Swedwatch har set nærmere på forholdene for migrantarbejdere på tre hoteller i Dubai, der indkvarterer gæster fra de tre største rejsebureauer i Sverige, Fritidsresor, Ving og Apollo. Her har de interviewet 30 migrantarbejdere, hvoraf de fleste er filippinere, og de fleste arbejder med rengøring. Blandt andet Chen på 31 år fra Burma, der nogle gange skal rengøre 24 værelser på én vagt:
“Ifølge min kontrakt burde jeg arbejde ni timer om dagen, men der er så mange værelser at gøre rent, at jeg nogle gange har 12-timers-vagter. Når vi arbejder over, får vi ikke betaling for overtiden, kun to dirham (3,6 dkk) ekstra pr. værelse”, beretter Chen.
Ikke adgang til eget pas
80 procent af indbyggerne i Dubai er migrantarbejdere. De kommer fra alle dele af verden, og hyres både til at bygge og arbejde på hotellerne, som er en branche med speederen i bund. Det anslås, at der siden 1999 er blevet bygget 17 hoteller årligt.
Migrantarbejderne kan kun få arbejdstilladelse i Dubai gennem det såkaldte kafala-system. Det betyder, at arbejderen skal have en lokal sponsor – arbejdsgiveren – der tager økonomisk og juridisk ansvar for vedkommende. Det binder migrantarbejderen til arbejdspladsen i kontraktperioden, som oftest er på to år.
I 28 tilfælde ud af de 30 interviewede migrantarbejdere fandt Swedwatch, at den ansatte ikke selv var i besiddelse af sit eget pas. Tilbageholdelse af pas er ifølge International Labour Organisation (ILO) et tegn på tvangsarbejde, og konfiskering af pas er ligeledes ulovligt i Forenede Arabiske Emirater og et brud på International Convention on the Protection of the Rights of All Migrant Workers and Members.
Antonio på 38 år rejste fra Filippinerne til Dubai for at få erfaring fra hotelbranchen, men føler sig nu tvunget til at arbejde:
“Vi er ikke i besiddelse af vores pas, dem har HR-afdelingen. Vi kan bede om dem, men vi får dem kun, hvis det er for at forny vores visum eller hvis vi skal rejse på ferie”, fortæller han.
Romeo på 29 år, der ligeledes er fra Filippinerne, har samme oplevelse:
“Hvis du ikke færdiggør din to-årige kontrakt, men vil hjem efter et år, så skal du tilbagebetale halvdelen af dine rekrutteringsomkostninger. Du skal betale 3000-4000 dirham (5300-7070 dkk) for at få dit pas. Du kan ikke gøre noget, medmindre du betaler”.
“Rekrutteringsomkostninger” er penge, som arbejderne betaler en rekrutteringsagent i deres hjemland for at hjælpe dem med at finde arbejde.
Ifølge Andrew Ross, professor ved New York University og forsker i arbejdsstudier, som Swedwatch har talt med, kan disse gebyrer fange migrantarbejderne i gældsslaveri, eftersom de har ikke ret til at opholde sig i landet uden en sponsor. Ifølge Andrew Ross, skylder en gennemsnitlig migrantarbejder allerede 2000 dollars, når han eller hun ankommer til Forenede Arabiske Emirater.
I strid med lovgivningen
Migrantarbejderne har ikke meget at forhandle med, da fagforeninger er forbudte i Forenede Arabiske Emirater, og arbejderne ikke er beskyttet af nogen lovgivning under en eventuel strejke. Der er heller ikke nogen minimumsløn.
Der er dog regler om, at ansatte maksimalt må arbejde 48 timer ugentligt. Ansatte er ydermere berettiget til overtidsbetaling og mere end to timers dagligt overarbejde er kun tilladt i særlige tilfælde.
Rekrutteringsgebyrerne er ligeledes både ulovlige i Forenede Arabiske Emirater og ifølge ILO’s konventions 181, der siger, at private rekrutteringsbureauer ikke må opkræve gebyrer fra ansatte. På to af de hoteller, Swedwatch har undersøgt, havde 12 ud af de 30 interviewede betalt for enten at blive rekrutteret eller for udgifter i forbindelse med ansættelsen (som visum eller medicin).
Lovgivningen bliver ikke altså overholdt, og de ansattes forhold er derfor i strid med FN’s Guiding Principles for Businesses and Human Rights (UNGP) og ILO’s centrale konventioner. Det er desuden i strid med de CSR-politikker, de svenske rejsebureauer har vedtaget.
[INSERT_ELEMENTOR id=”8121″]
Rejsebureauerne kendte ikke til problemerne
Apollo, Ving og Fritidsresor er Sveriges tre største rejsebureauer og indkvarterer gæster på de tre hoteller, hvor Swedwatch har talt med de 30 migrantarbejdere.
Apollo, der er en del af selskabet Kuoni, er i gang med at øge deres tilstrømning til Dubai, og det forventes, at de sender 15.000 turister fra de nordiske lande til Dubai i løbet af 2015.
Kuonis CSR-politik indebærer, at de binder sig til at respektere menneskerettighederne som skrevet i UNGP og ILO’s centrale konventioner. Apollo beder deres samarbejdspartnere om at skrive under på, at de vil overholde disse, og det er ifølge Kajsa Moström, der er kommunikations- og CSR-ansvarlig hos Apollo, personalet der står for kontakten med hotellerne, der har ansvar for at rapportere, hvis der er tegn på, konventionerne bliver brudt. Men Apollo har ikke mødt nogle indikationer på, at hotellerne ikke følger retningslinjerne.
Ving sender omkring 1000 turister til Dubai i 2015. På Vings svenske hjemmeside kan man læse, at de stræber efter at sikre, at arbejdsforholdene inkluderer frihed til at melde sig ind i en fagforening, minimumsløn, et forsvarligt arbejdsmiljø og regulerede arbejdstimer.
Ifølge kommunikationschef i Ving, Magdalena Öhrn, underskriver hotellerne i Dubai ikke nogle papirer, der garanterer, at de lever op til Vings forpligtelser.
Fritidsresor anslår at 6.300 turister rejser med dem til Dubai i 2015. Alle Fritidsresors leverandører underskriver en “Sustainable Development Contract Addendum” fra moderselskabet TUI, som erklærer, at leverandører skal overholde den lokale beskæftigelseslovgivning, men dokumentet refererer kun til ILO’s konventioner hvad angår børnearbejde.
I TUI’s 2013 Sustainable Holidays report står der dog, at virksomheden anerkender UNGP, og at de har en “Supplier Code of Conduct”, der stiller krav til, at leverandører behandler deres ansatte med værdighed og respekt, som defineret af ILO.
Da rejseselskaberne blev fremlagt Swedwatch’s undersøgelse, var der ingen, der kendte til overtrædelserne af lovgivningen og de internationale konventioner. Det undrer Anneli Nordling, der er formand for NGO’en Fair Action, som har lavet undersøgelsen sammen med Swedwatch:
“Det faktum at ingen af disse rejsebureauer kendte til rettighedskrænkelserne på hotellerne er bemærkelsesværdigt, eftersom disse problemer er velkendte i regionen”, siger hun i en pressemeddelelse fra Swedwatch.
Efter undersøgelsens udgivelse har de tre rejsebureauer sammen udsendt en pressemeddelelse, hvori de blandt andet skriver, at
“Rapporten udtrykker kritik af, at vi ikke har gjort mere for at overvåge, hvordan vores adfærdskodekser overholdes, og det er selvfølgelig noget, vi tager til os. Vi har sammen med Travelife (turisme-inspektør, red.) taget initiativ til at lave kontrolbesøg på flere hoteller i Dubai og UAE i fremtiden.”
Dog mener rejseselskaberne ikke, at det er en opgave, de kan løfte alene:
“Hvert år rejser 85.000 svenskere til Dubai. Heraf er det kun lidt over 10.000, der rejser med charterselskaberne Ving, Apollo og Fritidsresor. De fleste, der besøger Dubai, gør det på egen hånd. Det betyder, at det kræver, at mere end at tre charterbureauer stiller krav til vores hotelpartnere, for at der kan ske en bæredygtig forandring.”
Danskerne og Dubai
Det er ikke kun svenskerne, der satser på Dubai som turistmål. Siden 2007 er antallet af turister til Forenede Arabiske Emirater fordoblet. Der findes ikke tal udelukkende for Dubai, men Danmarks Rejsebureau Forening anslår, at størstedelen af turisterne til Forenede Arabiske Emirater tager til Dubai.
