Jeg troede først, det var AI-genereret, da en ven sendte mig en video på Instagram: Tildækkede kvinder og mænd i traditionelt saudisk tøj sad på en cafe i Riyadh og drak fadøl med skum.
“Skal vi tage herhen?” spurgte min ven og tilføjede, at der altså var tale om en ‘halal-pub’, og at øllene var alkoholfri.
Og ganske rigtigt: Caféen eksisterede faktisk.
Ved første øjekast lignede den enhver anden café her i byen, komplet med kølemontrer med pæne kager og beige interiør.
Det eneste, der skilte sig ud, var den skinnende fadølshane med tyske Warsteiner midt på disken samt de mere eksotiske “øl” med smag af berry mojito og vandmelon.
Siden 1952 har alkohol været forbudt i Saudi-Arabien, og besiddelse eller salg kan udløse store bøder eller fængselsstraffe, og som udlænding risikerer man at blive deporteret.
Trods det formelle forbud har alkohol dog været til at finde bag lukkede døre.
For eksempel til privatfester, hvis værterne har gode forbindelser til velstående lokale eller udenlandske diplomater, der kan importere det (har jeg hørt…).
Den populære ‘halal-pub’ med fadøllene er heller ikke et nyt fænomen.
Der har i mange år eksisteret barer og caféer, der har serveret vin og drinks – bare uden alkohol – og Carlsbergs mærke Moussy har siden 1973 solgt øl uden procenter i Saudi-Arabien.
Det nye er til gengæld, at stederne, der serverer de alkoholfrie alternativer, er blevet SoMe-attraktioner, hvorfra gæsterne flittigt deler billeder af sig selv med store fadølskrus og cocktailglas.
Det vidner om en tendens, hvor dele af befolkningen har en mere afslappet tilgang til alkohol, og det er endnu et eksempel på, at samfundet her er under forandring.
Disclaimer: Det er måske meget dansk at vurdere et lands status ud fra, hvad borgerne synes om at drikke, men når et alkoholforbud begynder at slå sprækker i Saudi-Arabien af alle steder, så er det bemærkelsesværdigt – særligt fordi det er en udvikling, som også staten bidrager til.
Sidste år åbnede den første butik, der solgte alkohol, i landet. Kun udenlandske diplomater, der var godkendt af det saudiske udenrigsministerium, måtte handle i butikken og kun i begrænset mængder.
Flere medier, herunder The New York Times, har i de senere uger skrevet, at det ikke længere kun er diplomaterne, der må handle i butikken. Folk med såkaldt premium residency – et slags guldvisum – må ifølge anonyme kilder nu også handle alkohol i butikken.
Der skulle angiveligt være planer om at åbne lignende butikker i byerne Jeddah og Dhahran, men intet er officielt bekræftet.
Prisen på et guldvisum starter ved omkring 170.000 kroner om året, så alkoholen er fortsat ikke let tilgængelig for den brede befolkning.
Ikke desto mindre viser den seneste udvikling, at Saudi-Arabien forsøger at balancere landets konservative værdier og religiøse forpligtelser med et ønske om at tiltrække udenlandske investorer og turister.
Med store arrangementer og begivenheder som fodbold-VM i 2034 melder der sig unægteligt et spørgsmål om, hvorvidt et alkoholforbud er den rigtige strategi.
De store samfundsændringer, der foregår i landet i disse år, sker dog sjældent over natten, og derfor må man nok fortsat tage sig til takke med overgæret, hjemmelavet vin til fester hos de venner, der hverken har guldstatus eller diplomatiske bekendtskaber (kunne jeg forestille mig…).
Alternativt kan man jo altid gå på pubben og få sig en alkoholfri øl med smag af jordbær.