Det er to år siden, at en militærjunta kuppede magten i Myanmar. Siden har der udspillet sig en humanitær krise i landet, men situationen er blevet fortrængt af andre kriser. I dagens nyhedsoverblik retter vi blikket mod Myanmar for at se, hvad der sker, når opmærksomheden forsvinder.
For godt to år siden rullede militærkøretøjer op foran Myanmars parlament og regeringsbygning for at anholde politiske ledere og overtage kontrollen med landet i et militærkup.
Siden har en brutal militærjunta kontrolleret landet og ført krig mod folket og dets demokratiske protester.
I dag er Myanmar for de fleste blevet glemt igen.
I takt med tredje og fjerde bølge af corona, krig i Ukraine og alverdens kriser forsvandt Myanmar i glemslen.
Hvorfor minder jeg så om det nu? Af to grunde:
Lad os tage situationen i landet først.
Militærjuntaen har lige forlænget landets undtagelsestilstand med et halvt år, sådan at general Min Aung Hlain kan blive ved magten. 1,1 milioner er blevet fordrevet fra deres hjem, 2.900 er blevet dræbt, 17.500 er blevet anholdt, og 17,6 millioner har brug for humanitær hjælp, skriver The New Humanitarian. Og de får ikke den nødvendige hjælp, fordi situationen er forsvundet fra vestlige politikeres dagsorden.
Der er dog også gode nyheder. Folket i Myanmar er ikke blevet knækket. På trods af 668 luftangreb fra militæret sidste år, er modstanden stadig stor. Skoler er blevet holdt i live, medier rapporterer kritisk fra eksil i nabolande, og årsdagen for kuppet blev fejret med såkaldte “silent strikes” og protestbevægelsens tegn, de tre fingre i vejret.
Midt i moradset står en række store internationale virksomheder. Da militæret kuppede magten blev de ramt af et dilemma: Skulle de blive eller skulle de pakke deres ting og rejse?
Mange virksomheder valgte en mellemvej. De indstillede deres arbejde i Myanmar i en periode uden at forlade landet, eller de udfasede deres aktiviteter meget langsomt. Mens opmærksomheden er forsvundet fra Myanmar, lader det dog til, at virksomhedernes aktivitet er steget.
For nylig afslørede Guardian, Justice for Myanmar og Finance Uncovered, at 20 store internationale olie- og gasselskaber stadig tjener gode penge i Myanmar. I januar viste en rapport fra Special Advisory Council for Myanmar, at virksomheder fra 13 lande gør militærjuntaen i stand til at producere våben. Og en lang række af verdens største tøjmærker får stadig produceret tøj i Myanmar på trods af situationen i landet og dybt kritisable arbejdsforhold.
Selvom Vesten har sanktioneret Myanmar er det altså ikke blevet et lukket land for internationale virksomheder.
Det var alt for dette overblik.
Tusind tak, fordi du læste med. Husk, at du altid kan komme med feedback, ønsker til emner eller forslag til nyheder ved bare at besvare dette nyhedsbrev.
De bedste hilsner
