Mød whistlebloweren, der pegede på fejl i Pfizer-vaccinen og blev tysset helt ned

Brooke Jackson fik et chok, da hun i marts fandt et brev i sin brevkasse. Brevet var fra det amerikanske justitsministerium, og selvom det var sendt anbefalet, var brevet åbnet. Hvad der stod i brevet, angår på en måde os allesammen.

Justitsministeriet skrev, at de ikke ville rejse en sag på kvindens vegne mod medicinalvirksomheden Pfizer og deres leverandør, Ventavia. Sagen handlede ellers om manglende kontrol af den corona-vaccine, som millioner af mennesker i hele verden har fået. 

Brooke Jackson fortæller en historie, der er skræmmende læsning. I præcis atten dage i september 2020 var hun regionsdirektør i Ventavia, en virksomhed i Texas, der lavede såkaldte fase 3 forsøg på Pfizers Covid19-vaccine. Vaccinen hele verden ventede på. 

Allerede første dag i sin nye stilling så Brooke Jackson angiveligt fejl og sjusk, der fik hende til at spærre øjnene op. Alvorlige bivirkninger, der aldrig blev fulgt op på. Fabrikation af data. Manglende godkendelser fra forsøgspersonerne, og forkerte mærkninger på vacciner, der blev opbevaret ved forkerte temperaturer. Efter eget udsagn underrettede hun ledelsen mange gange.

Ledelsens svar var, at der manglede personale. 

Efter 18 dage fik hun nok og sendte en mail til den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, der også er ansvarlig for kontrol med medicinalvirksomheder. Mailen indeholdt 400 screendumps af mails, noter og fotos af fejl og sjusk hos Ventavia. Samme dag blev Brooke Jackson for første gang i 20 år fyret fra et job som ekspert i kliniske forsøg, hun “passede ikke ind”, lød det fra ledelsen.

Så sendte Brooke Jackson al sin dokumentation til British Medical Journal, der skrev historien. Men Facebook censurerede British Medical Journal, når de ville dele historien. Det sociale medie mente, at whistlebloweren manglede “kontekst”, og de så en risiko for “misinformation”.

Pfizer Danmark skriver til Danwatch, at de i september 2020 modtog en anonym henvendelse med en klage over en enkelt lokalitet i Texas, som indgik i deres kliniske forsøg.

“I forlængelse af klagen gennemførte vi en grundig efterforskning med fokus på klagepunkterne fra den anonyme henvendelse, og de problemer, der blev identificeret, blev udbedret. Vores efterforskning fandt dog ikke nogle problemer, der ville kunne påvirke vores data eller sætte studiets integritet og kvalitet i fare”, skriver kommunikationsansvarlig, Line Emilie Fedders i Pfizer Denmark i dag.

FDA godkendte Pfizers vaccine uden et ord om risiko for fejl. FDA inspicerede aldrig Ventavia. De eneste, der har støttet Brooke Jackson er tre tidligere ansatte hos Ventavia, der kalder hendes kritik “spot on”. 

Desværre handler sagen nu om Brooke Jackson og British Medical Journal i stedet for, hvorvidt der er fejl bag kliniske forsøg, som på kortest tid førte til godkendelsen af verdens mest brugte vaccine.

• Sagsøgt. Fem medlemmer af Europa-Parlamentet har lagt sag an mod Europa-Kommissionen for at hemmeligholde dele af kontrakterne om Covid19-vacciner indgået med BionTech-Pfizer, Moderna, AstraZeneca, Johnson & Johnson og Novavax. Det skriver EUobserver. Kontrakterne blev offentliggjort for EU Parlamentet, men i redigeret udgave. Det er problematisk, mener blandt andet Margrethe Auken, som er medlem af EU-arlamentet for De Grønne og står bag sagsanlægget. “Hemmeligholdelse er grobund for mistro og skepsis”, udtaler Margrethe Auken.
• Forbud mod gift. 12.000 giftige kemikalier er på vej mod et forbud i EU. Potentielt skadelige kemikalier i emballage til vores fødevarer, kosmetik, legetøj og bygninger kan snart blive forbudt ifølge en ny plan fra Europa-Kommissionen. Det skriver EU Observer. Initiativet kaldes Restrictions Roadmap og sker på baggrund af eksperters advarsler om, at niveauet af kemikalier er skadeligt for mennesker og kloden. Aktivister hævder, at der er tale om “det største forbud af kemikalier nogensinde”, men advarer desuden om, at industrien allerede er i gang med at udvikle alternativer som erstatning for dem, der vil blive forbudt.
• Pandemien. Børn, der kom på arbejde under Covid19, mangler nu i skolerne. I Bangladesh er advokater for børns rettigheder bekymrede, fordi tusindvis af børn, primært drenge, mangler i skolerne, der nu er genåbnet efter coronapandemien. Det skriver ngo’en, Business and Human Rights Ressource Center. Familier i Bangladesh, der mistede deres jobs fra den ene dag til den anden på grund af nedlukning i landet, er i dag nødt til at lade deres ældste børn arbejde for at betale oparbejdet gæld, forklarer Tony Michael Gomes, direktør for ngo’en, World Vision Bangladesh. “Vores første bekymring var, at døtrene blev tvangsgift, vi havde ikke regnet med, hvor stor betydning Covid19-pandemien også fik for drengene”, siger Gomes.