Finansminister Siv Jensen afviser i sit svar Snorre Serigstad Valens underliggende kritik. Hun mener, at Norge har “et godt rammeværk for ansvarlig forvaltning af vores fælles sparepenge i SPU (Statens pensionsfond udland, red.).”
I svaret forklarer hun, at Finansministeriets primære fokus er at få et højt afkast, dernæst ansvarlighed:
“Målet for forvaltningen af Statens pensionsfond (SPU) er at opnå højest muligt afkast med en medium risiko. Indenfor den overordnede finansielle målsætning, skal fonden være en ansvarlig investor”
Investeringerne er ikke ulovlige ifølge ministeren
Ifølge den norske finansminister overholder Oliefondens investeringer internationale retningslinjer for virksomhedsansvar:
“Finansministeriet har i mandatet for SPU stillet krav til ansvarlig forvaltning. Blandt andet i forhold til internationalt anerkendte standarder, som FN’s Global Compact, OECD’s principper for ejer styring og selskabsledelse og OECD’s retningslinjer for flernationale selskaber. Disse standarder angiver normer for god selskabsstyring, og stiller forventninger til selskabernes håndtering af miljømæssige og samfundsmæssige forhold“.
Siv Jensen forklarer, at det er Finansministeriet, der fastsætter de overordnede rammer, mens Norges Bank foretager de enkelte investeringer og udøver fondets ejerrettigheder uafhængigt af ministeriet. Etikrådet overvåger fondens portefølje systematisk for grove etiske normbrud i strid med retningslinjerne for observation og udelukkelse fra SPU fastsat af Finansministeriet.
Hun forklarer, at Etikrådet har valgt at udelukke tre selskaber (Africa Israel Investment Ltd., Danya Cebus Ltd. og Shikun & Binui Ltd.) fordi de bygger bosættelser.
Ifølge Siv Jensen kræver det ifølge Etikrådet “en klar sammenhæng mellem selskabets virksomhed og det foreliggende normbrud.”
“Selskabernes egne, fysiske handlinger, altså det at bygge israelske bosættelser på Vestbredden, udgør selve kernen i normbruddet. Der tages altså udgangspunkt i at opførsel af boliger på besat område klart er i strid med IV Genève-konvention, og ikke i at enhver økonomisk aktivitet på besat område vil udgøre brud på kriteriet,” siger hun i svaret.
Oliefonden overtræder menneskerettighederne
Andreas Rasche, professor i virksomhedsansvar på Copenhagen Business School, er lodret uenig med den norske finansminister:
“Den norske finansminister har ikke ret og bruger en forkert tolkning af FN’s Global Compact. Hvis du investerer i henhold til FN’s Global Compact, skal du respektere princip 1 og 2. Princip 2 udtrykker eksplicit, at virksomhederne skal sørge for at tjekke, at de ikke bidrager til overtrædelser af menneskerettighederne. En overtrædelse af FN’s Global Compact kan også ske hvis virksomhederne er inddirekte involveret (fx. hvis de investerer og profiterer fra krænkelser af andre parter),” skriver han i en mail til Danwatch.
Investeringer i bl.a israelske banker, som det er tilfældet med de norske investeringer, er en decideret overtrædelse af menneskerettighederne, mener Andreas Rasche:
[INSERT_ELEMENTOR id=”8857″]
“Hvis du investerer i en bank, hvor du ved, at der bliver bygget illegale bosættelser (som overtræder menneskerettighederne), så vil du være medskyldig i overtrædelse af menneskerettighederne. Lad mig referere til definitionen af meddelagtighed under FN’s retningslinjer: Hvis du enten bevidst tolererer misbrug eller får fordele fra overtrædelserne, så er du medskyldig,” skriver han.
Norsk Folkehjelp: Burde udelukke flere selskaber
Norsk Folkehjelp, fagbevægelsens humanitære solidaritetsorganisation i Norge, er heller ikke tilfreds med Siv Jensens svar:
“Vi er uenige og mener, at de absolut burde udelukke flere selskaber. De burde ikke være involveret i de israelske banker idet de er direkte involveret i bygning af bosættelser på besat område,” siger Ingvild Skogvold, rådgiver i Norsk Folkehjelp, til Danwatch.
Hun tilføjer: “Vi mener ikke, at de bare er passive. Det er tydeligt, at bankernes involvering er meget direkte. Det er meget der tyder på, at bankerne har et handlingsrum til ikke at bygge og til ikke at finansiere bosættelserne. Men de bruger det ikke.“
Ingvild Skogvold håber, at man ved hjælp af de norske investeringer kan få rykket på de israelske bankers investeringer i bosættelser, da Oliefonden har 1,7 milliarder kroner investeret i bankerne:
“Oliefonden bør gennem deres ejerskab skabe dialog for at påvirke de israelske banker, og få dem til at stoppe med at finansiere bosættelser. Hvis det ikke fører noget med sig, bør de trække sig ud. “
Billede øverst i artiklen: Norges finansminister Siv Jensen, af Rune Kongsro.