I juni 2023 rejste Shegun Adjadi Bakari til Rusland. I december 2023 gik turen til Indien. Og i marts i år mødtes han med sin kinesiske kollega i Beijing. Nu sidder Benins udenrigsminister i København, hvor Lars Løkke Rasmussen og den danske regering er værter for nordisk-afrikansk udenrigsministermøde.
“Når man er et lille land, bliver man nødt til at snakke med alle. Multilateralisme er den eneste vej frem. Kun ved at snakke med hinanden, kan vi løse de store globale kriser. Men det afgørende er, at vi værner om vores egne værdier og interesser, uanset hvem vi laver politik med”, siger han, da jeg møder ham hos Dansk Industri.
Hvad er så Benins værdier?
“Menneskerettighederne, kampen mod klimaforandringerne, fredelig konfliktløsning. Det er ting, vi ikke går på kompromis med”, fortsætter ministeren .
Med sine 45 år tilhører bankmanden Bakari den yngste generation af politiske ledere i Afrika. Han er ikke en del af det gammelmandsvælde, som stadig dominerer mange steder på kontinentet, men en progressiv internationalist, der vil gentænke Afrikas plads i en ny, multipolær verden. Hans kabinet består udelukkende af kvinder, og indtil udnævnelsen som udenrigsminister i sommeren 2023 stod han i spidsen for sin egen virksomhed, der vil revolutionære transportsektoren i Afrika med eldrevne motorcykler.
Bakaris budskab er på sin vis banalt; bare fordi man snakker med bestemte lande, betyder det ikke, at man er enige med dem eller gør, hvad de beder en om. Men det forekommer alligevel relevant i en tid, hvor de afrikanske landes udenrigspolitiske dispositioner har det med at blive tolket i én entydning retning – enten som et udtryk for støtte til Vesten eller som et udtryk for støtte til Kina eller Rusland.
“Vi har i mange år haft samarbejde med Rusland. Det har vi fortsat, men det betyder ikke, at vi er enige med dem i alt. Min præsident (Patrice Talon, red.) var en af de første statsledere, der fordømte Ruslands angreb på Ukraine”, siger Bakari. Han lyder forbavsende meget som sin danske kollega, Lars Løkke Rasmussen, når han snakker om “pragmatisk idealisme”.
Shegun Adjadi Bakaris fortid i den franske investeringsbank Société Générale er umiskendelig. Benin – og det videre afrikanske kontinent – har brug for privat kapital, hvis flere mennesker skal i job og blive mætte, understreger han. Det er især derfor, Bakari er i Danmark. Den danske regering barsler med en ny Afrika-plan, og i partnerskab med Dansk Industri forsøger de at få erhvervslivet herhjemme til at begive sig ud på de afrikanske markeder. Bakari fortæller, at han allerede har holdt møder med Arla og Bestseller.
“Benin er Afrikas største producent af bomuld. I dag sælger vi vores bomuld til Kina, der så producerer noget tøj, som de sælger til Europa. Det er unødvendigt og ødelægger planeten. Hvis en virksomhed som Bestseller besluttede at flytte deres produktion fra Bangladesh til Benin, ville de sænke deres udledninger, og vi ville få skabt nogle arbejdspladser”, siger udenrigsministeren.
Som Shegun Adjadi Bakari sidder i København og anviser de brede linjer i Benins udenrigspolitik, fornemmer man godt, hvorfor landet i mange år er blevet fremhævet som et af Afrikas mest velfungerende lande; fredeligt, demokratisk og med en voksende økonomi.
Men én ting er, hvordan en medietrænet udenrigsminister udlægger teksten. Noget andet er den besværlige virkelighed i en tiltagende utilregnelig verden.
Jeg møder Shegun Adjadi Bakari i begyndelsen af maj. Kort forinden er store menneskemængder gået på gaden i Benins største by, Cotonou, i protest mod stigende inflation. Og ikke længe efter havner Benin i en betændt diplomatisk strid med nabolandet Niger og Kina om en ny olieledning, der løber fra det sydlige Niger til en havn uden for Cotonou. Samtidig bliver præsident Patrice Talon løbende kritiseret for at marginalisere oppositionen og udhule det beninske demokrati.
Shegun Adjadi Bakari ler, da jeg spørger ham, om han kan forstå, hvis danske virksomheder tøver med at investere i Benin eller andre afrikanske lande af frygt for politisk eller økonomisk uro.
“Vi har udfordringer, for eksempel med korruption, men Afrika er ikke værre end resten af verden. Tror du ikke, at der er menneskerettighedskrænkelser og forurening i Asien og Europa? Vi skal løse de problemer vi har, men vi skal også få skabt en ny fortælling om Afrika”, slutter han.
