Kampen om Grønland:
Her er magtens ansigter
Stormagter og mineselskaber, fiskeri og forsvarsindustri kæmper alle om retten til deres del af Grønland. Et valg er på vej, og det handler (også) om magt. Danwatch tegner her et billede af dem, der har magten i Grønland og dem, der hvisker dem i ørerne.
Hvem der får magten i Grønland, bliver afgjort den 11. marts. Valget er udskrevet, og kampen om vælgernes og politikernes gunst er i gang. I en tid, hvor presset fra især USA er stort, har Landstinget besluttet, at donationer fra udlandet og anonyme givere er forbudt for “at værne om Grønlands politiske integritet”.
Danwatch tegner et billede af magtkabinettet set fra vores hjørne, hvor vi også holder øje med virksomheders påvirkning på miljø og menneskerettigheder. Vi er godt hjulpet af to forskere, der for nogle år siden lavede en udredning af magten i Grønland, og selvom resultaterne er fra 2019, så er rapporten stadig et relevant udgangspunkt, hvis man vil forstå magtspillet om Grønland.
Ifølge forskerne er magteliten fordelt på fire grupper i samfundet: Det politiske liv, forvaltningen samt det offentlige og det private erhvervsliv. Gennem denne opdeling stiller Danwatch skarpt på (nogle af) de mennesker, der repræsenterer magteliten i Grønland i dag.
Magtens ansigter kommer her i en ikke-prioriteret rækkefølge:
Múte Bourup Egede
Hvorfor?
Som leder af Inuit Ataqatigiit (IA) og regeringschef har Egede betydelig indflydelse på Grønlands politiske retning, herunder spørgsmål om økonomisk udvikling og selvstændighed – emner som med den amerikanske præsident Donald Trumps tilnærmelser til Grønland synes at blive helt uundgåelige den kommende tid.
Grønlænderne vil ikke være amerikanere, viser en meningsmåling, men bag tallene er den virkelighed, at rigsfællesskabet har det svært.
Partiet Inuit Ataqatigiit præsenterede torsdag den 20. februar et valgprogram, hvor det fremgår, at partiet vil arbejde for at få ændret grundlaget for samarbejdet med Danmark.
“Vi skal arbejde for at blive vores egen nation, fordi vi er grønlændere. Derfor skal vi arbejde for at løsrive os fra Danmarks Riges Grundlov,” står der i valgprogrammet.
Et andet punkt programmet er, at partiet gerne vil have minedrift – dog med hensyn til miljøet:
“Derfor siger vi ja til minedrift, men nej til udvinding af uran, nej til udvinding af olie og gas og nej til dybhavsminer,” fremgår det i valgprogrammet.
Læs også: Hvad får vi egentligt ud af Rigsfællesskabet? Magt er det korte svar.
Erik Jensen
Hvorfor?
Som ansvarlig for Grønlands finanspolitik spiller Jensen en central rolle i landets økonomiske planlægning og budgettering. De vigtigste indtægtskilder er bloktilskuddet fra Danmark på omkring 4 milliarder efterfulgt af fiskeri, råstofudvikling og turisme, hvoraf de to sidste stadig rummer uudnyttede potentialer.
Det var også Erik Jensen, der i et julekort sidst i december inviterede USA’s dengang kommende præsident, Donald Trump, på besøg i Grønland.
Erik Jensen og Siumut er senest kommet under pres, efter at stemmeslugeren og det grønlandske medlem af Folketinget, Aki-Matilda Høegh-Dam, meldte sig ud af partiet til fordel for Naleraq. Siden forlod også den grønlandske politiker Kuno Fencker partiet efter intern strid
Erik Jensen har vakt opsigt i valgkampen ved at gøre det klart, at han vil aktivere paragraf om grønlandsk selvstændighed. “Vi vil gerne afkoloniseres,” har han udtalt til DR.
Naaja H. Nathanielsen
Hvorfor?
Nathanielsen har indflydelse på Grønlands erhvervspolitik og råstofudvikling, som har afgørende betydning for landets økonomi og fremtidige vækst.
Mange mineselskaber har forsøgt at udvinde råstofferne i Grønlands undergrund, men få er lykkedes.
Naaja Nathanielsen har ikke lagt skjul på, at hun gerne ser investorer komme på banen, så der kan udvindes flere mineraler:
“Vi vil rigtig gerne sælge vores mineraler og have velstand til landet”.
“Her er 23 canadiske og 23 britiske licenser og ingen fra Kina. Så der er brug for at udvikle området. Men man behøver ikke at true sig til det. Man kan også bare samarbejde”, sagde Naaja Nathanielsen til KNR.dk i januar.
Op til valgkampen er særligt to mineprojekter interessante. Det ene projekt, der ligger ved Killavaat Alannguat (Kringlerne) i Sydgrønland, har allerede fået grønt lys, og det andet mineprojekt, der ligger ved Kuannersuit (Kvanefjeld), blev bremset af Mute B. Egedes uranlov og er nu endt i en voldgiftssag til milliarder.
Det er de kritisk mineraler dybt i fjelde som Kringlerne og Kvanefjeld, som den amerikanske præsident vil have fat i, for de kan bruges til solceller og vindmøller, men også til våbensystemer. Således har Lockheed Martin og Boeing allerede udtrykt interesse for forekomsten ved Kringlerne.
Hvem er så ansigterne bag de to mineselskaber?
Begge mineselskaber kommer fra Australien, og ansigterne bag er erfarne minefolk, der begyndte som et selskab, indtil to mænd blev alvorligt uvenner. Den ene, australieren Gregory Barnes, anklagede offentligt Greenland Minerals for at forcere processerne frem mod en udvindingstilladelse. Barnes forlod efterfølgende selskabet, og i 2010 grundlagde han selskabet Tanbreez – et minedriftprojekt, som det grønlandske selvstyre i 2020 gav lov til at udvinde kritiske mineraler ved Kringlerne. Derpå fortsatte fjendskabet mellem de to minefolk i medierne i årevis efter.
I 2021, da Kvanefjeldsprojektet var få måneder fra at få udvindingstilladelse, bremsede det grønlandske selvstyre projektet med en lov, der forhindrer udvinding af råstoffer, hvis uran følger med som et biprodukt. Det satte en kæp i hjulet på projektet, og selskabet, der i dag hedder Energy Transition Minerals (tidligere Greenland Minerals red.), har anlagt en voldgiftssag mod Grønland, men også Danmark, der i 2010 havde ansvaret for råstofområdet. Mineselskabet vil have 80 milliarder kroner eller lov til at udvide kritiske mineraler med den uran, der følger med.
Kringlerne
Tanbreez
Greg Barnes
Direktør i Rimbal Pty og Tanbreeze
Christopher Messina
Strategisk rådgiver for Tanbreez. Med en fortid som strategisk rådgiver for den amerikanske regering er Christopher Messina i dag optaget af at sælge mineralerne fra mineprojektet i Kringlerne til amerikansk forsvar og grøn energi.
Se den samlede ledelse her.
Kvanefjeld
Energy Transition Minerals
Daniel Mamadou-Blanco
Adm. direktør i Energy Transition Minerals (tidligere Greenland Minerals). Han har en fortid i Deutsche Bank og Goldman Sachs og er i dag fokuseret på at skaffe kritiske mineraler til den grønne omstilling.
Xiaolei Guo
Sidder i bestyrelsen for Energy Transition Minerals Ltd., og han har siden 2014 været i bestyrelsen hos det statsejede kinesiske selskab, Shenghe Resources Holding Co., Ltd. Han er uddannet fra China University of Political Science & Law.
Svend Hardenberg
Regionschef for Energy Transition Minerals. Fra en rolle som Grønlands øverste embedsmand er den nu tidligere departementschef på Grønland en del Energy Transition Minerals. Han tiltrådte som rådgiver for ETMs bestyrelse 2024, og direktøren Daniel Mamadou udtalte ifølge mediet Sermitsiaq, at han er overbevist om, at Hardenbergs erfaring og netværk vil bidrage til selskabets fortsatte succes og åbne døre i det grønlandske politiske fællesskab. Hardenberg blev i sin tid fritgaget fra tjeneste som departementschef efter flere uheldige sager i medierne - officielt var begrundelsen dog bare “personaleforhold”.
Se den samlede ledelse her.
Kim Kielsen
Hvorfor?
Som tidligere formand for Naalakkersuisut og nu ansvarlig for fiskeri, en af Grønlands vigtigste industrier, har Kielsen fortsat stor politisk indflydelse.
Du kender rejerne og stenbiderrognen og måske også hellefisken og torsken. Fiskeri er Grønlands mest betydningsfulde erhverv, der indbringer landet omkring 500 millioner kroner årligt. De to største fiskerikoncerner er det selvstyreejede Royal Greenland og det privatejede Polar Seafood. Begge virksomheder har særinteresser i den kontroversielle fiskerilov, der efter tyve års politisk arbejde blev vedtaget i 2024, og som skal implementeres i 2025. Detaljerne i loven kan derfor blive et tema ved det kommende valg.
Hvem er så ansigterne bag de to fiskerikoncerner?
Royal Greenland & Polar Seafood
Susanne Arfelt Rajamand
Administrerende direktør i Royal Greenland og har en bestyrelsespost i Danish Crown.
Bent Friis-Salling og Miki Jonas Brøns
Direktører i Polar Seafood Greenland A/S. Bent Friis-Salling er også direktør i Aqqaalaa ApS og Polar Pelagic A/S, og han sidder desuden i 13 bestyrelser.
Kalistat Lund
Hvorfor?
Lund spiller en vigtig rolle i udviklingen af Grønlands landbrug, energipolitik og miljøbeskyttelse, hvilket er essentielt for bæredygtig udvikling, men også for fremtidens minedrift. Kalistat Lund kan altså få en central rolle, hvis USA med Trump i spidsen sætter alt ind på for at få adgang til Grønlands kritiske mineraler.
Grønlands energiselskab, Nukissiorfiit, har manglet en bestyrelse siden 2022, hvilket er et problem, fordi Grønlands energiforsyning er sårbar over for angreb udefra – som bl.a. kom til udtryk i slutningen af december, hvor landet blev henlagt i mørke. Grønland er sårbar overfor lignende hybridangreb i fremtiden, og netop energiforsyning som Nukissiorfiit er et oplagt mål for hybridangreb. Skiftende politiske vinde gør ledelsen af Nukissiorfiit vanskelig, og derfor vil Lund nedsætte en bestyrelse.
Opgaven for Lund, hvis han bliver genvalgt i 2025, er derfor at sikre energiforsyningen, men derudover også arbejde for landbrug, så Grønland kan blive mere selvforsynende.
Aaja Chemnitz Larsen
Hvorfor?
Som repræsentant i det danske Folketing arbejder Larsen for at fremme grønlandske interesser på nationalt plan og i internationale relationer. Som formand for Grønlands Råd for Menneskerettigheder og børnetalsmand har hun kæmpet for samfundets yngste borgere. Aaja Chemnitz Larsen blev for nylig politianmeldt af en anden grønlandsk politiker, Kuno Fencker, Siumut, der i øvrigt er forlovet med det andet grønlandske medlem af Folketinget, Aki-Mathilde Høgh. Spliden begyndte, da Kuno Fencker rejste på en solotur til USA, hvor han bl.a. mødtes med det republikanske kongresmedlem Andy Ogles, som står bag lovforslaget ‘Make Greenland Great Again Act’. Kuno Fencher forklarede, at USA-besøget alene var privat, men Aaja Chemnitz Larsen kaldte rejsen for “landsskadelig virksomhed”. En udtalelse, som fik Fencker til at melde hende til politiet, da hun nægtede at trække udtalelsen tilbage.
Aaja Chemnitz havde åbnet op for at stille op til det grønlandske valg, men hun kommer alligevel ikke til at være på stemmesedlen, meddelte hun den 17. februar til Ritzau.
Aki-Mathilde Høgh
Hvorfor?
Aki-Mathilde Høgh markerede sig internationalt og i mange danskeres bevidsthed, da hun blev sendt væk fra talerstolen i Folketinget. Grunden var, at hun talte grønlandsk. En markering af at hun arbejder aktivt for at fremme grønlandske interesser på nationalt plan – og for at holde fast i sit kulturelle ophav i Danmark. Hun har været næstformand for Grønlandsudvalget og kæmper for grønlandsk uafhængighed.
Aki-Mathilde Høgh vakte opsigt, da hun tidligere i februar meldte sig ud af partiet Siumut ovenpå voldsomme interne stridigheder. Kort efter meldte hun sig ind i det grønlandske parti Naleraq, som hun også stiller op til valget den 11. marts for. Naleraq arbejder for en snarlig afstemning om grønlandsk selvstændighed, og partiformanden Pele Broberg har bl.a. foreslået, at det kun er grønlændere med inuit-baggrund, som har stemmeret ved en afstemning om selvstændighed.
Netop Grønlands selvstændighed lå også bag Høghs partiskiftet. Hun mente således ikke, at spørgsmålet om selvstændighed havde høj nok prioritet i Siumut.
Jess Svane
Svane har ansvar for sociale forhold og arbejdsmarkedspolitik, der direkte påvirker borgernes velfærd og livskvalitet. Manglen på arbejdskraft er én udfordring, som har ført til en stigning i antallet af udenlandske arbejdstagere, især fra Filippinerne og Thailand. Ansættelsen af udlændinge er ikke i sig selv et problem, men har ført til en debat om, hvorvidt udlændinge tager arbejdspladser fra grønlænderne, og om der er kontrol med de arbejdsvilkår, som udlændinge arbejder under.
Hjemløshed, kriminalitet, anbringelser af børn udenfor hjemmet og selvmord er fortsat problemer, der fylder meget i Grønland, og som kræver handlingsplaner, politisk vilje og frem for alt budget til flere boliger og forebyggelse.
Hvem er så ansigterne bag arbejdsmarkedets parter?
Christian Keldsen, direktør for Grønlands Erhverv, mener, at Grønlands erhvervsliv står over for både muligheder og udfordringer i 2025. Med den stigende internationale interesse kommer også samtalen om økonomisk usikkerhed og Grønlands afhængighed af bloktilskud fra Danmark. Hvor skal pengene komme fra, hvis landet forlader rigsfællesskabet? Her peger pilen især på grønlandske virksomheder.
Lovgivning bør tage højde for realiteterne og ikke hæmme vækst, især inden for fiskeri, turisme og råstoffer. Høje bolig- og erhvervsomkostninger kræver politisk fokus på strukturelle faktorer frem for virksomheders avance. Ønsket for 2025 er en mere erhvervsvenlig politik, der gør Grønland reelt “Open for Business”, skriver direktøren i sin nytårstale for 2024.
Som administrerende direktør i Nalik Ventures spiller Thomas Tyt Mogensen en væsentlig rolle i udviklingen af Grønlands erhvervsliv.
Nalik Ventures arbejder aktivt for at fremme erhvervsudviklingen i Grønland og tilbyder alt fra rådgivning, finansiering og netværk. Virksomheden har især fokus på bæredygtige løsninger, der kan gavne Grønland på lang sigt.
Med en politisk dagsorden, som kredser om, at Grønland skal stå på egne ben, ser Thomas Tyt Mogensen og Nalik Ventures ud til at få en ganske central rolle.
Andre vigtige ansigter,
der præger Grønlands politik
Agathe Fontain, Naalakkersuisoq for Sundhed, IA
Hvorfor? Fontain leder sundhedssektoren og har dermed indflydelse på folkesundheden og sundhedspolitikken i Grønland.
Hans Peter Poulsen, Naalakkersuisoq for boliger og infrastruktur
Hvorfor? Poulsen er ansvarlig for udvikling og vedligeholdelse af boliger og infrastruktur, hvilket er afgørende for landets økonomiske udvikling og befolkningens levevilkår.
Mimi Karlsen, forperson for Inatsisartut (Grønlands parlament) siden 22. september 2023
Hvorfor? Som formand for Inatsisartut leder Karlsen den lovgivende forsamling og spiller en central rolle i den parlamentariske proces og lovgivningsarbejdet.
Kulturpersoner
med indflydelse i Grønland
Niviaq Korneliussen
Født i 1990 i Nanortalik. Korneliussen er en af Grønlands mest anerkendte moderne forfattere. Hendes debutroman Homo Sapienne (2014) udforsker temaer som identitet og seksualitet blandt unge i Nuuk. I 2021 modtog hun Nordisk Råds Litteraturpris for romanen Blomsterdalen (2020), der omhandler selvmord blandt grønlandske unge.
Jessie Kleemann
En multikunstner født i 1959, og som er kendt for sine avantgardistiske digte og performances. Hendes digtsamling Taallat (1997) er bemærkelsesværdig for dens provokerende stil.
Aqqaluk Lynge
En fremtrædende forfatter og politisk aktivist, der har skrevet digte og essays med fokus på grønlandsk identitet og selvstændighed. Hans værker fra 1970'erne og 1980'erne er kendt for deres konfronterende stil og kritik af kolonialismen.
Mâliâraq Vebæk
En af de første kvindelige grønlandske forfattere, der i sine værker fokuserede på kvindeundertrykkelse og kulturkonflikter mellem Grønland og Danmark. Hendes roman Bussimi naapinneq (1981) blev oversat til dansk som Historien om Katrine (1982).
Sørine Steenholdt
Født i 1986, debuterede hun med novellesamlingen Zombieland (2015), der skildrer barske realiteter i det moderne Grønland, herunder psykisk vold og omsorgssvigt.