Frihandelsaftaler rammer ikke kun udviklingslande

Mette Munk-Jensen


Husk at dele
Branche
FN-eksperter kritiserer forhandlinger om frihandelsaftaler for at være lukkede og udemokratiske. I denne uge mødes eksperterne i Geneve og taler strategi i forhandlingerne, og vi har fanget en af dem, Alfred de Zayas.
Mette Munk-Jensen


FN-eksperter kritiserer forhandlinger om frihandelsaftaler for at være lukkede og udemokratiske. I denne uge mødes eksperterne i Geneve og taler strategi i forhandlingerne, og vi har fanget en af dem, Alfred de Zayas.

“Det er ikke kun fattige lande eller skrøbelige stater, der risikerer at komme i klemme i frihandelsaftaler,” siger Alfred de Zayas, der er FN’s særlige udsending for fremme af en demokratisk og retfærdig verdensorden.

Han er én af flere FN eksperter, der pt. råber vagt i gevær på grund af forhandlingerne omkring frihandelsaftalerne TPP (Trans-Pacific Partnership) og TTIP (Transatlantic Trade and Investment Partnership).

“Der opstår en konflikt mellem frihandelsaftaler og menneskerettigheder, når firmaer får inkluderet i aftalerne, at man kan sagsøge en stat, hvis dennes lovgivning eller praksis er en hindring for frihandel. Udviklingslande kollapser, de falder simpelthen sammen og kan ikke gå imod et stort olieselskab,” tilføjer han.

Det er dog ikke kun udviklingslande med små økonomier, som opgiver kampen mod virksomhederne.

“Tænk, at et land som Canada bukker under for presset og trækker et forbud mod en virksomhed tilbage af frygt for, at det koster dem for mange penge i kampen mod et multinationalt selskab,” siger han.

Dikterer national lovgivning
Stridens kerne i forhandlingerne om frihandelsaftalerne er det omstridte forligssystem, Investor State Dispute Settlements (ISDS), som giver virksomheder mulighed for at sagsøge stater ved en særlig domstol uden for det normale retssystem, hvis staten påvirker selskabers frihandel. Når staternes BNP er på størrelse med virksomhedernes omsætning, gør det landene sårbare. Men selv udviklede lande som Canada bliver ramt af ISDS, siger Alfred de Zayas.

I 1997 valgte den canadiske regering at forbyde brændstoffet, MMT, da det indeholdt neurotoksiske stoffer, som både er miljø- og sundhedsskadelige. Producenten bag MMT sagsøgte Canada med den begrundelse, at landet havde brudt en indgået frihandelsaftale, som inkluderede ISDS-ordningen. I stedet for at kæmpe, trak Canada forbuddet tilbage, indgik forlig og erklærede brændstoffet som ufarlig.

Alfred de Zayas nævner endnu et eksempel fra 2012, hvor det multinationale selskab, Veolia sagsøgte Egypten for at forhøje mindstelønnen i landet. Det reducerede profitten for Veolia, som krævede kompensation.

“Så et land kan ikke engang hæve mindstelønnen! Tænk engang, at et multinationalt selskab kan diktere national lovgivning,” påpeger Alfred de Zayas.

Lukket proces gavner virksomhederne
I sidste uge udsendte en række FN-eksperter derfor en fælles åben erklæring vedrørende forhandlingerne, som begge stadig er på forhandlingsbordet. Eksperterne  kritiserer forhandlingerne for at være lukkede og favorisere virksomheders vilkår på bekostning af menneskerettighederne.

Alfred de Zayas medgiver, at frihandelsaftaler har gavnet økonomier i mange lande, men kalder TPP og TTIP “udemokratiske”

“Virksomhederne skaber udemokratisk indflydelse på parlamentarikerne. Vi lever i, hvad jeg vil betegne som et lobby-demokrati, og derfor udtrykker vi vores bekymring”, siger Alfred de Zayas.

“De små lande kan ikke gå imod disse voldgiftsmænd, for en advokat koster 1000 dollars i timen, og hvis man taber sagen, skal man betale for de juridiske omkostninger og bøder. Så det er set at være løbet op i beløb på 50 milliarder dollars. Konsekvenserne for især udviklingslande er enorme, hvis man trues med søgsmål, og man ikke har råd til at tabe sagen eller betale advokatregninger”.

“Hvis man satte TTIP til folkeafstemning, så vil omkring 80% af befolkningen stemme nej. ISDS er en meget bizar konstruktion, for det er en beskyttelse for investoren, men ikke for staten. Hvis staten på samme præmisser i det mindste kunne sagsøge investoren, så ville der i det mindste være en form for balance, som vi i den grad mangler.

Men er det ikke op til de enkelte lande at forstå og sætte sig ordentligt ind i aftalerne?

“Det er måske gældende for lande som Tyskland, Frankrig og Danmark, men små lande lytter til behovet for større beskæftigelse og udvikling, og de er blevet tryllebundet af de rige landes anbefalinger”.

Hvad er jeres krav i forhandlingerne?

“Vi vil have større  gennemsigtighed og ansvarlighed. Det ville være et skridt i den rigtige retning”.

Læs tidligere artikel om emnet her.

Foto: Global Justice Now

Relaterede nyheder
Mere om samme ...
Branche

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch' fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.