene og dræberdronerne kan ende med at bliver brugt i den ulovlige krig i Yemen. Våbnene kommer blandt andet fra våbenproducenten Raytheon, som danske pensionskasser investerer i. Det skrev vi om i sidste uge på Danwatch

2Miljø

Uganda godkender olieledning gennem sårbar natur

Den franske oliegigant Total har fået godkendt en rørledning, der skal føre olie fra det vestlige Uganda og ud til Det Indiske Ocean ved Tanzanias kyst. På vejen vil olieledningen krydse naturområder med dyrebart dyreliv, hvilket miljøforkæmpere ikke er så glade for, skriver Reuters.

3Menneskerettigheder

Covid-19 bliver brugt til at undertrykke borgerrettigheder

Verden er blevet lidt mindre fri, viser en ny undersøgelse fra organisationen Civicus, der igennem et væld af data er kommet frem til, at 87 procent af verdens befolkning i større eller mindre grad får undertrykt deres borgerrettigheder. Det er en stigning på fire procent, som er kommet med Covid-19 som undskyldning. Det er en udvikling, Danwatch i foråret dokumenterede, i en række videoer fra medier, vi samarbejder med i udlandet.

4Arbejdstagerrettigheder

Syersker sulter i Sao Paolos slum

Over hele verden er de personer, der syr vores tøj, blevet ramt hårdt af corona, fordi de store tøjfirmaer har stoppet betalinger og ordrer. Det gælder også i Sao Paolos slum, hvor migrantarbejdere fra Bolivia ifølge en rapport fra Business and Human Rights Ressource Center har måtte sulte. En del af syerskerne er begyndt at sy masker til en pris på 0,06 kroner.

Det var alt for dette nyhedsoverblik, der også kommer på mail nu.

Min email jt@danwatch.dk er stadig åben for alskens kommentarer.

Tak, fordi I læste med!

Få vores nyhedsbrev

Hjælp os med at forbinde dig til verden …​

Danwatch holder dig opdateret på, hvordan Danmark er forbundet til de mest sårbare mennesker i verden. Vi holder øje med de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under, og vi holder øje med, hvad danske virksomheder laver i udlandet.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Samtidig mener vi ikke, at vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med et en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.