fbpx

Gratis journalistik?

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Ny bog: Google og Facebook presser menneskerettighederne

Digitale platforme som Google og Facebook bliver stadigt mere magtfulde. Deres økonomiske interesser udfordrer nu både vores ret til privatliv og vores ytrings- og informationsfrihed, lyder konklusionen i en ny bog.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
  • Efter et stormfyldt år med voldsom kritik af Facebooks udnyttelse af dets brugeres data fremlægger direktør Mark Zuckerberg på en konference i April 2019 en ny plan om en styrkelse af Facebook-brugeres privatliv. Foto: Anthony Quintano / Flickr


Da 2010’erne blev indledt, var vores ideer om internettet og de sociale medier stadig præget af optimisme og sociale fremskridt: Valgprotester i Iran i 2010 og Det Arabiske Forår i 2011 blev gerne omtalt som Facebook- og Twitter-revolutioner, efter sociale medier havde spredt information om politibrutalitet og korruption og mobiliseret folk bag krav om lighed og basale rettigheder.

Men ved årtiets udgang har euforien lagt sig: Medier som Facebook har været anvendt som redskab for etnisk udrensning i Myanmar og omfattende politisk manipulation under demokratiske valg rundt om i verden. Og langsomt har bevidstheden bredt sig om, at enkelte virksomheder har koncentreret enorme mængder viden og magt, som kan anvendes på os alle, uden vi selv har adgang til den.

Sidste år udkom sociologen Shoshana Zuboffs bestseller om, at vi med techgiganternes datahøst nu befinder os i “overvågningskapitalismens tidsalder”. Og tættere på nytår udkom så antologien Human Rights in the Age of Platforms, som lægger et menneskeretligt perspektiv på techgiganternes magt og overvågning. Bogen indeholder kapitler fra en række internationale forskere, heriblandt Shoshana Zuboff, og er redigeret af seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder med speciale i onlineliv og menneskerettigheder, Rikke Frank Jørgensen.

“Vi er efterhånden begyndt at tale om, hvor meget magt vi har overgivet til techgiganterne”, forklarer hun til Danwatch.

“Med bogen her peger vi nu på, hvordan disse virksomheders kommercielle interesser er begyndt at have indvirkning på nogle ellers helt basale rettigheder – rettigheder som normalt betragtes som betingelser for, at vi kan kalde vores samfund for demokratiske”, siger Rikke Frank Jørgensen.

Magt uden ansvar

Platforme som Google, Facebook, Apple, Twitter og Instagram sidder på en stor del af infrastrukturen i vores sociale liv. De har magt over, hvilke informationer vi har adgang til, og hvordan vi kan udtrykke os, og med deres indsamling af vores data kan de forudse og påvirke de valg og beslutninger, vi træffer.

I forhold til menneskerettighederne udfordrer det særligt vores ret til privatliv og retten til ytrings- og informationsfrihed.

“Man startede med at betragte de her tjenester som nogle neutrale, tekniske platforme, hvorfra folk kunne kommunikere og udveksle meninger”, siger Rikke Frank Jørgensen.

“Men i praksis foregår her en massiv indholdsmoderering – bare på en måde, som ingen af os kan gennemskue, og som ikke er reguleret af Folketinget eller noget andet, som kan stilles til ansvar”, siger hun.

Human Rights in the Age of Platforms problematiserer særligt, hvordan flere af vores grundlæggende rettigheder nu varetages af private virksomheder: brugen af vores data og de algoritmer, der styrer, hvilke informationer vi præsenteres for, betragtes som private forretningshemmeligheder, som det er svært at få indblik i.

I praksis foregår her en massiv indholdsmoderering - bare på en måde, som ingen af os kan gennemskue, og som ikke er reguleret af Folketinget eller noget andet, som kan stilles til ansvar

Rikke Frank Jørgensen, Institut for Menneskerettigheder

Rikke Frank Jørgensen tilføjer, at debatter og meningsudvekslinger på de digitale platforme desuden adskiller sig fra den måde, den offentlige samtale tidligere har foregået i privatejede medieorganer, fordi de traditionelle medier har været draget til ansvar med medieansvarslov, presseetiske retningslinjer og andre regelsæt.

“Man kan sige, de nye platforme har opnået en kæmpe magt uden noget medfølgende ansvar”, siger hun.

Jubeloptimismen er forbi

Første del af Human Rights in the Age of Platforms handler særligt om, hvordan platformenes høst af deres brugeres data giver dem en hidtil uset magt, der kan udnyttes økonomisk såvel som politisk. Anden del går mere i detaljer med, hvordan techvirksomhederne modererer den information, der deles på deres platforme, og hvordan de håndhæver deres interne retningslinjer, som er uden for demokratisk kontrol. Sidste del af bogen diskuterer løsninger for, hvordan menneskerettighederne kan styrkes på nettet.

“For år tilbage herskede der en optimisme, hvor mange lande var af den opfattelse, at techvirksomhederne kunne regulere sig selv og gennem selvregulering respektere brugernes rettigheder”, siger Rikke Frank Jørgensen.

“Bogen her peger på, at vi nu er kommet til et punkt, hvor vi ikke længere kan tro på, at virksomhederne selv kan løse problemerne. Vi er nødt til at gå ind med noget regulering og nogle standarder med udgangspunkt i menneskeretten, som virksomhederne kan holdes op på”, siger hun.

Organhandel er heller ikke lovligt længere

Rikke Frank Jørgensen nævner EU’s persondataforordning som et forsøg på at regulere virksomhedernes indsamling af data. Men hun tvivler på, at det er en mekanisme, der er stærk nok i forhold til den økonomiske magt, man forsøger at tøjle. Hvad angår mangel på gennemsigtighed om algoritmer og de medfølgende problemer med informations- og ytringsfriheden, så er man kun først lige begyndt at tale om problemerne, siger Rikke Frank Jørgensen.

En af Shoshana Zuboffs hovedpointer er, at techgiganternes datahøst og overvågning ikke er nogen selvfølge: “Mens det er umuligt at forestille sig overvågningskapitalisme uden den digitale verden, kan man sagtens forestille sig en digital verden uden overvågningskapitalisme”, som hun formulerede det i et interview med The Guardian.

Med andre ord er der tale om et system og en forretningsmodel, som man kan ændre på. Shoshana Zuboff bruger selv som et eksempel, at man også har ulovliggjort handel med menneskelige organer. På samme vis må man også kunne regulere handlen med at forudsige menneskers gøren og laden, mener hun.

“Det er ikke utopisk at ulovliggøre dele af techfirmaernes gældende forretningsmodel”, siger Rikke Frank Jørgensen.

“Men det kræver jo politisk vilje. Og man skal ikke være blind for, at man er oppe imod enorme kommercielle interesser og stærke lobbykræfter”.

 

Human Rights in the Age of Platforms, MIT Press, redigeret af Rikke Frank Jørgensen.
Der er boglancering 4. februar 15:00 til 16:30 på Institut for Menneskerettigheder, Wilders Plads 8K, 1403 København K.
Relaterede nyheder
Mere om samme ...

Prøv vores nyhedsbrev

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2784 8139

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Vores bank
Merkur Bank

Registreringsnr.
8401

Kontonr.
0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355
SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Månedligt bidrag

Du viderestilles til ForeningenLet, der håndterer vores medlemskaber.
Du viderestilles til ForeningenLet, der håndterer vores medlemskaber

Årligt bidrag

Du viderestilles til ForeningenLet, der håndterer vores medlemskaber.
Du viderestilles til ForeningenLet, der håndterer vores medlemskaber