Landbrugsindustri med danske forbindelser anklages for at have spillet rolle i brasiliansk kupforsøg

Bolsonaros svækkelse af Brasiliens og Amazonas’ miljøbeskyttelse har været ekstremt populær blandt landets soja- og landbrugsindustri, som i flere tilfælde ser ud til at have støttet Bolsonaro-støtters voldelige optøjer. Herhjemme gør dansk landbrug os til en af Europas største aftagere af netop brasiliansk soja.

Tilhængere af Brasiliens tidligere præsident Bolsonaro stormede søndag Brasiliens kongres, højesteret og præsidentkontor. Flere spørger nu, hvem der betalte for demonstranternes busser til hovedstaden. Foto: Adriano Machado/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter et par ekstremt dramatiske døgn og knap 2000 anholdelser har roen efterhånden sænket sig over Brasiliens forbundshovedstad Brasília. Men ovenpå myndighedernes nedkæmpelse af ex-præsident Jair Bolsonaros tilhængere er mange nu begyndt at spørge sig selv, hvem der mon finansierede de 40 busser, der bragte demonstranterne til byen og bestandigt forsynede protesterne med mad, vand og telte.

I en tale mandag anklagede Brasiliens nyvalgte præsident Lula da Silva Brasiliens mine-, tømmer- og “uansvarlige landbrugsindustri” for at have spillet en rolle i kupforsøget.

Lula fremlagde ingen beviser for sine anklager, og myndighedernes undersøgelse af forløbet var da også kun knap indledt, da han præsenterede dem. Men præsidentens beskyldninger er heller ikke taget helt ud af den blå luft. Og siden er det piblet ud med indikationer på, at dele af landbrugsindustrien kan have spillet en rolle i søndagens storm på landets kongres, præsidentkontor og højesteret.

Ifølge brasilianske medier kogte en række af de største internetfora og chatgrupper for landbrugsindustrien over af tilskyndelser til at gennemføre kupforsøget, både før og mens det stod på. Og vigtigere fortalte omkring 30 af de godt 200 første anholdte søndag ifølge brasilianske TV Globo, at de var blevet betalt af "landbrugs-folk”. 

Justitsminister Flavio Dino sagde tirsdag, at foreløbige undersøgelser peger på, en række erhvervsledere fra blandt andet landbrugsindustrien havde finansieret de mange busser, som kørte Bolsonaro-tilhængere fra landdistrikter til hovedstaden søndag. Ifølge Dino havde flere af de mistænkte reklameret for den gratis bustransport på sociale medier i tiden op til kupforsøget.

Ryddet regnskov på størrelse med Belgien

Sammen med evangeliske kristne og højreekstreme grupperinger har Brasiliens magtfulde landbrugslobby været en af Bolsonaros mest loyale allierede. Landbrugsindustrien anses som udslagsgivende for, at den tidligere officer kom til magten. Og med hans liberalisering af lovgivningen for skovhugst, pesticider og oprindelige folks territoriale rettigheder har den også været meget ivrig for at beholde ham i præsidentembedet.

Under Bolsonaros fireårige præsidentperiode er et rekordstort område på størrelse med Belgien blevet ryddet for skov i Amazonas, og rydningen af skovsavannen Cerradoen er steget stødt. Begge dele primært for at gøre plads til mere landbrug og kvæghold. Med deregulering og fjernelser af skat på sojaeksporten har det skabt vokseværk i formuerne blandt industrilandbrugene i Amazonas-regionen, og ”historisk har forretningsmiljøet for landbruget aldrig været bedre”, som præsidenten for Brasiliens brancheforening for sojabønder har udtrykt det.

Samtidig har Arbejderpartiets nye præsident Lula ikke ligefrem gjort sig populær blandt industrilandbrugene med sin historiske støtte til landreformer til fordel for jordløse bønder og ved under valgkampen at referere til dele af landbrugsindustrien som ”fascister og højreradikale”. 

Iagttagere såsom The Guardians globale miljøredaktør Jonathan Watts mener ikke, det er et tilfælde, at de første offentliggjorte navne på anholdte fra søndagens kupforsøg i høj grad tæller (ikke-oprindelige) folk fra Amazonas-regionen. Han påpeger, at optøjerne kom bare en uge efter, at Lula havde annonceret, hvad miljøredaktøren betegner som ”verdens mest ambitiøse miljøprogram”, der blandt andet lover et fuldt stop for afskovningen af Amazonas og markant mere indflydelse til landets oprindelige befolkninger – hvilket i den grad er en torn i øjet på de industrier, som profiterer fra rovdriften på Brasiliens naturressourcer.

Chef for sojalobbyen

En række afsløringer inden for den seneste tid har desuden vist, at dele af landbrugsindustrien ikke viger tilbage for at orkestrere lignende angreb på Brasiliens demokratiske institutioner.

I månederne efter Lulas valgsejr i oktober opstillede Bolsonaro-støtter vejblokader og teltlejre uden for militære kaserner landet over med krav om, at hæren skulle intervenere og fjerne Lula fra magten. Da Brasilianske myndigheder i november fastfrøs en række bankkonti, som man mente finansierede protestlejrenes forsyninger og velsmurte logistik, var der ifølge CNN særligt tale om konti fra transport- og landbrugsindustrien.

Tilbage i september 2021 mobiliserede Bolsonaro titusindvis af sine følgere til at marchere imod Brasiliens højesteret med anklager om valgsvindel ved det kommende valg og i protest mod, at retten havde indledt undersøgelser af den daværende præsidents misinformation på sociale medier. Politiet måtte afholde demonstranter fra at bryde ind i højesteretten, og protestmarchen blev hurtigt sammenlignet med Trump-støtters storm på den amerikanske kongres et halvt år forinden. 

Efterfølgende anholdt det føderale politi 10 individer, som man anklagede for gennem sociale netværk at have ”opildnet befolkningen til at begå kriminelle og voldelige handlinger” under marchen. En af de sigtede var Antonio Galvan, den daværende præsident for Brasiliens største sojalobbyorganisationen Aprosoja, som repræsenterer 240.000 sojabønner.

Efterforskningen af Antonio Galvan er stadig igang, og mens den foregår, må Galvan og de andre anklagede ikke bevæge sig inden for en kilometers radius af højesteretsbygningen, ligesom de ikke må deltage i demonstrationer.

Aprosoja har benægtet at have finansieret og organiseret angrebet på højesteretten. Men man har tilsyneladende heller ikke lagt afstand til Antonio Galvan. På organisationens hjemmeside angives han i øjeblikket til være Aprosojas øverste vicepræsident.

Danske forbindelser

Ifølge Verdensnaturfonden WWF er Danmark i top tre over EU-lande, som per indbygger har den værste indvirkning på rydningen af verdens regnskove. Det skyldes især, at dansk landbrug køber så meget soja til foder fra Brasilien, siger organisationen.

Danmark importerer årligt 1,6-1,7 millioner tons soja, særligt som proteinfoder i landbrugssektoren, og ifølge beregninger fra NGO’en Verdens Skove er 44 procent af den soja fra Brasilien. Kun omkring en femtedel af den dansk importerede soja til foder er ifølge beregninger fra Københavns Universitet certificeret afskovningsfri.

Ifølge Københavns Universitets estimater bliver mere end halvdelen af den importerede soya til Danmark brugt til foder til svin. Og herhjemme er det Danish Crown, der står for langt størstedelen af svineproduktionen.

Det er en relativ lille mængde fødevaregiganter, som er hovedansvarlige for skovrydningen i Amazonas ifølge FN's Klimapanel. Undersøgelser har gentagne gange vist, at det blandt andet drejer sig om virksomhederne Cargill, Bunge og Archer Daniels Midland.

Verdens Skove kunne i 2020 afsløre, at Cargill er blandt de største leverandører af foder til Danish Crown, og Danwatch har tidligere fortalt, at Arlas engelske malkekøer via Cargill fodres med soja fra ryddet brasiliansk regnskov. Foruden den direkte import viser en søgning i Danwatch’s database, Pensionsmaskinen, at 10 danske pensionsselskaber har investeringer i Bunge eller Archer Daniels Midland. Det drejer sig om PensionDanmark, PKA, Velliv, PFA, AkademikerPension, Sampension, P+, PFA, Lærernes Pension og Lægernes Pension.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Leave this field blank

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Leave this field blank
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram