Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Putins Fisk
- Siden Ruslands invasion af Ukraine har otte danske virksomheder har købt fisk for mindst 532 millioner kroner af russiske virksomheder.
- Tre af de danske virksomheder har alene i 2022 og 2023 købt fisk for mindst 137 millioner kroner af en russisk oligark, som mistænkes for spionage.
- Russisk oligark, der sælger tonsvis af fisk til Danmark, indgik tre kontrakter med Ruslands efterretningstjeneste i 2022.
Den russiske oligark, Vitaly Orlov, der sælger tonsvis af fisk til Danmark, har også samarbejdet med den russiske efterretningstjeneste, FSB.
Der er tale om tre kontrakter til 2,4 millioner kroner om reparation af patruljebåde i 2022. De blå patruljebåde er knap 26 meter lange og fire meter brede. De rummer op til syv personer og bryder gennem tyk is, når de bevogter Ruslands grænser til søs.
“Problematisk”, siger Jakob Tolstrup, ph.d. og lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og uddyber:
“Hvis vi samhandler med aktører, som vi opfatter som private, men som i virkeligheden er tæt forbundne til FSB, som er livsnerven i Putins regime og hovedarkitekten i hans hybride, udenrigspolitiske aktiviteter, er det et problem”.
Søndag kunne Danwatch og Ekstra Bladet afsløre, at danske virksomheder har købt fisk for 137 millioner siden 2022 af virksomheder under Norebo Group, Ruslands største fiskerikoncern, som er ejet af Vitaly Orlov.
Flere af Norebo Groups skibe har været mistænkt for spionage, hvilket senest blev beskrevet i det hollandske medie, Pointer i maj 2024, hvorefter Holland lukkede flere havne for russiske fisketrawlere og køleskibe.
FAKTA
Hvad er FSB?
Den Føderale Sikkerhedstjeneste for den Russiske Føderation – bedre kendt under forkortelsen FSB – er Ruslands væsentligste efterretningstjeneste. Læs mere i galleriet her!
FSB’s hovedkvarter ligger i den gamle KGB-bygning på Lubyanka-pladsen i Moskva. Billedet her viser hovedkvarteret for FSB’s grænseafdeling i Dagestan. Foto: Google Streetview
Putin beordrer flere værfter
Kontrakterne med den russiske efterretningstjeneste blev indgået i maj og juli, efter at Vitaly Orlov i 2021 købte et skibsværft i det fjerneste østlige hjørne af Rusland. Hensigten med at købe skibsværftet Petropavlovsk-Kamtjatskij var at kunne reparere andre civile skibe samt Norebo Groups egen flåde på mere end 40 fartøjer.
Opkøbet og renoveringen af det slidte skibsværft i 2021 skete som en konsekvens af, at Rusland kun var i stand til at reparere 15 procent af landets egne skibe, der i stedet kom på værfter i Sydkorea og andre lande i regionen. Ruslands præsident Vladimir Putin støttede i 2021 derfor en 0 procents merværdiafgift på skibsværfter og udtalte:
“Vi vil gerne have vores skibe serviceret på vores værfter. Disse områder, skibsbygning og skibsreparation, er vigtige for os. Vi skal støtte dem”.
Talsperson fra Norebo Group, Sergey Sennikov skriver i en mail, at koncernen ikke har gavn af denne skattefordel.
I forbindelse med Norebo Groups køb af skibsværftet fik værftet fint besøg af guvernør Vladimir Solodov og Yury Trutnev, vicepremierminister i Rusland og udsending til det Fjernøstlige Føderale Distrikt. Sidstnævnte er på USA’s sanktionsliste.
Året efter udstedte præsidenten desuden en maritim doktrin, der tillader Rusland at inddrage civile fartøjer, herunder fisketrawlere, skibsværfter og besætning til militære formål.
Det favorable tilbud om 0 procent skat blev altså fulgt op af et krav om, at de nye værfter skulle åbne dørene for Vladimir Putins militære flåde.
Kontroversiel maritim doktrin
Tre ting adskiller Putins maritime doktrin fra andre landes nationale beredskabsplaner, forklarer Mariia Vladymyrova, ph.d.-studerende og ekspert i international maritim sikkerhed på Københavns Universitet:
“For det første skal russiske civile skibe og deres besætninger forberedes på, at de hurtigt kan bruges til militære formål, hvis der opstår en krig eller krigstrussel, og for det andet skal nye skibe tilpasses til militære formål allerede, når de bliver bygget”, siger hun og fortsætter:
“Endelig kan civile besætninger gennemgå mobiliseringstræning, så de er klar til militær anvendelse”.
Sådan har det været siden den kolde krig, siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet:
“Hvis du har et værft i Rusland, så kan du ikke undgå at stille det til rådighed for FSB. Det ligger ligesom i hele pakken”.
Han peger på, at den danske import af russiske fisk ikke er et juridisk problem, for russisk fisk er ikke sanktioneret, men moralsk er det et andet spørgsmål:
“Handel med fisk er selvfølgelig noget, der er med til at styrke den russiske økonomi og dermed indirekte hjælpe dem på kamppladsen ved at holde gang i hjulene. Så det er op til politikerne, der jo godt kan pålægge danske firmaer, at de ikke må handle med russerne,” siger Peter Viggo Jakobsen.
“Vi havde intet valg”
Talsmand for Norebo Group, Sergey Sennikov skriver i en mail, at den russiske søfartsdoktrin ikke har ført til ændringer i værftets daglige drift:
“Vores forståelse af bestemmelserne i denne doktrin om mobiliseringsberedskab er, at der ikke forventes ændringer, medmindre mobiliseringen af den civile flåde annonceres som fremsat på russisk Forfatning, love og regler.”
Han tilføjer yderligere:
“Norebo købte værftet af en privat ejer i december 2021, men overtog ikke ledelsen før december 2023.
“Handlen inkluderede ingen forpligtelser til at vedligeholde licensen, der er nødvendig for at tilbyde reperationer af skibe for militæret eller efterretningstjenesten”.
Det skriver Sennikov i en mail til Danwatch.
– Hvem var ansvarlig for anlægget fra december ’21 til ’23?
“Den gamle ledelse havde ansvaret i overgangsperioden”.
– Hvad var Norebo Groups reaktion på tre FSB-kontrakter? De blev jo gennemført og betalt for?
“Disse kontrakter kunne ikke annulleres, selvom vi ønskede det, ellers ville ledelsen blive holdt ansvarlig for manglende opfyldelse af sine kontraktlige forpligtelser. Vi havde ikke noget valg”.
Sergey Sennikov skriver også, at Norebo Group i dag ikke leverer sådanne tjenester til nogen militær- eller nationale sikkerhedsmyndigheder, og værftet har ikke nogen licens til at levere sådanne tjenester.
Skibe til fiskeri og spionage
Danwatch er i besiddelse af en oversigt over de tre kontrakter, der viser, at FSB er kunden, der skal have repareret kystvagtskibe for et samlet beløb af omregnet 2,4 millioner kroner. Baseret på oversigten, siger Mariia Vladymyrova:
“Kystvagten er også grænsevagt i Rusland, og det er derfor besynderligt, at de ikke har deres egne værfter at reparere skibe på”.
At russiske værfter bygger og reparerer fisketrawlere samtidig med, at samme værft også betjener efterretningstjenesten, er ikke i sig selv et problem, mener Peter Viggo Jakobsen. Man skal bare være opmærksom på, at disse skibe kan have flere formål:
“Nogle af de her skibe bliver jo ikke kun brugt til at fiske med. Hvis der er et russisk fiskefartøj, der har lidt flere antenner end normale fiskefartøjer, så bliver de nok også brugt til noget andet”, siger Peter Viggo Jakobsen og nævner PETs trusselsvurdering, der årligt advarer offentligheden om spionage fra fremmede magter:
“Det må jo være en konkret trusselsvurdering, om man stadigvæk vil lade sådan et skib sejle ind i Frederikshavn f.eks. Man ved jo udmærket godt, hvad de her russere render rundt og foretager sig. Det er jo ikke nyt, for de folk der sidder i vores systemer, med russisk spionage”.
