7. maj 2021

Dansk metalvirksomhed har bidraget til kontroversielt VM-byggeri i Qatar

Den danske metalvirksomhed Frese har solgt komponenter til luftcirkulationssystemer på to af de stadions, der næste år skal danne ramme om VM i fodbold i Qatar, hvor tusindvis af arbejdere er døde.

Tusindvis af migrantarbejdere er omkommet i forbindelse med byggeriet af de nye VM-stadions i Qatar, hvor sikkerheden under arbejdet lader meget tilbage at ønske Foto: Guiseppe Cacace/AFP/Scanpix

Selv hvis det danske herrelandshold skulle glippe kvalifikationen, har næste års fodbold-VM i Qatar dansk islæt. 

Danwatch kan afsløre, at tribunerne på to af slutrundens stadions vil være kølet ned ved hjælp af komponenter fra Slagelse-virksomheden Frese. 

Afsløringen kommer efter, at Ekstra Bladet de seneste uger har dokumenteret, hvordan to af Danmarks største virksomheder, Rambøll og Danfoss, også har modtaget ordre fra de qatarske VM-værter, der er heftigt kritiseret for gentagne og gedigne menneskerettighedskrænkelser. 

I februar skrev den britiske avis The Guardian, at minimum 6500 migrantarbejdere fra Indien, Pakistan, Nepal, Bangladesh og Sri Lanka er døde i Qatar siden 2010.  Og 1. maj konkluderede den egyptiske menneskerettighedsorganisation Maat, der partner med EU og rådgiver for FN, at arbejdsforholdene fortsætter med at være “inhumane”.

Når vi reklamerer med vores projekter på vores hjemmeside, så er det vigtig for os, at det er gode historier, vi fortæller. Og det er det her jo ikke.

René Barington
Direktør, Frese

Helt konkret har Frese leveret 920 motorventiler til luftbehandlingsanlæg og pladevarmevekslere på Al Bayt Stadium, hvor der skal spilles både åbningskamp og semifinale, og 1127 motorventiler med samme formål til Al Janoub Stadium, der lægger græs til både gruppekampe og en ottendedelsfinale. 

Begge stadions har været nævnt i flere af de rapporter og undersøgelser, der de seneste år har dokumenteret, hvordan VM i Qatar trækker mørke spor efter sig. I juni sidste år berettede Amnesty International om, hvordan mere end 100 bygningsarbejderne på Al Bayt Stadium var gået syv måneder uden løn, mens en 23-årig stilladsarbejder fra Nepal styrtede i døden på Al Janoub Stadium (dengang kaldet Al Wakrah Stadium) i august 2018. 

Omtale fjernet fra hjemmeside

Helt frem til onsdag eftermiddag var arbejdet omtalt på Freses hjemmeside. Men efter Danwatchs konfrontation har virksomheden taget oplysningerne ned. Nu er den olympiske by i London, det eneste “sportsanlæg” som fremgår af deres referencer. Om Al Bayt Stadium skrev Frese ellers: 

“Stadionet vil kunne rumme 60.000 tilskuere og inkluderer luksuriøse hotelværelser og -suiter med balkonudsigt over fodboldbanen. Der bliver plads til lokal parkering for 6.000 biler og 350 charterbusser og desuden tilkørselsmuligheder for 150 shuttlebusser, samt 1.000 taxier og vandtaxier”.

Og om Al Janoub Stadium lød det:

“Det futuristiske design og tagets udformning er inspireret af sejlene på de traditionelle dhowbåde, som perledykkere benytter i denne del af Den Persiske Golf. Stadionet har en kapacitet på 40.000 tilskuere til en VM-kamp i fodbold og rummer desuden en atletikbane. Designet skal sikre bedst mulige forhold under fodboldkampe, uanset tidspunkt på dagen”. 

Direktør i Frese, René Barington, bekræfter til Danwatch, at virksomheden har leveret motorventiler til de to stadions i Qatar. Han bekræfter også, at de nu har valgt at pille projektbeskrivelserne ned fra deres hjemmeside. 

“Når vi reklamerer med vores projekter på vores hjemmeside, så er det vigtig for os, at det er gode historier, vi fortæller. Og det er det her jo ikke”, siger han. 

Han afviser desuden, at Frese kunne have handlet anderledes og henviser til, at virksomheden har haft en distributør i Qatar, som har stået for kontakten til VM-arrangørerne på deres vegne. 

Lever ikke op til FN-standard

Sune Skadegaard Thorsen er ekspert i virksomheders samfundsansvar hos GLOBAL CSR, og hans vurdering er klar.

Frese lever ikke op til FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv, der er den internationale standard for ansvarlig virksomhedsledelse.

“Egentlig er det meget simpelt. Efter FN’s standard skal alle virksomheder have et ledelsessystem på plads, der sikrer, at virksomheden håndterer negative indvirkninger på menneskerettighederne, og som minimum stiller det samme krav til alle sine forretningsrelationer. Uanset hvor de befinder sig i værdikæden. Virksomhedens distributører og deres kunder, f. eks. entreprenøren, må derfor også forventes at respektere menneskerettighederne”, siger Sune Skadegaard Thorsen 

FN-standarden er med andre ord ligeglad med de mellemled, der måtte være mellem Frese og menneskerettighedsovertrædelserne i Qatar.

“Frese har et ansvar for deres kunder. Hvis de har en negativ indvirkning på menneskerettighederne, peger det tilbage på dem. FN-standarden kræver, at de griber ind og bruger deres påvirkningskraft”, siger Sune Skadegaard Thorsen. 

Af ledelsesberetningen i Freses seneste årsregnskab fremgår det, at virksomheden har et adfærdskodeks baseret på FN’s Global Compact, et frivilligt initiativ, der promoverer ansvarlig virksomhedsledelse med særligt fokus på miljø, menneskerettigheder og anti-korruption. Men derudover meddeler de, at de ikke har “eksplicitte politikker for samfundsansvar”. 

“De opfylder årsregnskabsloven ved at informere om deres samfundsansvar, men de skriver sådan set bare, at de ikke rigtig tager noget ansvar. De har ikke en politik, der opfylder minimumsstandarden”, siger Sune Skadegaard Thorsen. 

Qatar bør vække mistanke

Kritikken af Qatars VM er ikke ny. Golf-staten fik tildelt slutrunden i 2010, og stort set lige siden har værternes tvivlsomme forhold til grundlæggende frihedsrettigheder været diskuteret. 

Allerede i 2012 advarede menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch om, at VM-infrastrukturen ville blive opført med systematisk udnyttelse af migrantarbejdere. 

Da Frese i 2017-18 leverede motorventiler til Al Bayt og Al Janoub Stadium, var Qatars autoritære tilbøjeligheder altså for længst kendt. 

“Netop fordi Qatar har en lang historie for menneskerettighedskrænkelser, bør virksomheder være særligt forsigtige med at indgå kontrakter i landet. Det er i hvert fald nødvendigt med særligt omhyggelig due dilligence”, siger Andreas Rasche, professor og ekspert i CSR på Copenhagen Business School.

Due diligence kan oversættes til “nødvendigt omhu”, og det betyder, at virksomheder er forpligtet til at undersøge, hvor de er i risiko for at skade menneskerettigheder, miljø eller økonomisk bæredygtighed.  

Elin Wrzoncki, leder af afdelingen Menneskerettigheder og Erhverv på Institut for Menneskerettigheder, er enig. 

“Når Qatars menneskerettighedsbrud er så velkendte, har man gode forudsætninger for at handle på problematikkerne”, siger hun. 

“Enhver virksomhed, der har forretninger i Qatar, bør udvise omhu og rådføre sig med relevante eksperter for at vurdere menneskerettighedsrisici forbundet med deres aktiviteter. Både ILO (den internationale arbejderorganisation, red.) og Centre for Sports and Human Rights er godt inde i Qatar-spørgsmålet og kan hjælpe”, siger hun. 

Selvom Freses aftryk på verdensmesterskaberne er forholdsvis begrænset, er de altså ikke helt magtesløse. 

“Selv små aktører kan gøre en stor forskel, hvis organiserer sig sammen med andre progressive kræfter og stiller de rette krav”, siger Elin Wrzoncki.

Flere artikler fra undersøgelsen:

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right