Jeje Odongo sukker opgivende.
“Det er typisk for vestlige investorer – og også danske pensionskasser – når de investerer i Afrika”, siger han. “De gør ikke deres hjemmearbejde, men sidder langt væk fra virkeligheden og gør sig en masse antagelser. I sidste ende er det dem, der taber, for der er intet at komme efter”.
Den ugandiske udenrigsminister refererer til den danske pensionskasse PKA, der i december 2023 droppede en investering i det franske energiselskab TotalEnergies med direkte henvisning til olierørledningen East African Crude Oil Pipeline (EACOP), der er ved at blive anlagt fra Uganda til Tanzania.
72-årige Jeje Odongo har en lang karriere bag sig i det ugandiske militær og har i årevis været en af Ugandas præsident Yoweri Musevenis nærmeste allierede.
Danwatch møder ham i et mødelokale i Eigtveds Pakhus i forbindelse med nordisk-afrikansk udenrigsministermøde afholdt i København i begyndelsen af maj.
“EACOP bliver ledt udenom de mest skrøbelige økosystemer og alle mennesker berørt af projektet er blevet genhuset. Der er ingen miljøfare og ingen menneskerettighedsovertrædelser”, siger Jeje Odongo.
Dermed afviser han blankt den massive kritik, der er blevet rettet mod EACOP gennem flere år.
I direkte strid med Jeje Odongos påstande vurderer det ugandiske analyseinstitut African Institute for Energy Governance, at EACOP vil forvolde stor skade på flere kritiske vådområder, der er forbundet til nogle af Afrikas vigtigste vandveje, herunder Victoriasøen, mens Human Rights Watch kritiserer projektet for fordrivelser af op mod 100.000 mennesker og utilstrækkelig kompensation af både land og boliger.
Så sent som i april i år kunne Danwatch på baggrund af vidnesbyrd fra Kingfisher – det ene af de to oliefelter, der er en del af EACOP – tilmed fortælle om alvorlige overgreb på civilbefolkningen begået af ugandisk militær, der er blevet indsat for at beskytte oliefeltet.
Samtidig er aktivister, der kæmper mod opførelsen af EACOP, flere gange blevet arresteret og banket af ugandisk politi.
Forestillet risiko
Det 22. nordisk-afrikanske udenrigsministermøde handlede især om, hvordan Afrika kan tiltrække flere investeringer fra landene i Norden.
Mindre nødhjælp og mere handel, lød det igen og igen fra både de nordiske og afrikanske delegationer, både på scenen til et debatarrangement hos Dansk Industri og i korridorerne, hvor diplomater fra Norden og de tyve forskellige afrikanske delegationer udvekslede visitkort og erfaringer.
Jeje Odongo understreger budskabet over for Danwatch, men der er behov for en mentalitetsændring, hvis Norden skal investere mere i Afrika, siger han.
“Mange virksomheder i Danmark og Norden mener, at det er risikofyldt at investere i Afrika, men det er en forestillet risiko og ikke en reel en af slagsen. Det er et spørgsmål om narrativer, og i Afrika er vi fanget i et narrativ om, at det er farligt eller svært at drive forretning her”, siger han.
EACOP et eksempel på, hvordan denne forestillede risiko, mener ministeren.
“Debatten er blevet hypet uden hold i virkeligheden”, siger han.
Af hvem?
“Andre virksomheder, der vil skræmme deres konkurrenter væk. Den slags”, siger Jeje Odongo uden at uddybe yderligere.
“Hvis pensionskasserne selv rejste til Uganda for at besigtige projektet, ville de se, at vi har taget alle de nødvendige forholdsregler”, fortsætter han.
Mens PKA har trukket sig fra TotalEnergies på grund af EACOP, er blandt andre PensionDanmark og PFA stadig investeret i det franske selskab. Begge har dog udtrykt bekymring over EACOP’s indvirkning på menneskerettighederne i Uganda.
”Oplysningerne om behandlingen af lokalbefolkning i området omkring Kingfisher-feltet er stærkt bekymrende, og vi forventer, at TotalEnergies og deres samarbejdspartnere anerkender og respekterer lokalbefolkningens menneskerettigheder og aktivt forholder sig til de beskrevne forhold,” sagde Jan Kæraa Rasmussen, Chef for ESG og Bæredygtighed i PensionDanmark, til Danwatch i april.
Ressourcenationalisme
Jeje Odongos kritik af EACOP-kritikerne er symptomatisk for en debat, der fylder stadig mere rundtomkring i Afrika, vurderer Lars Buur, professor på RUC med speciale i afrikansk energipolitik.
“Debatten om den grønne omstilling i Afrika skriver sig ind i en større debat om forholdet til Vesten”, siger Lars Buur til Danwatch. “Mange, også i Uganda, er frustrerede over, at folk i Vesten vil begrænse afrikansk udvinding af eksempelvis olie og gas, nu vi i vores del af verden på mange måder har bygget vores samfund på netop de energikilder. Hvorfor må vi ikke, når I må, er der mange, der spørger”.
Professoren mener, at det i bund og grund er et spørgsmål om suverænitet.
“For den ugandiske udenrigsminister handler det om at sende et signal om, at det er Uganda – og kun Uganda – der bestemmer, hvordan landets naturressourcer skal administreres”, siger Lars Buur.
I et indlæg i Altinget med sin kollega fra Dansk Institut for Internationale Studier, Rasmus Hundsbæk, har Lars Buur for nylig opfordret til mere pragmatisme i Vestens tilgang til grøn omstilling i Afrika.
“Der er ingen nemme løsning, når det kommer til den grønne omstilling i Afrika. Olie- og gasproducerende lande har ikke nødvendigvis infrastrukturen til at distribuere vedvarende energi, og når der samtidig ikke er opbakning i Vesten til at betale for disse landes omlægning til eksempelvis sol- og vindkraft, så forstår jeg godt, at den grønne omstilling er kilde til frustration mange steder i Afrika”, siger Lars Buur.
PKA afviser kritik
I et svar til Danwatch forsvarer PKA deres beslutning om at ekskludere Total på baggrund af EACOP.
”Vi samarbejder med en såkaldt engagementpartner, der har haft til opgave at følge og gå i dialog med Total på vores og andre investorers vegne, og Total har overfor dem ikke været i stand til at tilbagevise de anklager og den dokumentation, som flere NGO’er har fremlagt. Derfor synes vi, at det er veldokumenteret, at Total ikke har gjort nok for at sikre beskyttelsen af menneskerettighederne i forbindelse med EACOP-projektet”, skriver underdirektør og chef for ESG, Dewi Dylander
PKA er ikke den eneste vestlige investor, der har draget konsekvensen af beskyldningerne mod EACOP.
Flere af Europas største banker – heriblandt Deutsche Bank og BNP Paribas – har besluttet ikke at støtte projektet af menneskerettigheds- og miljøhensyn.
Usikkerheden om finansieringen af EACOP har forsinket projektet, der oprindeligt havde deadline i 2017. Men efter massive investeringer fra flere kinesiske og arabiske banker vil den første olie formentlig flyde gennem rørledningen i løbet af næste år.
