“Man kan ikke ignorere, at det her også peger ind i et raceproblem”

Verden er fyldt med farligt affald, som vi ikke tænker over.

Tag for eksempel et Mærsk-skib. Det er fyldt med olie, giftig bundmaling og andre kemikalier. Og på et tidspunkt skal sådan et skib tages ud af drift, og så skal al den olie og giftige bundmaling behandles som giftigt affald. Men ofte er der tale om kemikalier, som ikke er lovlige i Danmark, og derfor sender vi det ud af verden til andre lande, hvor det enten er lovligt, eller hvor kontrollen er mindre streng, end den er i Danmark.

Og det har nu fået FN’s specialrapportør for konsekvenserne for menneskerettigheder af miljømæssig forsvarlig håndtering og bortskaffelse af farlige stoffer og affald til at kræve, at de vestlige lande stopper med at eksportere deres giftige problemer til andre lande. Et krav, han bliver bakket op af 35 eksperter fra FN’s menneskerettighedsråd i.

Baskut Tuncak, som specialrapportøren hedder, kalder det dobbeltmoralskt og hyklerisk, når vestlige stater eksportere deres problemer til den tredje verden:

“Når stater tillader den her eksport, er det tegn på, at de har institutionaliseret diskriminerende adfærd i nationallovene. Og det er en gammeldags måde at drive global politik på. Hvis man kan producere de her giftige stoffer, så kan man også afskaffe dem på en ansvarlig måde,” siger Baskut Tuncak.

Diskriminerende lovgivning

Sidste år eksporterede mindst 30 lande farlige stoffer til lande i Asien, Afrika og Latinamerika. Baskut Tuncak kritiserer blandt andet, at rige stater fint kan handle og bruge forbudte stoffer i de dele af verden, hvor regulationer og kontrollen er mindre streng, end i hjemlandet.

“På den måde udsætter de svage indbyggere i fattige stater for sundheds- og miljømæssige påvirkninger, som de rige stater selv skulle have taget sig af,” skriver han i en pressemeddelelse.

“Man kan ikke ignorere, at det her også peger ind i et raceproblem”, siger han og fortsætter: “Behandlingen af de her farlige og giftige stoffer går ud over lokalsamfund og mennesker af afrikansk afstamning og andre farvede mennesker.”

Men mest beklager han, at det sker, uden der er nogen interesse fra hverken offentlighed eller lovgivere:

“De smuthuller, der er i lovgivningen er en politisk indrømmelse over for industrien, som giver dem tilladelse til at lade deres kemifabrikker og sværindustri profitere fra uundgåeligt at forgifte arbejdere og lokalsamfund langt hjemmefra – og det samtidigt med at de importerer billigere produktioner gennem globale varekæder – og samtidigt med at de bidrager til en ikke-bæredygtigt forbrug og produktionsmønstre, der heller ikke er bæredygtige,” siger han og slår fast:

“Det er faktisk på høje tid, at stater stopper den her udnyttelse af andre stater.”

Den danske forbindelse

Det er ikke første gang,FNs specialrapportør understreger farerne ved netop at eksportere giftige kemikalier. Siden sin udnævnelse i 2014 har han blandt andet rejst kritik i rapporter om Danmark, Tyskland og Storbritannien. Han har ligeledes rejst bekymring for lignende tilfælde i Canada og Schweiz.

Og kritikken af Danmark bygger i høj grad på Danwatch’ række af afsløringer af, hvordan tidligere Mærskskibe er blevet ophugget skibe i Indien og Bangladesh.

Også dengang i 2016, da Danwatch fortalte historierne, var Baskut Tuncak klar i mæglet:

“Beaching kan i sagens natur ikke gøres på en miljømæssig forsvarlig måde,” sagde Baskut Tuncak dengang: “Betingelserne tillader det simpelthen ikke. Skibe er i sig selv så giftige, at udledningerne er betydelige. Jeg ser beaching-metoden som meget bekymrende, fordi  giftige kemikalier bliver udledt direkte i miljøet.”

“I betragtning af de typer af kemikalier, der er involveret i at samle et skib, som findes ombord og som så til sidst frigives, når skibet afmonteres, finder jeg det meget svært at forestille mig en situation, hvor beaching finder sted på en miljømæssig forsvarlig måde.”

Også ros til nogle

Men mens Danmark og andre vestlige lande høster ris og bedes finde en løsning, er der også ros til andre fra specialrapportøren. Frankrig høster for eksempel roser, fordi landet for nyligt har indført en ny lovgivning, der skal stoppe eksporten af kemikalier, der er forbudt hjemme i Frankrig.

“Frankrig har gjort det helt rigtige og er stoppet med at være dobbeltmoralske. Den praksis bør EU og OECD-landene kopiere,” siger han.

Der var også ros til en række afrikanske landet, som har forbudt at importere de farlige stoffer.

Ifølge Bamako-konventionen er det nemlig forbudt at eksportere stoffer, som er forbudt at bruge i det land, som producerer dem til 25 afrikanske stater, som er del af konventionen. Og den konvention høstede de afrikanske stater ros for.

Baskut Tuncak blev udpeget som specialrapportør for giftigt affald af FNs menneskerettighedsråd i 2014