Nye retningslinjer for ansvarlige investeringer er på vej

Mikkel Bahl

Journalist



Husk at dele
Tema
Regeringen fraråder fortsat investeringer, der støtter ulovlige israelske bosættelser, og varsler nye retningslinjer på vej til investorerne.
Mikkel Bahl

Journalist



På torsdagens høring i Folketingets Udenrigsudvalg meddeler udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), at Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) vil igangsætte en proces for at opdatere retningslinjerne for ansvarlige investeringer. Se hele høringen på Folketingets hjemmeside.

Bosættelser

Kort efter erobringen af Vestbredden og Gaza i 1967 begyndte Israel at bygge bosættelser og flytte civile borgere ind i de besatte palæstinensiske områder. I dag, 50 år senere, bor næsten 600.000 civile israelere på besat land i Østjerusalem og på Vestbredden. Bosættelserne i Gaza blev rømmet i 2005.

Nogle bosættelser er regulære byer, mens andre ikke er mere end nogle få skure på en bakketop langt inde på Vestbredden. I alt er der 131 officielle bosættelser anerkendt af Israels regering. Derudover er der også 97 “outposts”, som er mindre bosættelser, der er ulovlige ifølge israelsk lov. Ifølge international lov er både anerkendte bosættelser og “outposts” ulovlige.

FN’s Sikkerhedsrådsresolutioner 242 (1967) og 338 (1973) kræver, at Israel trækker sig tilbage fra alle besatte områder. Denne position har ikke ændret sig siden og deles også af den danske regering.

Som besættelsesmagt er Israel forpligtet ifølge internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret, inklusiv international sædvaneret. Specifikt er Israel forpligtet af Genevé-konventionen og Haag-konventionen. Artikel 49 i den 4. Genevé-konvention forbyder besættelsesmagten af flytte egen befolkning ind på besat område.

FN’s Sikkerhedsråd, Generalforsamlingen, Menneskerettighedsrådet og Den Internationale Straffedomstol har alle bekræftet, at bosættelser og bosættelsesrelaterede aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder er ulovlige ifølge international lov.

De første bosættelser blev etableret under den daværende venstrefløjsregering i 1967 umiddelbart efter Israels erobring af Vestbredden fra Jordan i Seksdageskrigen.

Det skete på trods af, at Israels regerings egen juridiske toprådgiver Theodor Meron vurderede, at oprettelsen af bosættelser på Vestbredden og Golan var i strid med international lovgivning.

Samtlige israelske regeringer – uanset partifarve – har siden bakket op om bosættelsespolitikken og udvidet antallet af civile israelere på besat område.

Israelske bosættelser er problematiske fordi deres fortsatte udbygning, sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte bosættere og deres bevægelsesfrihed, og vold begået af bosættere mod palæstinensere står bag de fleste krænkelser af palæstinensernes menneskerettigheder på Vestbredden, inklusiv Østjerusalem, konstaterer FN.

Ifølge FN’s Menneskerettighedsråd er israelske bosættelser skyld i krænkelser af palæstinenseres rettigheder til “ikke-diskrimination, frihed, sikkerhed, fair retssag, bevægelsesfrihed, passende bolig, sundhed, uddannelse, arbejde og levestandard.”

Bosættelser

Kort efter erobringen af Vestbredden og Gaza i 1967 begyndte Israel at bygge bosættelser og flytte civile borgere ind i de besatte palæstinensiske områder. I dag, 50 år senere, bor næsten 600.000 civile israelere på besat land i Østjerusalem og på Vestbredden. Bosættelserne i Gaza blev rømmet i 2005.

Nogle bosættelser er regulære byer, mens andre ikke er mere end nogle få skure på en bakketop langt inde på Vestbredden. I alt er der 131 officielle bosættelser anerkendt af Israels regering. Derudover er der også 97 “outposts”, som er mindre bosættelser, der er ulovlige ifølge israelsk lov. Ifølge international lov er både anerkendte bosættelser og “outposts” ulovlige.

FN’s Sikkerhedsrådsresolutioner 242 (1967) og 338 (1973) kræver, at Israel trækker sig tilbage fra alle besatte områder. Denne position har ikke ændret sig siden og deles også af den danske regering.

Som besættelsesmagt er Israel forpligtet ifølge internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret, inklusiv international sædvaneret. Specifikt er Israel forpligtet af Genevé-konventionen og Haag-konventionen. Artikel 49 i den 4. Genevé-konvention forbyder besættelsesmagten af flytte egen befolkning ind på besat område.

FN’s Sikkerhedsråd, Generalforsamlingen, Menneskerettighedsrådet og Den Internationale Straffedomstol har alle bekræftet, at bosættelser og bosættelsesrelaterede aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder er ulovlige ifølge international lov.

De første bosættelser blev etableret under den daværende venstrefløjsregering i 1967 umiddelbart efter Israels erobring af Vestbredden fra Jordan i Seksdageskrigen.

Det skete på trods af, at Israels regerings egen juridiske toprådgiver Theodor Meron vurderede, at oprettelsen af bosættelser på Vestbredden og Golan var i strid med international lovgivning.

Samtlige israelske regeringer – uanset partifarve – har siden bakket op om bosættelsespolitikken og udvidet antallet af civile israelere på besat område.

Israelske bosættelser er problematiske fordi deres fortsatte udbygning, sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte bosættere og deres bevægelsesfrihed, og vold begået af bosættere mod palæstinensere står bag de fleste krænkelser af palæstinensernes menneskerettigheder på Vestbredden, inklusiv Østjerusalem, konstaterer FN.

Ifølge FN’s Menneskerettighedsråd er israelske bosættelser skyld i krænkelser af palæstinenseres rettigheder til “ikke-diskrimination, frihed, sikkerhed, fair retssag, bevægelsesfrihed, passende bolig, sundhed, uddannelse, arbejde og levestandard.”

Høringen sker på baggrund af Danwatchs undersøgelse ’Forretning på forbudt land’, der påviser, at danske pensionskasser, investeringsforeninger og kommuner har i alt 3 milliarder kroner investeret i virksomheder med aktiviteter i eller omkring israelske bosættelser, der ifølge FN’s Sikkerhedsråd, Generalforsamlingen, Menneskerettighedsrådet og Den Internationale Straffedomstol er ulovlige ifølge international lov.

Investeringer, der ifølge Lars Erslev Andersen, forsker ved Dansk Insititut for Internationale Studier, krænker palæstinensernes rettigheder og bidrager til at undergrave Danmark og EU’s officielle politik om en to-statsløsning.

”Danske investorer med til at opretholde en ulykkelig situation. Virkeligheden er, at mange palæstinensere ikke tror på to-statsløsningen mere,” siger Lars Erslev Andersen.

Eksperter: Virksomheder har et ufravigeligt ansvar

Formålet med dagens høring er at sætte fokus på, hvilket ansvar de danske investorer har i virksomheder med aktiviteter i de besatte områder. Dertil har Udenrigsudvalget indkaldt en række forskellige eksperter.

Blandt dem er Hugh Lovatt fra European Council on Foreign Relations, der pointerer, at dagens emne ikke handler om Israel, men om vores egen holdning til at overholde egen lovgivning.

Han efterlyser større engagement fra europæiske regeringer, når deres investorer og virksomheder uretmæssigt bliver anklaget for at boykotte Israel, når de forsøger at overholde international lovgivning.

Cathrine Bloch Veiberg fra Institut for Menneskerettigheder peger på, at selv investorer med små investeringer i store virksomheder har et ansvar. Derudover er der skærpede hensyn at tage, når det kommer til konfliktzoner som det besatte Vestbredden.

”Det er ikke bare business as usual, når det kommer til besatte områder. I besatte områder, skal minoritetsinvestorerne vise, at de ikke bidrager til opretholdelsen. Investorer skal bruge deres indflydelse, og kan de ikke det, kan det betyde de skal afhænde dem”, siger Cathrine Bloch Veiberg.

Pensionsselskaberne: Det er meget kompliceret

Danwatch kunne i januar dokumentere, at Nordea var blandt de investorer, som har penge i de kritiserede virksomheder, der opererer på Vestbredden.

Sasja Beslik, chef for Sustainable Finance Division i Nordea, forklarer til høringen, at det er en svær politisk konflikt at navigere i som investor.

”Vi kigger på det fra et forretningsperspektiv. Hvis det forventes af os, at vi vælger side politisk, så bliver det meget svært for os.”

Også PFA Pension deltager med seniorporteføljemanager Andreas Stange, som hilser de bebudede nye retningslinjer velkommen.

”Det er interessant, at der nu kommer en proces, og den vil vi følge”, siger han.

Sideløbende med Erhvervsministerens opdatering af retningslinjerne vil der efter Folketingets sommerferie komme en forespørgselsdebat, hvor oppositionen vil sætte fokus på, hvad den danske regering kan gøre for at sikre, at danske investorer ikke bidrager til krænkelser af den humanitære folkeret, palæstinensernes menneskerettigheder og til at undergrave to-statsløsningen.

Relaterede nyheder
Mere om samme ...
Tema

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch' fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.