Åbner i en ny fane
Transport / shipping19/11/2019

Ophugning af Mærsk-skib på strand i Bangladesh var ulovlig

Bangladesh' højesteret har kendt eksporten og ophugningen af Mærsks tidligere olieskib North sea producer ulovlig.
Foto S. Rahman Danwatch
Det udtjente Mærsk-skib North Sea Producer ligger klar til ophugning på en strand i BangladeshFoto: S. Rahman
Danwatch er et undersøgende medie. Vi afslører, hvordan danske virksomheder og andre magtfulde aktører påvirker mennesker, miljø og klima i verden. Vi dokumenterer brud på love, konventioner og etiske retningslinjer og viser konsekvenserne.

Det var ulovligt, da skibet ‘North Sea Producer’ i 2016 blev sejlet til en strand i Chittagong i Bangladesh for at blive  hugget op. Det har Højesteret i Bangladesh netop afgjort, skriver NGO’en Shipbreaking Platform i en pressemeddelelse.

I 2016 dokumenterede Danwatch sammen med Politiken og TV2, hvordan skibet blev skrottet på et livsfarligt værft i Bangladesh, hvor arbejderne i bare fødder skar skibet op med flammeskærere og uden beskyttelse mod farlige gasser.

Mærsk fralagde sig først ansvaret men erkendte siden, at det havde svigtet.

‘North Sea Producer’ var oprindelig et tankskib med navnet ‘Dagmar Mærsk’. I 1997 blev skibet ombygget til en flydende olieplatform, en såkaldt FPSO (Floating Production Storage and Offloading) og ejet i et joint venture mellem brasilianske Odebrecht og Mærsk. I 2015 blev det taget ud af drift og lagt op i en havn i England. I 2016 blev ‘North Sea Producer’ solgt til mellemhandleren GMS, som siden solgte skibet videre til værftet ‘Janata Steel’ i Chittagong i Bangladesh.

 

Gå ikke glip af den næste afsløring.
Få vores nyhedsbrev

Få ugens historier fra Danwatch direkte i din indbakke hver søndag.

Nedenfor kan du tilvælge vores månedlige tematiske nyhedsbreve.

Uanset hvor mange, du vælger, skriver vi højst til dig tre gange om ugen.