Den 12. januar i år passerede en konvoj af soldater fra Malis regeringshær gennem Solla, en bar flække i Mopti-regionen i den centrale del af landet. Ved byens brønd fandt de en gruppe lokale mænd, der var ved at hente vand til deres kvæg. Tre af dem dræbte de.
“Først blev Amadou skudt i hovedet. Så, fem meter væk, blev Haméré og Oumarou, yderligere ti-tyve meter væk, skudt i brystet. Hvis de mistænkte dem for noget, hvorfor tilbageholdte soldaterne dem så ikke i stedet for beskyde dem?”, har et af øjenvidnerne fortalt Human Rights Watch
Ifølge menneskerettighedsorganisationen var der intet, der tydede på, at Amadou Allaye Diallo, Haméré Diallo eller Oumarou Amadou Diallo var i ledtog med de jihadister, som Mali – og deres naboer i Sahel-regionen, Niger, Burkina Faso, Tchad og Mauretanien – på tiende år forsøger at nedkæmpe. Alligevel blev de skudt.
Troels Burchall Henningsen er adjunkt på Institut for strategi og krigsvidenskab på Forsvarsakademiet, hvor han blandt andet forsker i situationen i Mali. Han fortæller, at respekt for krigens love er en vedvarende udfordring i landet.
Alligevel slog han øjnene op, da mediet The New Humanitarian for nyligt udgav en ny undersøgelse, hvor fremgik, at Malis regeringshær i 2020 dræbte flere civile end jihadister.
“Selvom udfordringen med at overholde menneskerettighederne er velkendt, er det meget bemærkelsesværdigt”, siger han.
Netop de maliske styrker har danske udsendte ad flere omgange stået skulder ved skulder med, og fra januar 2022 sker det igen.
I maj besluttede et bredt flertal i Folketinget at sende en specialoperationsstyrke på 105 mand til Mali. Her slutter de sig til Task Force Takuba, en fransk-ledet enhed med deltagelse af tretten europæiske lande, hvor de vil få til opgave “at rådgive, støtte og ledsage maliske forsvars- og sikkerhedsstyrker”, som Udenrigsministeriet skriver.
Danwatch har spurgt Udenrigsministeriet, hvordan man vil sikre sig, at danske soldater ikke samarbejder med soldater, som ser stort på krigens love, men ministeriet har ikke ønsket at kommentere. “For nuværende prioriteres håndteringen af Afghanistan”, nøjes de med at skrive i et mailsvar.
Troels Burchall Henningsen mener dog, at kritikken af det maliske militær bør anspore til eftertanke.
“Det danske forsvar arbejder gennem lokale aktører, og derfor er det fuldstændigt afgørende, at vi ved, hvem vi samarbejder med. Vi er nødt til at sikre os mod, at vores partnere begår vold mod civile, fordi succes afhænger af, om sikkerhedsstyrkerne er legitime i befolkningens øjne”, siger han.
Det er foruroligende, at civile også lider under vold fra de forsvars- og sikkerhedsstyrker, der ellers burde komme dem til undsætning
Jeg har forgæves forsøgt at få Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet til at forholde sig til den samme dynamik i Mali
FN’s uafhængige ekspert på menneskerettighedssituationen i Mali, Alioune Tine, advarede for nyligt om stadig større problemer med at sikre de civiles sikkerhed.
“En svækket og magtesløs stat har svært ved at beskytte den civile befolkning fra væbnede grupper, der hærger i hele landet. Det er foruroligende, at civile også lider under vold fra de forsvars- og sikkerhedsstyrker, der ellers burde komme dem til undsætning”, skrev han i en officiel erklæring den 6. august 2021 efter et visit til Mali.
Af erklæringen fremgik det samtidig, at MINUSMA, FN’s fredsbevarende styrke i landet, har dokumenteret minimum 43 henrettelser begået af regeringssoldater mellem 1. april og 30. juni i år.
Det kan være svært at forstå: Hvorfor begå overgreb på medlemmer af sin egen befolkning? Hvorfor dræbe civile som de tre mænd i Solla? Ifølge Troels Burchall Henningsen må man gribe til en række forskellige forklaringer.
Et af problemerne er, at forsvarsstyrkerne ligesom resten af Mali er præget af etniske kløfter.
“Størstedelen af soldaterne bliver rekrutteret blandt Mandé-stammen, Malis største, som også har en række understammer. På den måde er der jo bygget en etnisk spænding ind i hæren i forhold til landets øvrige grupper, Tuareg, Dogon og Fulani for eksempel”, siger han.
Dernæst har staten begrænset legitimitet. I årevis har skiftende regeringer forsøgt at opdyrke områder, der traditionelt har tilhørt hyrdestammer. Landreformerne har skulle øge landbrugsproduktionen, men resultatet har snarere været en masse landkonflikter, forklarer Troels Burchall Henningsen.
“Allerede der er staten involveret på nogens side. I den forstand har vi ikke at gøre med en neutral stabilisator, men en part”, siger han.
Endeligt er hærens drab på civile en konsekvens af, at kampene i Mali generelt bliver mere og mere rå.
Jihadisternes “ekstreme logik” – deres nådesløse og ofte vilkårlige angreb – smitter af på de maliske forsvars- og sikkerhedsstyrker, mener Troels Burchall Henningsen. Særligt efter august 2020, hvor en gruppe militærfolk afsatte præsident Ibrahim Boubacar Keita, og overdrog magten til tidligere forsvarsminister Bah Ndaw; Ndaw, der selv blev offer for et kup i maj i år, da oberst Assimi Goïta gjorde sig selv til chef for en overgangsregering.
“Når regeringshæren tager mange tab, og der ikke er tæt kontrol med, hvad der foregår på jorden, bliver alt muligt – især hvis soldaterne samtidig har sympati med visse af krigens parter. Lad os sige, at en gruppe regeringssoldater har mistet en kammerat i en landsby, så vil nogle af dem have tendens til at yde en eller anden form for gengældelse samme sted”, siger adjunkten fra Forsvarsakademiet.
Han vurderer, at de danske udsendinge står foran et dilemma. Det er helt afgørende, at der er tillid mellem dem og de maliske styrker, men hvordan sikres det, når der samtidig er behov for tæt overvågning af regeringssoldaternes opførsel?
“Det kan virke nemt på papiret, men det er vanvittigt svært i praksis. Forestil dig, at vores partner tager en fange og påstår, at de kører ham i fængsel, men i virkeligheden skyder ham på vejen. Skulle vi have sendt en mand med for at sikre os, at alt gik efter bogen? Måske, men det ville også skabe mistillid og på den måde skade det øvrige samarbejde”, siger Troels Burchall Henningsen.
Det er dog en klar fordel, at de danske soldater, skal bo og operere sammen med deres maliske allierede.
Når EU-træningsmissionen, EUTM Mali, der løbende uddanner regeringssoldater, har haft et hold igennem på Koulikoro-basen nord for hovedstaden Bamako, sender de dem ud i felten uden mulighed for at holde styr på, hvad de egentlig bruger deres nyerhvervede viden til. Det undgår danskerne.
“På den måde er vi faktisk i en god position til at overvåge de lokale enheder”, siger Troels Burchall Henningsen.
I juni annoncerede Frankrig, at de nedtrapper tilstedeværelsen i Mali. Franskmændene, der har store finans- og ressourceinteresser interesser i landet, har ellers været de mest aktive i Sahel-regionen, siden den nuværende bølge af kampe begyndte i 2012. Ifølge præsident Emmanuel Macron står indsatsen ikke længere mål med udbyttet.
Kort efter den franske melding udtalte forsvarsminister Trine Bramsen (S), at beslutningen vil få betydning for det forestående danske bidrag til Task Force Takuba. I dag oplyser ministeriet imidlertid, at forberedelserne fortsætter som planlagt.
Enhedslisten har fra begyndelsen været modstander af missionen, og forsvars- og udenrigsordfører Eva Flyvholm kalder det “absurd”, at man med åbne øjne støtter en hær, der er kendt for at dræbe civile.
“I første omgang er det selvfølgelig et menneskerettighedsproblem. Men når folket ikke har tillid til regeringssoldaterne, risikerer samarbejdet med det maliske forsvar også at drive civile i hænderne på terroristerne”, siger hun til Danwatch.
“Vi har netop set i Afghanistan, hvordan det gav opbakning til Taleban, at man så gennem fingre med mishandling, tortur og korruption. Jeg har forgæves forsøgt at få Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet til at forholde sig til den samme dynamik i Mali”, siger hun.
Martin Lidegaard, udenrigsordfører hos Radikale Venstre, nævner også Afghanistan:
“Indsatsen i Mali er kompleks, og der findes ingen lette løsninger. Men det store antal civile dræbte er ikke acceptabelt og må kalde på refleksion, også i lyset af vores bitre erfaringer fra Afghanistan. Jeg vil derfor bede om en status for vores indsats i Mali og en samlet politisk drøftelse i Udenrigspolitik Nævn”, skriver han i en mail til Danwatch.
Hverken Socialdemokratiets udenrigsordfører, Annette Lind, eller Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, er vendt retur på Danwatch’ henvendelse.
Oscar Rothstein
