Vi bruger den smukke, skinnende granit til bordplader, gravsten til kirkegårde og stenbelægning på offentlige pladser. Og her opstår problemerne.
Produktionen af granit i Indien har nemlig store konsekvenser for dem, der udvinder den. En ny rapport, The Dark Sites of Granite, viser, at granit-industrien har massive problemer med gældsslaveri, farlige arbejdsforhold og brug af børnearbejde.
[INSERT_ELEMENTOR id=”8857″]
Ingen af de 22 stenbrud i det sydlige Indien, som bliver undersøgt i rapporten, overholder retningslinjerne for ordentlige arbejdsforhold, og mange af stenbruddene bryder med både national og international lov.
Danmark importerede i 2016 for over 10 millioner kroner granit direkte fra Indien, og hertil kommer den import som sker igennem europæiske opkøbere.
Mindst én dansk virksomhed anvender granit fra europæiske leverandører, der opkøber granit fra de stenbrud, hvor rapporten fastslår, at krænkelser forekommer.
Der er stor forskel i levestandarden i forskellige områder af Indien, og det får folk fra den fattigere nordlige del til at migrere mod syd. Organisationerne bag rapporten The Dark Sites of Granite har mellem juni og november 2016 undersøgt 22 stenbrud i de sydlige stater Andhra Pradesh, Telangana og Karnataka. Her produceres 75 procent af Indiens granit.
I de 22 stenbrud var over halvdelen af arbejderne migranter, hvoraf langt størstedelen var interne migranter fra andre områder af det folkerige land.
Slaveri gennem gældsættelse er en af de mest udbredte former for moderne slaveri, og gældsslaveri er meget udbredt i granit-industrien, særligt blandt migrantarbejderne.
[INSERT_ELEMENTOR id=”8121″]
Tæt på halvdelen af arbejderne får forudbetalt løn af ejerne, som er med til at binde dem til stenbruddene. Samtidig optager en fjerdedel af arbejderne lån gennem ejerne, ofte med høje årlige renter på over en tredjedel af lånets oprindelige værdi. Mange af arbejderne kan ikke tilbagebetale lånene og ender som gældsslaver.
Lønnen på granitbruddene er lav, blandt andet fordi arbejderne og ejerne ikke forhandler lønnen direkte men igennem mellemmænd, forklarer Diewertje Heyl, chef for virksomhedsansvar ved menneskerettighedsorganisationen India Committee of the Netherlands, som er en af organisationerne bag rapporten.
“Mange af arbejderne er migranter, og de er lønnet fra dag til dag. De fleste ansættes igennem mellemmænd, som laver alle aftaler med arbejderne separat fra ejerne af stenbruddene, for at opnå lavere omkostninger til løn og bolig”, siger hun.
Udover gældsslaveriet er arbejdet i stenbruddet også sundhedsskadeligt. Arbejdet er både nedslidende, farligt og fysisk hårdt, og under halvdelen af de besøgte stenbrud bruger større maskiner som boremaskiner og kraner til at hjælpe med de tunge granitsten.
Mange af arbejderne bruger, ifølge rapporten, store dele af deres løn på medicin og lægeomkostninger, og ingen af de 22 undersøgte stenbrud tilbyder arbejderne en sundhedsforsikring.
“Et af de store problemer er den uhelbredelig lungesygdom silikose. Vi ser, at mange arbejdere i stenindustrien ikke bliver så gamle på grund af sygdommen”, forklarer Diewertje Heyl.
Lungesygdommen silikose kaldes også for stenlunger, og er en kronisk sygdom, som opstår fordi partikler fra granitten indåndes og danner betændelse og arvæv, som ødelægger lungerne.
Tidligere har der været store problemer med brug af børnearbejde i stenbruddene, og selvom rapporten indikerer et fald, så arbejder der stadig børn i granit-industrien. Arbejdende børn blev fundet i syv ud af de 22 undersøgte stenbrud, hvilket svarer til, at fem procent af arbejderne er børn under 18 år. En fjerdedel af dem var under 14 år gamle.
Problemet med børnearbejde i mineindustrien har fået stor opmærksomhed fra både den indiske stat, fagforeninger og industrien selv. Ligesom ejerne af stenbruddene siden 2010 er begyndt at opfordre migranterne, som overvejende er mænd, til at lade familien blive hjemme.
Særligt i arbejdet med overskydende sten fra stenbruddene bliver børn anvendt som arbejdskraft. Her er tre procent af arbejderne børn under 14 år, og fem procent er mellem 15 og 18 år. Arbejdet sker uden for stenbruddene, og det er en af årsagerne til, at børnearbejde her fortsat forekommer.
“Vi ser flere børn involveret i bearbejdningen af affaldssten uden for stenbruddene, og antallet af børn her er, ifølge rapporten, ikke faldet. Det er stadig et stort problem”, fortæller Diewertje Heyl.
Det er forbudt både i forhold til ILO’s kernekonventions artikel 3, lov 182, som beskriver farligt børnearbejde, og ved indisk lov, igennem Indian Child Labour (Prohibition and Regulation) Amendment Act fra 2018 og The Mines Act fra 1952, at anvende arbejdere på under 18 år i stenbruddene.
Amalie Linde
Sarah Scheer Pedersen
Emilie Ekeberg