Miljøskadelig skibsophugning er fortsat tilladt

Stålplader, metalskrot og vragrester ophugges og sorteres på værftet Janata Steel på en strand i Bangladesh. I baggrunden ses Mærsk-skibet Producer. Foto: S. Rahman/Danwatch
Sally Jensen

Journalist



Husk at dele
Tema
Ny EU-liste over godkendte skibsværfter kan fortsat tillade stærkt forurenende skibsophugning, som den var skabt til at forhindre. Listen vækker bekymring hos eksperter og politikere.
Sally Jensen

Journalist



Når udbrændte europæiske skibe skal skrottes, har rederier indtil nu kunnet vælge at få opgaven klaret på værfter i Indien og Bangladesh, der benytter sig af den såkaldte beaching-metode. Ved beaching-metoden ophugges skibe på strande, hvor tidevandet skyller ophugningsarbejdets livsfarlige affald og giftige kemikalier direkte ud i havet.

Efter massiv kritik af beaching-metoden har Europa-Kommissionen taget initiativ til at formindske de miljømæssige skader ved skibsophugning. En forordning med skærpede retningslinjer og en liste over godkendte værfter træder i kraft den 31. december 2018. Herefter må EU-skibe kun sejles til de godkendte værfter, når de skal skrottes.

Selvom retningslinjerne nu er mere vidtrækkende end tidligere, er der alligevel et problem med forordningen, siger Alla Pozdnakova, professor ved Scandinavian Institute of Maritime Law:

“EU-forordningen nævner slet ikke beaching direkte. Det er altså utydeligt, om beaching overhovedet bliver ulovligt.”

Rederier kæmper imod skærpelserne

I 2016 bragte Danwatch en undersøgelse om de kritisable arbejds- og miljøforhold på værftet Shree Ram i Indien, der har ophugget skibe for Mærsk. Værftet benytter sig, ligesom alle andre indiske værfter, af beaching-metoden.

Alligevel er værftet netop blevet inspiceret af Europa-Kommissionen og står til mulig blåstempling. Ingvild Jenssen er direktør for den internationale NGO Shipbreaking Platform. Hun udtrykker bekymring for kommissionens inspektioner af de udskældte værfter og tilføjer:

“Nøglespørgsmålet at stille på værfter som Shree Ram må være, om den praksis ville være godkendt på et værft i EU? Hvis svaret er nej, så har værftet ingen plads på EU-listen. Listen kan ikke udgøre en dobbeltstandard.”

Europa-kommissionen står dog ikke alene med afgørelsen for, hvilke værfter, der bliver godkendt. Den endelige afgørelse træffes af Det Europæiske Råd, og inden da får alle stakeholders mulighed for at kommentere på kommissionens anbefaling.

Nogle af stakeholderne er rederier, der presser på for, at de billige værfter i Indien og Bangladesh bliver godkendt, fortæller Ingvild Jenssen:

“Der er et stort pres fra rederiernes side om at greenwashe beaching. Jeg håber, at kommissionen vil offentliggøre tilstrækkeligt detaljerede, gennemsigtige, tekniske begrundelser for, at værfter som Shree Ram ikke bør godkendes på baggrund af deres utilfredsstillende miljø- og arbejdsforhold, til at det vil være svært for stakeholders at komme med indvendinger imod det.”

Politisk uenighed

I Danmark frygter partiformand for SF, Pia Olsen Dyhr, at beaching-værfter vil ende med at blive godkendt til listen. Hun har derfor spurgt miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen til problematikken.

Jakob Ellemann-Jensen bekræfter, at værfter med beaching-faciliteter stadig kan blive godkendt i overensstemmelse med EUs retningslinjer. Pia Olsen Dyhr er skuffet over regeringens tilgang til sagen. Hun udtaler, at hun ikke vil lade diskussionen om beaching-anlæg strande her, og tilføjer:

”Vi mangler stadig at få ministeren til at arbejde for, at beachingværfter – uanset hvor de befinder sig i verden – ikke optages på EU-listen. Alt tyder desværre på, at også den nye, grønnere minister følger sin forgængers fodspor.”

Pia Olsen Dyhr henviser i citatet til tidligere miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen, der var involveret i flere omdiskuterede sager omkring miljøspørgsmål.

Relaterede nyheder
Mere om samme ...
Tema

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch’ fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Seneste nyheder
All articles loaded
No more articles to load
Fik du læst
All articles loaded
No more articles to load