Fattige lande risikerer at komme sidst i vaccine-køen

Fire store medicinalfirmaer dominerer vaccine-industrien, mens rige lande allerede har startet en budkrig for at få førsteret til en kommende corona-vaccine. Læger uden Grænser frygter, at befolkningerne i den fattige del af verden ikke vil få adgang til vaccinen.

Kø foran en sundhedsklinik i Nawalparasi i det vestlige Nepal.

Arkivfoto: Emilie Ekeberg

Emilie Ekeberg

Journalist

Derfor skal du bruge 9 minutter på denne artikel:

Det kræver politiske tiltag allerede nu, hvis rige lande og de store medicinalfirmaer ikke skal sætte sig på en kommende vaccine mod corona. Det mener blandt andet Læger uden Grænser.

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Arkivfoto: Emilie Ekeberg

Alt imens corona-krisens epicenter flytter sig fra land til land og verdensdel til verdensdel, jagter verdenssamfundet en vaccine, der kan beskytte os alle mod at blive alvorligt syge af virussen.

Eksperterne mener, at vi tidligst vil se en færdigudviklet vaccine til næste år. Men allerede nu er der grund til at bekymre sig for, om befolkningerne i fattige lande overhovedet vil få adgang til vaccinen.

Det mener blandt andet organisationen Læger uden Grænser.

“Der er helt klart grund til at bekymre sig om fattige landes adgang til en vaccine. Vi så for eksempel under svineinfluenzaen, i 2009, hvordan rige lande indkøbte enorme mængder af det antivirale middel “Tamiflu,” og de fattige lande ikke kunne få fat i det”, siger Manuel Martin fra Læger uden Grænsers Access Campaign.

De fattige lande må i forvejen forvente at blive ekstra hårdt ramt af corona-krisen. I det afrikanske land  Burkina Faso har de f.eks. kun en enkelt respirator. Og i mange andre lande  er selv tilgang til rent vand og sæbe begrænset. 

  • Access Campaign er en del af Læger uden Grænser, en global hjælpeorganisation, der laver humanitært arbejde og yder medicinsk nødhjælp.  
  • Kampagnen kæmper for at nedbryde barrierer, der står i vejen for at folk får den behandling de har brug for.  
  • Centralt for kampagnen er at gøre vacciner og medicin tilgængelig og til at betale, særligt i udsatte dele af verden.
  • Access to medicine Foundation er en uafhængig non-profit organisation. 
  • Den analyserer hvordan verdens største medicinalvirksomheder adresserer tilgængeligheden af medicin i verden.
  • Organisationen arbejder for at stimulere og vejlede vaccineindustrien til at gøre mere for folk i lav- og middelindkomstlande. 
  •  

Hos Access to Medicines Foundation, som er en NGO der monitorerer og arbejder for bedre tilgang til medicin og vacciner for den fattige del af verden, frygter forskerne for fordelingen af en vaccine, samtidig som de glæder sig over at udviklingen går hurtigt.

“Jeg er blevet positivt overrasket over, hvor hurtigt medicinalvirksomheder nu arbejder på udviklingen af en corona vaccine, og at der allerede nu er startet kliniske forsøg med en af vaccinekandidaterne”, siger Alex Kong der er forsker ved Access to Medicines Foundation.

Men at det går så stærkt, gør det også endnu mere udfordrende at sikre adgang til alle.

“Samtidig er det en meget udfordrende situation. Det er meget svært at sige, hvem der vil få adgang til vaccinen. Højindkomstlande har selvsagt flere ressourcer til at betale for en vaccine. Derfor er det muligt at vaccinen bliver leveret til dem først”, siger han. 

Giganter dominerer

Vaccineindustrien er domineret af fire store aktører; selskaberne GlaxoSmithKline, Sanofi, Pfizer og Merck & Co står tilsammen for omkring 80 procent af det globale vaccinesalg

Selv om en række både små og store medicinalvirksomheder og forskningsinstitutioner nu arbejder på at udvikle en vaccine, er det kun få medicinalvirksomheder de har ressourcerne og kapaciteten til at masseproducere en vaccine. Udviklingen afhænger derfor i høj grad af, hvorvidt industriens største aktører kan forvente et økonomisk afkast af deres investering. 

baggrund

Fattiges behov tilsidesættes

Manglende adgang til eksisterende medicin og vacciner er på ingen måde en ny problemstilling.

To milliarder mennesker har på globalt plan ikke adgang til den medicin, de har brug for, ifølge WHO. 19.4 millioner børn under et år modtog i 2018 ikke basale vacciner. Hvert år dør tæt på to millioner børn under fem år, af sygdomme, der kunne have været undgået, hvis de havde været vaccineret. 

Tuberkulose og kolera, to sygdomme der næsten er udryddet i de vestlige lande, er eksempler på sygdomme, der ikke prioriteres af medicinalvirksomhederne. Forskning inden for tuberkulose, har for eksempel været ikke-eksisterende de seneste årtier. 

Sådan lyder det i to rapporter fra 2017 og 2018, udgivet af Access to Medicine Foundation. 

Rapporterne overvåger de største medicinalvirksomheder og tilgængeligheden af deres vacciner og medicin for verdens fattige befolkning, der typisk lever i lav- og mellemindkomstlande. 

Derudover er det en meget dyr og ressourcekrævende proces at udvikle en vaccine. Der er heller ikke garanti for, at man får sin økonomiske investering tilbage, hvis udviklingen af vaccinen slår fejl, eller en anden producent kommer en i forkøbet, fortæller Manuel Martin fra Læger uden Grænser.

“Forskning og udvikling af vacciner er både vanskeligt og risikabelt, og markedet er mindre profitabelt end for eksempel udvikling af kræftmedicin. For den virksomhed der ender med at have udviklet vaccinen, vil det selvfølgelig være enormt profitabelt, men risikoen er også stor”, siger han.

Desuden risikerer de firmaer, der producerer vaccinen at blive trukket i retten med krav om giganterstatninger, hvis det viser sig at vaccinen har uheldige bivirkninger. Det har mindre medicinalfirmaer ikke råd til.

Den store udfordring 

Det er typisk de store medicinalfirmaer, der ejer vaccine-patenterne. Men det er ikke kun patenterne, der kan udgøre et problem. Den største flaskehals kan hurtigt vise sig at blive at fremstille vaccinen i mængder, der kan dække det globale behov. 

“Når en vaccine først er blevet godkendt, skal produktionen skaleres op, hvorefter vaccinen skal distribueres til de mange mennesker, der har brug for den”, siger Manuel Martin fra Læger uden Grænser. 

Alex Kong fra Access to Medicines Foundation forklarer, at corona-pandemien er unik, fordi den på samme tid er akut og global. Da corona ikke er en kronisk sygdom, er der ikke i forvejen udviklet midler, som kan hjælpe mod sygdommen. En vaccine vil derfor være i meget høj kurs.

“Som med alle produkter i krisetid, er vi bekymret for, om der vil være vaccine nok til alle. Det gælder især for en corona-vaccine. Den, der ender med at udvikle vaccinen, skal være opmærksom på, at der vil være et globalt behov for deres produkt, når vaccinen sættes på markedet.”

“Der er så mange smittede, at der vil opstå situationer, hvor forskellige sundhedssystemer vil forsøge at sikre sig vaccinen. Udvikleren af vaccinen skal sikre sig, hvordan de kan ramme bredt geografisk,” siger Kong.

Der er så mange smittede, at der vil opstå situationer, hvor forskellige sundhedssystemer vil forsøge at sikre sig vaccinen

Alex Kong, Access to Medicines Foundation Tweet

Frygter budkrig mellem rige lande

I forrige uge kom det frem, at USAs præsident Donald Trump har forsøgt at sikre sig,at USA får førsteret til en mulig vaccine, som udvikles af det tyske medicinalfirma CureVac. 

Ifølge The Guardian har han tilbudt en milliard dollar for at få eneret til vaccinen. 

Læger uden Grænser mener, at en regulær budkrig landene imellem er et muligt scenarie. 

“De rige lande vil gøre alt for at få fat på en vaccine”, mener Manuel Martin. 

“Og selv hvis det lykkes at lave intentionsaftaler om, at alle lande skal have adgang, er der risiko for, at nationale undtagelseslove vil gøre det muligt for enkelte lande at tage kontrol over produktionen, for at sikre at de får vaccinerne først”, siger han.

Håbet hedder CEPI

Det hele ser dog ikke nødvendigvis så dystert ud. Organisationer sætter sit håb til at verdenssamfundet denne gang skal lykkes med at sikre adgang.

Hos Access to Medicine Foundation mener Alex Kong, at der kan være grund til optimisme.  

“Corona er så højt prioriteret en sygdom, er at en vaccine formentlig vil få en større rækkevidde. Adgang til vaccinen er allerede nu en del af samtalen. Derfor håber vi også, at de lande, der støtter forskningen, vil indbygge klausuler der sikrer, at alle får adgang til en kommende vaccine”, siger Alex Kong.  

“Vi kan blandt andet se, at lande som USA og Tyskland vender sig mod WHO, der varetager hele verdens helbred. Derfor ser vi optimistisk på det.”

Der findes desuden forskellige organisationer og initiativer, der kæmper for at sikre udbredelsen af vacciner og medicin i verden. 

En af dem er CEPI, en global organisation der blev stiftet i 2017, kort efter ebola-epidemien i Vestafrika med støtte fra den tyske, norske og japanske regering, samt Bill og Melinda Gates fonden. 

Ifølge Manuel Martin blev CEPI netop oprettet for at støtte udviklingen af vacciner mod nye pandemier, som medicinalindustrien ikke nødvendigvis er interesseret i. 

“Læger uden Grænser var med til at udvikle CEPIs tilgængelighedspolitik. Siden da har CEPI taget vigtige skridt mod at sikre tilgængelighed af en vaccine, og har tydeliggjort at deres partnere skal være villige til at binde sig til, at en vaccine skal være tilgængelig og til at betale.” siger Manuel Martin.

CEPI er nu den førende platform der bruges, til at udvikle en corona-vaccine. 

Organisationen støtter i øjeblikket syv samarbejdspartnere i udviklingen af en vaccine, hvoraf Moderna er længst fremme i processen. CEPI arbejder sammen med små- og mellemstore virksomheder som Moderna, samt universiteter og forskningscentre. Deres partnere har dog ikke kapacitet til at producere en vaccine, der vil være global efterspørgsel på. 

Derfor har CEPI lavet et opråb om at få en finansiering på to milliarder dollar, til blandt andet at udvikle en produktionskapacitet der kan sikre en global distribution af en vaccine. 

“En stor bekymring er, at et enkelt land tager kontrol over produktionen, før andre lande får adgang til vaccinen. En måde CEPI prøver at undgå dette, er gennem non-exclusive licensing. Dermed vil de intellektuelle rettigheder til vaccinen ikke tilhøre én producent, men kan spredes til producenter over hele verden”, siger Manuel Martin.

“Dette har to fordele. Risikoen for at en nationalistisk producent overtager reduceres betydeligt. Og konkurrencen mellem flere producenter fører til prisreduktioner. Derudover er det nemmere at skalere produktionen med mange producenter.”

FAKTA

De store aktører i industrien

GlaxoSmithKline

Sanofi

Merck & Co, inc

Pfizer

De store medicinalvirksomheder er nødt til at forstå, at dette er en usædvanlig situation, hvor det er ekstremt umoralsk at drive forretning som man plejer

Manuel Martin, Læger uden Grænser Tweet

WHO kan få afgørende rolle

Det er ikke kun CEPI der kan blive afgørende. 

Manuel Martin fra Læger uden Grænser mener blandt andet at verdenssundhedsorganisationen WHO, kan få  afgørende betydning for, om en corona-vaccine bliver tilgængelig i hele verden.  

Det kan de gøre ved, at stille sig i spidsen for en koordineret indsats fra både donorlande og industrien, mener han.

“WHO skal lægge en plan og sikre sig, at regeringer, donorer og medicinalvirksomheder engageres på en måde, der ikke kun garanterer adgang til nye vacciner, men også behandlinger og diagnosticeringer.”

“Den skal selvsagt være styret af folkesundhedens behov, frem for kommercielle og politiske interesser. Det kan for eksempel ske ved deling af patenter og intellektuel ejendom, som dermed give flere producenter adgang til at fremstille en vaccine. Derudover skal planen støtte lande med svage sundhedssystemer.”

Han kommer også med en klar opfordring til de store medicinalvirksomheder. 

“De store medicinalvirksomheder er nødt til at forstå, at dette er en usædvanlig situation, hvor  det er ekstremt umoralsk at drive forretning som man plejer. De bør i stedet arbejde i offentlighedens interesse, og udvikle og producere en vaccine hurtigst muligt, og sikre fordelingen af den til folk, uanset kommercielle og politiske interesser”, siger Manuel Martin.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.