Åbner i en ny fane

Arktis-brevet

Velkommen tilbage til Arktisbrevet efter en lang sommer, hvor USA er tæt på en 1-0 føring over Kina, efter at en tilsyneladende ubetydelig aftale blev indgået for nogle uger siden. Ved første øjekast er der blot tale om en amerikansk virksomhed, der køber sig ind i et mineselskab, men under overfladen har aftalen geopolitiske perspektiver. 

Vi skal runde en lille gruppe bz’ere i Rusland og den nyeste udvikling i sagen om den uendelige aktindsigt, som Danwatch sendte til Grønlands Departement for Udenrigsanliggender for 258 dage siden. Vi ville gerne vide, hvilke virksomheder og stater, som ministeren og departementschefen har spist frokost og middag med – eller bare modtaget gaver fra.

Det må vi ikke få at vide, men vi giver ikke op. 

Tak fordi du læser med, Louise Voller. 

Poland nato military defence drill in orzysz, poland 17 sept 2025
Krige bliver i stigende grad afhæninge af droner, missiler og styresystemer, der kræver kritiske mineraler som dem, der findes i Grønlands undergrund. Som her Gladius-dronesystemet, der fornyligt blev vist under en stor militærøvelse med Polen og NATO-lande.Attila Husejnow/SIPA/Ritzau Scanpix

05/10/2025

Dronerne på himlen hænger sammen med Grønlands undergrund

Mens alle har haft blikket rettet mod droner i luftrummet, er der sket to ting, som begynder i Grønlands undergrund, men dybest set handler om det samme. Nemlig droner og forsvar i en usikker tid. 

Dybt under overfladen i fjeldet Kringlerne på sydspidsen af Grønland ligger massive reserver af de såkaldte kritiske mineraler, som hele verden efterspørger, fordi de er uundværlige i produktionen af grønne, genopladelige batterier – og i styringssystemer til forsvarsindustrien. 

Mineselskabet, der har retten til at udvinde de kritiske mineraler, har netop solgt en ordentlig klump aktier til et andet mineselskab, Critical Metals Corp, der nu ejer 92,5 % af selskabet, og dermed reelt styrer butikken.

En betingelse for aftalen er dog, at de grønlandske myndigheder godkender handlen og lader det nye mineselskab, Critical Metals Corp, overtage tilladelsen til at udvinde mineraler. Det er langt fra en selvfølge. 

Først og fremmest er der loven, som siger, at hvis “den bestemmende indflydelse i rettighedshaverselskabet ændres, skal et selskab opnå Naalakkersuisuts godkendelse af overdragelsen, inden den kan få retsvirkning i forhold til tilladelsen.”

De grønlandske myndigheder kan altså bremse overdragelsen af udvindingstilladelsen i Kringlerne – og det er ikke usandsynligt i Critical Metals Corps tilfælde. Som Arktisbrevet tidligere har beskrevet, har Critical Metals Corp nemlig været anklaget for rod i regnskaberne og vildledning af aktionærerne af Finanstilsynet i Østrig. Og den slags anklager tager Grønlands myndigheder ikke let på. 

I loven står der nemlig også, at en direktør, der vil overtage et selskab og udvindingstilladelsen til en mine i Grønland, ikke må have modtaget bøde eller anden straf eller sanktioner inden for de seneste fire år. Dén frist udløber i 2027, og måske er det det, som Critical Metals Corp tålmodigt venter på. 

Tadaaa! Mineraler kan endelig forarbejdes i USA

Mens bluff og bøder truer Critical Metals Corp aktiviteter i Grønland, går det anderledes fremad for mineselskabet i USA, hvor de har indgået en aftale med det canadiske råstofselskab Ucore, der udvikler raffineringsteknologi og forsyningskæder til sjældne jordarter i Nordamerika. 

Selskabet har fået en ordentlig pose penge af USA’s forsvarsministerium til at bygge nye faciliteter i Louisiana. Helt præcis 18,4 millioner dollars til første fase af byggeriet, der får navnet Strategic Metals Complex – så nu er de kritiske mineraler blevet “strategiske”. 

Ucore skriver selv, at de forarbejder kritiske mineraler med det formål at “bremse Kinas dominans på markedet”, og at “den vestlige verden vågner op til den virkelighed, at kritiske mineraler er væsentlig(e) for at bevare førerpositionen i teknologi og national sikkerhed”.

Samarbejdet mere end antyder en plan om, at de kritiske mineraler i det grønlandske fjeld skal forarbejdes af en canadisk virksomhed i USA – på lang afstand af kineserne – og med støtte fra den amerikanske forsvarsindustri. Critical Metals regner med at levere op til 10.000 tons koncentrat fra det såkaldte Tanbreez-projekt ved fjeldet Kringlerne i Grønland hvert år. 

Afhængig af kinesisk politik

Hvilke interesser har det amerikanske forsvarsministerium i tonsvis af kritiske mineraler fra Grønland? 

Blandt andet droner og andre militære teknologier. Det forklarer Martin Lemberg-Pedersen, der er lektor ved Warwick Universitet og ekspert i menneskerettigheder og våbensystemer.

“Det er jo alt lige fra digitalisering til grøn omstilling, men i en tid med oprustning i stigende grad også våbensystemer. Krigsførelsen er i stigende grad ballistisk; droner, missiler og fly. Alt det her har styresystemer, der kræver lige præcis de mineraler”, forklarer han, og uddyber, at med den stigende efterspørgsel, bliver mineralerne også strategisk væsentlige:

“Når Kina både har haft minerne og i endnu højere grad også raffineringskapaciteten, så har de vestlige landes globalisering af forsyningskæderne siden 1980’erne gjort dem meget afhængige af kinesisk politik på de her områder. Det ser vi jo også med Trumps handelskrig”. 

National sikkerhed og teknologisk udvikling

“Der er tale om et skift i måden, hvorpå man ser på forsyningskæderne for kritiske mineraler. Fra at være fokuseret på grøn omstilling til også at anerkende, at de spiller en afgørende rolle for våbenindustrien og derved national sikkerhed”, siger Lemberg-Pedersen.

Dette skyldes, at forsyningskæderne er blevet mere sårbare, og der er behov for at sikre en stabil forsyning af disse mineraler.

Lemberg-Pedersen forklarer, at der er tale om en kompleks situation, hvor der er mange aktører og interesser på spil. Det er vigtigt at forstå de strategiske implikationer af forsyningskæderne for kritiske mineraler, og hvordan de påvirker national sikkerhed og højteknologisk udvikling.

“Kina har truet med, at de vil sætte restriktioner på mineralerne til bl.a. USA, mens både den tidligere amerikanske præsident Joe Biden og den nuværende præsident Trump, har indført chips-embargoer mod Kina. Derfor har forsvarsindustrien i USA en interesse i at kunne gå uden om Kina og forsyne sig selv med kritiske mineraler – ikke kun fra Grønland, men også fra Congo, og USA’s præsident Trump har helt eksplicit forhandlet med præsident Zelinsky i Ukraine om de kritiske mineraler”, siger Martin Lemberg-Pedersen.

Kort nyt

Militant højrefløj brager frem. Russkaya Obshchina opstod i 2020, men voksede for alvor i styrke med starten på fuldskalainvasionen af Ukraine. Der er tale om en gruppe nationalister på den yderste højrefløj, der er imod migranter. Organisationen har støtte- og beskyttelse af myndighederne og er set sammen med russisk militær og efterretningstjeneste ved flere aktioner. Læs hele historien på Barents Observer.

Iskolde BZ’ere i sovjetisk forskningsstation. I en forladt forskningsstation, der har stået tom i årtier, er nye beboere flyttet ind i ly og læ for det hårde klima. En gruppe isbjørne er således blevet filmet af en russisk drone (!), der er sendt op af en rejseblogger. Se de virkelig gode fotos i Arctic Today.  

Det holder jeg øje med

Måske husker du Danwatchs aktindsigt til Grønlands Departement for Udenrigsanliggender og Forskning fra den 20. januar?  Det er nu 258 dage siden, og det virker som om, at spørgsmålene er umulige at svare på, eller at ministeriet simpelthen ikke ønsker at oplyse, hvilke fremmede regeringer, som man har spist frokost med?  Det sidste nye er, at Ombudsmanden i Grønland er gået ind i sagen. Vi afventer spændt, hvad der sker.

Det var alt for dette overblik.

Tusind tak, fordi du læste med. Husk, at du altid kan komme med feedback, ønsker til emner eller forslag til nyheder ved bare at besvare dette nyhedsbrev.

De bedste hilsner

Louise Voller

Gå ikke glip af den næste afsløring.
Få vores nyhedsbrev

Få ugens historier fra Danwatch direkte i din indbakke hver søndag.

Nedenfor kan du tilvælge vores månedlige tematiske nyhedsbreve.

Uanset hvor mange, du vælger, skriver vi højst til dig tre gange om ugen.