I juli 1997 underskrev to personer en kontrakt. Den ene var lederen af børnehjemmet Casa Guatemala ved floden Rio Dulce i Guatemala, og den anden var chefen for det danske adoptionsbureau AC Børnehjælp i Århus.
Aftalen var klar: AC Børnehjælp ville betale 90.000 dollars til Casa Guatemala over tre år. Til gengæld ville børnehjemmet levere 45 børn til Danmark. Med andre ord garanterede kontrakten i 1997 2000 dollars per barn, hvilket svarer til knap 4000 dollars i dag.
Danwatch har fået aktindsigt i kontrakten fra Ankestyrelsen og vist den til to juridiske eksperter:
Efter flere skandaler skal adoptioner fra de ti lande, hvorfra Danmark har fået flest børn fra i årene 1964-2016, gås efter i sømmene. Det har Folketinget besluttet og afsat 12,6 millioner kroner til. Men hvad med de andre 59 lande, som vi også har adopteret børn fra i årenes løb?
Danwatch har besluttet at undersøge adoptioner fra Guatemala, der ikke er på ministerens liste. Fra 1990-2009 adopterede Danmark i alt 89 børn fra det mellemamerikanske land, og alle børnene kom fra det samme børnehjem, Casa Guatemala. Ifølge FN og flere landes regeringer har adoptionssystemet i Guatemala dog været gennemsyret af børnehandel og dokumentfalsk.
Advarsler, som også Danmark har kendt til.
“Jeg er chokeret”, siger Elvira Loibl, adjunkt i strafferet og kriminologi på Maastricht Universitet i Holland, der har skrevet afhandling om kriminalitet i adoptionssystemet.
“Det er uetisk og umoralsk, fordi essensen er, at de får et beløb, hvis de sender os børn. Det opfylder definitionen af at sælge børn uanset, om der var et officielt forbud eller ej”.
Gregory Luce, en anden juridisk ekspert fra Adoptee Rights Law Center i Minnesota, er enig med Loibl:
“Der er ingen tvivl om, at denne kontrakt er i strid med international lov – både dengang og nu”, siger Gregory Luce.
Historien om kontrakten mellem et børnehjem i Guatemala og et dansk adoptionsbureau er væsentlig, fordi Guatemala er ét af de lande, hvor mistanke om børnehandel og fusk med adoptioner har floreret næsten ligeså længe, som Danmark har adopteret børn fra landet.
Alligevel vil Social- og Boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) som det ser ud lige nu ikke inddrage Guatemala i en kommende undersøgelse, der skal kulegrave hele adoptionsområdet.
I 1997 var Guatemala et land på vej ud af borgerkrig og plaget af stor fattigdom. To faktorer, der i mange andre lande har ført til flere adoptioner af børn til udlandet. Ifølge Elvira Loibl var Guatemala en betydelig leverandør af børn og “nærmest synonym med ulovlig adoptionspraksis”.
Advokater i Guatemala fik op til 19.000 USD for at formidle adoptioner. Mellemmænd fandt gravide kvinder og overtalte dem til at bortadoptere deres børn – eller de stjal børnene fra de gravide, der ikke ville opgive børnene frivilligt.
Derudover kunne landet ikke leve op til en spritny konvention, Haagerkonventionen, der netop skulle sikre, at internationale adoptioner foregik lovligt og til barnets bedste.
Alligevel indgik AC Børnehjælp og Casa Guatemala i 1997 en kontrakt om 45 børn for 90.000 dollars. En kontrakt, som ifølge Elvira Loibl og Gregory Luce krænker mindst to internationale konventioner: Haagerkonventionen og FN’s konvention fra 1991 om barnets rettigheder vedrørende salg af børn, børneprostitution og børnepornografi.
“Problemet med denne kontrakt er, at den skaber et incitament for børnehjemmet i Guatemala til at skaffe børn”, siger Elvira Loibl og uddyber:
“Aftalen opfordrer enkeltpersoner i Guatemala til ulovligt at skaffe børn for derefter at opgive dem til adoption, selvom børnene nødvendigvis ikke er forældreløse”.
Selvom kontrakten lød på 45 børn, viser AC Børnehjælps statistik over internationale adoptioner til Danmark, at Danmark kun har adopteret 11 børn i kontraktens løbetid fra 1997-2000.
Men i perioden fra 1990-2009 adopterede Danmark i alt 86 børn fra Guatemala. Børnene kom alle fra det samme børnehjem, Casa Guatemala, og de kom alle til Danmark via AC Børnehjælp i Århus.
Daværende direktør i AC Børnehjælp, Jørgen-Ulrich Raunskov, bestrider ikke sin underskrift på kontrakten, men han husker hverken indholdet eller omstændighederne, da kontrakten blev indgået.
“Jeg tvivler på, at jeg skulle have overtrådt reglerne. Det kan jeg slet ikke forestille mig”, siger han.
Dog husker han lederen af Casa Guatemala:
“Jeg er rimelig sikker på, at hun ikke har afgivet børn ulovligt til adoption. Det kan jeg ikke forestille mig. Men, ja, Guatemala er jo ikke verdens mest velregulerede land, så altså, hvad ved jeg? Vi gjorde vores bedste efter de regler, der var dengang”, siger Jørgen-Ulrich Raunskov.
Selvom Guatemala ikke levede op til Haagerkonventionen i 1997, da kontrakten blev indgået, er det ikke et argument for, at kontrakten var lovlig, hverken dengang eller i dag, mener Elvira Loibl:
“Danmark var under alle omstændigheder bundet af Haagerkonventionen, og de var også ansvarlige for at kontrollere, at deres samarbejdspartnere overholdt reglerne og standarderne”, siger Loibl.
Guatemala tiltrådte først for alvor Haagerkonventionen i 2003. Fem lande – Tyskland, England, Spanien, Canada og Holland – har fortsat forbehold mod Guatemalas tiltrædelse af konventionen.
Jørgen-Ulrich Raunskov har ikke ønsket at medvirke i artiklen om kontrakten, som han underskrev med Casa Guatemala som direktør for AC Børnehjælp i 1997.
Danwatch interviewede Jørgen-Ulrich Raunskov den 22. marts, hvor han bekræftede sin underskrift på kontrakten. Han ønskede efterfølgende ikke at blive citeret for sine udtalelser.
Vi har kontaktet Jørgen-Ulrich Raunskov flere gange med tilbud om et nyt interview, hvor han ville få mulighed for at uddybe, hvorfor han underskrev en kontrakt, som juridiske eksperter i dag vurderer er børnehandel. Dette har Jørgen-Ulrich Raunskov heller ikke ønsket.
Når vi alligevel bringer interviewet med Jørgen-Ulrich Raunskov er det af hensyn til emnets væsentlighed, de adopterede og offentlighedens interesse.
Børnehjemmet Casa Guatemala blev grundlagt i 1977 af Angelina de Galdamez, der skrev under på kontrakten og som stadig driver børnehjemmet i dag sammen med direktør Heather Graham. Vi har flere gange forsøgt at få et interview med ledelsen, men ingen af dem er vendt tilbage på Danwatch’ henvendelser.
Danske myndigheder har kendt til kontrakten mellem AC Børnehjælp og Casa Guatemala i mere end femten år. I en række e-mails, som Danwatch er i besiddelse af, spørger Adoptionsnævnet i 2001 AC Børnehjælp om der eksisterer en samarbejdsaftale med Casa Guatemala, hvilket AC Børnehjælp svarer nej til.
Først i 2007 sender AC Børnehjælp kontrakten til Adoptionsnævnet, viser en aktindsigt. Det fremgår dog ikke af aktindsigten, om Adoptionsnævnet nogensinde reagerede på kontraktens ordlyd. Forelagt forløbet kritiserer Gregory Luce fra Adoptee Rights Law Center de danske myndigheder.
“Det er åbenlyst, at de danske myndigheder kendte til denne kontrakt, men de gjorde intet eller kun lidt for at gribe ind”, siger Gregory Luce.
“Myndighederne burde have standset alle adoptioner gennem dette adoptionsbureau, hvis ikke landet. De skulle have iværksat en omfattende undersøgelse og arbejdet på at løse problemet. Det ser ikke ud til, at noget af det blev gjort”.
Vi har spurgt Ankestyrelsen, hvordan det kan være, at man ikke greb ind overfor en – ifølge eksperter – ulovlig kontrakt, men fortsatte med at tillade adoptioner fra Guatemala i endnu tre år.
Ankestyrelsen ønsker ikke at stille op til et interview eller svare på spørgsmål om den ulovlige kontrakt, men henviser i stedet til deres hjemmeside.
Her står, at ”myndigheden ikke mener at være i besiddelse af konkrete oplysninger om ulovlige forhold i de danske sager og i det danske formidlingssamarbejde”.
Vi har også spurgt Social- og Boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), hvordan det kan være, at Guatemala er udelukket fra en undersøgelse af ulovlige adoptioner, når en kontrakt, hvor Danmark har medvirket til børnehandel, har ligget i Ankestyrelsens arkiver siden 2007.
Ministeren ønsker ikke at stille op til et interview, og det er ikke lykkedes ministeriet at formulere en skriftlig kommentar i løbet af tre uger. Vi opdaterer naturligvis artiklen, når vi får en kommentar fra ministeren.
Ifølge Gregory Luce er myndighedernes reaktion ikke tilstrækkelig. Han forklarer, at der andre steder i verden findes præcedens for hjælp til adopterede fra Guatemala.
“De adopterede fra Guatemala til Danmark skal underrettes og have hjælp, og hjælpen skal komme fra de danske myndigheder”, siger Luce med blandet andet en henvisning til en dom fra den interamerikanske menneskerettighedsdomstol i 2018.
Hukommelsen svigter efter to årtier, men alligevel husker Jørgen-Ulrich Raunskov, tidligere direktør i AC Børnehjælp, at han skrev under på en samarbejdsaftale med børnehjemmet Casa Guatemala i juli 1997.
“Ja, det er mig, der har skrevet under”, siger han, da Danwatch ringer. “Vi lavede mange samarbejdsaftaler, det var vigtigt at få alle detaljerne ned på skrift”.
Som direktør var Jørgen-Ulrich Raunskovs ansvar at sikre, at internationale adoptioner foregik efter Haagerkonventionen, der udstikker reglerne for international adoption.
Casa Guatemala og AC Børnehjælp skrev blandt andet under på, at AC Børnehjælp hvert år ville betale 30.000 dollars for hver gang femten børn fra Casa Guatemala var blevet adopteret til Danmark. Pengene skulle bruges til at bygge et nyt hus til børnehjemmet.
Juridiske eksperter kalder samarbejdsaftalen ulovlig, både efter nuværende og daværende lovgivning, fordi der ikke må udbetales en “uhensigtsmæssig støtte” til børnehjem ud over de gebyrer, der er knyttet til adoptionen af et konkret barn. De mener derfor, at Danmark har medvirket til børnehandel.
Vi har spurgt Jørgen-Ulrich Raunskov om aftalen og dens indhold.
“Jeg tænker, at det var i 1997, så jeg kan simpelthen ikke huske reglerne, men jeg tvivler på, at jeg skulle have overtrådt reglerne. Det kan jeg slet ikke forestille mig”.
“Nej, jeg kendte jo alt til Haagerkonventionen. Men det kan jeg ikke svare på. Jeg kan simpelthen ikke huske det”.
“Nej, det har jeg ingen interesse i, altså, du har den jo liggende foran dig. Det bringer ikke min hukommelse i bedre stand ved at se den. Jeg er sikker på, at du har ret i, at du har den liggende foran dig”.
“Det er 15 år siden, jeg har haft noget med det her område at gøre, og jeg kan altså ikke huske detaljerne i det. Men jeg ved i hvert fald med 100% sikkerhed, at vi gjorde vores bedste for at efterleve de regler, der var. Min fornemmeste opgave som chef for AC Børnehjælp var at dreje organisationen væk fra at skaffe børn til danske forældre, så vi i stedet fokuserede på at hjælpe børnene derude”.
“Det hele gik ud på at dreje systemet væk, sådan at vi kom til at ligge ind under Haagerkonventionen. Så jeg kan fortælle dig, at på det tidspunkt er jeg sikker på, at vi kunne Haagerkonventionen til fingerspidserne”.
“Jeg har ikke lyst til at stå til regnskab for noget, der skete for 27 år siden. I har de dokumenter, I har, som er skrevet under”.
“Jamen det er jeg sikker på. Pengene til Rio Dulce (Casa Guatemala ligger ved floden Rio Dulce red.), blev brugt super godt. En af de ting, jeg altid har haft med Angelina, det var, at hun brugte hver en krone, hun fik, som de skulle bruges”.
“Jeg er rimelig sikker på, at hun ikke har afgivet børn ulovligt til adoption. Det kan jeg ikke forestille mig. Men, ja, Guatemala er jo ikke verdens mest velregulerede land, så altså, hvad ved jeg? Vi gjorde vores bedste efter de regler, der var dengang”.
“Med fare for at lyde som en, der vil slippe nemt om ved det, så er det ikke noget, jeg tror. Det er noget, jeg ved. Prøv lige at høre her, dokumenterne taler jo for sig selv. Så brug dem”.
“Jeg kan ikke huske, hvilke samarbejdsaftaler jeg har indgået, og jeg kan ikke huske, om det var ulovligt på daværende tidspunkt at aftale en pris per barn. Det kan jeg simpelthen ikke”.
Jørgen-Ulrich Raunskov har ikke ønsket at medvirke i artiklen om kontrakten, som han underskrev med Casa Guatemala som direktør for AC Børnehjælp i 1997.
Danwatch interviewede Jørgen-Ulrich Raunskov den 22. marts, hvor han bekræftede sin underskrift på kontrakten. Han ønskede efterfølgende ikke at blive citeret for sine udtalelser.
Vi har kontaktet Jørgen-Ulrich Raunskov flere gange med tilbud om et nyt interview, hvor han ville få mulighed for at uddybe, hvorfor han underskrev en kontrakt, som juridiske eksperter i dag vurderer er børnehandel. Dette har Jørgen-Ulrich Raunskov heller ikke ønsket.
Når vi alligevel bringer interviewet med Jørgen-Ulrich Raunskov er det af hensyn til emnets væsentlighed, de adopterede og offentlighedens interesse.
Mere end halvdelen af Gazas bygninger er ødelagt, og 13.000 børn er blevet dræbt, efter at det israelske militær siden krigens start den 7. oktober 2023 har kastet tusindvis af bomber over den smalle landstribe, der er hjem for mere end to millioner mennesker.
Det israelske militær IDF har tidligere bekræftet over for Danwatch og Dagbladet Information, at F-35 flyene er i drift i Gazastriben under den igangværende krig mod Hamas.
Nu kan Danwatch i samarbejde med Information fortælle, at israelske F-35 kampfly med dansk militært udstyr spiller en helt central rolle i de massive bombardementer.
Flyene, der er udstyret med avanceret militært udstyr fra den danske virksomhed Terma, er på vingerne i døgndrift, indsamler data til udpegelsen af bombemål, kaster tonstunge bomber og forvolder massive ødelæggelser i Gaza.
Det viser en gennemgang af bl.a. israelske tv-interviews med F-35 piloter, amerikanske kongreshøringer og det israelske militærs sociale medier, som Danwatch og Information har foretaget.
I en video udgivet af det israelske militær den 2. november 2023 står en pilot foran et F-35 fly, og på hans uniform bærer han logoet for IDF’s eskadrille 140, som er en F-35 eskadrille.
“Vi har udført meget væsentlige angreb, der alvorligt skader Hamas-regimet i Gazastriben”, siger F-35 piloten i videoen.
“De seneste dage har vi samarbejdet skulder ved skulder med landstyrkerne og forsynet dem med en luftparaply med enorm ildkraft”, fortsætter piloten i videoen. Han er leder af eskadrille 140 og i videoen tituleres han blot som oberstløjtnant ‘M’.
Militæranalytiker Andrew Curtis, der er Associate Fellow ved the Royal United Services Institute og tidligere officer i det britiske luftvåben, forklarer, hvordan F-35-flyet leverer data, der blandt andet kan bruges til at udpege nye militære mål.
“F-35-flyet er ikke bare et komplekst våbensystem, det er også et komplekst informationssystem. Udover at bombe militære mål med stor præcision indsamler flyet efterretninger, som beskytter de israelske soldater på landjorden, samtidig med at informationen giver beslutningstagerne i IDF data til at udpege nye bombemål”, siger Andrew Curtis til Danwatch og Information.
De dansk-udstyrede F-35-kampfly spiller derfor en helt central rolle i krigen, på en måde som for eksempel de israelske F-16-fly ikke kan.
“Det er et paradigmeskift, og noget som Israels andre kampfly slet ikke kan matche”, siger han.
Interview
I en video udgivet af det israelske militær den 2. november 2023 interviewes en pilot foran et F-35 fly, og på hans uniform bærer han logoet for IDF’s eskadrille 140, “Golden Eagle”, som er en F-35 eskadrille.
De dansk-udstyrede kampfly er også involveret i Israels stærkt kontroversielle brug af såkaldte megabomber i Gaza, der er et af verdens mest tætbefolkede områder.
Med sine knap 1.000 kg er GBU-31 en af de tungeste bomber i det israelske militærs aktive arsenal, og bomben har ifølge International Røde Kors så voldsom en effekt, at den ikke bør anvendes i byområder.
Alene i Gazakrigens første måned kastede Israel mere end 500 af de næsten et tons tunge GBU-31-bomber over det tætbefolkede område, viser en undersøgelse fra CNN. Til sammenligning kastede den USA-ledede koalition ifølge tv-stationen én eneste tonstung bombe i løbet af hele krigen mod Islamisk Stat.
Bomberne kan være dødelige i en radius af 300 meter, og de efterlader typisk et 12 meter bredt bombekrater. En rapport fra en FN-nedsat kommission har tidligere advaret mod, at GBU-31-bomberne “kan sprænge lunger og bihuler og rive lemmer af folk hundredvis af fod fra eksplosionsstedet” og “kaste metalfragmenter et mil (1,6 kilometer red.) eller mere”.
Flere våbeneksperter vurderer, ifølge en artikel i The Guardian, at det var to tonstunge bomber, sandsynligvis GBU-31, der blev brugt i angrebet på Jabalia-flygtningelejren den 31. oktober 2023, der er et af krigens mest dødbringende bombeangreb.
Flere hundrede mennesker blev dræbt og såret, og FN’s højkommissær for menneskerettigheder har udtrykt “alvorlige bekymringer for at angrebet var uproportionalt og kan udgøre en krigsforbrydelse”.
Danwatch og Informations gennemgang af udtalelser fra israelske militære kilder såvel som billeder, militæret har lagt på sine sociale medier, viser, at de dansk-udstyrede F-35-kampfly bomber med de kontroversielle, tonstunge bomber.
Som Danwatch og Information tidligere har beskrevet, bærer F-35-flyene de et tons tunge GBU-31-bomber som standardudstyr i deres interne bomberum.
Bomberne kan også monteres under F-35 flyenes vinger i de såkaldte “air-to-ground” pyloner, som danske Terma deltager i produktionen af. Dermed får flyene mulighed for at medbringe flere af de tonstunge bomber på en enkelt mission.
Og ifølge det israelske militær er det en nyskabelse i denne krig, at de tonstunge såkaldte JDAM-bomber er blevet kastet fra F-35-flyenes pyloner og ikke bare fra flyets interne bomberum. Det giver en “væsentlig forbedring” af flyenes angrebsevne, lyder det i en artikel på det israelske militærs hjemmeside fra januar i år.
“Før bar Adir-flyene (det israelske navn for F-35, red.) våbnene inde i flyet, men i dag kan de bære et større antal og bruge flere typer bomber, hvilket giver fleksibilitet og tilpasningsmuligheder til flere missioner på én flyvning”, fremgår det af artiklen.
Interview
Krigens love tillader civile tab, hvis der er proportionalitet mellem den militære fordel ved et angreb og antallet af civile, der mister livet. I et TV-interview fortæller en israelsk F-35 pilot at hun aldrig før har været underlagt så lempelige restriktioner for “hændelig skade”, altså hvor mange civile tab, der er tilladt, som det er tilfældet under denne krig. Interviewet er blevet oversat som bilag til en retssag i Holland om eksport til F-35 programmet.
“For mig er det meget klart, hvad definitionerne er. For hvert mål, jeg vil angribe, ved jeg præcis, hvilken hændelig skade der er tilladt”.
Har definitionerne af “hændelig skade” ændret sig efter den 7. oktober?
“Selvfølgelig har de ændret sig meget. Jeg har aldrig før i mit liv set en så ‘let hånd’ [let på aftrækkeren, oversætters bemærkning], men det er også afbalanceret og gennemtænkt, og ikke alle steder”.
Hvordan kan man kaste sådan nogle bomber, når der er (israelske, red.) gidsler nedenunder?
“Det er jeg bevidst om. Det er vi bevidste om. Hele luftvåbnet er optagede af dette, fordi det er vigtigt for os på alle niveauer at vide, at vi ikke rammer gidslerne”.
I en pressebriefing den 6. november 2023 oplyser IDF, at stabschef Herzi Halevi har besøgt Nevatim, som er den israelske militærbase cirka 65 km fra Gaza By, hvor de israelske F-35-fly har base.
“F-35-kampflyene rammer terrormål og assisterer landstyrker i meget tætte angreb – så tæt som 200 meter væk”, hedder det i pressebriefingen.
Ifølge flere medier fortalte IDF’s stabschef Herzi Halevi under besøget på Nevatim, at F-35-flyene bomber Gaza med tung ammunition.
“Vi har aldrig gjort noget lignende. Med meget tunge våben og en meget god sammenhæng mellem, hvad landstyrkerne har brug for, og hvad flyet kan”, sagde Herzi Halevi på Nevatimbasen.
At de danskudstyrede kampfly kaster tonstunge bomber, bekræftes også af en F-35 pilot fra IDF’s 116. eskadrille.
I et interview med den israelske TV-station Channel 13 den 13. januar i år, fortæller piloten, der også er Israels eneste kvindelige F-35-pilot, at det kun tager få minutter, fra en officer blandt tropperne på jorden beder om luftassistance, til luftvåbnet leverer det.
Og det gælder, uanset om hjælpen kommer i form af en drone, en helikopter eller en af de »et-tons bomber«, som hun har med på sit fly, forklarer F-35-piloten i interviewet.
Piloten fortæller samtidig, at hun aldrig før har været underlagt så lempelige restriktioner – så “let en hånd” – i forhold til civile tab, som det er tilfældet under denne krig. Hun tilføjer dog, at hun stadig opfatter tilgangen som afbalanceret.
Flere billeder og videoer, der er postet på sociale medier af det israelske luftvåben IAF, viser efter alt at dømme GBU-31-bomberne blive klargjort og lastet på F35-fly.
Danwatch og Information har forelagt billeder af GBU-31-bomber i pylonerne på de israelske F-35-fly for Terma. Pressechef Kasper Hyllested afviser, at man kan konkludere, at der er tale om pyloner med dele fra Terma.
“Vi er hverken i dag eller historisk eneleverandør af disse dele. Hverken vi, I eller andre kan konstatere, om vores parter er på bestemte pylons uden at have adgang til at inspicere de enkelte pylons meget grundigt”, skriver Kasper Hyllested.
Terma samarbejder tæt med amerikanske Marvin Group om produktionen af pyloner til F-35 flyene. Danwatch og Informations research bekræfter, at der tidligere også har været en anden leverandør af air-to-ground pylons til F-35-programmet.
Det fremgår af en artikel fra analysefirmaet Forecast International fra marts 2019, forfattet af en daværende Terma-medarbejder, at tyrkiske Turkish Aerospace Industries (TAI) i starten af 2019 producerede 45% af air-to-ground pylonerne til F-35 flyene. Resten blev produceret af Terma (45 %) og Marvin Group (10%).
Efter at det i juli 2019 blev besluttet at ekskludere Tyrkiet fra F-35-programmet på grund af landets indkøb af russiske våbensystemer, leverer TAI ikke længere pyloner til F-35-flyene.
Det bekræfter Lockheed Martin, der er hovedentreprenør på F-35-flyene, i en mail til Danwatch og Information:
“I overensstemmelse med vejledningen fra det amerikanske forsvarsministerium er der i øjeblikket ingen tyrkiske leverandører, der understøtter produktionen af F-35”, skriver de.
Med andre ord kan man altså ikke konkludere, at de pyloner, der holder bomberne under de israelske kampfly, indeholder dele fra Termas danske fabrikker – selv om der er en vis sandsynlighed for det.
Det bekræftes også af Termas pressechef.
“At der “er en vis sandsynlighed” for, at der er tale om pylons med dele fra Terma er principielt korrekt, men det er umuligt at sige med vished”, skriver Kasper Hyllested i en mail til Danwatch og Information.
Uanset leverer Terma avanceret militært udstyr til alle F-35-fly.
Ifølge Termas egen hjemmeside har virksomheden mere end 700 ansatte, som arbejder med at producere mere end 80 forskellige dele til F-35-kampflyene.
I et interview med Avisen Danmark i 2022 formulerede administrerende direktør Jes Munk Hansen det sådan, at “der flyver ikke ét F-35, hvor der ikke er dele med fra Terma”.
Lockheed Martin kalder Danmark for en “uvurderlig partner” i produktionen af F-35-flyene. Både Lockheed Martin og Terma bekræfter, at der er danske dele på alle F-35-fly, der produceres.
“Alle F-35 indeholder komponenter produceret af Terma og Multicut, heriblandt pyloner, avancerede kompositter, radarkomponenter og horisontelle halekanter”, skriver en pressemedarbejder i Lockheed Martin i en mail til Danwatch og Information den 14. marts.
“Det er korrekt, at de F-35-fly, der i dag kommer ud fra Lockheed Martin’s fabrik i Fort Worth i Texas, alle indeholder dele produceret af Terma. Det kan fx være kompositparter”, skriver Termas pressechef i en mail.
At F-35-flyene er centrale for Israels krigsførelse fremgår også af en høring i den amerikanske kongres, der fandt sted den 12. december 2023.
Her fortalte direktøren for F-35-programmet, den amerikanske generalløjtnant Michael Schmidt, at det israelske militær under krigen har optimeret den tid, det tager, fra F-35-flyene lander på Nevatim-basen, til de er på vingerne igen med nye forsyninger af brændstof og bomber.
“Jeg talte senest med IDF’s stabschef i går. Vi kan lære rigtig meget af dem i forhold til, hvor hurtigt de får flyene tilbage på vingerne, sagde programdirektøren til de fremmødte lovgivere under høringen.
Kongreshøring
Under en høring i den amerikanske kongres i december 2023 kom det frem, at F-35 programmet lærer “enormt meget” af Israels brug af F-35 flyet i Gaza, og har tilføjet “kapabiliteter” til flyene under krigen.
Militæranalytiker Andrew Curtis tvivler ikke på, at det israelske militær bruger de danskudstyrede kampfly så meget som muligt.
“Den hastighed, altså at IDF så hurtigt får flyet tanket op og lastet det med nye våben, samtidig med at piloten briefes til en ny mission, indebærer absolut, at IDF gør, hvad de kan for at holde F-35 i luften døgnet rundt”, siger Andrew Curtis.
“Jeg er sikker på, at det israelske militær flyver så mange ture som muligt med F-35, da F-35 er den bedste måde for dem at støtte tropper på jorden i et byområde. Hvor du smider bomber meget tæt på dine egne soldater og derfor har brug for, at de er præcise, men også har brug for de efterretninger, det genererer”, siger han.
Militæranalytikeren fremhæver også F-35 flyets mange muligheder.
“En af fordelene ved F-35 er, at flyet kan spille mange forskellige roller. Det kan yde tæt luftstøtte til landstyrkerne lastet med et stort antal mindre bomber om morgenen, og om eftermiddagen kan det så flyve med de store JDAM-bomber (de tonstunge GBU-bomber, red.), fordi det støtter israelske landstyrker i jagten på Hamas’ tunnelsystem. Det kan gøre begge dele”, siger han.
F-35-programmet, som Danmark er medlem af, yder også direkte støtte til Israel i forbindelse med krigshandlingerne i Gaza, blandt andet i form af leverancer af reservedele til de israelske F-35-fly.
Det kom ligeledes frem i kongreshøringen i USA i december.
“Siden begyndelsen af oktober har F-35-programmet leveret surge support til Israel”, sagde F-35 programmets direktør Michael Schmidt.
Han forklarede desuden, at F-35-programmets “globale vedligeholdelsesinfrastruktur” i øjeblikket bliver “testet gennem den nuværende konflikt i Israel”, og at det har været lærerigt at “flytte dele rundt i verden til støtte for en konflikt”.
Michael Schmidt fortalte også, at F-35-programmet har “tilføjet nogle kapabiliteter” til flyene “på meget kort tid”.
Indsatsen blev rost af Kongres-udvalgets formand, republikaneren Rob Wittman, der fremhævede, hvordan F-35-programmet har ageret “med halsbrækkende fart for at støtte vores tætteste partner og allierede i Mellemøsten, Israel”.
“Det har de gjort ved at accelerere F-35’s våbenkapabiliteter og øge leveringsraterne af reservedele i deres kamp mod grusomhederne begået af Hamas”, lød det fra Rob Wittman.
Danmark er et af otte officielle partnerlande i F-35-programmet. I slutningen af januar var forsvarsminister Troels Lund Poulsen på besøg på Lockheed Martin’s F-35-fabrikker i USA for at tale om Danmarks rolle i programmet.
Danwatch og Information har derfor spurgt Forsvarsministeriet om og hvordan Danmark, danske embedsmænd, militærfolk og virksomheder har bidraget i F-35-programmets støtte til den israelske krigsførelse siden 7. oktober.
Forsvaret har dog ikke svaret på spørgsmålet inden vores deadline.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har gentagne gange sagt, at der ikke er grundlag for at konkludere, at Israel har begået folkeretsbrud i Gaza.
Og han har påpeget, at kritikken af Danmarks eksport ikke har været baseret på konkrete oplysninger om krigsforbrydelser begået ved hjælp af de dansk-udstyrede F-35-kampfly.
Under et samråd i Folketingets udenrigsudvalg i januar i år sagde udenrigsministeren:
“Jeg er nødt til at sige – uden at det skal lyde for skarpt, men alligevel – at det forhold, at der er F-35-fly i luften er jo ikke i sig selv noget, der kan gøre, at den her sag skal stille sig anderledes”.
Som Danwatch og Information tidligere har beskrevet, har de danske myndigheder godkendt eksport af militært udstyr til F-35 programmet uden at vurdere risikoen for, at Israel kan benytte udstyret i forbindelse med krigsforbrydelser.
F-35-programmet har nemlig siden 2013 været omfattet af en særligt lempelig praksis, der indebærer, at Udenrigsministeriet undlader at foretage en konkret risikovurdering efter kriterierne i FN’s og EU’s regler, sådan som det ellers er normal praksis i andre danske sager om militær eksport.
Det er en praksis, som juridiske eksperter har kritiseret for at være en ulovlig omgåelse af de internationale regler, men som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har forsvaret, blandt andet med henvisning til, at USA er Danmarks vigtigste allierede.
Danwatch og Information har forelagt dokumentationen, der præsenteres i denne artikel, for det danske Udenrigsministerium og Justitsministerium og spurgt, om informationerne får danske myndigheder til at genoverveje, om det er i overensstemmelse med international ret at fortsætte eksporten til F-35-programmet.
“Vi henviser til ministerens tidligere udtalelser i sagen”, lyder det kortfattede svar fra Udenrigsministeriet.
I et folketingssvar den 14. marts skriver Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen at “ han “har noteret sig” den hollandske landsrets dom den 12. februar 2024. Sagen vedrører levering af dele til F-35-fly fra et regionalt lager i Holland direkte til Israel. Ligesom han “noterer sig” kendelsen som ICJ afsagde den 26. januar 2024 i Sydafrikas sag mod Israel vedr. overtrædelse af folkedrabskonventionen.
Samtidig “bemærkes ift. F-35-samarbejdet, at hensynet til Danmarks udenrigs-
og sikkerhedspolitiske interesser fortsat tilsiger, at Danmark og danske virksomheder kan indgå i et tæt, forpligtende samarbejde med vore nærmeste allierede, herunder USA, og disse landes virksomheder med henblik på at styrke Danmarks strategiske internationale og europæiske forsyningskæder og udviklingen af forsvarsmateriel af betydning for både Danmarks og Danmarks allieredes sikkerhed.”
Det fremgår af svaret, at Udenrigsministeriet “midlertidigt har opfordret Rigspolitiet til i relevant omfang at høre Udenrigsministeriet vedrørende konkrete ansøgninger om eksport af komponenter til F-35-fly fra Danmark”.
Justitsministeriet henviser til dette folketingssvar i en mail til Danwatch og Information:
“Rigspolitiet har siden den 15. februar 2024 i forbindelse med behandlingen af konkrete sager anmodet Udenrigsministeriet om en udtalelse om, hvorvidt der er udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold, der medfører, at ansøgningen ikke bør imødekommes i sager, der vedrører udstyr, som skal indgå i F-35, og hvor modtageren er angivet som et EU-, EFTA- eller NATO-land, og slutbruger er angivet som ukendt.”
Samtidig fortsætter Lockheed Martin produktionen af F-35-fly til Israel. Israel har tilsammen bestilt 75 af de avancerede F-35-fly, og indtil videre modtaget 39.
Det israelske militær, IDF, afviser over for Danwatch og Information at kommentere F-35-flyenes rolle og brugen af GBU-31-bomber under krigen. I stedet henviser en talsperson til IDF’s hjemmeside, hvor det blandt andet fremgår, at de israelske styrker har “mange tiltag for at mindske civil skade” under sine operationer.
På hjemmesiden skriver IDF også, at det i deres øjne “først og fremmest” er Hamas, “der bærer ansvaret for den udbredte lidelse, de har skabt ved at anstifte fjendtlighederne den 7. oktober og bruge civile som menneskelige skjolde”.
Fire organisationer – Amnesty International Danmark, Oxfam Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke og palæstinensiske Al-Haq – har for nylig varslet, at de vil lægge sag an mod den danske stat for overtrædelse af reglerne i forbindelse med den danske våbeneksport til Israel.
De nedslidte tankskibe fra Ruslands sanktionsbrydende skyggeflåde sejler dagligt russisk olie gennem Danmark, men siger i stigende grad nej til dansk hjælp med at navigere gennem landet.
Det kan Danwatch afsløre sammen med Financial Times.
Interne rapporter fra Forsvaret viser, at skibe fra skyggeflåden oftere og oftere siger nej til at lade danske lodser gå om bord. Ifølge rapporterne svarer kaptajnerne, at det er en ordre, der kommer fra tankskibenes ejere.
I alt har Danwatch og Financial Times identificeret 26 tankskibe fra skyggeflåden med mere end ti millioner tønder russisk olie i lasten. Alle har givet afslag på at lade en lods navigere dem sikkert fra Gedser til Skagen. Mindst 15 af afslagene er siden nytår alene.
Skyggeflåden er tankskibe, som Rusland bruger til at omgå sanktionerne, og hvis ejere er ukendte. Som Danwatch og Financial Times tidligere har afsløret, sejler mange af skibene på russiske forsikringspapirer, der med al sandsynlighed er ugyldige i tilfælde af en ulykke.
Når et tankskib sejler gennem Danmark, er det ellers anbefalet af den internationale søfartsorganisation under FN, IMO, at de lader en lods navigere skibet for at undgå netop ulykker.
Det skyldes, at danske farvande er så smalle og lavvandede, samtidig med at skibstrafikken er så travl, at man for at undgå olieudslip og andre ulykker bør lade en specialist styrer skibet. Det står både i IMO og de danske myndigheders anbefalinger.
En talsmand for IMO siger, at alle fartøjer “bør overholde veletablerede standarder”, herunder brug af lodstjenester, og opfordrer kyststater som Danmark til at være på vagt:
“IMO-medlemsstater har med bekymring noteret oplysningerne om skibe, der deltager i ulovlige operationer med det formål at omgå sanktioner (…) Kyststaterne opfordres indtrængende til at overvåge disse praksisser og operationer”.
Reaktionen kommer efter, at Danwatch og Financial Times den 15. marts fremlagde dokumentation, der bekræftede den internationale frygt for, at skibe fra skyggeflåden ikke har nogen reel forsikring og dækning i tilfælde af et olieudslip.
Mange af skibene er forsikret gennem Ingosstrakh, et af Ruslands største forsikringsselskaber. Selskabet siger, at de ikke ville betale for en ulykke, der involverer tankskibe, som overtræder sanktionerne.
Men at bryde sanktionerne er hele formålet med skyggeflåden, og derfor har eksperter kaldt forsikringen fra russiske Ingosstrakh “meningsløs”.
Forsvarets interne rapporter viser, at skibets besætning i flere tilfælde ikke svarer, når danske myndigheder forsøger at kommunikere med dem.
Andre skibes besætninger beskrives som værende helt ude af stand til at tale engelsk, og derfor fremgår det af rapporten, at de ikke har forstået de internationale sikkerhedsanbefalinger.
Bekymringen er ikke til at lægge skjul på hos de to største lodsforeninger i Danmark.
Lars Sigvardt fra Danish Maritime Pilots siger, at “det er utroligt farligt” og frygter, udover en miljøkatastrofe, at et russisk tankskib sejler ind i Storebæltsbroen.
“Tænk på konsekvenserne for vores infrastruktur, hvis Storebæltsbroen bliver beskadiget af en påsejling, så Danmark bliver skåret over i to dele”, siger han.
Formanden for Danske Lodser, Mikael Pedersen, peger på, at det er en ny problematik, der er opstået med skyggeflåden.
Tidligere var det standardprocedure, at tankskibe blev sejlet gennem Danmark af danske lodser. Men efter krigen i Ukraine har trafikken gennem Storebælt udviklet sig i ”en meget uheldig retning”, siger han.
”Før sanktionerne foregik stort set al olietransport gennem vores farvande på forsvarlig vis. Der var klarhed over ejerskab og forsikring, og der var stort set altid lods om bord”, siger han.
Mange af de skibe, der i dag afviser hjælp til at sejle gennem Storebælt, er samtidig dem, der er i den dårligste forfatning, lyder det fra Mikael Pedersen.
”De skibe her er typisk i omegnen af 20 år gamle, måske uforsikrede, besætningen er dårligt trænet, skibene er dårligt vedligeholdt, og nu sejler de ofte uden lods om bord”, siger han.
Anbefalingen om lods fra IMO er kommet på grund af særlige hensyn til danske farvande og risikoen for “grundstødninger og kollisioner mellem store skibe”, skriver Søfartsstyrelsen på deres hjemmeside.
Netop en kollision skete 2. marts syd for København, hvor et skib fra skyggeflåden, Andromeda Star, kolliderede med et andet skib.
Andromeda Star sejlede heldigvis uden last, men blev alligevel nødsaget til at sejle på skibsværft ved Odense, da det ikke kunne fortsætte.
Ifølge Mikael Pedersen vil en ulykke i Storebælt med et lastet tankskib være ”katastrofalt”.
”En ulykke i Storebælt med et udslip af 100.000 tons råolie vil formentlig betyde, at meget få medier og politikere vil bekymre sig om Nordic Waste eller Cheminova i mange år fremover”, siger han.
Samtidig har Rigsrevisionen i en rapport fra 22. januar konkluderet, at Danmark slet ikke kan håndtere et olieudslip.
“Beredskabet har ikke den tilstrækkelige kapacitet og lever ikke op til lovgivningen på området”, lyder det i rapporten.
Den seneste melding fra regeringen var fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), der sagde til Danwatch og Financial Times, at han var åben for nye EU-tiltag for at stoppe skyggeflåden.
Men det er der slet ikke tid til, lyder det fra partileder hos De Radikale, Martin Lidegaard.
“Jeg forventer, at regeringen har al fokus rettet mod det her. Det er ikke en lille ting, det er en meget stor ting, og det burde have den absolut største politiske bevågenhed”, siger han.
Han kalder skibene for en “tikkende bombe” og vil have regeringen til at undersøge muligheden for at indføre “ekstraordinær lodspligt”.
“En ting er, at mange af de her skibe slet ikke har forsikringsforhold, hvilket jeg allerede er meget utryg ved. Og nu sejler de uden den faglige ekspertise, der skal minimere risikoen for uheld. Det er fuldstændigt uholdbart”, siger han.
Tidligere i marts kolliderede tankskibet Andromeda Star, et tankskib fra skyggeflåden, med et andet skib. Ulykken skete lidt syd for København.
Og det har tidligere været tæt på at gå galt.
Da skyggeskibet Canis Power fik motorstop ved Langeland i maj 2023, måtte danske myndigheder stige ombord på skibet, mens andre olieskibe knebent sejlede mellem Canis Power og kysten, der lå få hundrede meter væk. Skibet lå stille i seks timer og var fyldt med over 300.000 tønder russisk olie.
Inspektionsdata fra Rusland viser, at man under en officiel inspektion kort efter fandt 11 fejl i skibet, hvor de største var i dets tanke, nødsystemer og brandslukningssystem.
Et lignende tilfælde var skyggeskibet Varvara, der i december 2023 fik motorproblemer i Øresund i flere timer, kort inden det sejlede videre gennem Danmark og forbi Kronborg.
En inspektion af Varvara nogle måneder forinden afslørede 17 fejl på skibet.
Lidegaard ønsker, at EU skal gå ind sammen med Danmark og få handlet på problematikken omgående.
“Hele EU har en interesse i det her. Det ville være utroligt vigtigt for Danmark at samle EU bag sig. Så kan vi også sikre os mod økonomiske repressalier fra Rusland”, siger han.
En lignende melding kommer fra de konservative, hvor udenrigsordfører Helle Bonnesen kalder det “yderst kritisk”, at dansk infrastruktur og havmiljø sættes i fare på grund af den russiske oliehandel.
“Det kræver handling, og det er udenrigsministeren, som har serveretten. Det ville derfor klæde udenrigsministeren at arbejde for udbedring frem for at afvente løsninger. Vi er meget gerne med til at løse problematikkerne”, siger hun.
Når tankskibe sejler ind i Danmark, bliver de anråbt af Forsvaret, som gør dem opmærksom på, at de bør tage lods om bord fra Gedser til Skagen, hvis de har en dybde på mere end 11 meter. De store russiske tankskibe kan have en dybde på mere end 14 meter.
“Lodsen ses som den bedste metode til at sikre sejladssikkerheden i snævre farvande”, siger Lars Sigvardt. Derfor udsætter skibene “hver eneste dag” Danmark for en kæmpe risiko, når de siger nej til lods, mener han.
“En risiko for en stor miljøkatastrofe, som vi alle kommer til at betale, og en risiko for at vores infrastruktur bryder sammen”.
Skulle et olieudslip ske i Danmark, ville det desuden have “uoverskuelige konsekvenser” for havmiljøet, siger havpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Henning Mørk Jørgensen.
“Det er skræmmende, at vores danske havmiljø på den her måde bliver taget som gidsel i konflikten med Rusland. Det udgør i DN’s øjne en stigende trussel ikke bare for dansk havmiljø, men havmiljøet overalt hvor de udtjente olieskibe færdes”, siger han.
Han kalder det “stærkt kritisabelt” og “elendigt”, at beredskabet ikke er i stand til at håndtere et udslip.
“Det er uansvarligt at skiftende regeringer gennem et par årtier har syltet beredskabet. Regeringen bør nu og her få rettet op på det danske olieberedskab, for det er for sent at handle, når ulykken først rammer”.
Han opfordrer derfor regeringen til akut at “afsøge alle muligheder for at stille konkrete sikkerhedskrav” til tankskibene.
Eksperter i både Danmark og udlandet har kigget på forskellige muligheder for at stoppe skyggeflåden, og en af forslagene har været at indføre kontrol af skibenes forsikringer.
Håbet med kontrollen er, at man kan påvise, at skibene sejler med ugyldig forsikring og derfor tilbageholde dem efter en særlig international konvention om skibsforsikring.
Men flere eksperter har tidligere vurderet over for Danwatch og Financial Times, at det er tæt på umuligt. For Danmark er forpligtet til at lade skibene sejle igennem, og hvis man ønsker at stoppe dem, skal man have en meget god grund.
Her er manglende forsikring og dårlige sikkerhedsforhold ikke nok ifølge flere eksperter. Alligevel er der noget “uafprøvet territorium”, som kyststater såsom Danmark og Storbritannien kan forsøge sig med, lød det.
Det har ikke været muligt for Danwatch og Financial Times at få en kommentar fra erhvervsminister Morten Bødskov (S) eller Søfartsstyrelsen.
Erhvervsministeriet bekræfter dog, at de stiller lods til rådighed for tankskibene, og at de er åbne for yderligere EU-tiltag mod Ruslands skyggeflåde. Udenrigsministeriet oplyser, at der foregår “fortroligt arbejde”, og at Folketinget løbende bliver orienteret om nye EU-tiltag.
Et søskendepar havde kun hinanden, nu skal de vokse op i hvert deres land med tusind kilometer mellem sig.
Adskillelsen kunne muligvis være undgået. Gennem mange måneder har Danwatch undersøgt, hvad der er foregået bag murene hos Danmarks eneste adoptionsbureau, Danish International Adoption (DIA), der for nylig lukkede efter flere problematiske sager.
I dag kan vi nu afsløre, hvordan DIA inden for de seneste par år har forhalet en adoption, så de to søskende i dag må leve et liv hver for sig.
En intern mailkorrespondance fra DIA, som Danwatch er i besiddelse af, viser, at DIA ikke arbejdede for at finde en løsning, der kunne holde børnene sammen, efter de blev informeret om, at børnene skulle adskilles.
I stedet bremser DIA adoptionen til Danmark, indtil barnets søskende er blevet adopteret til Frankrig.
“(…)Dette på grund af regler om altid at holde søskende sammen, hvis muligt”, som det lyder i mailkorrespondancen.
Forelagt mailene vurderer professor i socialret ved Københavns Universitet Stine Jørgensen, at der er tale om en krænkelse.
“DIA krænker børnenes ret til at være sammen”, siger Stine Jørgensen, der har forsket i international adoption.
Ekstern lektor i forvaltningsret ved Aarhus Universitet Klaus Josefsen mener, at DIA’s håndtering af sagen strider mod “al sund fornuft og helt grundlæggende regler og vilkår”.
“Man forsøger jo netop at holde søskende sammen, fordi det indlysende er i børnenes tarv. De børn har jo ikke andet end hinanden. Jeg vil kalde det her et overgreb”, siger Klaus Josefsen, som tidligere har arbejdet med anbringelser af børn i Aarhus Kommune.
Historien om søskendeparret, der er blevet adopteret til hver deres familie i Danmark og Frankrig, begyndte med en aktindsigt i en korrespondance mellem DIA og Ankestyrelsen.
Vi kom senere i besiddelse af en intern korrespondance i DIA og konkrete børnesager, herunder søskendeparrets.
Adoptivforældrene til barnet i Danmark har vi talt med ad flere omgange. De har takket nej til at deltage i denne artikel, men de har bidraget med vigtig baggrundsviden og perspektiver.
Vi har derfor udeladt alle personlige detaljer for at beskytte familien.
Af respekt for børnene og familierne kan vi ikke beskrive børnenes historier i detaljer, men vi kan fortælle, at søskendeparret altid har været sammen og har boet de sidste tre år på et børnehjem i et land i Afrika.
I børnenes journaler, der indeholder en psykologisk vurdering, en lægeerklæring og en politirapport, står der, at politiet har fjernet dem fra deres biologiske forældre og placeret dem på børnehjemmet.
På trods af, at politiet selv hentede børnene, er forældrene noteret som ukendte i børnesagen, og der findes ikke andre slægtninge, som kunne adoptere børnene. De to søskende bliver derfor frigivet til adoption.
Fra centrale kilder i systemet ved vi, at DIA allerede et år tidligere forsøgte at finde et par, der kan adoptere begge børn, hvilket ikke lykkes. Børnenes sag ligger derefter stille, indtil et dansk par bliver stillet i forslag til den kun ene af børnene.
Det danske par hører dog ingenting før mange måneder senere. For i mellemtiden er den anden søskende blevet matchet med en fransk familie, og det er her problemerne opstår; børnene skal nu til hver deres land.
Ifølge Stine Jørgensen har søskende ellers ret til at blive sammen.
“Børns familieliv og dermed relationer til søskende skal respekteres”, siger Stine Jørgensen med henvisning til den europæiske menneskerettighedskonvention artikel 8, der tilsiger, at ethvert menneske har ret til respekt for “sit privatliv, familieliv og sit hjem”.
“Hvis de lande, der modtager børn til adoption, har nationale regler, der ikke kan understøtte dette, ja, så må børnene jo adopteres til et andet land, hvor det er muligt at efterleve dette”, tilføjer Stine Jørgensen.
Andre centrale konventioner har lignende formuleringer. Blandt andet fastslår FN’s børnekonvention artikel 8, at børn har ret til at “bevare sin identitet, herunder statsborgerskab, navn og familieforhold, som anerkendt af loven og uden ulovlig indblanding”.
En anden er Haagerkonventionen, der udstikker reglerne og rammerne for international adoption, og som både det afrikanske land, Frankrig og Danmark har skrevet under på at følge. Her lyder det, at landene skal overholde det såkaldte subsidiaritetsprincip, der betyder, at barnet så vidt muligt skal blive i sin familie, herunder også søskende.
DIA ved, at søskende så vidt muligt skal adopteres sammen. I den interne korrespondance, Danwatch har fået, fremgår det, at der går flere månder med, at DIA’s medarbejder på kontoret i Holte spørger en kollega i det afrikanske land, hvad der er op og ned i sagen, og hvorfor børnene adskilles.
I en af mailene skriver kollegaen, at myndighederne i det pågældende land mener, det er i børnenes bedste interesse at blive adopteret hver for sig. Det fremgår dog ikke af mailkorrespondancen, at DIA beder om dokumentation for, at det er den eneste løsning.
På det tidspunkt er søskendeparret stadig på børnehjemmet, og det er muligt for DIA at arbejde for en løsning, der holder børnene sammen. Men det er ikke det, der sker.
Medarbejderen i Holte skriver i stedet til kollegaen med fed skrift, at DIA ikke kan fortsætte med adoptionen til Danmark, indtil barnet, der skal adopteres til Frankrig, godkendes. Dette på grund af Haager-konvention, som det lyder i mailen.
Et par uger senere skriver medarbejderen endnu en mail med samme budskab: Den franske familie skal først acceptere den ene søskende, før DIA kan gå videre med den danske adoptionssag, igen med henvisning til konventionen.
Stine Jørgensen kalder DIA’s ageren en “bevidst forhaling”.
“Når DIA med fuld overlæg beder en medarbejder i et land i Afrika om at afvente adoption af det ene barn til Danmark, indtil det andet barns adoption i Frankrig er gået igennem, er der tale om en bevidst omgåelse af reglerne”, siger Stine Jørgensen.
Klaus Josefsen kommer med en lignende vurdering. Baseret på korrespondancen ligner det, at DIA bremser en adoption for at beskytte sig selv.
“DIA ved godt, det er i strid med konventioner at skille søskende. Alligevel trækker de en adoption ud, indtil det er for sent at finde en løsning, der kan holde søskendeparret sammen”, siger Klaus Josefsen.
Han mener samtidig, at DIA dermed bryder artikel 8 i den Europæiske menneskerettighedskonvention.
“Ved at forhale adoptionen, bryder de med princippet om familiens enhed, at ethvert menneske har ret til at få respekteret sit familieliv”, siger Klaus Josefsen.
Jurist og forsker i børneret på Aalborg Universitet Anne Mørk Pedersen har også fået forelagt sagsforløbet for de to søskende, og hun studser over, at man umiddelbart ikke har gjort mere for at placere dem sammen.
“Det er problematisk, hvis det ikke er undersøgt, hvorvidt der er mulighed for at placere søskende sammen. Det ligger i Haagerkonventionens subsidiaritetsprincip, at man skal forsøge at holde familien sammen, hvilket også må indebære, så vidt muligt, at man gør hvad man kan for at placere søskende sammen”, skriver Anne Mørk Pedersen.
For de to søskende betyder adoptionen, at de nu er afhængige af deres nye hjemlandes lovgivning:
“Konsekvensen er, at de to børn nu ikke længere retligt set anses for at have en familierelation”, skriver Anne Mørk Pedersen.
Det er ikke første gang, at søskende er blevet adskilt via adoption til danske familier.
I 2006 var den dengang seksårige Aaron Sadowsky netop kommet til Danmark fra et børnehjem i Haiti, mens Aarons lillebror, Jonathan, var blevet tilbage på børnehjemmet. Han blev kort tid efter bortadopteret til en familie i Frankrig.
Efterfølgende fulgte en lang kamp for at få de to søskende sammen igen, der dog aldrig lykkedes. De to drenge endte i stedet med at vokse op i hver deres familie, i hvert deres land.
I dag, 22 år senere, er der for Aron Sadowsky ingen tvivl om, hvad det har betydet for de to brødre at vokse op uden hinanden.
“Hele den her præmis om at have en fælles barndom, der ville betyde, at vi som voksne i dag havde én at gå til, fordi vi havde den samme historie. Den kan vi ikke have i dag, fordi kløften er vokset for stor”, siger Aron Sadowsky.
Han er samtidig vred over den situation, som Danmark og Frankrig har sat ham og broderen i.
“De lande forstår ikke, hvad det vil sige at tage vare på barnets tarv. Det er den ultimative sikkerhed. Jeg burde anlægge sag mod Frankrig for at overtræde konventionerne i min adoptionssag, for det er den desperation, jeg sidder med”, siger Aron Sadowsky. “Vi fik ikke de bedst mulige vilkår, fordi nogle folk havde andre interesser end barnets bedste”.
Aron Sadowskys sag medførte, at det daværende Civilretsdirektoratet suspenderede alle adoptioner fra Haiti.
Danwatch har flere gange forelagt eksperternes kritik for DIA’s direktør Kaspar Bro Larsen, der ikke ønsker at stille op til et interview om den konkrete sag.
Inden DIA lukkede skrev underdirektør i DIA, Torsten Larsen, i en mail, at “DIA som følge af forvaltningsloven er underlagt tavshedspligt i adoptionssager”, men at sagen om de to søskende “er en del af det samlede kompleks, som DIA skal tage læring af”.
Læringen kommer dog for sent: Ankestyrelsen og Social- og Boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil valgte i sidste uge at suspendere al formidling fra de fem lande, som DIA formidlede børn fra.
Ministeren mente blandt andet ikke, at DIA var i stand til at løfte deres opgaver i overensstemmelse med de danske og internationale regler på området.
På dagen for ministerens udmelding til DIA tog DIA’s bestyrelse konsekvensen og drejede nøglen om.
Det er Ankestyrelsen, der i sidste instans godkender adoptionen. Det gør de, selvom de ifølge den interne korrespondance på et tidspunkt er “meget bekymrede” for hele sagen.
Ankestyrelsens godkendelse er et svigt, mener Klaus Josefsen, som begrunder det med, at styrelsen hele tiden har vidst, at der var en søskende at tage hensyn til.
“Ankestyrelsen burde have stillet flere spørgsmål, når den yderste konsekvens er, at man adskiller to søskende. Det ser det ikke ud til, de har gjort, og det er meget kritisabelt”, siger Klaus Josefsen.
Til kritikken svarer Ankestyrelsen, at de efter reglerne om tavshedspligt ikke kan kommentere på konkrete personsager. De har derfor ikke mulighed for at svare på spørgsmål, der vedrører den konkrete matchningssag.
Dog vil Ankestyrelsen gerne forklare, hvad de generelt gør for at overholde subsidiaritetsprincippet.
“Hvis der i en sag er forhold, der gør, at det ikke er muligt at placere søskende i den samme adoptivfamilie, vil det derfor bero på en konkret vurdering af, hvad der er den bedst mulige løsning for barnet”, skriver Ankestyrelsen i en mail.
Ankestyrelsen skriver intet om, hvilke krav de har stillet til DIA eller det afrikanske lands adoptionsmyndigheder dokumentation for, at man har gjort alt, hvad man kunne for at adoptere de to søskende sammen.
Da Danmarks eneste adoptionsbureau, Danish International Adoption (DIA), i november i år fik en officiel advarsel fra Ankestyrelsen var beskeden klar:
DIA’s adoptionsformidling i den afrikanske østat Madagaskar var i strid med konventioner og adoptionsloven.
Bagtæppet for advarslen var blandt andet ulovlige pengeoverførsler og en unødig forsinkelse af to børns adoptionssager. Men Danwatch kan nu afsløre, at DIA har formidlet adoptioner til Danmark, selvom de vidste, at børnenes papirer kunne indeholde urigtige oplysninger om deres biologiske ophav.
Danwatch har fået adgang til en række børnesager fra de sidste år, der indeholder modstridende historier om, hvorfor børnene er opgivet til adoption, mens der også er to tilfælde, hvor der er tvivl om, hvem der har givet samtykke til adoptionen.
Vi er også kommet i besiddelse af en intern korrespondance fra 2022, hvor DIA af deres egen medarbejder bliver gjort opmærksom på, at man ikke kan regne med papirerne fra Madagaskar.
Samme medarbejder indrømmer i dag, at der var problemer med børnesagerne fra de madagaskiske myndigheders side:
“Vi ved godt, at rapporterne, vi sendte til DIA i Danmark, var problematiske. Men de er skrevet af mennesker, og et forladt barns erindring er meget kompliceret”, siger medarbejderen til Danwatch.
Professor i socialret ved Københavns Universitet vurderer, at fejlene potentielt kan være brud på børns rettigheder:
“Alene det, at der er en mistanke om uregelmæssigheder som eksempelvis samtykke, gør, at DIA bør undersøge sagen nærmere. Det er jo grove, grove brud på børns menneskerettigheder, hvis de bliver adopteret på et tvivlsomt grundlag”, siger Stine Jørgensen.
På trods af alarmklokkerne fortsætter DIA med at formidle yderligere to adoptioner fra østaten. Direktør i DIA, Kaspar Bro Larsen, erkender, “at de har reageret for langsomt”.
“Vi kan ikke gå ind i, hvad en tidligere direktør har valgt at gøre og ikke at gøre. Vi må bare konstatere, at Ankestyrelsen ikke har godkendt sager, vi har indstillet, og det kommer vi til at tage læring af og rette ind efter i vores fremtidige praksis”, siger direktør i DIA Kaspar Bro Larsen, der var vicedirektør fra maj 2022, indtil han tiltrådte stillingen som direktør den første maj i år
I maj i år stoppede social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil al adoption fra Madagaskar efter en indstilling fra Ankestyrelsen. Ankestyrelsen var ikke mindst bekymret for en række adoptionssager, som DIA havde sendt ind til godkendelse.
Adoptionssagerne indeholder en såkaldt børnesag, som er skrevet af hjemlandets myndigheder. En børnesag består typisk af en lægeerklæring, en psykologisk- og social beskrivelse af barnet og en rapport fra politiet, der så vidt muligt beskriver barnets liv, indtil barnet kommer på børnehjem.
Danwatch har fået adgang til og gennemgået børnesagerne og fundet uregelmæssigheder i fire ud af fem sager. I tre af dem er der forskellige udlægninger af, hvorfor barnet er godkendt til adoption.
Af respekt for børnene og familierne kan vi ikke referere fra de pågældende sager, men i to tilfælde er der tre modstridende historier om det enkelte barnets fortid, mens der i den tredje sag er uklart, hvad der går forud for, at barnet endte på børnehjem.
Sidstnævnte fremgår af en mailkorrespondance, som Danwatch har fået adgang til. Her spørger en medarbejder fra DIA en kollega i Madagaskar, hvad der er op og ned i en konkret sag.
Kollegaen svarer ikke på spørgsmålet, men skriver i stedet, at man ikke “tage hensyn til de historier, der står i papirerne”. DIA følger ikke op på svaret fra deres kollega, men fortsætter med adoptionen uden yderligere spørgsmål. Adoptionen bliver senere gennemført.
Udover modstridende historier om, hvor børnene stammer fra, er der også to tilfælde, hvor DIA bliver gjort opmærksom på, at der er problemer eller tvivl om, hvem der har samtykket til, at barnet kan adopteres væk.
I en af sagerne er biologiske forældre ikke navngivet i børnesagen, selvom det ifølge politirapporten er kendt, hvem forældrene er. Af DIA’s interne korrespondance fremgår det, at en medarbejder spørger kollegaen i Madagaskar om mere information og svar på, hvorfor navnene ikke står i papirerne.
Til det svarer kollegaen i Madagaskar, at “dette er en politiundersøgelse, og den type information vil aldrig blive oplyst til ACAM (den madagaskiske myndigheder, der står for adoptioner, red.) for at beskytte barnet”. Igen vælger DIA ikke at følge op på den information, og hverken DIA eller den adopterede kan derfor få at vide, hvem de biologiske forældre er. Også denne adoption bliver godkendt.
Et lignende problem ses også i en anden sag fra 2022. I barnets papirer er der to udlægninger af, hvem der har sagt ja til, at barnet må adopteres væk. På trods af usikkerheden sender DIA sagen ind til godkendelse hos Ankestyrelsen, som bider mærke i uregelmæssighederne.
En over 400-siders aktindsigt fra Ankestyrelsen, der udlægger forløbet op til lukningen af Madagaskar, viser, at Ankestyrelsen spørger DIA, hvem der egentlig har samtykket til adoptionen.
De fremhæver i den forbindelse, at DIA tidligere har oplyst, at den biologiske mor ikke mødte for retten i forbindelse med børnehjemslederens samtykke til bortadoption, men i den danske oversættelse af dommen fremgår det, at den biologiske mor faktisk mødte i retten.
DIA svarer aldrig på spørgsmålet, men skriver i stedet til Ankestyrelsen, at de alligevel ikke vil gå videre med sagen. Det sker seks måneder efter, at barnet blev foreslået til adoption gennem DIA.
Ifølge forskning kan urigtige eller manglende oplysninger om et adopteret barns ophav give problemer senere i livet.
En undersøgelse fra 2019 foretaget af forsker og antropolog Sofie Henze-Pedersen viser blandt andet, at nogle adopterede havde svært ved at skabe “fuldstændige” identiteter for sig selv.
“At have viden om eller adgang til viden om ens biologiske ophav kan for nogle adopterede være en vigtig del af deres identitet og selvforståelse”, skriver Sofie Henze-Pedersen i en mail, “og hvis den viden mangler giver nogle adopterede udtryk for en ’hullet’ eller ufuldstændig identitet”.
Sofie Henze-Pedersen understreger, at de adopteredes ønske om at kende deres biologiske ophav ikke nødvendigvis fylder så meget hele livet, men kan skifte og svinge i takt med store livsbegivenheder.
Professor i sociologi hos Roskilde Universitet Hanne Warming kom frem til en lignende konklusion i forbindelse med en undersøgelse, hun lavede på vegne af Ankestyrelsen i 2018. Rapporten lagde op til, at der skal være større åbenhed i adoptioner.
“Fortællingen om vores livshistorie er vigtig for vores identitetsdannelse. Når vi ikke har adgang til kilder til vores egen historie, kan det opleves som ’tab’ og usikkerhed om, hvem man er”, siger Hanne Warming.
Siden 2007 har danske par kunnet adoptere børn fra Madagaskar, der er et af verdens fattigste lande, og hvor korruption er udbredt.
I 2022 bliver Ankestyrelsen dog opmærksom på forholdene i østaten. I et såkaldt bekymringsbrev skriver Ankestyrelsen til DIA, at de er bekymrede for, om adoptioner fra Madagaskar sker af hensyn til barnets bedste og på et “etisk og fagligt forsvarligt niveau”.
Et par måneder efter – i december – svarer DIA på Ankestyrelsens henvendelse, at de i forbindelse med deres besøg til Madagaskar fik det indtryk, at ACAM har de ressourcer, der er påkrævet for, at adoptioner kan gennemføres i overensstemmelse med regler og konventioner.
Den norske avis VG fik imidlertid et andet indtryk, da de i oktober i år besøgte ACAM i Madagaskar. Her bliver de mødt af fem ansatte med to computere, og hvor en del af sagsbehandlingen foregår med kuglepen og papir.
TIl VG siger en af sagsbehandlerne hos ACAM, at “fejl kan ske”.
“Hvis vi støder på noget, der ikke er i orden, vil vi undersøge sagen igen. Vi arbejder på mange sager og vil ikke altid opfange alle fejl, men jeg tror, det er sjældent, de slipper igennem”, lyder det fra sagsbehandleren.
På trods af, at DIA bliver informeret om fejl i papirerne – og at biologiske forældre i nogle tilfælde ikke bliver angivet i papirerne – fortsætter de med at sende adoptionssager ind til Ankestyrelsen.
Det gør de på tidspunkt, hvor Ankestyrelsen ellers forbyder DIA at formidle flere adoptioner fra Madagaskar. I marts i år skriver Ankestyrelsen til DIA, at de agter at indstille til Social-, Bolig-, og Ældreminister Pernille Rosenkrantz-Theil at lukke for al adoption fra østaten, og i den forbindelse skal DIA “sørge for, at alle allerede udsendte sager sættes i bero”.
To dage efter svarer DIA, at der er to sager, som vil blive ramt af lukningen, og at det vil være i barnets bedste interesse at fortsætte sagerne. De beder derfor Ankestyrelsen om at gå videre med dem.
Danwatch har gennemgået børnesagerne, og begge indeholder tre forskellige historier om, hvorfor børnene er opgivet til adoption.
Samme opdagelse gør Ankestyrelsen sig og vælger i april at stoppe dem endegyldigt. I en mail skriver de til DIA, at overensstemmelser “har en så alvorlig karakter, at der set i lyset af vores bekymringer i agterskrivelsen af 30. marts 2023, ikke er udsigt til, at en videre oplysning af sagerne”.
At DIA fortsætter med adoptionerne trods åbenlyse fejl i sagerne er et problem, vurderer eksperter.
Lektor Hanne Hartoft fra Juridisk Institut på Aalborg Universitet kan ikke gå ind i de konkrete sager, men mener, at det er “problematisk”, hvis et adoptionsbureau sidder relevant information overhørig.
”Hvis man som adoptionsformidler sætter kikkerten for det blinde øje og bevidst undlader at undersøge spørgsmål, som er relevante, kan det være dybt problematisk. Sagen kan ændre sig fra at være en adoption, som sker af legale sociale årsager til at være regulær menneskehandel”, skriver Hanne Hartoft i en mail.
Derudover påpeger Hanne Hartoft, at en række konventioner anerkender det grundlæggende behov for at kende sit ophav, ikke mindst i forhold til vores identitetsdannelse.
“Dette ser vi blandt andet i FN´s børnekonvention artikel 7 og 8”, skriver Hanne Hartoft.
Danmark tiltrådte FN’s børnekonvention i 1991 og fastslår, at børn har ret til at “bevare sin identitet, herunder statsborgerskab, navn og familieforhold som anerkendt af loven og uden ulovlig indblanding”.
Ifølge professor i socialret ved Københavns Universitet Stine Jørgensen er det et problem, at DIA ikke selv stopper op og undersøger forholdene i Madagaskar.
“Det forekommer besynderligt, at det ikke er DIA selv, der rejser det her spørgsmål og beslutter sig for at undersøge nærmere, fordi det er de sådan set forpligtede til”, siger Stine Jørgensen. “Der er nu rigtig mange eksempler på, at den her formidlingspraksis foregår ureguleret, og den her sag sætter også spørgsmålstegn ved lovligheden af de adoptioner, der er sket”.
Danwatch har spurgt direktør hos DIA, Kaspar Bro Larsen, hvorfor de fortsætter med en adoptionssag, selvom de bliver gjort opmærksomme på, at der kan være tvivl om samtykke.
Vi har også spurgt dem, hvorfor de fortsætter med at sende adoptionssager ind til Ankestyrelsen, velvidende at man ikke kan regne med informationerne i børnesagerne.
Kaspar Bro Larsen kan ikke kommentere på de konkrete børnesager, men erkender, “at der er sket et tillidsbrud”.
“Der er ingen tvivl om, at der er skabt et tillidsbrud her, som vi skal arbejde intensivt på at genoprette. Der er eksempelvis et potentiale i at forbedre det her system ved at åbne op for et bedre internationalt samarbejde mellem stater”, siger Kaspar Bro Larsen.
Han understreger i den forbindelse, at DIA nu skal tage bestik af situationen og finde ud af, hvordan de kan forbedre deres arbejdsgange.
“Vi er midt i et langt sejt træk fremadrettet i denne her organisation, der gør, at sådan nogle ting ikke skal ske igen”, siger Kaspar Bro Larsen.
