I denne uge indgik minegiganten Glencore et forlig, der for de fleste vil virke ret stort. Glencore gik med til at betale 1,3 milliarder kroner til DR Congo – og erkendte, at de havde bestukket en del mennesker i det centralafrikanske land.
Forliget er bare det seneste i en række korruptionssager, hvor Glencore er gået med til samlet set at betale mere end 11 milliarder kroner i bøder.
Glencore har over en 10-årig periode bestukket folk i Nigeria, Cameroun, Elfenbenskysten, Ækvatorialguinea, Brasilien, Venezuela og altså DR Congo. Glencore har fløjet penge ind i kufferter for at bestikke dommere og diktatorere. De har bestukket sig til lukrative kontrakter og for at retssager forsvandt. Som en amerikansk statsanklager sagde i sommers er omfanget af bestikkelsen “svimlende”.
“I sidste ende, betalte Glencore bestikkelse for at tjene penge – hundrede millioner af dollars”, sagde anklageren ved navn Damian Williams i forbindelse med den største af sagerne.
Men i Glencore går det fint.
Virksomhedens aktier har aldrig været mere værd, end de er for tiden. Korruptionssagerne er fortid, siger Glencore, der allerede havde sat penge af til forligene i februar. Og til trods for en bet på 11 milliarder kroner, så tyder alt på, at Glencore vil få et historisk godt regnskab i 2022.
Det skyldes, at Glencore er verdens største eksportør af kul, og de nyder godt af energikrisen. Samtidig er de blandt de største leverandører af mineraler til den teknologi og de batterier, som skal drive den grønne fremtid.
Der er noget urørligt over Glencore.
Hvorend i verden, at Glencore befinder sig, trækker de et spor af dårlige sager efter sig. Da den danske pensionskasse AkademikerPension tidligere i år skulle forklare, hvorfor de ikke længere vil investere i Glencore, listede de “anklager om korruption, dårlige arbejdsvilkår, diskrimination, børnearbejde, tvungen forflytning af lokalbefolkninger, overdreven magtanvendelse, skatteundvigelse samt miljøforurening.”
Den slags opremsninger giver et billede af en virksomhed, der ikke skyr nogle midler for at opnå det, de vil. Som en skurk i James Bond på jagt efter verdensherredømmet.
Men det afholder ikke andre fra at handle med Glencore eller investere i dem.
For nogle måneder siden kunne Danwatch afsløre, hvordan Enhedslistens Per Clausen havde indgået en aftale med Glencore. Som bestyrelsesformand i Nordjyllandsværket var Per Clausen ansvarlig for købet af 172.000 ton kul fra Glencore, som skulle bruges til at varme nordjyderne. Kullet kom fra Cerrejon-minen i Colombia, hvor menneskers rettigheder systematisk krænkes, og miljøet smadres.
I forsommeren kunne Danwatch afsløre, at tre danske pensionskasser på det tidspunkt havde investeret 132 millioner kroner i Glencore.
Og hvad angår korruptionen i Congo, så har danske FLSmidth leveret udstyr til en af Glencores miner i landet, mens bestikkelsen stod på.
Så selvom Glencore kan virke skurkagtige, så er vores energi – sort såvel som grøn – afhængig af dem. Og det gør dem også til en virkelig god investering.