Amazonas regnskoven er et af klodens rigeste områder, når det gælder dyre- og planteliv. Skoven er hjem for oprindelig folk og er en vigtigt aftager af CO2. Men alt det er truet af skovrydning til fordel for blandt andet kvægdrift og sojamarker. Soja der går til at fodre landbrugsdyr som svin og kvæg – også hos danske virksomheder.
Ifølge det britiske medie The Bureau of Investigative Journalism bliver malkekvæg hos Arlas engelske smørvirksomhed Ancher Butter fodret med soja fra ryddet regnskov i Brasilien. Landmanden på en stor mælkefarm uden for Cornwall i det sydvestlige England køber nemlig foder af den kontroversielle fodergigant Cargill, der trods løfter om bæredygtighed, har solgt soja fra ryddede områder i Brasilien.
“Det er en trussel mod biodiversiteten. Og det er en trussel mod klimaet,” siger Henrik Balslev, der er professor i økoinformatik og biodiversitet ved Aarhus Universitet.
Han forklarer, at sojamarkerne ikke har den samme buffer som skoven. Det vil sige, at markerne ikke lagrer CO2 på samme måde som skoven, og det vil øge CO2 udledningen i området.
Hos Arla anerkender de problemet, som de forsøger at løse, ved at købe RTRS-kreditter.
“Ud fra hvor meget soja vores landmænd samlet set har brugt på tværs af alle lande, køber vi RTRS-kreditter for at dække deres estimerede forbrug”, siger Kristian Eriknauer, der er CSR direktør hos Arla.
Kreditterne skal dermed kompensere for potentiel afskovning i Arlas produktion.
I løbet af de sidste 20 år er sojamarker i Sydamerika mere end fordoblet. Et nyt studie viser, at sojaproduktionen nu dækker 55,1 millioner hektarer. Det svarer til 12 gange Danmarks areal.
“Man laver naturlig natur om til kæmpe landbrugsarealer. Det har selvfølgelig konsekvenser,“ siger Henrik Balslev.
I Danmark har vi omlagt skov og natur til landbrug i hundredvis af år, men den massive og meget hastige skovrydning i Sydamerika kan ifølge Henrik Balslev føre til, at områderne, der før var regnskov, ender i tørke.
“Når man fjerner skoven, så fjerner man dyr og planter. Og når man fjerner dyr og planter, så ødelægger man en cyklus af nedbør og fordampning, der holder på fugtigheden i et område,” forklarer han.
Når man fjerner den naturlige natur, fjerner man altså også det naturlige kredsløb af vand.
“Man risikerer at komme til et punkt, hvor det bare bliver værre og værre, og udtørringen bliver større og større. Det er det man skal prøve at undgå,“ siger Henrik Balslev.
Men skovrydningen påvirker også fremtidens fødevareproduktion på anden vis, forklarer Henrik Balslev.
“Hvis man eroderer biodiversiteten ned til nogle ganske få arter, så ødelægger man muligheden for at udvikle nye planteprodukter i fremtiden.”
Men de menneskelige konsekvenser ved at rydde Amazonas ligger ikke blot ude i fremtiden. For områderne der ryddes tilhører ofte oprindelige folk, forklarer Kathrin Wessendorf, der er direktør i ngo’en IWGIA, der arbejder for at beskytte og forsvare oprindelige folks rettigheder.
“Når man rydder skovområder, hvor der bor oprindelige folk, så krænker man ikke bare deres ret til et område, hvor de har boet i generationer. Man fratager dem også deres hjem, levebrød og levevis”, siger Kathrin Wessendorf.
Ifølge en opgørelse fra ngo’en Global Witness bliver stadig flere oprindelige folk dræbt i deres kamp for at beskytte naturområder.
IWGIA har sammen med blandt andre Greenpeace, Verdens Skove og Danmarks Naturfredningsforening forsøgt at få den danske regering til at sætte ind mod skovrydningen i Brasilien. I et åbent brev opfordrer de regeringen til at lægge pres på Brasilien for at leve op til internationale aftaler om klima, biodiversitet og menneskerettigheder.
Men også danske virksomheder har et ansvar, mener Kathrin Wessendorf:
“Som dansk virksomhed, der opererer i eller handler med Brasilien, bør man forholde sig til de menneskerettighedskrænkelser som foregår som følge af en aggressivt ekspanderende landbrugssektor”, siger Kathrin Wessendorf.
En af de danske virksomheder der har glæde af soja fra Brasilien er mejerigiganten Arla. Som det britiske medie The Bureau of Investigative Journalism for nylig afslørede, er Arlas produktion netop forbundet med skovrydning i Brasilien. Malkekøer på en af Arlas storfarme i England fodres nemlig med soja fra fodervirksomheden Cargill, der ifølge The Bureau of Investigative Journalism blandt andet har været medvirkende til rydning af 800 km2 skov og 12.000 skovbrande i Brasilien siden 2015.
Hos Arla anerkender de forbindelsen mellem deres engelske produktion og afskovning. CSR-direktør Kristian Eriknauer fortæller, at de faktisk ikke holder øje med, hvor foderet til landmændenes kvæg kommer fra.
“Når vi har så mange landmænd i forskellige lande, som skal have foder ned til deres specifikke gårde, så er det en praktisk vanskelig opgave at sikre, hvad der skal ned til dem“, siger Kristian Eriknauer, CSR-direktør hos Arla.
Der er derfor heller ingen garanti for, om danske malkekøer bliver fodret med soja, der er forbundet med afskovning i Sydamerika.
“Det er jo ikke os, der køber den soja, som landmændene måtte bruge i deres foder. Det gør landmanden selv. De køber det af et foderfirma i England i det her tilfælde. Og herhjemme køber landmændene fra fodervirksomheder i Danmark”, siger Kristian Eriknauer, der er CSR-direktør hos Arla.
I stedet for at holde øje med, hvor landmændene køber soja kommer fra, beregner Arla, hvor meget soja deres 9.400 landmænd har brugt og køber såkaldte RTRS-kreditter for den tilsvarende mængde.
“Vi køber kreditter, så vi er sikre på, at der et eller andet sted er blevet produceret en tilsvarende mængde soja på en bæredygtig måde”, siger Kristian Eriknauer.
RTRS står for Standard for Responsible Soy Production og tilbyder en kreditordning, der kan sammenlignes med de måske mere kendte CO2-kreditter. Når Arla køber RTRS-kreditter, køber de ikke fysisk soja, men støtter en certificeret sojaproducent et sted i verden. Kreditterne fungerer altså som en form for aflad eller kompensation for den soja, som Arlas landmænd fodrer kvæget med.
I 2020 købte Arla RTRS-kreditter for 330.000 tons soja. Ifølge Kristian Eriknauer sikrer Arla sig, at produktionen ikke gør skade på miljøet ved at købe kreditterne, også selvom den soja, som der reelt indgår i produktionen, er forbundet med skovrydning i Amazonas.
Men RTRS-ordningen er tidligere blevet kritiseret for at certificere soja fra områder, der er blevet ryddet for skov. Sidste år undersøgte forskere fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet den danske import af soja fra Brasilien. De fandt, at RTRS-kreditter ikke afhælper problemerne med skovrydning. Manglende sporbarhed i varekæden betyder nemlig, at den certificerede soja og konventionelt dyrket soja ikke kan adskilles, og der derfor ikke er garanti for afskovningsfri soja.
Mie Obbekær