“Det er let at blive medlem af Global Compact, og med medlemskabet får man et slags kvalitetsstempel, men der mangler opfølgning når det gælder at arbejde efter de principper som er udstukket. For nogle er medlemskabet en fribillet, og det udvander derfor ordningen og trækker værdien ned for os andre, som arbejder seriøst med at efterleve principperne”, siger Charlotte Ersbøll.
[INSERT_ELEMENTOR id=”8121″]
For slappe krav
For at være med i Global Compact skal virksomheder årligt skrive en rapport, der beskriver hvordan de arbejder for at sikre menneskerettigheder, ordentlige arbejdsforhold, miljøhensyn og anti-korruption i deres virksomheds leverandørkæde.
“Alt for få virksomheder lever op til det krav. Derfor skal det være mere forpligtende for virksomheder at være medlem Global Compact”, siger Charlotte Ersbøll.
Ersbøll ser gerne, at der skal føres strengere tilsyn med, at rapporterne bliver skrevet. Men det næste problem er, at rapporterne ofte er så overfladiske, at de lige så godt kunne være undladt. Det skyldes blandt andet, at der ikke føres kontrol med, hvad der står i rapporterne.
Professor på Copenhagen Business School, Andreas Rasche, er enig i kritikken.
“Jeg mener ikke, at virksomheder lige nu får nok værdi ud af, at være med i Global Compact. Initiativet er kun noget værd, hvis der stilles strengere krav til, hvordan man skal rapportere. Lige nu kan virksomheder indsende næsten hvad som helst, og jeg mener ikke man gør nok for at straffe ‘freeriders’”, siger Andreas Rasche.
Andreas Rasche forklarer, at det store problem med Global Compact er, at ledelsen har fokuseret på kvantitet over kvalitet. Der er en ambition om at have 20.000 medlemmer inden 2020, men mindre opmærksomhed på, hvad virksomhederne i realiteten gør for at være ansvarlige.
“Hvilken værdi giver Global Compact lige nu? Det er uklart for mig, og jeg synes, ledelsen bør kigge indgående på det spørgsmål”, siger Andreas Rasche.
Selvjustits i Novo Nordisk
Da Global Compact blev introduceret i 1999 havde Novo Nordisk allerede en CSR-strategi, og i dag har Novo Nordisk integreret bæredygtighed som en del af deres forretningsstrategi. Når Novo Nordisk deltager i mødet er det derfor primært for at netværke, lære af andre og samtidig løfte andre selskabers indstilling til social ansvarlighed.
Men Global Compact fungerer også som en slags selvjustits i virksomheden, forklarer Ersbøll.
“Global Compact medvirker til, at vi arbejder efter fælles principper i virksomheden og i leverandørledet, og det er med til at sikre nogle fælles standarder og forhindre korruption”.
Novo Nordisk har tusindvis af leverandører, og ifølge Ersbøll kan de ikke være til stede alle vegne. Fremgangsmåden for at sikre social ansvarlighed går blandt andet ud på at lave risikovurderinger af, hvilke lande der er mest sårbare over for lovovertrædelser for derefter at sætte ressourcer ind.
Lande som eksempelvis Bangladesh og Rusland, der ligger i bunden af korruptionsindekset, kræver ekstra opsyn.
“Da vi åbnede en stor fabrik i Kaluga i Rusland sidste år havde vi eksempelvis haft en medarbejder på fuld tid i flere år under opførelsen for at forhindre bestikkelser”, siger Charlotte Ersbøll.
“Og da vi åbnede en forskningsafdeling i Kina, som arbejder med forsøgsdyr, måtte vi stille skarpe krav til, at dyrene skulle have samme forhold, som hvis afdelingen lå i Danmark. Havde vi ikke gjort det, havde dyrene haft det noget anderledes i Kina, det er der ingen tvivl om”.
Amalie Linde
