I strid med FN. Danske vanilje-importører skal vide, hvordan deres vanilje er produceret

Ægteparret Soa og Bidi er ansat til at passe på, at vaniljen ikke bliver stjålet fra en vaniljemark. De bor omgivet af orkidéerne, som de passer for en ejer. Foto: Per Lykke Lind/Danwatch
Ekspert kritiserer danske vanilje-importører, der køber vanilje fra Madagaskar og videresælger den til supermarkeder uden at vide, om den er stjålen eller produceret af børn. Det er ikke i overensstemmelse med FN’s retningslinjer, siger han.
Sally Jensen

Journalist



Det er langt fra godt nok, at danske vanilje-importører ikke ved, hvor deres vanilje kommer fra, og dermed hvordan den er produceret. Det konstaterer Andreas Rasche, professor i virksomheders samfundsansvar ved CBS.

Danwatch har været i kontakt med danske importører af vanilje fra Madagaskar, efter at BBC for nyligt har rapporteret om samme kritisable vilkår, som Danwatch dokumenterede i 2016. Vaniljebønderne lever i dyb fattigdom, og stjålen vanilje lander på hylderne i blandt andet danske supermarkeder.

“Det er importørerne, der står med magten i forhold til at bestemme, hvem i Madagaskar, de vil købe vanilje fra. Derfor er det dem, der kan sige fra over for eksempelvis børnearbejde”, siger Andreas Rasche.

I 2016 konfronterede Danwatch selvsamme importører med dokumentation for børnearbejde, gældsslaveri og hæler-vanilje. Selvom de blev gjort bevidste om forholdene, er der stadig ingen, der kan garantere mod børnearbejde, og ikke alle ved, hvem der egentlig producerer vaniljen.

Nogle importører indvender, at det er dyrt og omfattende - men det er altså den eneste udvej. Og det er også, hvad vi kan og bør forvente af importørerne.

Andreas Rasche

Den eneste udvej

Ifølge FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv har virksomheder pligt til at vide, præcis hvor deres varer kommer fra. For vanilje gælder det helt ned til hver enkelt vaniljebonde, siger Andreas Rasche:

“Det er den eneste mulighed, der er for at løse problemerne i industrien. Nogle importører indvender, at det er dyrt og omfattende - men det er altså den eneste udvej. Og det er også, hvad vi kan og bør forvente af importørerne.”

Inka Food, der i dag samarbejder med virksomheden Aust und Hachmann, svarer til Danwatch, at de forsøger at komme tyveri i industrien til livs ved at have faste samarbejdspartnere i Madagaskar. De har dog ingen kontakt til vaniljebønderne, og ved derfor ikke, om der forekommer børnearbejde og gældsslaveri i produktionen af den vanilje, de importører.

“Det er det lette svar, virksomhederne kommer med, når de siger, at de ikke har kontakt med bønderne og derfor ikke har noget ansvar for deres forhold. Men FN’s retningslinjer siger, at virksomhederne har ansvar for at kende hele leverandørkæden. Så at sige, at man aldrig har talt med bønderne, er uacceptabelt”, siger Andreas Rasche.

Vaniljen er op til folkedomstolen

På baggrund af Danwatch’s undersøgelse i 2016 kontaktede Dansukker deres leverandør, Eurovanille, som umiddelbart efter meldte sig ind i Sustainable Vanilla Initiative. Arbejdsfællesskabet er en del af Sustainable Trade Initiative, som Udviklingsminister Ulla Tørnæs i 2016 opfordrede danske virksomheder til at melde sig ind i for at komme problemerne i vanilje-industrien til livs.

Dansukker fortæller også, at de kun importerer vanilje, der er enten økologisk eller Fairtrade-mærket, og at de udelukkende samarbejder med leverandører, der er statsautoriserede. I øvrigt besøger de vaniljebønderne hver 2-3 måned.

I sidste ende er virksomhedernes opførsel op til folkedomstolen.

Andreas Rasche

Andreas Rasche påpeger, at besøg i sig selv ikke er nogen garanti mod problemerne, men tilføjer, at det er positivt, at virksomheden besøger bønderne, og at de dermed har kendskab til hele deres varekæde.

Hverken Tørsleffs eller Dr. Oetker, der begge er store importører af vanilje til Danmark, har ønsket at svare på Danwatch’s henvendelser. Urtekram er siden 2016 stoppet med at købe vanilje fra Madagaskar.

Eftersom FN’s retningslinjer ikke er lovpligtige for virksomheder at følge, er det i sidste ende op til befolkningen at holde virksomhederne ansvarlige for deres handlinger, fortæller Andreas Rasche:

“Det er op til medier og NGO’er at gøre befolkningen opmærksomme på problemerne. Politikerne kan også sende signaler om, hvad de forventer af virksomhederne, men i sidste ende er virksomhedernes opførsel op til folkedomstolen”, siger han.

Relaterede nyheder
Mere om samme ...
Branche

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch’ fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Seneste nyheder
All articles loaded
No more articles to load
Fik du læst
All articles loaded
No more articles to load