Novo Nordisk: “Der skal strammes op i FN”

Amalie Linde

Journalist



Husk at dele
Det er alt for nemt for virksomheder at pryde sig med lånte fjer fra FN og hævde, at de er socialt ansvarlige. Virksomheder skal forpligtes mere, lyder det fra CSR-direktør i Novo Nordisk, Charlotte Ersbøll.
Amalie Linde

Journalist



Topfolk fra store, internationale virksomheder samles onsdag og torsdag i denne uge i New York til det årlige møde i FN Global Compact, som er verdens største sammenslutning af virksomheder, der har indgået aftale om at handle etisk og socialt ansvarligt.

Men alt for mange virksomheder misbruger det lyseblå stempel fra FN Global Compact til at signalere til kunder og leverandører, at de arbejder hårdt for at sikre gode forhold for mennesker og miljøet, mens de i realiteten ikke løfter en finger for det.Det fortæller Charlotte Ersbøll, CSR-direktør i Novo Nordisk.

“Det er let at blive medlem af Global Compact, og med medlemskabet får man et slags kvalitetsstempel, men der mangler opfølgning når det gælder at arbejde efter de principper som er udstukket. For nogle er medlemskabet en fribillet, og det udvander derfor ordningen og trækker værdien ned for os andre, som arbejder seriøst med at efterleve principperne”, siger Charlotte Ersbøll.

Fakta: Global Compact

Internationalt initiativ startet af FN.

Formålet er at inddrage virksomheder i løsningen store sociale og miljømæssige udfordringer, som følger med globaliseringen.

Global Compact har ti principper, som virksomheder bør arbejde ud fra.

Global Compact fokuserer på: Menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption.

Kilde: UN Global Compact

Fakta: Global Compact

Internationalt initiativ startet af FN.

Formålet er at inddrage virksomheder i løsningen store sociale og miljømæssige udfordringer, som følger med globaliseringen.

Global Compact har ti principper, som virksomheder bør arbejde ud fra.

Global Compact fokuserer på: Menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption.

Kilde: UN Global Compact

For slappe krav

For at være med i Global Compact skal virksomheder årligt skrive en rapport, der beskriver hvordan de arbejder for at sikre menneskerettigheder, ordentlige arbejdsforhold, miljøhensyn og anti-korruption i deres virksomheds leverandørkæde.

“Alt for få virksomheder lever op til det krav. Derfor skal det være mere forpligtende for virksomheder at være medlem Global Compact”, siger Charlotte Ersbøll.

Ersbøll ser gerne, at der skal føres strengere tilsyn med, at rapporterne bliver skrevet. Men det næste problem er, at rapporterne ofte er så overfladiske, at de lige så godt kunne være undladt. Det skyldes blandt andet, at der ikke føres kontrol med, hvad der står i rapporterne.

Professor på Copenhagen Business School, Andreas Rasche, er enig i kritikken.

“Jeg mener ikke, at virksomheder lige nu får nok værdi ud af, at være med i Global Compact. Initiativet er kun noget værd, hvis der stilles strengere krav til, hvordan man skal rapportere. Lige nu kan virksomheder indsende næsten hvad som helst, og jeg mener ikke man gør nok for at straffe ‘freeriders’”, siger Andreas Rasche.

Andreas Rasche forklarer, at det store problem med Global Compact er, at ledelsen har fokuseret på kvantitet over kvalitet. Der er en ambition om at have 20.000 medlemmer inden 2020, men mindre opmærksomhed på, hvad virksomhederne i realiteten gør for at være ansvarlige.

“Hvilken værdi giver Global Compact lige nu? Det er uklart for mig, og jeg synes, ledelsen bør kigge indgående på det spørgsmål”, siger Andreas Rasche.

Selvjustits i Novo Nordisk

Da Global Compact blev introduceret i 1999 havde Novo Nordisk allerede en CSR-strategi, og i dag har Novo Nordisk integreret bæredygtighed som en del af deres forretningsstrategi. Når Novo Nordisk deltager i mødet er det derfor primært for at netværke, lære af andre og samtidig løfte andre selskabers indstilling til social ansvarlighed.

Men Global Compact fungerer også som en slags selvjustits i virksomheden, forklarer Ersbøll.

“Global Compact medvirker til, at vi arbejder efter fælles principper i virksomheden og i leverandørledet, og det er med til at sikre nogle fælles standarder og forhindre korruption”.

Novo Nordisk har tusindvis af leverandører, og ifølge Ersbøll kan de ikke være til stede alle vegne. Fremgangsmåden for at sikre social ansvarlighed går blandt andet ud på at lave risikovurderinger af, hvilke lande der er mest sårbare over for lovovertrædelser for derefter at sætte ressourcer ind.

Lande som eksempelvis Bangladesh og Rusland, der ligger i bunden af korruptionsindekset, kræver ekstra opsyn.

“Da vi åbnede en stor fabrik i Kaluga i Rusland sidste år havde vi eksempelvis haft en medarbejder på fuld tid i flere år under opførelsen for at forhindre bestikkelser”, siger Charlotte Ersbøll.

“Og da vi åbnede en forskningsafdeling i Kina, som arbejder med forsøgsdyr, måtte vi stille skarpe krav til, at dyrene skulle have samme forhold, som hvis afdelingen lå i Danmark. Havde vi ikke gjort det, havde dyrene haft det noget anderledes i Kina, det er der ingen tvivl om”.

Du kan følge mødet på Twitter.

Relaterede nyheder
Mere om samme ...

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch' fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.