Under den bagende sol i op til 45 graders varme knokler migrantarbejdere for at få de stadioner færdige, som alverdens fodboldstjerner skal indtage, når VM i 2022 afholdes i Qatar. De arbejder 10 timer om dagen med begrænset beskyttelse mod det farlige arbejde. Når dagen er omme, bliver de transporteret til de skure, hvor de lever klemt sammen indtil næste arbejdsdag, nogle dage uden mad og drikke.
Det internationationale fagforeningsforbund ITUC har tidligere vurderet, at op mod 4.000 af arbejderne vil dø under stadionbyggeriet. Nogle dør af varmen, andre af det farlige arbejde. Og selv hvis migrantarbejderne vurderer, at arbejdet er for farligt, eller ikke er det værd, har de sjældent et valg mellem at blive eller rejse hjem til Nepal eller Indien, hvor de ofte kommer fra. Oven i det må de kæmpe for bare at få deres beskedne løn.
De problematiske forhold for migrantarbejdere i Qatar er begyndt at fylde avisernes sportssider, internettets fanforaer og de sociale medier. Torsdag middag indtog det så folketingets lokale 2-133, hvor udenrigsudvalget havde kaldt kulturminister Joy Mogensen i samråd for at svare på, hvordan Danmark kunne lægge pres på Qatar.
Det var dog slet ikke kulturministerens opgave at lægge pres på Qatar, forklarede Joy Mogensen på samrådet. I stedet skulle det danske landshold og DBU have lov til at lægge presset i fred for politikerne, hvilket de også gør, sagde ministeren.
“Regeringen ønsker helt generelt ikke at spænde idrætslivet for en politisk vogn”, fortalte Joy Mogensen og understregede, at regeringen ville bakke op om de beslutninger og initiativer, som DBU tager, også hvis det er at boykotte slutrunden.
Den holdning affødte en lang række spørgsmål fra regeringens støttepartier om ikke, der var lidt mere regeringen kunne gøre, men svaret var som oftest det samme: Kulturministeren ville overlade initiativet til DBU og det internationale fodboldforbund FIFA, der “skulle have deres selvstændighed”.
FIFA har i årtier været plaget af korruption, og det er blevet dokumenteret, hvordan der også var store problemer, da Qatar blev valgt som værtsnation. Ifølge det amerikanske justitsministerium har Qatar bestukket sig til at blive vært for VM i fodbold.
Valget af Qatar har fået kritik af en lang række årsager: Diktaturstaten har problemer med basale menneskerettigheder. Homoseksualitet er forbudt ved lov og kvinders rettigheder er meget begrænsede, men det er især landets migrantarbejdere, der har tiltrukket sig opmærksomhed.
Det olierige land er bygget af hænder fra især Nepal og Indien, der lever under uhyrlige forhold i Qatar. Der er mere end 2 millioner migrantarbejdere i Qatar, og de udgør dermed størstedelen af landets 2,7 millioner store befolkning.
En del af problemerne er relateret til Qatars kafala-system, der har betydet, at arbejdsgiverne er ansvarlige for migrantarbejderes visa og skal give tilladelse, før de må skifte job. Qatar er i gang med at reformere systemet, men det er stadig sådan, det fungerer mange steder, og ifølge organisationer som Human RIghts Watch betyder det, at mange migrantarbejdere lever under slavelignende forhold.
De seneste måneder har der været sager om nepalesiske migrantarbejdere, der dør under arbejdet; løn, der bliver tilbageholdt i månedsvis; og store problemer med at få gennemført de reformer, som styret har lovet, dokumenterer blandt andre Amnesty International.
I DBU mener man, at valget af Qatar er forkert, men vil i udgangspunktet ikke boykotte slutrunden. Til gengæld har DBU været på flere “kritiske besøg” i Qatar, fortalte Joy Mogensen, og forsøger på den måde at påvirke forholdene i Qatar. DBU har også kigget fremad og arbejder for, at menneske- og arbejdstagerrettigheder i fremtiden skal være en af kriterierne, når der vælges værtsnation til VM.
Hos selve landsholdet har Kasper Hjulmand været i dialog med både repræsentanter i FIFA og organisationer som Amnesty International. På baggrund af det har han også udtalt sig om problematikken ved flere lejligheder.
Landsholdstræneren mener ikke, at Danmark skal boykotte slutrunden. Han har forståelse for det, hvis spillerne selv ønsker at gøre det, men han mener, at slutrunden nu skal udnyttes til at sætte fokus på menneskerettigheder.
“Vi skal passe på med at blive reklamesøjler for Qatar. Vi skal ytre os. Vores fans skal ytre sig”, sagde han før jul til podcastmediet Mediano.
Hver og en af politikerne på samrådet bifaldt DBU’s arbejde, men særligt regeringens støttepartier var skeptiske over for ministerens insisteren på at adskille sport og politik.
“Det er jo vævet ind i hinanden. Hvis ikke vi gør noget, så bliver vi Qatars nyttige idioter og er med til at renskure en diktaturstat”, sagde Karsten Hønge (SF), der havde indkaldt til samrådet og flere gange spurgte ministeren, om der slet ikke var noget, man kunne gøre fra politisk side.
Joy Mogensen fortalte, at man i udenrigsministeriet havde udtalt kritik af forholdene i Qatar, og at det også havde været oppe at vende på EU-niveau, hvor der bliver lagt pres på Qatar, men at hun som kulturminister ikke mente, at hun havde en rolle at spille.
Enhedslistens Søren Søndergaard ville gerne vide, om det ikke var at tage idrætsfolkene som gidsler at lade dem beslutte, hvordan de skal optræde i forhold til et meget kompliceret og politisk problem.
De Radikales Jens Rohde spurgte, om der var andre steder, hvor man ville acceptere, at omfattende problemer med korruption ledte til, at danskere skulle deltage ved en begivenhed i et diktatur, der har store problemer med menneskerettighederne, som det er i tilfældet med Qatar.
Og Uffe Elbæk ville vide, hvad der skulle til for, at ministeren valgte ikke at tage til Qatar.
Overordnet set afviste Joy Mogensen spørgsmålene. Hun gentog, at hun netop ikke ville holde idrætsfolk som gidsler og derfor ikke ville blande sig. Hun mente ikke, at regeringen bare accepterede forholdene i Qatar. Og hun havde ikke taget stilling til, om hun vil tage til VM, og nu skal Danmark jo også lige kvalificere sig først.
En af dem, der fulgte samrådet i Folketinget var Stanis Elsborg. Han er senioranalytiker ved Play the Game, et initiativ under Idrættens Analyseinstitut, der arbejder for at fremme demokrati, åbenhed og ytringsfrihed i international idræt. Han kalder det “naivt” og “historieløst”, når Joy Mogensen vil adskille sport og politik.
“Vi har et utal af eksempler på, man ikke bare kan adskille de to sfærer. Især ikke i en situation som denne, hvor modparten politiserer fuldstændig uhæmmet og tager idrætsfolkene som gidsler i deres propaganda”, uddyber Stanis Elsborg.
Han tilføjer også, at selvom Joy Mogensen siger, hun vil give DBU og fodboldlandsholdet frihed til selv at træffe beslutningen, er det måske ikke det, de ønsker. For de har netop efterspurgt, at det er regeringen, der for eksempel træffer beslutning, hvis VM skal boykottes:
“Det paradoksale er, at Kulturministeren sender ansvaret videre til idrætten, men DBU og DIF ønsker, at politikerne træffer beslutningen, hvis VM skal boykottes. Og sådan kan de kaste bolden frem og tilbage.”
Jonathan Tybjerg
