Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Novo Nordisk: “Der skal strammes op i FN”

Det er alt for nemt for virksomheder at pryde sig med lånte fjer fra FN og hævde, at de er socialt ansvarlige. Virksomheder skal forpligtes mere, lyder det fra CSR-direktør i Novo Nordisk, Charlotte Ersbøll.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Amalie Linde
Amalie Linde
Journalist

Topfolk fra store, internationale virksomheder samles onsdag og torsdag i denne uge i New York til det årlige møde i FN Global Compact, som er verdens største sammenslutning af virksomheder, der har indgået aftale om at handle etisk og socialt ansvarligt.

Men alt for mange virksomheder misbruger det lyseblå stempel fra FN Global Compact til at signalere til kunder og leverandører, at de arbejder hårdt for at sikre gode forhold for mennesker og miljøet, mens de i realiteten ikke løfter en finger for det.Det fortæller Charlotte Ersbøll, CSR-direktør i Novo Nordisk.

“Det er let at blive medlem af Global Compact, og med medlemskabet får man et slags kvalitetsstempel, men der mangler opfølgning når det gælder at arbejde efter de principper som er udstukket. For nogle er medlemskabet en fribillet, og det udvander derfor ordningen og trækker værdien ned for os andre, som arbejder seriøst med at efterleve principperne”, siger Charlotte Ersbøll.

[INSERT_ELEMENTOR id=”8121″]

For slappe krav

For at være med i Global Compact skal virksomheder årligt skrive en rapport, der beskriver hvordan de arbejder for at sikre menneskerettigheder, ordentlige arbejdsforhold, miljøhensyn og anti-korruption i deres virksomheds leverandørkæde.

“Alt for få virksomheder lever op til det krav. Derfor skal det være mere forpligtende for virksomheder at være medlem Global Compact”, siger Charlotte Ersbøll.

Ersbøll ser gerne, at der skal føres strengere tilsyn med, at rapporterne bliver skrevet. Men det næste problem er, at rapporterne ofte er så overfladiske, at de lige så godt kunne være undladt. Det skyldes blandt andet, at der ikke føres kontrol med, hvad der står i rapporterne.

Professor på Copenhagen Business School, Andreas Rasche, er enig i kritikken.

“Jeg mener ikke, at virksomheder lige nu får nok værdi ud af, at være med i Global Compact. Initiativet er kun noget værd, hvis der stilles strengere krav til, hvordan man skal rapportere. Lige nu kan virksomheder indsende næsten hvad som helst, og jeg mener ikke man gør nok for at straffe ‘freeriders’”, siger Andreas Rasche.

Andreas Rasche forklarer, at det store problem med Global Compact er, at ledelsen har fokuseret på kvantitet over kvalitet. Der er en ambition om at have 20.000 medlemmer inden 2020, men mindre opmærksomhed på, hvad virksomhederne i realiteten gør for at være ansvarlige.

“Hvilken værdi giver Global Compact lige nu? Det er uklart for mig, og jeg synes, ledelsen bør kigge indgående på det spørgsmål”, siger Andreas Rasche.

Selvjustits i Novo Nordisk

Da Global Compact blev introduceret i 1999 havde Novo Nordisk allerede en CSR-strategi, og i dag har Novo Nordisk integreret bæredygtighed som en del af deres forretningsstrategi. Når Novo Nordisk deltager i mødet er det derfor primært for at netværke, lære af andre og samtidig løfte andre selskabers indstilling til social ansvarlighed.

Men Global Compact fungerer også som en slags selvjustits i virksomheden, forklarer Ersbøll.

“Global Compact medvirker til, at vi arbejder efter fælles principper i virksomheden og i leverandørledet, og det er med til at sikre nogle fælles standarder og forhindre korruption”.

Novo Nordisk har tusindvis af leverandører, og ifølge Ersbøll kan de ikke være til stede alle vegne. Fremgangsmåden for at sikre social ansvarlighed går blandt andet ud på at lave risikovurderinger af, hvilke lande der er mest sårbare over for lovovertrædelser for derefter at sætte ressourcer ind.

Lande som eksempelvis Bangladesh og Rusland, der ligger i bunden af korruptionsindekset, kræver ekstra opsyn.

“Da vi åbnede en stor fabrik i Kaluga i Rusland sidste år havde vi eksempelvis haft en medarbejder på fuld tid i flere år under opførelsen for at forhindre bestikkelser”, siger Charlotte Ersbøll.

“Og da vi åbnede en forskningsafdeling i Kina, som arbejder med forsøgsdyr, måtte vi stille skarpe krav til, at dyrene skulle have samme forhold, som hvis afdelingen lå i Danmark. Havde vi ikke gjort det, havde dyrene haft det noget anderledes i Kina, det er der ingen tvivl om”.

Du kan følge mødet på Twitter.

Relaterede nyheder

Få vores nyhedsbrev

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.