24. april 2021

Otte år efter tragedien på Rana Plaza, arbejder tekstilarbejdere stadig under dødsensfarlige forhold

Det ledte til lovning om bedre forhold, da en fabrik I Bangladesh i 2013 styrtede sammen og dræbte over 1.000 tekstilarbejdere. Selvom der siden har været fremskridt, så er det langt fra nok, siger forskere, ngo'er og fagforeninger.

Redningsarbejdet efter ulykken på Rana Plaza tog adskillelige dage. Foto: Bangladesh Center for Workers Solidarity and the Solidarity Center

For otte år siden, i slutningen af april 2013, begyndte en ni etager høj bygning i Bangladesh at slå revner. Forretninger og banker på de laveste etager var hurtige til at evakuere, men fem tekstilfabrikker, der lå på de øverste etager, fortsatte med at kalde deres medarbejdere på arbejde.

Om morgenen d. 24. april gik strømmen i området, og man valgte derfor at tænde de dieselgeneratorer, der stod på bygningens tag, hvilket fik bygningen til at kollapse. 

I dagevis blev døde og hårdt sårede tekstilarbejdere slæbt ud af ruinerne. I alt døde mere end 1.100 tekstilarbejdere, mens 2.600 blev såret i det, der er den største ulykke, som tekstilindustrien nogensinde har været udenfor.

Tragedien i Rana Plaza, som bygningen hed, tiltrak sig for en kort stund hele verdens opmærksomhed – og den viste de farlige forhold, som 40 millioner tekstilarbejdere arbejder under til nogle af verdens laveste lønninger. 

I kølvandet på tragedien nægtede verdens største tøjmærker først at have kendt til forholdene i Rana Plaza. Siden fulgte der undskyldninger og lovninger om bedre forhold. 222 selskaber underskrev en aftale, der skulle sikre, at tekstilarbejderne i Bangladesh skulle have muligheden for at gå på arbejde uden at frygte for deres sikkerhed. 

Otte år efter er der sket nogle fremskridt, men ifølge forskere, organisationer og fagforeninger er vi langt fra i mål.

“Otte år senere er de fundamentale problemer i globale forsyningskæder – den manglende kobling mellem profit og ansvarlighed – stadig til stede”, skriver Shams Rahman og Aswini Yadlapalli, henholdsvis professor og lektor i Supply Chain Management ved RMIT University.

Den manglende udvikling

I begyndelsen af marts i år udbrød der brand på en tøjfabrik i Gazipur i Bangladesh. Ilden opstod på et lager, hvor fabrikken opbevarede forskellig kemi, og giftige gasser spredte sig på fabrikken. Ifølge flere medarbejdere forsøgte de at komme ud, men kunne ikke få lov til at komme ud gennem porten, skriver Dhaka Tribune. Én person døde og 42 blev såret.

I samme måned døde 20 mennesker, da der udbrød brand på en tekstilfabrik i Cairo i Egypten, mens otte døde, da en tekstilfabrik brød sammen lidt senere på måneden, også i Cairo.

Ifølge Vogue har der i Bangladesh været mere end 38.000 inspektioner, der har dækket 1.600 fabrikker med i alt 2 millioner arbejdere. Resultatet har været at, der er kommet styr på 120.000 farlige elektriske installationer, svagheder ved bygninger og lignende. 

“Bygningernes sikkerhed er blevet forbedret enormt meget”, siger Babul Ahkter, generalsekretær i Bangladesh Garment and Industrial Workers Federation til Vogue, men tilføjer, at der stadig er mange farer.

Samtidig er der en lang række af de forandringer, der er fulgt efter Rana Plaza, som ikke er fuldstændig reelle. Ifølge Shams Rahman og Aswini Yadlapalli er tiltag som begrænset overarbejde og adgangen til sygeplejersker og børnepasning kun til stede på dagen, hvor der er inspektion.

Corona gør det værre

14. april 2021 kom Bangladesh under national lockdown på grund af et stigende antal smittede med Covid19. Tekstilindustrien er dog blevet undtaget for denne lockdown, selvom det er meget svært at overholde restriktionerne på fabrikkerne: Der er ofte så varmt, at det er uudholdeligt at gå med maske, og der er ikke den nødvendige plads til at folk kan holde en sikker afstand.

“Det bliver et spørgsmål om “Behøver jeg ikke brødføde min familie, eller tager jeg risikoen og bliver smittet med Covid19””, siger professor Sanchita Banerjee Saxena, der har redigeret bogen Labor, Global Supply Chains, and the Garment Industry in South Asia: Bangladesh After Rana Plaza til Vogue.

Samtidig har pandemien ledt til først aflyste ordrer og massefyringer af tekstilarbejdere verden over, og siden et pres fra tøjmærkerne om, at leverandører skal levere hurtigere og billigere, hvilket har givet markant dårligere arbejdsforhold for tekstilarbejdere. 

I November udgav ngo’en Oxfam sammen med Monash University en rapport, der sætter spørgsmålstegn ved, om de store tøjmærker lever op til de forpligtelser, som de globale tøjmærker har lavet om at sikre ordentlige lønninger og forhold til tekstilarbejdere.

Den fortsatte kamp

Rundt omkring på de sociale medier kan man i disse dage finde billeder af tekstilarbejdere under hashtagget #RPNeverAgain.

Lige nu kører globale fagforeninger som IndustriALL og kampagner som Clean Clothes Campaign kampagner for at minde om de forhold, som tekstilarbejdere stadig arbejder under.

Aftalen, der skulle forbedre forholdene i Bangladesh udløber i maj i år, og fagforeningerne og kampagnerne arbejder for en ny aftale, der gælder hele verden. Samtidig har de lavet en ny hjemmeside ved navn Rana Plaza Never Again, der skal hjælpe folk med at komme i kontakt med tøjmærkerne, så de kan holde dem ansvarlige, for vi spiller alle sammen en rolle, hvis forholdene skal blive bedre for tekstilarbejdere – det siger både organisationer og forskere.

Ifølge Shams Rahman og Aswini Yadlapalli er det dog de store tøjmærker, der har det største ansvar. Det er dem, der skal sikre sig mere viden og vise større omsorg for det, der foregår på fabrikkerne, de får tøj fra.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Leave this field blank
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram