Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Mød vores nye praktikanter

Danwatch har fået tre nye praktikanter, der skal være en del af holdet det næste halve år som led i deres uddannelse. De kommer med hver deres tværfaglige baggrund og spidskompetencer inden for bl.a. jura, sociale medier og CSR. Mød dem her, hvor de får sat ord på, hvad de hver især skal beskæftige sig med.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Mød Camilla Thane Pfeil Larsson

Camilla er 28 år, og bor på Amager. Hun har en bachelor i International virksomhedskommunikation og spansk fra Århus Handelshøjskole, og er på nuværende tidspunkt i gang med sit 3. semester på kandidatuddannelsen  Tværkulturelle Studier ved Københavns Universitet.

Hvilke arbejdsopgaver skal du varetage hos Danwatch?

“Jeg skal arbejde med et projekt, som hedder “retten til mad”, hvor vi arbejder med fødevareindustrien. Jeg kommer til at skulle arbejde med varekædeanalyser og dybdegående research inden for det specifikke projekt, som vi sidder med. Så skal jeg også arbejde med skriftlige interviews og kontakt til virksomheder.“

Hvorfor valgte du at søge praktik hos Danwatch?

“Jeg pejler min uddannelse imod at arbejde inden for noget med CSR og menneskerettigheder, så det var mit udgangspunkt for at søge praktik. Danwatch havde været ude og holde et foredrag på et af mine kurser på Copenhagen Business School, hvor jeg blev bekendt med dem for første gang. Jeg synes, at det de lavede var enormt spændende og vigtigt, og håbede på, at de ville slå en stilling op, så jeg kunne søge praktik.“

 

 Mød Hanan Chemlali

Hanan er 25 år og bor på Nørrebro i København. Hun har en bachelor i International Development Studies and Cultural Encounters fra Roskilde Universitet og er på nuværende tidspunkt i gang med sit 3. semester på cand. mag. i Journalistik på Syddansk Universitet.  

Hvilke arbejdsopgaver skal du varetage hos Danwatch?

“Det næste halve år skal jeg arbejde halvt med kommunikation og halvt med research. Mine kommunikationsopgaver vil blandt andet omhandle optimering af Danwatchs sociale medie strategi samt producering af nyhedsartikler og interviews til Kultur og Kritik. Mine researchopgaver vil bestå af informationssøgning og desk research til en af Danwatchs ‘Konflikt og Sikkerhedsundersøgelser’.”

Hvorfor valgte du at søge praktik hos Danwatch?

“Jeg valgte Danwatch, fordi at de beskæftiger sig med præcis dét, som jeg ønsker at arbejde med, når jeg afslutter min kandidat. Det passer ikke kun med min faglige baggrund, men også med min personlige interesse for menneskerettigheder, konflikt, sikkerhed- og udviklingspolitik. Hos Danwatch kan jeg få lov til at beskæftige mig med opgaver, som jeg synes er både spændende og udfordrende.”

 

Mød Mille Marie Schaufuss

Mille er 24 år, og bor i Odense, men i forbindelse med praktikken bor hun i hverdagene på Frederiksberg. Hun har en bachelor i Jura fra Københavns Universitet og er på nuværende tidspunkt i gang med sit 3. semester på kandidatuddannelsen Analytisk Journalistik på Aarhus Universitet/Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Hvilke arbejdsopgaver skal du varetage hos Danwatch?

“Jeg skal lave international research på en undersøgelse, der i øjeblikket er fortrolig. Der bliver en del desk research, hvor jeg blandt andet skal kigge i lovgivningen. Så skal jeg kigge større dokumenter igennem og finde relevant info til undersøgelsen. Derudover skal jeg lave noget medieovervågning, hvor jeg holder øje med, hvor Danwatch bliver nævnt i medierne, og så har jeg også ansvaret for Danwatchs infomail.”

Hvorfor valgte du at søge praktik hos Danwatch?

“Jeg valgte det på grund af det praktikopslag , hvor der stod, at de søgte en, som både kunne noget inden for journalistik, men som også havde interesse i lovgivning, menneskerettigheder og EU-ret. Derudover skulle man også kunne finde ud af at sætte sig ind i lovtekster. Det var alt sammen noget, som jeg allerede havde interesse for under mit jurastudie, og jeg valgte derfor at søge.”

En helt særlig praktikplads

Direktør for DanWatch, Jesper Nymark er i forbindelse med opstarten af de nye praktikanter blevet adspurgt om, hvad man får ud af at være hos Danwatch samt hvad der forventes af de nye praktikanter.

Hvad får en praktikant ud af at være hos Danwatch?

“Danwatch adskiller sig lidt fra andre medier. Det primære, vi laver, er de journalistiske undersøgelser, som kan tage i mellem 4-12 måneder. En praktikant, med interesse i stater og virksomheders ansvar og eventuelle krænkelser af nationale og internationale konventioner, vil få et særligt indblik i, hvordan vi kigger på det.

Vi har den mulighed i den mediekontekst der er nu, fortsat at kunne afdække og dokumentere hen over et længere forløb. Det er vigtigt i en tid, hvor betingelserne for undersøgende journalistik bliver sværere i takt med en medieudvikling, hvor kravene er flere og hurtigere nyheder, og vi bliver reduceret i forhold til fokus på udviklingsspørgsmål.

Vi ser ikke os selv som værende et nyhedsmedie, men som nogen der i samarbejde med blandt andre gravergrupperne fra de traditionelle medier såsom DR, TV2 og Politiken, rent faktisk kan dokumentere og få formidlet de her problemstillinger bredere ud.”

Hvad forventer I af praktikanterne?  

“Jeg forventer først og fremmest, at de er engageret og dedikeret, for det går meget hurtigt nogen gange. Vi føler også, at vi har et ansvar overfor dem, i forhold til at sørge for, at de får noget ud af at være her hos os. De bliver meget hurtigt en fast del af de arbejdsprocesser som vi har.

I forhold til andre steder hvor jeg har arbejdet, er Danwatch bestemt et sted, hvor man får fingrene mere ned i dejen, end man gør andre steder. Det skal man selvfølgelig være forberedt og indstillet på. Hvis man har den tilgang, så vil man også få rigtig meget ud af et praktikforløbet hos os.

Vi kan også se, at mange af de praktikanter vi har haft fortsætter hos os som studentermedhjælpere eller research assistenter. Mange kommer også tilbage til os efter, at de har færdiggjort deres uddannelser, og det er vi rigtig glade for. Jeg tror, at vi med vores særlige fokus kan tilbyde noget helt særligt.”

Er du måske vores næste praktikant? Danwatch søger to gange om året, henholdsvis forårs- og efterårssemesteret. Hold øje med opslag her på siden, vores facebookside eller på twitter.

Relaterede nyheder

Få vores nyhedsbrev

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.