Det nye Folketing får travlt, også på erhvervsområdet.
Et flertal i Folketinget er nemlig klar til at nærmere på, om danske virksomheder skal gøres juridisk ansvarlige for f.eks. børnearbejde, gældsslaveri og menneskeretskrænkelser i forbindelse med deres produktion i udlandet.
“Vi har sympati for tanken om at styrke virksomhedernes ansvar”, siger regeringens erhvervsordfører Orla Hav. I første omgang vil regeringen gerne undersøge, hvad andre lande gør på området. Frankrig har allerede gennemført en lov og flere andre lande er på vej, heriblandt Tyskland og Holland.
“Vi har ikke taget endelig stilling til, om Danmark skal have en lovgivning på det her område. Men det er vigtigt for os, at danske virksomheder er kendt for deres ordentlighed ude i verden. Det tjener både Danmark og danske virksomheder bedst”, siger Orla Hav.
Regeringens ønske om se nærmere på behovet for en lov om virksomhedsansvar kommer, efter at Danwatch har påvist, hvordan det nuværende klagenævn for virksomhedsansvar, MKI, afviser stort set alle klager, som nævnet modtager.
Siden 2016 har nævnet kun realitetsbehandlet een enkelt sag, viser en aktindsigt, som Danwatch har fået. Og samme mønster går igen hos de tilsvarende klagenævn i andre europæiske lande.
Flere af Folketingets partier er ligeledes interesseret i at se nærmere på mulighederne for lovgive om virksomhedsansvar. [Boks1]
SF, Enhedslisten og Alternativet fremsatte tidligere på året et beslutningsforslag om det og agter at tage forslaget op igen, når Folketinget samles til oktober.
“Det er helt sikkert noget, der bør lovgives om, Det duer ikke, at det i dag er nærmest er frivilligt for virksomhederne om de vil overholde OECD’s og FN’s retningslinjer om virksomhedsansvar“, siger SF’s erhvervsordfører Lisbeth Bech Poulsen.
“De fleste virksomheder kan slippe afsted med at skrive et pænt afsnit i deres årsberetning om, hvor gode de er til CSR. Og det er simpelthen ikke godt nok”, siger hun.
Enhedslisten understreger også behovet for at lovgive.
“Selv om der er meget fokus på CSR hos danske virksomheder, dukker der hele tiden eksempler op, hvor danske virksomheder og pensionskasser bryder de internationale retningslinjer”, siger erhvervsordfører Victoria Velasquez.
Som eksempler nævner hun bl.a danske investeringer i miljøskadelig minedrift i Armenien og på den besatte Vestbred.
Skidt eller godt?
Ønsket om at se nærmere på mulighederne for at lovgive om ansvaret for brud på menneske- og arbejdstagerrettigheder bakkes også op af De Radikale og De Konservative.
“Det er et utroligt vigtigt område, som vi gerne vil se på. Vi vil gerne kigge på, hvad andre EU-lande gør og så forholde os til, om et er lovgivning, der det det rigtige svar bagefter”, siger den radikale erhvervsordfører Katrine Robsøe.
“Danske virksomheder skal naturligvis opføre sig ansvarligt, men det er også vigtigt at huske, at det er rigtig svært for virksomhederne at overskue, hvad der sker i tiende led i en forretningskæde.”
Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er ikke begejstret for ideen.
De frygter, at det vil stille danske virksomheder ringere i den internationale konkurrence.
“Det er grelle eksempler på, hvordan produktionen foregår ude i verden, men de fleste danske virksomheder har veldefinerede leverandørkæder og bruger deres indsats på CSR området til at brande deres virksomhed”, siger Dansk Folkepartis erhvervsordfører Hans Christian Skibby.
“Jeg tror mere på incitamentet end på at lovgive. Det vil kun skade virksomhedernes konkurrenceevne, hvis de skal overholde alle mulige regler, som virksomheder ikke andre lande ikke behøver, siger han.”
Skibby synes, at det er tilstrækkeligt, at Danmark har et klagenævn som MKI, selvom de har så få sager.
Men også det vil SF have erhvervsminister Simon Kollerup til at se nærmere på.
“Det er underligt at have et nævn, som ikke behandler nogen sager. Og det er jo ikke fordi, der ikke er nogen sager at tage fat i”, siger Lisbeth Bech Poulsen fra SF og peger bl.a. på nogle af de mange sager om svigtende virksomhedsansvar i tekstilbranchen og fødevarebranchen, som Danwatch har undersøgt.
Charlotte Aagaard