I begyndelsen af september rejste Malis forsvarsminister, Saido Camara, til Moskva for at overvære en militærøvelse og diskutere “regionale sikkerhedsspørgsmål i Vestafrika” med sine russiske kolleger.
Sådan hed det sig i hvert fald.
Alt tyder dog på, at Camaras besøg specifikt handlede om, at Wagner Group, en paramilitær organisation kendt for sine menneskerettighedsovertrædelser og med tætte bånd til Kreml, er på vej ind i Mali. Det skrev Reuters med henvisning til kilder i det internationale diplomati i sidste uge, og siden er forhandlingerne blevet så godt som bekræftet af den maliske premierminister Choguel Maïga.
Det vestafrikanske land - og naboerne i Sahel-regionen, Niger, Burkina Faso, Mauretanien og Tchad - har siden 2012 været plaget af islamistisk terror, blandt andet fra Islamisk Stat og Al-Qaeda. I lige så lang tid har et kludetæppe af internationale interventioner bistået de maliske forsvars- og sikkerhedsstyrker, men efter snart ti års kampe er der stadig ingen varig fred i sigte.
Tværtimod. Situationen har på intet tidspunkt været mere alvorlig, vurderer Signe Marie Cold-Ravnkilde, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier med særligt fokus på Mali.
“Brutaliteten er stigende, og oprørerne kommer tættere og tættere på hovedstaden Bamako”, siger hun.
Frankrig, der med den 5000 mand store Operation Barkhane tegner den internationale tilstedeværelse i Sahel, meddelte i sommer, at de halverer antallet af deres soldater i området frem mod begyndelsen af næste år. Omkostningerne er for store, resultaterne for små.
Og i stedet vender Mali sig altså nu mod russerne - til stor bekymring for den danske regering, der til januar sender en specialoperationsstyrke til Vestafrika for at “rådgive, støtte og ledsage” netop de maliske forsvars- og sikkerhedsstyrker:
“Udenrigsministeriet er bekendt med, at personer fra den maliske transitionsregering skulle være i kontakt med Wagner Group mhp. at indgå et sikkerhedssamarbejde. En sådan aftale med Wagner Group vil være klart uacceptabel, hvilket vi fra dansk side også helt tydeligt har tilkendegivet over for de maliske myndigheder og regionale aktører”, skriver Udenrigsministeriet i en mail til Danwatch.
Udenrigsministeriet er bekendt med, at personer fra den maliske transitionsregering skulle være i kontakt med Wagner Group mhp. at indgå et sikkerhedssamarbejde.
Wagner er en ekstremt problematisk aktør, og det vil de også være i Mali
Ifølge Reuters er der konkret tale om, at Wagner Group sender 1000 mand til Mali. Deres primære opgaver bliver at træne det maliske militær samt sikre beskyttelse af højtstående medlemmer af landets politiske elite.
Med andre ord er der lagt op til, at Wagner Group skal varetage nogle af de samme opgaver, som både de danske udsendte under Task Force Takuba, en fransk-ledet operation med deltagelse fra tretten europæiske nationer, og EU-missionen, EUTM, har mandat til.
“Potentielt vil Malis militær kunne shoppe mellem forskellige træningstilbud: et fra Task Force Takuba, et fra EU og et fra Wagner Group. Det er en paradoksal situation, der sætter EU og de lande, der bidrager til Task Force Takuba, herunder Danmark, i en vanskelig position”, siger Signe Marie Cold-Ravnkilde.
“Hvis de vestlige aktører stiller strenge krav om overholdelse af menneskerettigheder og krigens love, vil Mali altså bare kunne få hjælp af rivaliserende magter, der har andre interesser og ikke tænker på samme måde”, siger hun.
I forvejen er menneskerettighedssituationen i Mali stærkt bekymrende. Som Danwatch for nyligt satte fokus på, dræbte regeringshæren flere civile end jihadister i 2020. Med Wagner Groups indtræden i landet vil ondt blive værre, siger Flemming Splidsboel Hansen, der forsker i russiske forhold på Dansk Institut for Internationale Studier og følger Wagner Group tæt.
“Wagner er en ekstremt problematisk aktør, og det vil de også være i Mali. De opererer på vegne af en autoritær stat, der ser stort på menneskerettigheder, og al erfaring viser, at de gerne går over stregen for at opnå deres mål”, siger han.
Danwatch har spurgt Udenrigsministeriet, om en eventuel aftale mellem Mali og Wagner Group vil få konsekvenser for det danske engagement i landet. Både Tyskland og Frankrig har allerede sagt, at russerne er uforenelige med deres tilstedeværelse. Franskmændene har endda sendt forsvarsminister Florence Parly til Mali for at tale militærjuntaen fra en aftale med Wagner Group.
“Det er endnu for tidligt at vurdere, hvilke konsekvenser den mulige aftale kan få for Danmarks eller andre internationale partneres engagement i Mali. Vi er i tæt dialog med vores allierede om situationen, herunder ikke mindst Frankrig. Danmark har et bredt og samtænkt civilt og militært engagement i Mali, og Udenrigsministeriet følger derfor udviklingen i området tæt”, skriver ministeriet i en mail.
Niagalé Bagayoko, politolog og formand for African Security Sector Network, fortæller, at forbindelsen mellem Bamako og Moskva ikke kommer ud af det blå. Faktisk rækker den langt tilbage i historien:
“Forholdet går tilbage til den kolde krig, hvor russerne indlemmede Mali i Sovjet-blokken. Meget af Malis militær, som jo altså nu styrer landet, blev uddannet i Moskva, og Modibo Keita, Malis første præsident, var inspireret af de sovjetiske, socialistiske idéer”, siger hun.
Det betyder også, at en stor del af den maliske befolkning byder Rusland velkommen:
“Befolkningen opfatter helt klart, russerne som en legitim aktør. Mange er skuffede over, hvad Frankrig, EU, FN, civilsamfundet og andre, der har bidraget siden 2012, har udrettet - eller snarere ikke udrettet - så hvorfor ikke prøve noget nyt? Sådan tænker mange i Mali”, siger hun.
Niaglé Bagayoko forventer dog ikke, at Wagner Group kan indfrie forventningerne og vitterligt nedkæmpe terroristerne.
“Wagner har måske et skræmmende ry, men de har faktisk ikke formået at gøre nogen nævneværdig forskel, når de tidligere har været aktive i Afrika - hverken strategisk eller på landjorden. Ikke i Den Centralafrikanske Republik, ikke i Libyen, ikke i Mozambique, og jeg tvivler på, at det vil ske i Mali. De mangler helt grundlæggende de nødvendige sprogkundskaber og forståelse for de områder, de vil skulle færdes i”, siger hun.
Hvis Wagner Group alligevel ikke forventes at udrette de store resultater i Mali, kan det undre, at både de og militærjuntaen i Bamako ser muligheder i et samarbejde. Ifølge både Niagalé Bagayoko og Signe Marie Cold-Ravnkilde handler det i høj grad om, at Rusland og Mali bruger hinanden taktisk.
For Malis vedkommende kan forhandlingerne med Wagner Group bruges til at presse franskmændene, vurderer Niagalé Bagayoko.
“Ved at gøre tilnærmelser til russerne lægger Mali pres på Frankrig. De har annonceret, at de vil nedtrappe deres aktiviteter i landet, men omvendt er de ikke interesseret i at aflevere Mali i hænderne på deres rivaler. Det ved de i Bamako, hvor de håber på at kunne klemme mest mulig hjælp ud af franskmændene”, siger hun.
Og for russerne indgår Mali i en global værdikamp med den vestlige verden, siger Signe Marie Cold-Ravnkilde:
“Vi ved, at Rusland gør, hvad de kan for at destabilisere Vesten. Mali og Sahel er også en arena for den kamp. Efterhånden er der tale om en stedfortræderkrig”, siger hun.
Oscar Rothstein