Åbner i en ny fane

Arktis-brevet

I denne uge dækker vi Rusland, fordi EU har vedtaget sanktionspakke nummer 17 mod landet, der dækker det største areal af Arktis. Sanktionerne skal udmatte den russiske økonomi, og det gør de – men sejlruterne nord for Rusland viser sig stadig at være en lukrativ indtægtskilde.  

EU er nu oppe på 17 sanktionspakker mod Rusland, og også denne gang handler sanktionerne om landets skyggeflåde. EU-kommissær for energi, Dan Jørgensen, har desuden fremlagt en plan for helt at stoppe de europæiske indkøb af gas, olie og kul. 

Men sort energi er kun én af flere indtægtskilder, der ryger direkte i præsident Vladimir Putins krigsmaskine. Vi giver dig et overblik. 

Og så er hjælpen på vej til islandske heste, som en virksomhed angiveligt har udsat for mishandling for at tappe deres blod. Mere om det længere nede i Arktisbrevet, der holder ferie i næste uge – og derfor linker vi til et par historier længere nede, som du måske ikke fik læst.   

Hav en god fredag! 

 

Russia: russia's newly built nuclear ice breaker arktika arrives in murmansk after ice trials
De atomdrevne isbrydere fra russiske Rosatom kan skære gennem knap tre meter tyk is, og de er dermed nødvendige for skibe i nordatlantisk farvand - og en god forretning for Rusland.Lev Fedoseyev/SIPA/Ritzau Scanpix

23/05/2025

Sådan tjener Rusland kassen trods sanktioner

1. Olie og gas

Selvom eksporten af olie og gas generelt er faldet de sidste femten år, så er naturressourcerne fortsat Ruslands vigtigste eksportvare. De indbragte sidste år 120 milliarder dollars, svarende til knap 30 procent af landets statsbudget i 2024. 

Og EU er ikke blevet mindre afhængig af russisk gas. Selvom EU-Kommissionen i denne uge vedtog et forbud mod russisk gas fra 2027, er det uklart, hvordan den besked ender hos medlemslandene, eftersom europæisk import af  russisk gas fortsat steg i 2024. Sidste år steg andelen af russisk gas på det europæiske marked til 18,8 procent fra 14,8 procent året før.

Det er bl.a. energigiganterne Total Energies i Frankrig og tyske SEFE, der køber gas fra det russiske selskab Yamal LNG, som ifølge High North News eksporterer mere end 80 procent af dets gas til EU. 

2. Metaller og minedrift

Guld, nikkel, kobber og diamanter er en god forretning for Rusland, som fortsat er en førende producent af metaller og ædelstene. Men sanktioner har drejet eksporten fra vestlige lande mod lande som Kina, Indien og Tyrkiet. I 2022 udgjorde minedrift og stenbrydning 12,7 procent af Ruslands BNP, svarende til 279 milliarder USD, viser en analyse fra US Geological Survey fra 2022. 

Det russiske mineselskab Norilsk Nickel er en af verdens største producenter af kobber og nikkel, og selskabet står bag 99 procent af eksporten af kobber og nikkel. Frankrig, Tyskland og Kina er store importører af russisk titanium. 

3. Hvede, byg og solsikkekerner 

Landbruget udgør omkring 5  procent af Ruslands BNP. Landet er verdens største eksportør af hvede og en betydelig producent af byg, solsikkefrø og andre afgrøder, men også landbrugsvarer eksporteres på grund af sanktioner nu i stigende grad til lande udenfor EU.

Kina, Egypten og andre lande i Asien og Mellemøsten er ivrige aftagere af hvede, solsikkeolie og sojaolie, og Rusland har udvidet nye handelsruter for at nå markeder i Latinamerika og Afrika. 

4. Våben

Rusland er verdens næststørste våbeneksportør efter USA. Våbenindustrien beskæftiger omkring 3,5 millioner mennesker i Rusland og udgør 20 procent af alle produktionsjobs i Rusland. Våbenindustrien bidrog sidste år til 7,5 procent af landets BNP. 

Men våbenindustriens bidrag til landets BNP er faldende, fordi Rusland har haft behov for våben til hjemlige behov siden invasionen af Ukraine. Dertil kommer internationale sanktioner og imageproblemer efter Israels og Irans fejlslagne missioner med russiske våben.

Alligevel fik Ruslands 6000 våbenvirksomheder travlt efter 2022. For selvom den russiske våbenindustri er berygtet for fejlbehæftede våben, var der brug for mange våben på meget kort tid, da den russiske regering pludselig styrkede landets forsvar i 2022, skriver The Guardian. 

5. Sejlruterne i Arktis

Om ti år vil Rusland tjene 160 milliarder dollars i skatteindtægter fra den nordlige sørute, og dermed tegner den arktiske region sig for 7,5 procent af landets BNP. Sådan lyder det fra den russiske regering  ifølge en analyse i High North News. 

Det er indtægter for shipping af olie og gas langs den nordlige sørute samt gebyrer for eskorte gennem isen til store olietankskibe og LNG-skibe, som inden længe får det til at skæppe i statskassen. Gebyret for at eskorte et enkelt skib kan nå op på mellem 300.000 – 700.000 dollars afhængigt af fartøjets størrelse, den tilbagelagte distance og årstiden, skriver High North News. 

Kort nyt

Island – Ombudsmand undersøger sagen om blodhopper. Danwatch afslørede i april skjulte optagelser af islandske hopper med føl, der blev tappet for blod under forhold, som ifølge eksperter var i strid med hestevelfærd. Ifølge ombudsmanden burde myndighederne i Island have kendt til den påståede mishandling. I Danmark spørger Alternativet fødevareminister Jacob Jensen (V), hvorfor vi importerer hestehormoner? 

Rusland – Satellitbilleder afslører massiv opgradering af missilbase

De sidste to år har Rusland bygget et unikt nyt anlæg til at affyre missiler på det berygtede Nenoksa-teststed på kysten af ​​Hvidehavet. Der er ingen offentlig information tilgængelig om hvilken slags missiltest, der vil finde sted på basen. Det skriver The Barents Observer.

Norge – Dybt inde i et norsk bjerg, træner NATO-allierede i hemmelighed. BBC har været på besøg på den norske militærbase. Se mere her.

Det var alt for dette overblik.

Tusind tak, fordi du læste med. Husk, at du altid kan komme med feedback, ønsker til emner eller forslag til nyheder ved bare at besvare dette nyhedsbrev.

De bedste hilsner

Louise Voller

Gå ikke glip af den næste afsløring.
Få vores nyhedsbrev

Få ugens historier fra Danwatch direkte i din indbakke hver søndag.

Nedenfor kan du tilvælge vores månedlige tematiske nyhedsbreve.

Uanset hvor mange, du vælger, skriver vi højst til dig tre gange om ugen.