Undersøgelse
Støt Danwatch

Danske investeringer i indisk gældsslaveri

I denne undersøgelse dokumenterer Danwatch, hvordan én af verdens største frø- og pesticidproducenter, Syngenta, via agenter i delstaten Andhra Pradesh låner penge ud til fattige indiske bønder til skyhøje renter på 36-60 procent. En virksomhed, som syv danske pensionsselskaber har investeret mere end 270 millioner kroner i.
Dato
26. december 2014
I denne undersøgelse dokumenterer Danwatch, hvordan én af verdens største frø- og pesticidproducenter, Syngenta, via agenter i delstaten Andhra Pradesh låner penge ud til fattige indiske bønder til skyhøje renter på 36-60 procent. En virksomhed, som syv danske pensionsselskaber har investeret mere end 270 millioner kroner i.
Redaktør: Louise Voller | Ansv. chefredaktør: Jesper Nymark

Læs hele undersøgelsen

Sådan gjorde vi:

Filmen ‘Seeds of Debt’ viser, hvordan den schweisiske agrovirksomhed, Syngenta, via lokale agenter udlåner penge mod skyhøje renter på 36-60% til fattige majsbønder i den indniske delstat Andhra Pradesh. Bønderne ender i bundløs gæld, når høsten slår fejl og de ikke kan afdrage på lånet.

Filmens instruktør, dokumentaristen Jens Pedersen kontaktede i 2014 DanWatch med tanker om et samarbejde om filmen.

I undersøgelsen ‘Danske Investeringer i Indisk Gældsslaveri’ har DanWatch screenet en række danske pensionskasser for investeringer i Syngenta som del af et større researcharbejde.

DanWatch har efterfølgende købt rettighederne til filmen, ‘Seeds of debt’, som du kan se her på siden.

Ifølge organisationen Fair Labor Association (FLA) er Syngentas agenters udlånspraksis i strid med ILO’s arbejdstagerrettigheder og indisk lovgivning om tvangsarbejde, da høje renter og gæld tvinger bønder og landbrugsarbejdere til at arbejde for én arbejdsgiver. FLA’s uanmeldte kontrolbesøg hos Syngentas frøavlere i Andhra Pradesh viser ifølge FLA’s uafhængige konsulent, Venkateswarlu Davuluri, at “stort set alle ILO’s arbejdstagerrettigheder og indisk arbejdslov bliver overtrådt’”.

De syv danske pensionsselskaber, der har investeringer for i alt 279 millioner kroner i Syngenta er PFA, ATP, PKA, Nordea Liv & Pension, Danica, Jurister og Økonomer (JØP) og Danske Civil- og Akademiingeniører (DIP). Pensionselskaberne har alle etiske retningslinjer og principper for ansvarlige investeringer, og de er alle underlagt UN Guiding Principles on Business and Human Rights, der er retningslinjer for, hvad regeringer og virksomheder bør gøre for at undgå og håndtere virksomheders krænkelse af menneskerettighederne. Alligevel har ingen af selskaberne vurderet, at investeringer i Syngenta kolliderer med deres investeringspolitik.

Gældsslaver til pengeudlånere

Den indiske delstat Andhra Pradesh, hvor Syngenta er den førende landbrugsvirksomhed, leverer 20,9 procent af al majs i Indien, og for nogle har Syngentas ankomst til regionen betydet stor velstand. Især for pengeudlånere som Mohammad Sufi, der er kreditor for flere end 40 bønder i Andhra Pradesh. Han låner penge til småbønder, der ikke har råd til at købe pesticider og frø mod renter på mellem 36-60 procent.

“Jeg er meget glad for, at Syngenta er kommet hertil. Jeg har ingen økonomiske problemer, og hvad mere kan et menneske ønske sig i livet end det,” siger Mohammad Sufi, der for otte år siden arbejdede som svejser. I dag ejer han 50 hektar jord.

Nagendhra, der dyrker majsfrø til Syngenta, låner penge for at opretholde sin produktion. Nagendhra havde også håb om, at Syngenta ville forbedre hans liv, men modsat Mohammad Sufi, er han i dag fanget i gæld.

“Næsten al vores indtjening går til at betale de høje lånerenter til pengeudlåneren. Vi skal hele tiden låne mere for at vedligeholde en høj produktion, fordi jorden hele tiden har brug for mere gødning og pesticider. Tidligere brugte jeg to sække gødning, i dag skal jeg bruge 15 sække pr. hektar. Engang var vi selvforsynende og dyrkede forskellige afgrøder, bælgfrugter og grøntsager. Vi havde ikke mange udgifter, og vi havde et godt og fredeligt liv. I dag er vores arbejde spildt,” fortæller Nagendhra.

Ofte kan bønderne ikke betale deres gæld tilbage, og de ender som gældsslaver til pengeudlånerne.

Folkets virksomhed

Syngentas hovedkvarter i Schweiz afviser kendskab til, at virksomhedens agenter i Indien udsteder højrentelån, men ifølge Mohammad Sufi opfordrer Syngenta aktivt sine agenterne til at låne penge til bønderne, for at de kan fortsætte deres produktion. Bønderne i dokumentarfilmen, ‘Seeds of Debt’ betegner også pengeudlånerne som Syngentas agenter.

Syngenta har underskrevet UN Global Compact, og på virksomhedens hjemmeside beskrives Syngenta som en “folkets virksomhed”,  der gennem sine forretninger ønsker, “at yde et positivt bidrag til samfundet og hjælpe lokalsamfund og småbønder ud af fattigdom.”

“Syngenta påstår, at virksomheden hjælper bønderne ud af fattigdom, men det er helt åbenlyst, at virksomheden tjener stort på at udnytte bønderne,” siger G. V. Ramanjaneyulu, der er direktør for Center for Bæredygtigt Landbrug i Hyderabad. Forskning fra Center for Bæredygtigt Landbrug i Hyderabad og Center for Human Rights and Global Justice viser, at gæld i forbindelse med højrentelån og fattigdom de sidste 20 år har medvirket til, at flere end 280.000 indiske bønder har begået selvmord.

Bølge af selvmord

“Syngentas agenter giver bønderne gratis afgrøder og pesticider i begyndelsen, derefter tilbyder de dem kredit til at fortsætte majsproduktionen, men hurtigt viser det sig, at bønderne skal øge brugen af gødning og pesticider for at bevare et vist produktionsniveau. Det betyder, at de hele tiden skal låne mere,” forklarer G. V. Ramanjaneyulu og uddyber:

“Bønderne får  1,5 kroner per kilo for deres frø, mens de selv skal betale 24 kroner pr. kilo på markedet for de selvsamme frø. Nogle bønder må låne op til 20.000 kroner. Det er en ond cirkel, som har medvirket til den bølge af selvmord blandt bønder, som vi oplever i Indien i disse år.”

Undersøgelsen delt op i artikler
Denne undersøgelse har fået et efterspil

Dokumentation

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercross linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram