Glencore: Verdens Værste Nabo

Del af en undersøgelse

Denne artikel er en del af undersøgelsen Skandale-mine smadrer lokalsamfund: 14 år med tørke, sygdom og chikane

Forestil dig at have Latinamerikas største open pit-kulmine som nabo.

Cerrejón-minen ligger som et 690 km2 stort sår i det nordøstlige Colombia. Hvor der før var et bakket landskab med grøn vegetation, er der nu et kæmpemæssigt hul i jorden.

Nogle lokale kalder minen “et monster”, med vejene som arme, der strækker sig ud i resten af regionen, mens de konstante sprængninger som monsterets brøl kan høres mange kilometer væk.

Få ting griber så voldsomt ind i et landskab som en open pit-mine, og Cerrejón er en af de største af den slags miner i verden. Ifølge professor emeritus Michael Hendryx fra Institut for Miljø- og Arbejdsmedicin på Indiana University i USA, der har undersøgt sundhedsrisici ved at bo i nærheden af open pit kulminer, som Cerrejón, er naboerne til minerne forsøgsdyr.

Han spørger, hvor meget dokumentation der skal være for de menneskelige konsekvenser, før vi forbyder den slags aktiviteter.

Vi tog ud for at møde de mennesker, der er Cerrejóns naboer og lever som forsøgsdyr, mens de kæmper for en bedre fremtid.

Kampen om vandet

El Rocio er ved første øjekast en lillebitte idyllisk landsby lige ned til Bruno-floden. En flod, der har været store kampe, kontroverser og retssager omkring. For nedenunder gemmer sig store kulreserver, som Cerrejón-minen ønsker at udvinde.

For at få fat på kullet har minens ejere gang på gang omledt dele af Bruno-vandløbet. Og hvis det ikke var for den lokale indianske Wayuu-befolkning, der gang på gang har kæmpet imod, var det sket endnu flere gange.

Wayuu-folket udgør omtrent halvdelen af befolkningen i La Guajira, den halvø Cerrejón ligger på. De påvirkes på flere måder af Cerrejóns indvirkning på vandets veje. På den ene side er der en reel og fysisk påvirkning, når vandet forsvinder eller flyttes, for adgang til vand er essentielt for at kunne overleve i La Guajira, der er delvis ørken. Og på den anden side er der en trussel mod centrale dele af Wayuu-folkets kultur. For Wayuu-folket er vand ikke bare vand. Vandets er tæt forbundet til deres ånder og deres spiritualitet, og når man omleder Bruno-vandløbet, ødelægger man deres hellige steder.

Ifølge en domsafgørelse fra 2017 er mindst 30 Wayuu-landsbyer afhængige af vand fra Bruno-vandløbet. Og den omledning, som Cerrejón nu har planer om, vil direkte påvirke vandforsyningen for en befolkning på mere end 200.000 mennesker.

Men det er ikke kun Bruno-vandløbet, der bliver påvirket af minen.

Der har tidligere været store protester mod omledningen af floder på grund af Cerrejón, for eksempel tilbage i 2012, hvor Cerrejón ville omdirigere La Guajiras vigtigste vandresource Rancheria-floden. Protesterne fra blandt andet Wayuu-folk resulterede i, at omdirigeringen ikke blev gennemført.

Men mange andre vandløb har måttet lide på grund af Glencores kulminedrift. I årenes løb har Cerrejón omdirigeret mindst 17 vandløb for at udvinde kul, ifølge Colombias miljøministerium. Minen har været med til at forvandle La Guajira fra en landbrugsregion til det ørkenområde, det er i dag.

Kampen om luften

Man skal ikke have opholdt sig mere end en uge i nærheden af Cerrejón, før man kan mærke det i lungerne. Det kommer som kriller i halsen og udvikler sig hurtigt til en hoste. Det er kulstøvet, der trænger ind overalt.

I havnebyen Puerto Bolivar i det nordlige Guajira bliver kullet fra Cerrejón lastet på skibe og sejlet ud til resten af verden. Hos naboerne som 52-årige José Tomas Freile Gonzales ligger kulstøvet overalt på møblerne i husene.

Familierne, der bor her, er blevet forflyttet, da havnen blev bygget – de fleste andre fra området er rejst helt væk fra området, men nogle få familier er tilbage. Tidligere hed stedet Media Luna – halvmåne, i dag kaldes det bare Puerto Bolivar efter kulhavnen. ”Selv navnet har de taget fra os,” siger José Tomas Freile Gonzáles.

”Vi er ved foden af Cerrejón, og vi er omringet af den virksomhed, der eksisterer i dag her ved siden af. De fleste blev fordrevet herfra, fordi der ville være mange ulemper, mange problemer, såsom forurening med kulstøv, og også at de ikke kunne have folk her ved siden af driften”, fortæller naboen til kulhavnen.

Han fortæller, at der før havnen og minen var masser af landbrug og fiskere i området, men nu er det meste forsvundet, og havnen er en dårlig nabo:

”Jeg kan ikke se noget positivt i denne minedrift, den har ikke bragt os noget godt. Folk levede længere før, og der er kommet flere sygdomme. Kulstøvet fra Cerrejón har påvirket vores sundhed. Mange mennesker er døde i forbindelse med lungeproblemer”, forklarer han.

Naboen til Puerto Bolivar har en direkte besked til kunder, der køber kul fra Cerrejón:

”Af den rigdom, som de henter her på vores jord, vil I så ikke nok betragte os som mennesker som jer. Bed venligst Cerrejón om at betragte os som mennesker, der er indbyggere og ejere af disse territorier, hvor de udvinder denne rigdom. Hjælp os med at få et værdigt liv, for det fortjener vi. Vi ser bare kullet passere forbi her med toget. Kullet, støvet forurener os, dræber os og udtørrer os,” lyder det fra naboen til Glencores kul-havn Puerto Bolivar i Colombia.

Kampen for et hjem

I byen La Jagua de Iberico i delstaten Cesar er to andre af Glencores kulminer, La Jagua og Calenturitas, der ligger under én kilometer væk. En gang om dagen vibrerer hele byen fra eksplosionen i minerne, fortæller byens beboere. En stor del af husene har tydelige revner fra minens skælv.

Når folk fortæller om at være nabo til minen, lyder det som om alting slår revner og går i stykker. Folks huse, børnenes lunger og hud. Og ikke mindst psyken.

Stort set alle, vi taler med, fortæller om det pres, de oplever. Er du med os og ”udviklingen” eller imod? Det nordøstlige Colombia er hverken det første eller sidste sted, hvor forekomsten af naturressourcer er blevet en forbandelse. Hvor ankomsten af mineindustri og multinationale selskaber har splittet lokalsamfund ad.

Der er mange penge på spil. Arbejdspladser og udvikling af infrastruktur. Men også forurening og helbredsrisici.

“Hvad er prisen på din søns lunger? Eller for at have fisk i floden og rent drikkevand?” spørger de lokale.

Og hvis minedrift er lig med udvikling og penge, hvorfor er La Guajira så nærved den fattigste delstat i Colombia? Hvorfor er 5.000 børn døde af underernæring de seneste år? Hvorfor lever over 40.000 med en høj grad af underernæring?

Det vil de lokale gerne have svar på, men det multinationale magtfulde mineselskab Glencore, giver det ikke.

I et mailsvar til Danwatch afviser ESG-chefen for Cerrejón-minen, Inés Elvira Andrade, at mineselskabet skulle svigte lokalbefolkningen.

“Cerrejóns forpligtelser i La Guajira strækker sig langt ud over investeringen, betalingen af skatter og skabelsen af kvalitetsjob. Vi stræber efter at anvende de højeste standarder for etik og respekt i vores forhold til alle vores interessenter. På samme måde er vi forpligtet til at udvikle vores aktiviteter på en miljømæssigt ansvarlig måde og efterlade fremtidige generationer med en naturlig arv,” skriver hun.

“Vi handler efter princippet om løbende forbedringer for at styrke vores due diligence-processer inden for menneskerettigheder. Af denne grund overholder vi forskellige internationale standarder, og vores menneskerettighedspolitik er i overensstemmelse med FN’s vejledende principper for erhvervsliv og menneskerettigheder.”‘

Danwatch har talt med en af dem, der bor i Puerto Bolivar, hr. José Tomas Freile Gonzales. Han siger, at støv fra Glencores kultransporter forurener og skader sundheden. Hvad er Glencores syn på det? Anerkender Glencore dette problem? Hvad har Glencore gjort for at forhindre dette?

Cerrejón er klar over, at minedrift i åbne miner frigiver partikler i luften (støv), som skal kontrolleres, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at mindske denne påvirkning gennem strenge systemer, der bruger den nyeste teknologi til at kontrollere mængden af støv i luften.

Siden 2017 har vi brugt vores egen TARP-mekanisme (Trigger Actions Response Plan) til at overvåge luften, som definerer og forudser mulige scenarier, hvor niveauet af partikelkoncentrationen (restpartikler i luften) kan være forhøjet under arbejdet på operationen, og har etableret et overvågningssystem, som er unikt i Latinamerika, til at overvåge overholdelsen af PM10- og PM2.5-partikelniveauer i realtid via overvågning i 17 stationer ved minen, på jernbanen og i havnen. Dette giver os mulighed for at kende luftkvalitetens udvikling og vedtage rettidige, forebyggende og korrigerende foranstaltninger såsom vanding af veje, tågekanoner og sprinklere (der bruger industrivand, der ikke er egnet til indtagelse af mennesker og dyr eller til landbrug), ændringer i mineplanen, standsning af specifikt udstyr eller endda driftsstop. Kulemissioner kontrolleres under hele transporten i toget ved at fugte og komprimere kul i alle vognene, hvilket forhindrer støvet i at blive frigivet.

Danwatch har også talt med flere arbejdere fra Cerrejón-minen, som er blevet alvorligt syge (sygdom, der af det colombianske arbejdsministerium er anerkendt som relateret til kulminedrift fra arbejdet i kulminen). De hævder, at Cerrejón ikke ønskede at anerkende deres sygdom eller tage ansvar – og at I ikke lever op til jeres ansvar for jeres arbejdere. Anerkender Cerrejón/Glencore dette problem? Hvad har Cerrejón/Glencore gjort for at forhindre dette?

Dette spørgsmål specificerer ikke, hvilke Cerrejón-arbejdere der henvises til, så vi kan ikke give et specifikt svar. Det er dog vigtigt at præcisere, at Cerrejóns medarbejdere alle er registreret hos det colombianske socialsikringssystem, og vurderingerne af en sygdoms oprindelse foretages ikke af virksomhederne. Det er den officielle Administrator for Erhvervsmæssige Risici og de Sundhedsfremmende Enheder, der udfører sådanne vurderinger med mulighed for at eskalere dem til de regionale kvalifikationsråd og de nationale kvalifikationsråd (alle sammen enheder i det colombianske socialsikringssystem).

Cerrejón leverer alle de nødvendige oplysninger til disse enheder. Hvis en arbejdstager bliver diagnosticeret med en sygdom, og de behandlende læger udsteder anbefalinger eller restriktioner vedrørende arbejdet, bliver der taget hånd om disse. Arbejderen indgår i en rehabiliterings- eller gentilpasningsproces i overensstemmelse med lægeerklæringen. Ovenstående er et delt ansvar mellem det sociale sundhedssystem, virksomheden og arbejdstageren.

Derudover er Cerrejón forpligtet til at implementere robuste praksisser for sundhed, sikkerhed og arbejde og vedtager nationalt og internationalt anerkendte standarder for at sikre respekten for arbejdstagerrettigheder samt et sikkert og sundt miljø. Vi implementerer kontroller og foranstaltninger, der gør det muligt for os at opretholde vores høje operationelle standarder og sikre vores medarbejderes fysiske og mentale velbefindende.

Vores over 30-årige arbejdsmiljøledelsessystem (SG-SST) er indrammet i de colombianske lovkrav og kravene i ISO 45001-standarden, hvorigennem vi fastlægger vores strategiske arbejdsplaner hvert år. På denne måde etablerer vi løbende forbedringstiltag og træffer foranstaltninger med deltagelse af vores medarbejdere i forskellige scenarier, som:

Vi forsyner alle medarbejdere med personlige værnemidler og fremmer deres korrekte og obligatoriske brug i vores operationer.
Vi tilpasser områder til hvile og genopladning, der har lydisolerede og klimatiserede kabiner og liggestole til en god hvile i løbet af arbejdsdagen, samt moduler til aktive pauser med audiovisuelle guider til motionstræning.
Vi implementerede alle foranstaltninger til at kontrollere søvn og træthed, såsom installation af søvn- og træthedsovervågningsudstyr i alt mineudstyr og brug af teknologi til identifikation og analyse af information i realtid, samt konstant overvågning og kommunikation med medarbejdere, primært på nattevagt.

Sociale ledere, miljøforkæmpere, aktivister, som vi har interviewet, blandt andre Hr. Samuel Arregoces, som har været kritisk over for Cerrejón, fortæller os, at de har lidt under trusler mod deres person, og mange af dem har været udsat for voldelige angreb. Organisationer som Indepaz fortæller os, at dette er systematisk. Anerkender Cerrejón/Glencore dette problem? Hvad har Cerrejón/Glencore gjort for at forhindre dette? Hvordan harmonerer deres beskrivelser af trusler med, at Glencore selv skriver, at man er meget engageret i at følge FN’s Global Compact, er engageret i ESG og har en “raising concerns policy”, hvor man har nultolerance over for trusler mod dem, som kender til problemer i forbindelse med Glencore?

Det er relevant at præcisere, at trusler mod sociale ledere er et systematisk problem, der har eksisteret i Colombia i flere år, og det er statens pligt at garantere individers fysiske integritet og sikkerhed. I betragtning af situationens kompleksitet har Cerrejón en nultolerancepolitik over for trusler og angreb på menneskerettighedsforkæmpere i La Guajira og har offentligt fordømt disse grimme handlinger. Cerrejón har en due diligence-proces for at advare de relevante myndigheder, når disse situationer opstår, og anmoder om øjeblikkelig handling for at beskytte disse lederes liv og værdighed samt at efterforske hændelserne, så gerningsmændene kan findes og stilles for retten.

Cerrejón indgik samarbejde med NGO’en CREER for at øge tilliden til La Guajira hos nøgleaktører og for at styrke den lokale kapacitet til at forebygge og efterforske disse sager. Derudover arbejder Cerrejón sammen med nationale statslige institutioner såsom kontoret for præsidentens rådgiver for menneskerettigheder, indenrigsministeriet, ministeriet for minedrift og det nationale mineagentur, som adresserede den fælles bekymring over det øgede antal tilfælde af trusler, angreb eller mord på sociale ledere i landet.

På trods af uenigheder med nogle ledere fremmer Cerrejón en kultur med større deltagelse og åbenhed over for dialog, og den accepterer ikke nogen form for intimidering af noget medlem af samfundet. Enhver specifik sag kan fremlægges af samfundet til Cerrejóns etiske hotline eller til Cerrejóns klagekontor.

I tilfældet med lederen Samuel Arregocés fik Cerrejón kendskab til trusler i oktober 2021 og aktiverede protokollen for disse sager med varsel og anmodning om hurtige opmærksomhedsforanstaltninger fra de kompetente myndigheder (borgmesterkontoret, det nationale politi, justitsministerens kontor, indenrigsministeriet, den nationale og regionale ombudsmand, etc) til beskyttelse af hr. Arregocés.

Ifølge det colombianske miljøministerium har Cerrejón omdirigeret mindst 17 vandløb i La Guajira. I øjeblikket er Bruno-vandløbet på spil – vi har talt med flere ledere, der forsvarer Bruno-vandløbet. Den lokale befolkning ønsker at beholde deres vandressource – og vandet er afgørende for deres oprindelige Wayuu-kultur. Hvad er Cerrejóns/Glencores ansvar for vandkrisen i La Guajira? Hvordan sikrer Glencore som virksomhed, at de ikke forværrer denne i forvejen ekstremt kritiske situation?

Hos Cerrejón er vi opmærksomme på de udfordringer, der eksisterer i La Guajira på grund af det traditionelle vandunderskud i regionen, og har formået at reducere vandforbruget af høj kvalitet (fra Ranchería-floden og dens grundvandsmagasin) med det halve i de sidste 10 år. Vand, der bruges til støvbekæmpelse, er vand af lav kvalitet udvundet af kullag eller regnvand, som ikke er egnet til indtagelse af hverken mennesker eller dyr eller til landbrug. I øjeblikket er kun 11% af det vand, som er taget fra Ranchería-floden, af højere kvalitet, som primært bruges til menneskelig indtagelse. Resten af det anvendte vand (89%) er til at kontrollere partikler og overholde luftkvalitetsniveauerne. Når den passerer gennem Cerrejón, måles strømmen af Rancheria-floden på tre stationer (før, under og efter minedriften). Dataene viser, at strømningshastigheden stiger med op til 39%, når den passerer gennem mineområdet.

Med hensyn til den delvise omdirigering af Bruno-vandløbet i 2016, omdirigerede Cerrejón 3,6 km. af Bruno-vandløbet 700 m. nord for dens oprindelige forløb for at beskytte og bevare åen under operationens fremskridt. Seks år efter at have udført ændringen af kanalen flyder Bruno-vandløbet passende. Overvågning af vandet (på overfladen og underjordisk) er blevet udført i området, og ifølge de colombianske IDEAM-data er det blevet bekræftet, at den mængde vand, der strømmer i øjeblikket, svarer til den, der plejede at strømme i den gamle kanal før modifikation. Derudover er det tydeligt, at der ikke er nogen påvirkning af vandløbets grundvand eller overfladevand.

Overvågning af flora og fauna har også vist, at den nye kanal er blevet en biodiversitetskorridor med tilstedeværelse af flere arter, herunder 380 akvatiske arter, 46 fiskearter, 66 myrearter, 42 møgbiller, 125 sommerfuglearter, 19 amfibiearter, 46 krybdyrarter, 218 fuglearter og 51 pattedyrarter i området.

Udtalelserne og dokumentationen fra lokalbefolkningen er i modstrid med FN’s retningslinjer og OECD’s retningslinjer. Hvorfor overholder I dem ikke? Og hvad vil Glencore gøre for at overholde dem i fremtiden?

Cerrejóns forpligtelser i La Guajira strækker sig langt ud over investeringen, betalingen af skatter og skabelsen af kvalitetsjob. Vi stræber efter at anvende de højeste standarder for etik og respekt i vores forhold til alle vores interessenter. På samme måde er vi forpligtet til at udvikle vores aktiviteter på en miljømæssigt ansvarlig måde og efterlade fremtidige generationer med en naturlig arv. Vi handler efter princippet om løbende forbedringer for at styrke vores due diligence-processer inden for menneskerettigheder. Af denne grund overholder vi forskellige internationale standarder, og vores menneskerettighedspolitik er i overensstemmelse med FN’s vejledende principper for erhvervsliv og menneskerettigheder.