Illustration: GPT-4 (vi tester)
Selvom Danish Crown postede både penge og holdninger i falsk reklame for deres “klimagris”, så er svinekød altså ikke så klimavenligt, som Landbrug og Fødevarer gerne vil have dig til at tro. Det kunne Danwatch i november fortælle – lige op til den travleste tid på grisens år. Skal der alligevel flæskesteg på bordet, så gå efter et danskproduceret biodynamisk svin, sukkergris.
De danske fiskebestande er ikke, hvad de har været, men hvis der skal sild og anden fisk på julefrokostbordet, har WWF lavet en oversigt over de mindst og mest truede fiskearter i de danske farvande. Den kan du jo læse, inden du gør noget torskedumt 😉
Stadset har sit eget e-nummer, så det kan man jo tænke lidt over. Hvis det ikke holder dig vågen om natten, giver du den bare gas.
Lige meget hvordan man vender og drejer det, så kræver det væsentligt mere vand at producere de små mandler end nogen af de andre populære nødder. Det er faktisk svært at finde et rigtig godt bud på en bæredygtig mandel, men hvis du mangler noget at skændes med din familie om juleaften, kan du jo overveje at bytte mandlerne i ris a la manden ud med enten jordnødder eller hasselnødder, der ikke har et ligeså stort vandforbrug.
Det er svært med vaniljen, for som Danwatch tidligere har kunnet afsløre, er den ofte produceret under dybt kritisable forhold i Madagaskar, hvor 80% af verdens vanilje stammer fra. Her er vaniljebønder blevet holdt i gældsspiraler og har benyttet sig af børnearbejde grundet fattigdom.
Det er juleaften og du kan næsten ikke forestille dig et juletræ uden chokolade i kræmmerhusene. Men som Danwatch tidligere har dokumenteret, er det lidt af et minefelt at navigere uden om chokoladeproducenter, der benytter sig af børnearbejde – også selvom de danske forhandlere siden smækker et Fairtrade-mærke på pakken. Heldigvis findes der chokoladeproducenter, der vælger at betale deres underleverandører en højere løn, så de kan ansætte voksne på kakaoplantagerne. Her kan du finde en liste over chokoladeproducenter, som ikke umiddelbart har forbindelser til børnearbejde. Den er ikke rørende lang.
I den højaktuelle ende, så er der god grund til at gå op i, hvor dine dadler kommer fra i år. Som Danwatch tidligere har kunnet påvise, så bliver flere israelske dadler nemlig dyrket på landområder i Vestbredden, som israelske bosættere har taget fra palæstinensere. For at gøre ondt værre, kunne Danwatch dokumentere, at bosætterne siden havde ansat de palæstinensiske bønder til at arbejde på de plantager, de tidligere selv ejede til en timeløn på omkring 20 kroner. EU har påbudt forhandlere at deklarere, om deres varer er dyrket på besat land, så tjek oprindelsesstedet på dine dadler ekstra grundigt denne jul.
Allerede i 2016 kunne Danwatch fortælle, at vores kaffe fra Guatemala produceres af børnearbejdere. Siden er der væltet ind med møghistorier om den guddommelige tjæredrik, som din julemiddag selvfølgelig skal sluttes af med, og så er vi ikke engagn begyndt at tale om miljøbelastningen. Forskere har nemlig peget på, at en kop kaffe kun er halvt så miljøskadeligt som den helt store klimasynder, oksekød. Og den beregning er lavet før, du kommer mælken i. Heldigvis er der måder, at reducere dit CO2-aftryk på, mens du drikker julekaffen.
Sidst på aftenen skal der danses om træet, og i de senere år er der kommet fokus på, hvorvidt det egentlig er en god idé at fælde et grantræ pr. husstand hver jul. Det er der stadig delte meninger om, for plastikerstatningen er heller ikke ligefrem en klimavinder. Heldigvis har Forbrugerrådet Tænk lavet en udførlig oversigt over fordele og ulemper ved de levende og døde træer.
Den russiske virksomhed AO Ridan er 100 % ejet af den danske industrikoncern Danfoss. Ridan reklamerer selv med at have solgt varmevekslere til disse fartøjer i Ruslands flåde.
Projekt 19910 er mindre opmålingsfartøjer, hvis hovedopgave det er at foretage hydrografiske opmålinger samt at opsætte og fjerne navigationsbøjer.
AO Ridan har leveret varmevekslere til det centrale kølesystem i skib nummer 01801, som hører til Ruslands nordlige flåde.
Projekt 22870 er små slæbebåde, der er i stand til at udføre mindre search-and-rescue operationer, brandslukning samt eskorte-opgaver for større skibe.
AO Ridan leverede varmevekslere til Astrakhan Skibsværft til brug i to forskellige skibe fra Projekt 22870. Ifølge AO Ridan selv indgik varmevekslerne i kølesystemer.
På Ridans hjemmeside er der et stort billede af skib “SB-565” med navnet “Professor Nikolay Muru”. Det skib er af projekt 22870 og hører ifølge flere kilder til Sortehavsflåden og er muligvis et af de to skibe, Danfoss har leveret til.
Danfoss oplyser desuden, at et af de skibe, som de har leveret til, ligger i det Kaspiske Hav. Efter alt at dømme er der derfor tale om enten hovedskibet “SB-45”, som var færdigt i 2014, eller skibet “SB-738”, som var færdigt i 2016.
Slæbebåde af Projekt 22870 er tidligere spottet ud for Syrien, hvor Rusland har gjort stor brug af flåden, samt i Bosporusstrædet ved Istanbul hvor de har slæbt russiske krigsskibe gennem i retning mod Sortehavet.
Projekt 20360M er en opdateret udgave af det fejlslåede projekt 20360. Skibene er designet og dedikeret til at kunne levere våbenforsyninger på åbent hav til både overfladeskibe og ubåde. Lasten kan inkludere krydsermissiler og torpedoer.
AO Ridan leverede i 2017 varmevekslere til både hovedskibet “Gennady Dmitriev”, der skal tjene i Sortehavsflåden med base på Krim, samt til søsterskibet “Vladimir Pyalov”, der vil tjene i Østersøflåden. Hovedskibet er det første eksemplar, som bliver bygget. Det blev søsat i juni 2021 og gennemgår nu de sidste faser af byggeriet, inden det skal indvies hos Sortehavsflåden.
Satellitbilleder viser, at skibet lå til kaj ved Vympel skibsværft i august 2021. Nylige russiske udbudsdokumenter antyder, at det stadig ligger der, men inden længe skal sejles til Krim.
Ifølge udbud fra så sent som starten af april 2022 skal svejse- og rørarbejde udføres på selve skibsværftet. Men fra den 10. april 2022 og frem skal alle opgaver, herunder malerarbejde og indretning, udføres i Sevastopol på Krim.
Læs mere om, hvor langt skibet er i processen lige her.
Bliver skibene en succes, planlægger det russiske forsvarsministerium at masseproducere modellen.
Projekt 20386 dækker over Ruslands nyeste klasse af missil-bærende korvetter. De har spritny teknologi i radar- og kontrolsystemer, samt et avanceret robotsystem, der gør det muligt at reducere bemandingen.
Et glat design og et specialudviklet blylag får korvetten til at ligne en lille fiskekutter for fjendtlige radarsystemer.
Korvetter af projekt 20386-typen vil være udstyret med kanon, våbentårne og maskingeværer – samt dusinvis af missil-celler lastet med krydsermissiler, torpedoer samt anti-skibsmissiler.
AO Ridan leverede i 2016 varmevekslere til virksomheden Zvezda, der udviklede en særlig gearkasse til korvetterne. Varmevekslerne bruges ifølge oplysninger fra AO Ridan til oliekøling af gearkassens smøresystem.
Isbryderen “Ilya Muromets” af Projekt 21180 er den første isbryder, som er bygget for den russiske flåde i næsten 40 år.
AO Ridan har leveret varmevekslere til den centrale køling af skibets fremdrifts-udstyr, som blandt andet består af en integreret diesel-elektrisk motor med fritstående azipod-propeller.
Isbryderen har helikopterlandeplads og er bygget til at kunne klare islag på op til 1,5 meters tykkelse. Skibet kan desuden angiveligt bære mindre både, der kan søsættes til patrulje- og transportmissioner, og har plads til 500 kubikmeter last i lastrummet.
Projekt 1388NZ er mindre kommunikationsskibe, som er designet som en modifikation af torpedobåde af Projekt 1388.
Skibene bruges blandt andet som remote control point for flådens kommandør under øvelser og missioner og er derfor udstyret med moderne kommunikationssystemer.
AO Ridan har ifølge dem selv leveret varmevekslere til brug i motorens kølesystem.
Den russiske virksomhed AO Ridan er 100 % ejet af den danske industrikoncern Danfoss. Ridan reklamerer selv med at have solgt varmevekslere til disse fartøjer i Ruslands flåde.
Projekt 19910 er mindre opmålingsfartøjer, hvis hovedopgave det er at foretage hydrografiske opmålinger samt at opsætte og fjerne navigationsbøjer.
AO Ridan har leveret varmevekslere til det centrale kølesystem i skib nummer 01801, som hører til Ruslands nordlige flåde.
Projekt 22870 er små slæbebåde, der er i stand til at udføre mindre search-and-rescue operationer, brandslukning samt eskorte-opgaver for større skibe.
AO Ridan leverede varmevekslere til Astrakhan Skibsværft til brug i to forskellige skibe fra Projekt 22870. Ifølge AO Ridan selv indgik varmevekslerne i kølesystemer.
På Ridans hjemmeside er der et stort billede af skib “SB-565” med navnet “Professor Nikolay Muru”. Det skib er af projekt 22870 og hører ifølge flere kilder til Sortehavsflåden og er muligvis et af de to skibe, Danfoss har leveret til.
Danfoss oplyser desuden, at et af de skibe, som de har leveret til, ligger i det Kaspiske Hav. Efter alt at dømme er der derfor tale om enten hovedskibet “SB-45”, som var færdigt i 2014, eller skibet “SB-738”, som var færdigt i 2016.
Slæbebåde af Projekt 22870 er tidligere spottet ud for Syrien, hvor Rusland har gjort stor brug af flåden, samt i Bosporusstrædet ved Istanbul hvor de har slæbt russiske krigsskibe gennem i retning mod Sortehavet.
Projekt 20360M er en opdateret udgave af det fejlslåede projekt 20360. Skibene er designet og dedikeret til at kunne levere våbenforsyninger på åbent hav til både overfladeskibe og ubåde. Lasten kan inkludere krydsermissiler og torpedoer.
AO Ridan leverede i 2017 varmevekslere til både hovedskibet “Gennady Dmitriev”, der skal tjene i Sortehavsflåden med base på Krim, samt til søsterskibet “Vladimir Pyalov”, der vil tjene i Østersøflåden. Hovedskibet er det første eksemplar, som bliver bygget. Det blev søsat i juni 2021 og gennemgår nu de sidste faser af byggeriet, inden det skal indvies hos Sortehavsflåden.
Satellitbilleder viser, at skibet lå til kaj ved Vympel skibsværft i august 2021. Nylige russiske udbudsdokumenter antyder, at det stadig ligger der, men inden længe skal sejles til Krim.
Ifølge udbud fra så sent som starten af april 2022 skal svejse- og rørarbejde udføres på selve skibsværftet. Men fra den 10. april 2022 og frem skal alle opgaver, herunder malerarbejde og indretning, udføres i Sevastopol på Krim.
Læs mere om, hvor langt skibet er i processen lige her.
Bliver skibene en succes, planlægger det russiske forsvarsministerium at masseproducere modellen.
Projekt 20386 dækker over Ruslands nyeste klasse af missil-bærende korvetter. De har spritny teknologi i radar- og kontrolsystemer, samt et avanceret robotsystem, der gør det muligt at reducere bemandingen.
Et glat design og et specialudviklet blylag får korvetten til at ligne en lille fiskekutter for fjendtlige radarsystemer.
Korvetter af projekt 20386-typen vil være udstyret med kanon, våbentårne og maskingeværer – samt dusinvis af missil-celler lastet med krydsermissiler, torpedoer samt anti-skibsmissiler.
AO Ridan leverede i 2016 varmevekslere til virksomheden Zvezda, der udviklede en særlig gearkasse til korvetterne. Varmevekslerne bruges ifølge oplysninger fra AO Ridan til oliekøling af gearkassens smøresystem.
Isbryderen “Ilya Muromets” af Projekt 21180 er den første isbryder, som er bygget for den russiske flåde i næsten 40 år.
AO Ridan har leveret varmevekslere til den centrale køling af skibets fremdrifts-udstyr, som blandt andet består af en integreret diesel-elektrisk motor med fritstående azipod-propeller.
Isbryderen har helikopterlandeplads og er bygget til at kunne klare islag på op til 1,5 meters tykkelse. Skibet kan desuden angiveligt bære mindre både, der kan søsættes til patrulje- og transportmissioner, og har plads til 500 kubikmeter last i lastrummet.
Projekt 1388NZ er mindre kommunikationsskibe, som er designet som en modifikation af torpedobåde af Projekt 1388.
Skibene bruges blandt andet som remote control point for flådens kommandør under øvelser og missioner og er derfor udstyret med moderne kommunikationssystemer.
AO Ridan har ifølge dem selv leveret varmevekslere til brug i motorens kølesystem.
Har du et tip om Danfoss? Så kan du kontakte journalisterne Thomas Gösta Svensson og Mathias Glistrup på danwatch@protonmail.com.
Flere af mineprojekterne anklages for miljøødelæggelse og krænkelse af menneskerettighederne.
I Serbien har FLSmidth i 2019 indgået en kontrakt på 200 millioner kroner med et kinesisk mineselskab, som leverandør til en kobbermine der anklages for at forurene både luft og vand.
I foråret 2021 beordrede den serbiske regering et umiddelbart stop for mineprojektet, på grund af forureningen.
I Mozambique har FLSmidth tjent over en halv milliard kroner på en kulmine, der ødelægger både lungevæv og drikkevand for de mennesker, der bor omkring den.
I Brasilien har FLSmidth en gældende kontrakt til en værdi af 100
millioner dollar som leverandør til det, der efter planen skal blive
Brasiliens største guldmine, beliggende midt inde i Amazonas.
NGO’er og forskere advarer kraftigt mod mineprojektet i Brasilien og
den planlagte affaldsdæmning der ifølge forskerne risikerer at føre til
stor miljøødelæggelse i regnskoven.
Kender du til problemer ved nogen af FLSmidths mineprojekter? Skriv til journalisterne bag denne undersøgelse på: ee@danwatch.dk eller or@danwatch.dk, eller krypteret via Signal til +47 53771104 eller +45 20722035
I juli 2001 stiller den amerikanske politiker Eliot Engel et lovforslag i USA om at indføre “slavefri” certificeringsmærker til chokolade i den amerikanske dagligvarehandel. Men udsigten til en lovpligtig mærkningsordning får chokoladeindustrien til at indgå en frivillig aftale, Harkin–Engel Protokollen, opkaldt efter de to politikere der forhandler aftalen på plads, Eliot Engel og Tom Harkin.
I september 2001 bliver protokollen underskrevet af tre amerikanske politikere, ambassadøren for Elfenbenskysten og repræsentanter for de to mest magtfulde chokoladeorganisationer, World Cocoa Foundation og Chocolate Manufacturers Association.
Aftalens mål er at udrydde de værste former for børnearbejde (ILO konvention 182) og tvangsarbejde (ILO konvention 29) i Elfenbenskysten og Ghana. Tom Harkin og Eliot Engel bliver af menneskerettighedsorganisationer som International Labor Rights Forum, beskyldt for at stille sig i vejen for lovgivning om “slavefri chokolade” ved at stille sig i spidsen for protokollen.
Da Harkin-Engel Protokollen i første omgang udløber i 2005, viser det sig, at chokoladeindustrien ikke har fået styr på de farligste former for børnearbejde i deres varekæde fra Elfenbenskysten. Chokoladeindustrien går med til at forny aftalen og indføre nye deadlines. Aftalen er frivillig og bliver indgået mellem industriens organisationer, ngo’er og regeringer, men Elliot Engel truer med at indføre lovgivning, hvis der ikke sker fremskridt.
Industrien bliver kritiseret for at have fejlet i forhold til at indføre en certificering, der forpligter industrien på, at chokoladen ikke er produceret under de værste former for børnearbejde og for at have opretholdt en forretningsmodel, der er afhængig af børnearbejde.
Harkin–Engel Protokollen forhandles og fornyes igen. Industrien har i 2008 stadig ikke en fælles certificeringsordning, men donerer 10 millioner US-dollars til the Cocoa Initiative, et non-profit initiativ mellem ngo’er, virksomheder og regeringer, der arbejder for beskyttelse af børn i kakaoproducerende områder.
Mondeléz, dengang Kraft Foods, indgår et samarbejde med Rainforrest Alliance om at producere certificeret kakao i Elfenbenskysten, og Cargill, Nestle og Mars indleder samarbejde med UTZ, og Fairtrade certificerer kooperativer for 14.000 bønder i Elfenbenskysten.
I 2010 lover underskriverne af Harkin–Engel Protokollen igen hinanden at reducere de værste former for børnearbejde med 70 procent i 2020. Både industrien og den amerikanske regering skyder millioner US-dollars ind i arbejdet med at nedbringe børnearbejde i Elfenbenskysten og Ghana.
Året efter skyder otte virksomheder i kakaoindustrien to millioner dollars ind i et samarbejde med den internationale arbejderorganisation (ILO) med formålet at bekæmpe børnearbejde i kakaoproducerende regioner i Ghana og Elfenbenskysten. Der er tale om virksomhederne ADM, Barry Callebaut, Cargill, Ferrero, The Hershey Company, Kraft Foods, Mars Incorporated og Nestlé.
Elfenbenskystens regering, the Jacobs Foundation og chokoladeproducenterne Barry Callebaut, Cargill, Choco Lonely Foundation, ECOM, Ferrero, The Hershey Co, Mars Wrigley, Mondelez International, Nestlé, Olam Cocoa og Touton starter et initiativ, der skal generere 150 millioner franc til uddannelse og udvikling for børn i Elfenbenskystens kakaoplantager. De amerikanske toldmyndigheder beder de største chokoladeproducenter om at fremlægge deres varekæde til undersøgelse af børne- og tvangsarbejde.
I 2019 importerede USA ifølge Reuters for mere end 600 millioner US-dollars kakaobønner fra Elfenbenskysten, hvilket svarede til 15 procent af Elfenbenskystens årlige eksport af kakaobønner. De multinationale virksomheder, der er i de amerikanske toldmyndigheders søgelys, køber 90 procent af Elfenbenskystens kakao.
Siden marts 2015 har den saudisk-ledede koalition, som de Forenede Arabiske Emirater indgår i, opretholdt en fly- og flådeblokade mod Yemen. Formålet er at forhindre forsyninger til houthi-kontrollerede områder, men blokaden rammer primært civilbefolkningen.
Blokaden stopper blandt andet forsyninger af fødevarer og nødhjælp samt generatorbrændstof til hospitaler og vandpumper. Ifølge FN-eksperter og flere menneskerettighedsorganisationer udgør blokaden en mulig krigsforbrydelse.
En del af blokaden udgøres af emiratiske korvetter (skibe) af typen Baynunah. Disse skibe er udrustet med en navigationsradar produceret af danske Terma.
Små bombefly af typen Archangel udgør en vigtig del af blokaden. I tilfælde af angreb med f.eks. skulderbårne raketter eller missiler træder et dansk produceret selvforsvarssystem i kraft.
Ifølge Yemen Data Project er mindst 18.400 civile blevet dræbt eller såret siden krigen brød ud i 2015. En stor del af ofrene skyldes de bombardementer, som især Saudi Arabien og Emiraterne udfører.
Ifølge Human Rights Watch og Oxfam bærer flådeblokaden en stor del af skylden for, at ti millioner mennesker sulter, og at 24 millioner har brug for nødhjælp – det svarer til cirka 80 procents af Yemens befolkning.
En del af blokaden udgøres af emiratiske korvetter (skibe) af typen Baynunah. Disse skibe er udrustet med en navigationsradar produceret af danske Terma.
Små bombefly af typen Archangel udgør en vigtig del af blokaden. I tilfælde af angreb med f.eks. skulderbårne raketter eller missiler træder et dansk produceret selvforsvarssystem i kraft.
Ifølge Yemen Data Project er mindst 18.400 civile blevet dræbt eller såret siden krigen brød ud i 2015. En stor del af ofrene skyldes de bombardementer, som især Saudi Arabien og Emiraterne udfører.
Ifølge Human Rights Watch bærer flådeblokaden en stor del af skylden for, at ti millioner mennesker risikerer at mangle mad, mens andre ti millioner sulter.
Danwatch kan dokumentere, at danske Terma har eksporteret radarsystemet til seks emiratiske krigsskibe af typen Baynunah. Skibene anvendes til at forhindre forsyninger i at nå frem til Yemen og til at støtte Emiraternes militære operationer i Yemen. De danske radarer er af modellen Scanter 2001 og er leveret til Emiraterne i perioden 2011-2016 – altså to år inde i Yemen-krigen.
Danwatch kan dokumentere, at Emiraterne anvender små bombefly af typen Archangel i krigen i Yemen. Flyene er forsynet med et selvforsvarssystem produceret af danske Terma. Systemet er monteret på op mod 24 Archangel-fly, som er blevet leveret til Emiraterne i perioden 2015-2017 - altså to år inde i Yemen-krigen.
Menneskerettighedsorganisationer har anklaget både Saudi-Arabien og de Forenede Arabiske Emirater for krigsforbrydelser i Yemen på grund af det store antal civile dræbte under deres bombardementer.
: 150 danske landmænd
: Stikprøve uden problemer
: Stikprøve førte til bøde eller påbud
ØJENVIDNEBERETNINGER
Op mod 750.000 migranter og asylansøgere er ifølge FN fanget i det borgerkrigshærgede Libyen, hvor to regeringer og et utal af militser kæmper om magten. Afpresning, tortur og voldtægt af migranter og asylansøgere er en måde at finansiere krigen på. Danwatch har samlet udsagn fra nogle af dem, der har oplevet forholdene på egen krop.
