Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

nyhedsoverblik

Forstå bondeoprøret, der får danske landmænds minkprotester til at blegne

I dette nyhedsoverblik ser vi på, hvad kan vi lære af verdens største generalstrejke? Vi skal også op i luftrummet over Yemen, ned i den ugandiske undergrund og ind i Sao Paolos slum.

Kære læsere

Velkommen til det ugentlige nyhedsoverblik, hvor vi ser nærmere på, hvad der sker med den verden, vi er forbundet til gennem de ting, vi køber, og de ting, vi investerer i. I denne uge ser vi nærmere på et bondeoprør, der får den nylige opstand fra danske landmænd til at blegne.

Lige nu strejker millioner af indiske bønder, men det har nærmest ikke fået nogen opmærksomhed i Danmark. I dette nyhedsoverblik vil vi se på, hvorfor det er alt for vigtigt til at overse. 

Vi skal også op i luftrummet over Yemen, ned i den ugandiske undergrund og ind i Sao Paolos slum.

Arbejdstagerrettigheder

Hvad kan vi lære af verdens største generalstrejke?

D. 26. november strejkede op mod 250 millioner indere. Umiddelbart burde det være ret svært at trække på skuldrene af 250 millioner indere, der går på gaden, men alligevel var der en vis rutine over det, skriver det venstreorienterede tidsskrift The Jacobin. For indiske generalstrejker har det med at udspille sig på den samme måde:

1) Først indkalder landets store fagforeninger til strejke som et svar på nye love fra premierminister Narendra Modi og hans regeringsparti Bharatiya Janata Party (BJP). 2) Så strømmer millioner af mennesker på gaden, og strejkens ledere siger, at det nok er den største i verdenshistorien. 3) Internationale venstreorienterede medier samler historien op, men indiske mainstream-medier nævner det ikke rigtig. 4) Og så vender alting ellers bare tilbage til normalen.

Den nuværende strejke i indien har langt hen ad vejen fulgt trin 1-3, men trin 4 er udeblevet, og det er alligevel som om, tingene er lidt anderledes denne gang.

For det første, så fortsætter strejkerne mere end to uger efter den store generalstrejke, og for det andet så er det en særlig gruppe, der fortsætter strejkerne, nemlig bønder. 

For at forstå, hvad der er på spil, har vi svaret på fem centrale spørgsmål i forbindelse med strejkerne. Svarene fortæller samtidig historien om, hvordan strejker ofte udspiller sig i de udviklingslande, vi får en stor del af vores produkter fra:

Foto: Depositphoto
  • Hvad protesterer de over? Strejken handler grundlæggende om tre nye love, der skal fjerne en rækker regler og liberalisere landbruget i Indien. Narendra Modi og BJP siger, det vil gøre det landbruget mere effektivt og give bønderne en større frihed til selv at styre priserne på deres varer, forklarer Vox
  • Hvad er det så bønderne frygter? De er bange for, at det ikke handler om at hjælpe dem, men at åbne døren til store virksomheder, der, før de nye love, ikke har måttet købe landbrugsland. Og bønderne frygter især, at de minimumspriser, som staten sikrer i den nuværende model, vil forsvinde, forklarer Time.
  • Hvordan står det til med det indiske landbrug? Skidt. Over halvdelen af landets bønder er forgældede, og Danwatch har tidligere vist, hvordan virksomheder fanger bønder i gældsfælder. Mellem 2018 og 2019 tog 20.000 indiske bønder deres eget liv, hvilket giver en meget høj selvmordsrate. Og selvom næsten 60 procent af indiens 1,3 milliarder store befolkning lever af landbrug, bidrager det kun med 15 procent til landets BNP. Der er med andre ord noget galt.
  • Hvad er regeringens svar på protesterne? De beskylder oppositionen for at stå bag, skriver indiatoday.in.
  • Hvad sker der nu? Alle forsøg på forhandle er hidtil faldet til jorden, og bønderne siger, de vil intensivere strejkerne. Hundredetusindvis af bønder forsøger for eksempel at blokere vejene indtil hovedstaden Delhi, fortæller The Guardian.

Andre nyheder:

1Våben

USA sælger jagerfly og dræberdroner til De Forenede Arabiske Emirater

Salg af våben og militært isenkram for 23 milliarder USD til De Forenede Arabiske Emirater er blevet stemt igennem i det amerikanske senat, skriver Al Jazeera. Jagerflyene og dræberdronerne kan ende med at bliver brugt i den ulovlige krig i Yemen. Våbnene kommer blandt andet fra våbenproducenten Raytheon, som danske pensionskasser investerer i. Det skrev vi om i sidste uge på Danwatch

2Miljø

Uganda godkender olieledning gennem sårbar natur

Den franske oliegigant Total har fået godkendt en rørledning, der skal føre olie fra det vestlige Uganda og ud til Det Indiske Ocean ved Tanzanias kyst. På vejen vil olieledningen krydse naturområder med dyrebart dyreliv, hvilket miljøforkæmpere ikke er så glade for, skriver Reuters.

3Menneskerettigheder

Covid-19 bliver brugt til at undertrykke borgerrettigheder

Verden er blevet lidt mindre fri, viser en ny undersøgelse fra organisationen Civicus, der igennem et væld af data er kommet frem til, at 87 procent af verdens befolkning i større eller mindre grad får undertrykt deres borgerrettigheder. Det er en stigning på fire procent, som er kommet med Covid-19 som undskyldning. Det er en udvikling, Danwatch i foråret dokumenterede, i en række videoer fra medier, vi samarbejder med i udlandet.

4Arbejdstagerrettigheder

Syersker sulter i Sao Paolos slum

Over hele verden er de personer, der syr vores tøj, blevet ramt hårdt af corona, fordi de store tøjfirmaer har stoppet betalinger og ordrer. Det gælder også i Sao Paolos slum, hvor migrantarbejdere fra Bolivia ifølge en rapport fra Business and Human Rights Ressource Center har måtte sulte. En del af syerskerne er begyndt at sy masker til en pris på 0,06 kroner.

Det var alt for dette nyhedsoverblik, der også kommer på mail nu.

Min email [email protected] er stadig åben for alskens kommentarer.

Tak, fordi I læste med!

Cirka et år efter at have trukket sig fra det israelske marked må det amerikanske isfirma Ben & Jerry’s nu se sig tvunget tilbage til de ulovligt besatte områder i Palæstina. 

Det sker, efter at det verdensomspændende dagligvarekonglomerat Unilever, som ejer Ben & Jerry’s, har besluttet at sælge isfirmaets israelske forretninger til en israelsk forretningsmand for en ukendt sum. Det skriver blandt andre Al Jazeera.

Stifterne af Ben & Jerry’s meddelte efterfølgende på Twitter, at de var lodret uenige med Unilevers beslutning, og at de fortsat betragter salget af deres is i de besatte palæstinensiske områder som ikke værende i overensstemmelse med firmaets værdier.

Brancher: |
Virksomheder: |
Lande:
Mere

En lokal lastbilchauffør opdagede tirsdag 20 lig i den libyske ørken. De mange mennesker er tilsyneladende døde af tørst, efter deres bil brød sammen 120 kilometer fra grænsen til Tchad.

Det skriver Middle East Eye, som henviser til en pressemeddelelse fra en lokal redningstjeneste i regionen Kufra i Libyen.

To af de omkomne vurderes at være libyske statsborgere, mens resten formentlig er migranter fra Tchad, som blev smuglet ind i Libyen.

Netop Libyen er et af de mest populære steder for afrikanske migranter at blive smuglet over Middelhavet mod Europa. Sidste år blev 1.864 mennesker ifølge Euro-Mediterranean Human Rights Monitor meldt druknet eller savnet efter den farefulde færd.

Brancher:
Lande: |
Mere

Når man driver virksomhed, er man forpligtet til at sørge for, at ens forretninger ikke gør skade på mennesker og miljø. Det forventes derfor, at man laver grundige og konkrete risikovurderinger, inden man kaster sig ud i nye forretningseventyr.

Men det er ofte svært at komme efter de virksomheder, der ikke overholder de krav. En ny rapport fra OECD Watch viser nemlig, at OECD’s nationale kontaktpunkter, der er sat i verden for at behandle klager af den karakter, sjældent formår at skabe forandring.

Ud af de i alt 22 klagesager, som blev afsluttet i 2021 på tværs af de 50 kontaktpunkter, endte kun tre sager med, at virksomhederne fik kritik for ikke at følge retningslinjerne. Og ingen af disse sager førte til direkte ændringer ude i verden. To andre sager resulterede i, at virksomhederne selv lovede at gøre det bedre fremover.

Det danske klagekontor – som i øvrigt er det eneste i verden, der selv kan “vælge at behandle en konkret sag, som NCP Danmark f.eks. er blevet opmærksom på igennem medierne” – behandler typisk mindre end en enkelt sag om året.

Lande:
Mere

Børneslaver i Haiti, udnyttede migrantarbejdere i Portugal og klimaforandringernes påvirkning af menneskehandlen i Den Bengalske Bugt ved Indien og Bangladesh.

Disse historier er netop blevet hyldet af EU-Kommissionen, der for 30. gang har uddelt Lorenzo Natali Media-priserne til en række modige og talentfulde journalister. Det skriver blandt andre Journalisten.

Prisen gives til journalister, der beskæftiger sig med udvikling, demokrati og menneskerettigheder i især udviklingslande. 

I alt uddeles 3 priser: The Grand Prize, The European Prize og The Best Emerging Journalist Prize. Vinderen af hver kategori modtager foruden hæderen 10.000 euro.

Brancher:
Lande: | | | |
Mere

Fredag aften den 24. juni udspillede sig en af de værste katastrofer nogensinde for den lille spanske enklave Melilla i Marokko på Nordafrikas kyst. Det skriver EUObserver.

Op mod 2.000 mennesker satte i stormløb mod enklavens høje hegn i håbet om at kunne sætte ben på europæisk jord og dermed have ret til at søge asyl. 

Men kaosset skulle også koste mange livet. Myndighederne i Marokko siger, at 23 blev dræbt. En lokal NGO, den Marokkanske Sammenslutning for Menneskerettigheder (AMHD), mener, at 29 døde og påstår, at myndighederne har gravet 21 friske grave uden at forsøge at identificere de dræbte først.

Næsten et dusin NGO’er kræver nu en grundig undersøgelse af begivenhederne.

Flere end 500 formåede ifølge EUObserver at trænge ind til selve grænseområdet, og 130 lykkedes med at komme helt ind i Melilla. Hvad der efterfølgende skete med dem, fortæller historien intet om.

Brancher:
Lande: | |
Mere

Politiet i Grækenland har i flere tilfælde holdt asylansøgere fanget og tvunget dem til at deltage i ulovlige pushback-operationer og til at begå overgreb mod andre asylansøgere, der ankommer til Grækenland via Tyrkiet.

Det dokumenterer et omfattende samarbejde mellem tyske Der Spiegel, engelske The Guardian, franske Le Monde og det internationale researchcenter Lighthouse Reports.

Medierne har blandt andet talt med seks tidligere ’slavegjorte’ asylansøgere, som har været tvunget til at deltage i operationer og overgreb, og verificeret historierne gennem omfattende visuel dokumentation og analyse.

Ifølge undersøgelsen har asylansøgerne ikke modtaget nogen form for betaling men har været holdt indespærret, indtil de havde ’optjent’ deres ret til at blive sat på fri fod.

Brancher:
Lande: |
Mere

Fem unge mellem 17 og 31 år trækker nu EU’s lovgivning på klima-området for den europæiske menneskerettighedsdomstol. De fem unge har alle været berørt af skovbrande, ødelæggende oversvømmelser eller orkaner inden for de seneste år. Det skriver den britiske avis The Guardian.

Konkret er det EU’s relativt ukendte energichartertraktat (ECT), som de fem anklager for at stå i vejen for handling på klimaområdet. Traktaten har eksisteret siden 1990’erne og giver en række vidtgående rettigheder til virksomheder, heriblandt retten til at sagsøge stater for at indføre politikker, som kan mindske virksomhedernes profit.

“Det kan bare ikke være rigtigt, at den fossile industri er mere beskyttet end vores menneskerettigheder”, siger den 17-årige tyske gymnasieelev Julia til The Guardian. Hun er en del af søgsmålet som indbygger fra Ahr-dalen, som blev hærget af rekordstore oversvømmelser i sommeren 2021.

Temaer:
Lande:
Mere

Siden oktober 2021 og frem til i dag har Saudi-Arabien tvangsflyttet og sat flere hundredtusinder på gaden som led i en storstilet udviklingsplan for havnebyen Jeddah. Det skriver Amnesty International i en ny rapport.

Ifølge Amnesty påvirker tvangsflytninger og nedrivninger ind til videre over en halv million mennesker. De påvirkede er blevet varslet mellem seks uger og helt ned til 24 timer, inden de skulle være ude af deres hjem, og mange lever nu på gaden. Ifølge Amnesty er det en krænkelse af de involveredes rettigheder.

Samtidig kalder menneskerettighedsorganisationen selve udviklingsplanen diskriminerende, da det ifølge planen kun er saudiske statsborgere, som vil modtage økonomisk kompensation for tvangsflytningen. 47 procent af de påvirkede er ifølge Amnesty udenlandske statsborgere.

Lande:
Mere

En lastbil med 31 tons zink er kørt i Chillón, én af de tre floder som flyder igennem Perus hovedstad Lima. Det skriver Sky News.

Ifølge en række peruvianske medier og NGO’er transporterede lastbilen zink fra en mine, der er ejet af den britisk-schweizisk multinationale minegigant Glencore.

Ind til videre har zinken ført til synlig, omfattende forurening af floden og dens mange tilhørende fiskeopdræt. En tidlig rapport fra peruvianske myndigheder anslår ifølge Sky News, at 500 tons ørred er blevet dræbt af udslippet. Flere nærliggende landsbyer og lokalsamfund har organiseret protester og demonstrationer siden uheldet.

Virksomheder:
Lande:
Mere

Ekstrem vandmangel i Mexico har udfordret fem store virksomheder, der producerer sodavand og vand på flaske i den nordøstlige by, Monterrey. Det drejer sig om blandt andet om Heineken, Danone og Coca Cola.

60 procent af landet er underlagt restriktioner på drikkevand. Det skriver ngo’en Business and Human Rights Ressource Center.

Vandmanglen har ført til demonstrationer mod virksomhederne, og i 2020 blev et milliardprojekt droppet af det amerikanske bryggeri, Constellation Brands, da en folkeafstemning nedstemte planerne.

Temaer:
Lande:
Mere

Fem milliarder dollars. Så stor er puljen som små eller udfordrede samfund kan søge for at sikre rent drikkevand, skriver det amerikanske miljøagentur, EPA. Et par af problemerne er PFAS og PFOS eller flourstoffer, der også er fundet flere steder herhjemme, senest i Korsør.

Flourstofferne er udledt fra gamle brandstationer og militære øvelsespladser, da det findes i skum til brandslukning, men stofferne findes også i teflon, fødevareemballage af pap og papir, tøj og sko. De er mistænkt for at være hormonforstyrrende, påvirke immunsystemet og spontane aborter.

Milliardbevillingen skal både anvendes til målinger af flourstoffer i drikkevand, kvalitetstjek og rensning af vand.

Lande:
Mere
Ikke flere "Kort Nyt"
No more articles to load

Få det ugentlige

nyhedsoverblik

i din indbakke

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.