Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

nyhedsoverblik

Forstå bondeoprøret, der får danske landmænds minkprotester til at blegne

I dette nyhedsoverblik ser vi på, hvad kan vi lære af verdens største generalstrejke? Vi skal også op i luftrummet over Yemen, ned i den ugandiske undergrund og ind i Sao Paolos slum.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Kære læsere

Velkommen til det ugentlige nyhedsoverblik, hvor vi ser nærmere på, hvad der sker med den verden, vi er forbundet til gennem de ting, vi køber, og de ting, vi investerer i. I denne uge ser vi nærmere på et bondeoprør, der får den nylige opstand fra danske landmænd til at blegne.

Lige nu strejker millioner af indiske bønder, men det har nærmest ikke fået nogen opmærksomhed i Danmark. I dette nyhedsoverblik vil vi se på, hvorfor det er alt for vigtigt til at overse. 

Vi skal også op i luftrummet over Yemen, ned i den ugandiske undergrund og ind i Sao Paolos slum.

Arbejdstagerrettigheder

Hvad kan vi lære af verdens største generalstrejke?

D. 26. november strejkede op mod 250 millioner indere. Umiddelbart burde det være ret svært at trække på skuldrene af 250 millioner indere, der går på gaden, men alligevel var der en vis rutine over det, skriver det venstreorienterede tidsskrift The Jacobin. For indiske generalstrejker har det med at udspille sig på den samme måde:

1) Først indkalder landets store fagforeninger til strejke som et svar på nye love fra premierminister Narendra Modi og hans regeringsparti Bharatiya Janata Party (BJP). 2) Så strømmer millioner af mennesker på gaden, og strejkens ledere siger, at det nok er den største i verdenshistorien. 3) Internationale venstreorienterede medier samler historien op, men indiske mainstream-medier nævner det ikke rigtig. 4) Og så vender alting ellers bare tilbage til normalen.

Den nuværende strejke i indien har langt hen ad vejen fulgt trin 1-3, men trin 4 er udeblevet, og det er alligevel som om, tingene er lidt anderledes denne gang.

For det første, så fortsætter strejkerne mere end to uger efter den store generalstrejke, og for det andet så er det en særlig gruppe, der fortsætter strejkerne, nemlig bønder. 

For at forstå, hvad der er på spil, har vi svaret på fem centrale spørgsmål i forbindelse med strejkerne. Svarene fortæller samtidig historien om, hvordan strejker ofte udspiller sig i de udviklingslande, vi får en stor del af vores produkter fra:

Foto: Depositphoto
  • Hvad protesterer de over? Strejken handler grundlæggende om tre nye love, der skal fjerne en rækker regler og liberalisere landbruget i Indien. Narendra Modi og BJP siger, det vil gøre det landbruget mere effektivt og give bønderne en større frihed til selv at styre priserne på deres varer, forklarer Vox
  • Hvad er det så bønderne frygter? De er bange for, at det ikke handler om at hjælpe dem, men at åbne døren til store virksomheder, der, før de nye love, ikke har måttet købe landbrugsland. Og bønderne frygter især, at de minimumspriser, som staten sikrer i den nuværende model, vil forsvinde, forklarer Time.
  • Hvordan står det til med det indiske landbrug? Skidt. Over halvdelen af landets bønder er forgældede, og Danwatch har tidligere vist, hvordan virksomheder fanger bønder i gældsfælder. Mellem 2018 og 2019 tog 20.000 indiske bønder deres eget liv, hvilket giver en meget høj selvmordsrate. Og selvom næsten 60 procent af indiens 1,3 milliarder store befolkning lever af landbrug, bidrager det kun med 15 procent til landets BNP. Der er med andre ord noget galt.
  • Hvad er regeringens svar på protesterne? De beskylder oppositionen for at stå bag, skriver indiatoday.in.
  • Hvad sker der nu? Alle forsøg på forhandle er hidtil faldet til jorden, og bønderne siger, de vil intensivere strejkerne. Hundredetusindvis af bønder forsøger for eksempel at blokere vejene indtil hovedstaden Delhi, fortæller The Guardian.

Andre nyheder:

1Våben

USA sælger jagerfly og dræberdroner til De Forenede Arabiske Emirater

Salg af våben og militært isenkram for 23 milliarder USD til De Forenede Arabiske Emirater er blevet stemt igennem i det amerikanske senat, skriver Al Jazeera. Jagerflyene og dræberdronerne kan ende med at bliver brugt i den ulovlige krig i Yemen. Våbnene kommer blandt andet fra våbenproducenten Raytheon, som danske pensionskasser investerer i. Det skrev vi om i sidste uge på Danwatch

2Miljø

Uganda godkender olieledning gennem sårbar natur

Den franske oliegigant Total har fået godkendt en rørledning, der skal føre olie fra det vestlige Uganda og ud til Det Indiske Ocean ved Tanzanias kyst. På vejen vil olieledningen krydse naturområder med dyrebart dyreliv, hvilket miljøforkæmpere ikke er så glade for, skriver Reuters.

3Menneskerettigheder

Covid-19 bliver brugt til at undertrykke borgerrettigheder

Verden er blevet lidt mindre fri, viser en ny undersøgelse fra organisationen Civicus, der igennem et væld af data er kommet frem til, at 87 procent af verdens befolkning i større eller mindre grad får undertrykt deres borgerrettigheder. Det er en stigning på fire procent, som er kommet med Covid-19 som undskyldning. Det er en udvikling, Danwatch i foråret dokumenterede, i en række videoer fra medier, vi samarbejder med i udlandet.

4Arbejdstagerrettigheder

Syersker sulter i Sao Paolos slum

Over hele verden er de personer, der syr vores tøj, blevet ramt hårdt af corona, fordi de store tøjfirmaer har stoppet betalinger og ordrer. Det gælder også i Sao Paolos slum, hvor migrantarbejdere fra Bolivia ifølge en rapport fra Business and Human Rights Ressource Center har måtte sulte. En del af syerskerne er begyndt at sy masker til en pris på 0,06 kroner.

Det var alt for dette nyhedsoverblik, der også kommer på mail nu.

Min email jt@danwatch.dk er stadig åben for alskens kommentarer.

Tak, fordi I læste med!

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Mange lande har brugt corona-pandemien som en undskyldning for at begrænse basale frihedsrettigheder og lukke øjnene for korruption, konkluderer den internationale ngo Transparency International, der netop har udgivet sit årlige korruptionsindex.

Transparency International advarer i sin årsrapport om, at “menneskerettighederne og demokratiet er under pres over hele verden” og understreger behovet for at intensivere korruptionsbekæmpelse og forsvare menneskerettighederne og demokratiet.

Transparency Internationals årlige index rangordner verdens lande i forhold til, hvor meget korruption, befolkningen mener, der er i det enkelte land og er som sådan kun en indikator for, hvor store korruptionsproblemer, der reelt er.

Vesteuropa og EU er den mindst korrupte region med en gennemsnitsscore på 66 ud af 100. Afrika syd for Sahara havde den laveste score med 33 ud af 100.

På førstepladsen som de mindst korrupte lande ligger Danmark, Finland og New Zealand med en score på 88 ud af 100 mulige point.

På trods af løfter og løfter på papiret om at bekæmpe korruption, fandt Transparency International, at 131 lande ud af 180 ikke gjorde fremskridt i bekæmpelsen af ​​korruption i løbet af det sidste årti.

I bunden finder man Sydsudan, Syrien og Somalia sammen med Venezuela, Yemen, Nordkorea, Afghanistan, Libyen, Guinea og Turkmenistan.

Mere

De store virksomheder og finansielle institutioner med størst potentiale til at bekæmpe global skovrydning ignorerer deres ansvar for at beskytte verdens skovene.

Det viser en undersøgelse, fortaget af ngo’en Global Canopy, der her gennemgået data fra 350 virksomheder, der beskyldes for at være de mest ansvarlige for skovrydning og analyseret 150 banker, investerings- og pensionsfonde, der finansierer disse virksomheder.

Ifølge Global Canopys analyse ignorerer hver tredje af de undersøgte virksomheder forpligtelsen til at tage hensyn til verdens skove i forbindelse med deres aktiviteter, mens to tredjedele af virksomhederne kun har forpligtet sig til at forhindre skovrydning i forbindelse med en del af deres aktiviteter.

Ifølge det franske nyhedabureau AFP besluttede COP26 at verdens virksomheder skal forhindre skovrydning.

Danwatch dækker løbende problemet med skovrydning, blandt andet i forbindelse med produktion af oksekød fra Sydamerika og produktion af soja til grisefoder.

Mere


Flere store firmaer trækker sig nu ud af Myanmar.

Det sker i kølavandet på, at de to store oliegiganter, franske TotalEnergies og amerikanske Chevron tidligere på måneden besluttede at forlade landet. Det skriver det norske medie Bistandsaktuelt.

Det franske energiselskab Voltalia pakket nu også sammen og forladet landet, som det seneste år har været styret af en militærjunta, der har slået hårdt ned på prodemokratiske aktivister og blandt fængslet den tidligere premierminister Aung San Suu Kyi.

Det samme gælder British American Tobacco der før kuppet den 1. februar 2021 havde mere end 100.000 ansatte.

Andre internationale har valgt at trappe deres aktiviteter ned, skriver Bistandsaktuelt.

Heriblandt det danske bryggerikoncern Carlsberg, som har omkring 450 ansatte i Myanmar. Carlsberg oplyser, at det sker, fordi efterspørgslen er faldet.

Danwatch har tidligere kulegravet flere internationale firmaers forbindelser til Myanmars militær, heriblandt Telenor, der har leveret følsomme brugerdata til militæret og bidraget til at kvæle landet frie presse. Telenor valgte sidste år at sælge sine aktiver til et kontroversielt lokalt firma med tætte forbindelser til militæret og har nu trukket sig ud af Myanmar.

Mere

Forureningen af Jorden med ​​plastik, pesticider, antibiotika og andre forurenende stoffer sker efterhåndnen i så voldsomt et tempo, at grænsen for, hvad vores planet kan kapere er overskrevet.

Det hævder et nyt studie fra Stockholms Universitet. Studiet er udført af 14 forskere fra frem lande under ledelse af Linn Persson, ekspert i kemisk forurening på Stockholms Environment Institute.

Allerede i 2015 konstaterede forskere, at Jordens kapacitet til at klare den menneskeskabte forurening var overskrevet på fire ud af ni parametre. Nu lyder konklusionen at det er tilfældet på fem parametre.

De ni typer forurening, som studiet vurderer er:

  • Klima 
  • Biodiversitet 
  • Fældning af skov (arealanvendelse
  • Forbrug af ferskvand
  • Forurening af luft med partikler
  • Nedbrydning af ozonlaget
  • Forsuring af havet.
  • Udslip af reaktivt kvælstof og fosfor til miljøet

Mere


På trods af klare løfter om at hjælpe regeringen med at redde klimaet via investeringer i grønne aktiver, mørklægger en række pensionsselskaber, præcist hvad de definerer som grønt. Det viser en rundspørge foretaget af FinansWatch

Blot otte ud 17 selskaber vil i rundspørgen svare på, hvilke investeringer man har talt med som grønne i indberetningen til finanssektorens klimapartnerskab med regeringen.

Både store kommercielle selskaber som PFA og Velliv samt arbejdsmarkedskasser som Industriens Pension, PKA og Lærernes Pension

Det møder skarp kritik fra blandt andre Klimarådet.

Danwatch skriver løbende om grønne og sorte investesteringer.

Mere

Den europæiske ngo Corporate Europe Observatory afdækker i en ny rapport, hvordan de store tech-firmaer som Google og Facebook forsøger at forhindre et kommende EU-forbud mod reklamer, der er målrettet den enkelte internetbruger.

Undersøgelsen blotlægger de stoer techvirksomheders lobbyindsats. Den viser blandt andet, at de fire største tech giganter Google, Facebook, Amazon og Microsoft har holdt ikke mindre end 66 møder med medlemmer af EU-Parlamentet for at forhindre, at den kommende lov rammer deres forretningsmodel, som i høj grad bygger på sporing og målretning af annoncer.

En nylig undersøgelse udført at YouGov blandt mere end 10.000 EU-borgere, at to tredjedele af unionens indbyggere mener, at det skal være muligt at bruge de store, digitale platforme uden at blive sporet.

EU har været i gang med at lovgive om digitale rettigheder siden 2020, og det franske formandskab forsøger i øjeblikket at få et nyt direktiv vedtaget inden sommer.

Mere

Norges Etiske Investeringsråd anbefaler, at pensionskasser og investeirngsforeninger sætter den globale kødproducent Marfrig Global Foods SA på observationslisten på grund af risikoen for, at virksomheden medvirker til alvorlige miljøskader.

Marfric sælger blandt andet oksekød til Danmark, som stammer fra den brasilianske regnskov og er under mistanke for at medvirke til ulovlig afbrænding og afskovning.

Kvægdrift er hovedårsagen til tabet af skov og biodiversitet i disse regioner og er forbundet med omdannelse af skov til græsarealer, skriver det etiske råd i sin vurdering.

Rådet konstaterer, at der sker illegal skovrydning på ejendomme i Marfrigs forsyningskæd og vurderer, at Marfrig ikke har gjort tilstrækkelig for at undgå at medvirke til skovrydning.

Danwatch, P1 Orientering og Reporter Brasil har tidligere har afsløret, at de danske importører Dencon Foods og KS Food Consult har solgt oksekød fra Marfriq til blandt andet SuperBrugsen, Kvickly og Jensens Bøfhus.

Mere

Næste gang du hiver din mobil op af lommen, kunne du overveje at bruge den til at tjekke, hvordan Kina får fat i netop de råstoffer som kobolt og kobber, der indgår i mobiler og anden elektronik.

En stor del af dem kommer blandt andet fra Congo, hvor tidligere præsident Joseph Kabila og hans nærmeste familie og venner har ladet sig købe af kinesiske købmænd.

Det har journalistsnetværket European Investigative Consortium (EIC) afdækket i en lang række artikler.

Hvis du er mere til dokumentarer, har BBC lavet den fremragende dokumentar Congos missing millions, der fortæller hele historien.

Mere

En række danske pensionskasser tæller deres investeringer i olieselskaber som Shell og BP med i deres opgørelser over “grønne investeringer”. Det viser en gennemgang, som FinansWatch har lavet. Samtidig vil kun otte ud af 17 pensionsselskaber fremlægge, hvilke aktier de har inkluderet i det grønne regnskab, viser en anden rundspørge, som Finanswatch har lavet.

Pensionsbranchen har som del af regeringens klimaberedskab for finanssektoren lovet at bidrage til den grønne omstilling. Ifølge brancheforeningen F&P har pensionskasserne i alt placeret 248 milliarder kroner i “grønne investeringer”. Men i den sum er aktier i verdens største olieselskaber altså åbenbart medregnet, skriver FinansWatch.

Mere

Danmarks største webshop Zalando reklamerer med, at mange af deres produkter er ‘bæredygtige’, fordi de for eksempel anvender en vis mængde økologisk bomuld. Men følge den danske markedsføringslov er produkterne sandsynligvis ikke er bæredygtige. Det skriver DR.

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen siger til DR, at hvis et produkt er bæredygtigt, så skal “hverken produktionen, anvendelsen eller bortskaffelsen belaste jordens ressourcer eller miljøet på en måde, som forringer de kommende generationers mulighed for at opfylde deres behov”.

Og den standard lever mange af Zalandos produkter nok ikke op til, vurderer eksperter til DR.

Forbrugerrådet Tænk meldte sidste år Zalando og andre webshops til Forbrugerombudsmanden for ikke at leve op til reglerne på området, og sagen er i øjeblikket under behandling. I mellemtiden har Forbrugerombudsmanden blandt andet indskærpet reglerne i en guide til danske virksomheder.

Temaer:
Virksomheder:
Lande: |
Mere

Siden 2018 har en særlig gruppe FN-eksperter advaret om, at alle Yemen-krigens parter – heriblandt den saudisk-ledede koalition – har begået mulige krigsforbrydelser i det ekstremt fattige land. I oktober 2021 blev en fornyelse af ekspertgruppens mandat imidlertid nedstemt i FN’s Menneskerettighedsråd. Afstemningen blev af iagttagere kaldt resultatet af saudisk lobbyarbejde, og menneskerettighedsorganisationer udtrykte stor bekymring for, at lukningen af ekspertgruppen kunne føre til flere overgreb i landet.

Nye opgørelser fra Yemen tyder nu på, at organisationerne kan have haft ret i deres bange anelser. Ifølge tal fra organisationen Yemen Data Project er mængden af koalitionens bombardementer steget med 43 procent på de to måneder fra oktober til december, og antallet af civile dræbte per måned er det højeste i 2,5 år.

“Mindst 32 civile blev dræbt og mere end 62 såret i december, hvilket er mere end de 11 foregående måneder til sammen”, skriver Yemen Data Project.

Danwatch har blandt andet afsløret, hvordan militært udstyr fra danske Terma er endt i Yemen-krigen, og hvordan danske Systematic er blevet ved med eksportere militært udstyr til krigens parter trods et dansk eksportstop.

Brancher: |
Virksomheder: |
Mere
Ikke flere "Kort Nyt"
No more articles to load

Få det ugentlige

nyhedsoverblik

i din indbakke

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.