Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

nyhedsoverblik

Hvordan fodbold og en forsvunden sikkerhedsvagt hænger sammen med håbet for 20 millioner mennesker

I denne uges nyhedsoverblik ser vi nærmere på migrantarbejdere og de virksomheder, der ikke kan undvære dem, rundt om i verden.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

I denne uge er vi nødt til at tale om Malcolm Bidali. I dag er det 16 dage siden, han blev arresteret og tilbageholdt af sikkerhedsstyrker i Qatar og forsvandt. Malcolm Bidali er fra Kenya og har arbejdet som sikkerhedsvagt i Qatar, men han har også et onlinenavn, “Noah”, der i fem år har skrevet artikler om migrantarbejderes arbejdsforhold i Qatar. Om at sove i et rum på fire gange fire meter med fem andre mænd i køjesenge. Om at gemme alle deres ejendele i fem metalskabe, hvor der ikke er plads, så der er ting overalt. Tøj, sko, bøger og breve fra deres kærester, koner og familier. Om at arbejde som vagt i 12 timer om dagen, 26 dage om måneden og få lige omkring 2100 kr i løn for det. Indtil han forsvandt. 

Malcolm Bidali er én af 20 millioner migranter, der lever og arbejder i Golflandene, som dækker over Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi Arabien og de Forenede Arabiske Emirater. Migrantarbejderne i Golfen udgør 10 procent af verdens migrantarbejdere og 90 procent af regionens manuelle arbejdskraft. De er uundværlige for virksomhederne i ørkenstaterne. Alligevel har den største trussel mod dem været kyniske virksomheders udnyttelse af deres billige arbejdskraft – og kafalasystemet, hvor en arbejder skal bede om lov til at skifte job.

Den 18. maj blev 64 indiske arbejdere frataget deres pas og låst inde på et værelse, da de ankom til de Forenede Arabiske Emirater fra Indien. Dagen før blev en ansat på et hotel i Dubai afkrævet et beløb tre gange større end sin løn, da han sagde op. Foreløbig er 6500 arbejdere døde under arbejdet med at bygge fodboldstadions, nye veje og metrosystemer eller konferencecentre i Qatar. De dør af hede, overarbejde og underernæring. Og det hænger sammen med os. Den 7. maj afslørede Danwatch, at en dansk metalvirksomhed har solgt komponenter til køleanlæg, der skal holde heden væk fra tribunerne under VM i fodbold i Qatar næste år. I den kommende tid er der flere afsløringer på vej om danske virksomheders aktiviteter, der overtræder menneskerettighederne op til VM i Qatar. Forhåbentlig dukker Malcolm Bidali op inden længe. Forhåbentlig er han ikke én af tusindvis af migrantarbejdere, der har måtte lade livet under den nye trussel mod migrantarbejdere i Golflandene – brud på love om statens sikkerhed i regimer som Qatar.

Her er seneste nyt om migrantarbejdere i verden:

Arbejdere på toppen af Al Janoub stadion, der er et af de otte stadions, hvor VM i fodbold afholdes i 2022. Foto: EPA/ALI HAIDER
  • I Brasilien har bryggerierne Ambev og Heineken fået bøder for slavearbejde hos en leverandør. De 23 arbejdere var indvandrere fra Venezuela og Haiti og boede i lastbiler ved en vej, da myndighederne befriede dem. De havde ikke adgang til vand, ingen ret til fridage og forholdene betegnes dermed som slaveri, vurderer brasilianske myndigheder, skriver Pledge Times.
  • I Indien skrider Højesteret ind for at hjælpe landets omtrent 100 millioner migrantarbejdere. Højesteret har beordret delstaters domstole til at sikre, at migrantarbejdere får mad og tag over hovedet under landets anden bølge af covid19, skriver The Times of India.
  • I Cambodja frygter ngo’er en stigning af menneskesmugling på grund af Covid19 rejserestriktioner. Det skriver Cambodia News. Myndighederne rapporterer om 85 sager om migranter, der ulovligt har krydset grænsen for at arbejde i de første tre måneder af 2021.  I første kvartal sidste år var der kun 25 sager.
  • I Spanien sender regeringen 4000 migranter tilbage til Marokko for at “genoprette orden”, skriver Mail Online. Mandag og tirsdag i denne uge ankom 8000 migranter til den spanske enklave, Ceuta i Marokko, angiveligt fordi Marokko lempede kontrollen med deres grænser som konsekvens af en strid med Spanien over det marokkansk besatte Vestsahara.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Temaer:
Virksomheder:
Lande: |
Mere

Siden 2018 har en særlig gruppe FN-eksperter advaret om, at alle Yemen-krigens parter – heriblandt den saudisk-ledede koalition – har begået mulige krigsforbrydelser i det ekstremt fattige land. I oktober 2021 blev en fornyelse af ekspertgruppens mandat imidlertid nedstemt i FN’s Menneskerettighedsråd. Afstemningen blev af iagttagere kaldt resultatet af saudisk lobbyarbejde, og menneskerettighedsorganisationer udtrykte stor bekymring for, at lukningen af ekspertgruppen kunne føre til flere overgreb i landet.

Nye opgørelser fra Yemen tyder nu på, at organisationerne kan have haft ret i deres bange anelser. Ifølge tal fra organisationen Yemen Data Project er mængden af koalitionens bombardementer steget med 43 procent på de to måneder fra oktober til december, og antallet af civile dræbte per måned er det højeste i 2,5 år.

“Mindst 32 civile blev dræbt og mere end 62 såret i december, hvilket er mere end de 11 foregående måneder til sammen”, skriver Yemen Data Project.

Danwatch har blandt andet afsløret, hvordan militært udstyr fra danske Terma er endt i Yemen-krigen, og hvordan danske Systematic er blevet ved med eksportere militært udstyr til krigens parter trods et dansk eksportstop.

Brancher: |
Virksomheder: |
Mere

Cargill, én af verdens største leverandører af dyrefoder, har egentlig lovet, at de ikke vil købe soja fra farme, der rydder Amazonas-regnskoven. Men nu kan et samarbejde mellem Bureau of Investigative Journalism, Greenpeace Unearthed, Repórter Brasil og Ecostorm afsløre, at Cargill stadig køber soja fra en gård, der dyrker soja på land, hvor der er blevet ryddet regnskov.

Temaer:
Brancher: |
Virksomheder:
Lande:
Mere

Befolkningen i den etiopiske region Tigray er fanget i en situation, der nærmer sig en humanitær katastrofe, lyder det fra FN.

Tigray er centrum for voldelige kampe mellem regeringshæren og  Tigrayfolkets Befrielsesfront, der hver især beskylder hinanden for at blokere adgangen til nødhjælp.

Fem millioner civile har brug for hjælp i form af mad, men FN’s fødevareprogram WFP meldte fredag ud, at de i den kommende uge ville uddele de sidste forsyninger. På grund af de voldelige kampe har det siden midten af december ikke været muligt for WFP at nå frem til Tigray med deres konvojer, skriver The Guardian.

Mere

Over hele verden resulterer en stigende inflation i højere priser på helt almindelige produkter. En gennemgang fra Quartz viser, at i USA bliver fattige amerikanere ramt hårdere af de stigende priser end de rigeste. Det skyldes (og det gælder i det meste af verden), at fattige bruger en større del af deres indkomst på fornødenheder og dagligvarer.

Brancher:
Lande:
Mere

Mandag bekræftede Mærsk, at de har købt fire CO2-neutrale skibe. Sammen med otte skibe, Mærsk allerede har købt, skal de leveres i 2024. Der er bare lige et problem: Mærsk kan ikke finde nok af den grønne methanol, som skibene skal sejle på, skriver Quartz.

Mere

Ifølge en evaluering fra britiske myndigheder bliver sæsonarbejdere på en særlig post-brexit-ordning udsat for ting, som myndighederne ikke kan stå indefor. Der er blandt andet tale om racisme, manglende sikkerhedsudstyr og beboelse uden badeværelse, køkken og rindende vand, skriver The Guardian.

Brancher: |
Mere

Sri Lankas tekstilindustri har indgået en topartsaftale med fagforeninger, der repræsenterer tekstilarbejderne. Det er den første topartsaftale i Sri Lankas historie, og den giver bl.a. bedre beskyttelse i forbindelse med pandemien og større ret til at organisere sig, skriver eureporter.

Lande:
Mere

Kobolt er en af de vigtigste ingredienser i de batterier, der er afgørende for den grønne omstilling. Vi har masser af data på, hvordan det er med til at nedsætte CO2-udledningen, men vi mangler viden om de menneskelige omkostninger, siger forskere fra Northwestern University. Alt tyder på, at det i lande som D.R. Congo, hvor en stor del af verdens kobolt bliver udvundet, skaber store problemer for lokalbefolkningen, og forskerne efterspørger nye måder at måle den slags konsekvenser, skriver Northwestern Now.

Brancher:
Lande:
Mere

Den globale vækst forventes at falde fra 5,5 procent i 2021 til 4,1 procent i år, viser Verdensbankens nyeste prognose. Det skyldes især den globale pandemi og et fald i den globale efterspørgsel, skriver BBC.

Selvom den faldende vækst er global, vil det især ramme fattige lande, og derfor frygter Verdensbankens præsident David Malpass, at den globale ulighed vil stige.

Mere

Siden den danske fregat Esbern Snare i slutningen af november kom i ildkamp i Guineabugten har den sejlet rundt med de frosne lig af fire pirater, der døde i kampen.

I sidste uge blev tre overlevende pirater sat fri, mens en fjerde pirat, der havde fået amputeret sit ben, blev fløjet til Danmark, hvor han bliver retsforfulgt. Nu kan Berlingske så fortælle, at man nærmer sig en overdragelse af de døde pirater.

Mere

Mandag, samme dag som USA’s præsident Joe Biden i et telefonopkald med den etiopiske premierminister Abiy Ahmed udtrykte sin bekymring over droneangreb i krigen i Etiopien, blev 17 civile dræbt i et droneangreb i Tigray.

Droneangreb sker næsten dagligt i Tigray, hvor det etiopiske militær er i kamp med Tigrayfolkets Befrielsesfront.

Lande:
Mere
Ikke flere "Kort Nyt"
No more articles to load

Få det ugentlige

nyhedsoverblik

i din indbakke

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.