Masseovervågning griber om sig i kampen mod Corona

Stadig flere lande griber til big data og masseovervågning for at stoppe corona-smitten. Menneskerettighedsorganisationer advarer mod risikoen for at totalitære metoder breder sig

I samarbejde med det private firma Alipay har de kinesiske myndigheder udviklet en app, der med en rød, gul eller grøn QR-kode viser om du er smittet, i risiko for at være smittet, eller rask. Hvis din kode er gul eller rød kan du hverken komme ind i din boligblok, dit lokale supermarked eller med metroen

Derfor skal du bruge 8 minutter på denne artikel:

I krisesituationer har regeringer verden over tendens til at give myndighederne mere magt, end de behøver. I forbindelse med corona-krisen har flere lande taget vidtgående skridt til at overvåge borgerne i et forsøg på at stande smittespredningen. Danwatch har set nærmere på, hvilke konsekvenser det kan få på længere sigt

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Kina gør det. Taiwan gør det. Sydkorea gør det. Og nu også Israel. Stadig flere lande anvender big data og masseovervågning i kampen for at stoppe udbredelsen af corona. 

Og det virker tilsyneladende. Kina har for første gang siden pandemien brød ud meldt om nul nye corona-tilfælde, og Taiwan er sluppet med under 100 smittede og kun et enkelt dødsfald, 

Sydkorea er foreløbig sluppet med 81 døde. Og i Israel regner regeringen nu med, at digital smitteopsporing kan forhindre en katastrofe.

Både menneskerettighedsorganisationer og eksperter forventer, at corona-krisen vil føre til et globalt gennembrud for anvendelsen af big data til sygdomsbekæmpelse. Big data er de store mængder information, der indsamles om os alle, f.eks. når vi bruger telefon, dankort og GPS.

Men desværre er der også stor risiko for, at de teknologiske muligheder kan blive misbrugt til øget social og politisk kontrol – især i lande, hvor demokratiet er svagt eller ikke-eksisterende, mener både Human Rights Watch og Amnesty International.

 “Der er ingen tvivl om, at de systemer, som anvendes til opsporing af corona-smitte, har potentiale til at underminere vores frihed”, siger Maya Wang, seniorresearcher hos Human Rights Watch og specialist i bl.a. kinesiske forhold.

Og det er Claus Juul, juridisk rådgiver hos Amnesty International enig i.

“De tekniske muligheder er jo helt ubegrænsede, når det kommer til at overvåge befolkningen, og det vil helt sikkert være fristende for regeringsledere rundt omkring i verden at anvende big data, når de ser, hvor godt det virker i f.eks. Kina”, siger han.

Flere lande har haft stor succes med at anvende big data og varierende grader af masseovervågning i kampen mod corona. En aktuel oversigt over, hvordan det går med at bekæmpe pandemien i de enkelte lande kan bl.a. ses på  WHO’s hjemmeside.

  • Myndighederne har i samarbejde med det private firma Alipay, der er en kinesisk udgave af mobilpay, udviklet en særlig sundhed-app, som alle kinesere skal have på deres smartphone.
  • Hvis man er konstateret smittet, viser sundhedsappen en rød QR-kode, hvis du er mistænkt for at være smittet en gul og en grøn, hvis du er rask.
  • For at komme ind i supermarkedet, metroen eller dit nabolag, skal din kode være grøn. Er den gul eller rød skal du straks kontakte hospitalet for at blive testet eller komme i behandling. 
  • Den enkeltes sundhedsstatus sendes automatisk til politiet via et lille program, indlejret i appen. 
  • Titusindvis af syge kinesere er med hårdhændede metoder blevet tvunget i karantæne i sportshaller og anden interimistisk indkvartering. 
  • Millioner af kinesere er desuden blevet sat i karantæne i deres hjem uden mulighed for f.eks. at købe mad.
  • Videooptagelser af, hvordan myndighederne f.eks. har svejset hoveddøre fast for at forhindre folk i at forlade deres hjem, er blevet lækket.
  • Myndighederne har sammenkørt det nationale register over sundhedsforsikringer med immigrationsmyndighedernes og toldmyndighedernes databaser.
  • Herved blev myndighederne i stand til at opspore alle, der havde været i udlandet de seneste to uger. 
  • Rejsende, som havde besøgt højrisikoområder, blev kontaktet og anmodet om at gå i karantæne.
  • Data fra regeringsudleverede mobiltelefoner blev derefter anvendt til at kontrollere, at karantænen blev overholdt samt til at overvåge besøg og social aktivitet. 
  • Alle hospitaler, klinikker og apoteker fik adgang til personlige informationer om de muligt smittede. 
  • Lokale personer fik til opgave at overvåge, om deres naboer overholdt karantænen og hjælpe dem, hvis der var behov..
  • De personer, som ikke havde besøgt højrisikolande modtog en særlig SMS for at gøre det lettere for dem at komme igennem lufthavnen mm.

 

  • Myndighederne har sammenkørt en række nationale databaser og har ved hjælp af kunstig intelligens gjort det muligt at overvåge corona-smittede i realtid.
  • Ved hjælpe af appen “CO100” kan man se, om man nærmer sig en smittet person. Hvis man kommer ingen for 100 meters afstand, får man en besked på sin telefon.
  • Herefter har man adgang til et kort over den smittede persons færden de sidste 14 dage. 
  • Sundhedsmyndighederne modtager information om smittede personers færden og alle kontakter.  
  • Derudover anvender myndighederne dataindsamling til at identificere mulige smittecentre og kontakte muligt smittede med oplysning om nærmeste teststed.
  • Den israelske regering har besluttet at anvende mobildata til opspore corona-smittede og potentielt smittede.
  • Mobildata vil i første omgang blive brugt til at opspore smittede og hvem, de har været i kontakt med. 

De er uklart, hvorvidt teknologien på et senere tidspunkt også vil blive brugt til at overvåge, om folk overholder f.eks. et karantæne-påbud.

Skift indhold

Supereffektiv smitteopsporing 

“Grøn kode, værsågod at passere. Rød eller gul kode, henvend dig omgående til myndighederne.” 

Sådan lyder teksten på store skilte overalt i dagens Kina, hvor store dele af befolkningen nu skal vise deres mobiltelefon frem for at få lov at gå ned i metroen, ind i det lokale supermarked eller gennem døren til deres boligblok. 

Siden februar har de kinesiske myndigheder i samarbejde med det private firma Alipay, der er en kinesisk pendant til Mobilepay, overvåget store dele af den kinesiske befolkning for at opspore alle, der er smittet eller mistænkes for at være smittet med corona. 

Et lille ekstraprogram i appen meddeler den enkelte kinesers sundhedsstatus til politiet, og er man smittet eller i risiko for at være det, bliver man tvunget i karantæne. 

I Taiwan har myndigheder sammenkørt en række registre og opsporet alle, der har været i udlandet samt hvem, de har været i kontakt med. 

I Sydkorea har myndighederne lanceret en uhyre populær app, CO100, som advarer dig, hvis du kommer indenfor 100 meters afstand fra en smittet person.

Og i denne uge fulgte Israel trop med en ny lov, der giver myndighederne ret til at spore din mobiltelefon, hvis du er smittet eller har været i kontakt med en smittet person.

Over hele verden følger fagfolk og politikere anvendelsen af big data og forskellige former for overvågning med stor interesse, ikke mindst fordi de drastiske tiltag for at opspore smittede menes at være en af hovedårsagerne til, at lande som Kina, Taiwan og Sydkorea har fået corona-smitten under kontrol. 

Problematisk system

Flere menneskeretsorganisationer advarer imidlertid om, at brugen af big data i kampen mod corona er problematisk, fordi opsporingen af smittede og diverse overvågningssystemer griber voldsomt ind i retten til privatliv.

“Smitteopsporing er et rimeligt tiltag i denne situation, men det er ikke i orden at etablere masseovervågning af alle borgere, som det sker i f.eks. Kina”, siger Maya Wang fra Human Rights Watch. 

“Menneskerettighederne gælder også i en krisetid,” understreger hun.

 “Ikke mindst i krisetider er det vigtigt, at  enhver bemyndigelse til at anvende big data eller overvågning er “baseret på lovgivning, står i rimeligt forhold til det problem, den skal løse og er “nødvendig,” siger Maya Wang.

Ingen af delene er tilfældet i Kina, mener hun. 

“Det kinesiske system krænker menneskerettighederne på en lang række områder. Dels indsamler appen en masse data, som ikke er nødvendige, overvågningen er ikke proportional eller nødvendig, og den er heller ikke bemyndiget ved lov,” siger hun.

“Derudover griber systemet ind i den enkeltes ret til bevægelighed, adgangen til medicin mm. Det er også uklart, hvordan man får ændret sin kode tilbage til grøn og så er det også et problem, at mange ældre kinesere slet ikke bruger mobiltelefon og dermed ikke kan komme omkring i samfundet.”

Beføjelser består

Claus Juul fra Amnesty peger på, at der er stor risiko for, at mange af de nye beføjelser, som myndighederne får under corona-krisen, får lov at bestå, også når krisen en dag er overstået.

“Vi kan jo ikke bare regne med, at de her apps lukkes ned igen, når corona-virussen er bekæmpet om to, fire eller seks måneder,” siger han. 

“Tværtimod viser historien, at det er meget svært at rulle den slags tiltag tilbage, når krisen er overstået. Man kan ikke bare forvente, at det falder på plads af sig selv, når krisen er forbi,” siger han og peger bl.a. på erfaringerne med at få rullet diverse vidtgående beføjelser tilbage, som myndighederne har fået de seneste årtier i forbindelse med bekæmpelsen af international terror.

Internationalt gennembrud

De to menneskeretsorganisationer peger også på risikoen for, at anvendelsen af big data til overvågningsformål vil brede sig i kølvandet på corona-krisen.

“Det er naivt at tro, at resten af verden bare vil se på det, som Kina, Taiwan og andre lande har gjort uden at lade sig inspirere” siger Claus Juul. “Tværtimod vil det være fristende for regeringsledere verden over at tage det her værktøj til sig, når de har set, hvor fantastisk det er til at overvåge folk.”

Og det er Maya Wang enig i.

“Vi befinder os på et tidspunkt i historien, hvor vores civilisation kan være på vej ind i en helt ny æra, hvor  bekvemmelighed og frygt kan koste os vores frihed”, advarer hun.

“Det ser så uskyldigt ud i starten, men vi må være meget omhyggelige med at anvende de her teknologier, som giver regeringer og myndigheder uanede muligheder for at overvåge os. Der er god grund til at være bekymret for, om vi er ved at underminere vores fundamentale  frihedsrettigheder.”

Muligt også i Danmark

På Aalborg Universitet er Thomas Moeslund, professor i medieteknologi  enig med menneskeretsorganisationerne i, at anvendelsen af big data kan tage et stort tigerspring fremad på grund af corona-krisen. 

“Det er klart, at det vil accelererede anvendelsen af big data bl.a. til smitteopsporing, hvis det viser sig at være en succes,” siger han. 

“Det kan uden tvivl inspirere andre lande til at gøre noget lignende fremover, også fordi, der efter krisen er overstået, vil blive stillet krav til myndighederne om at være endnu bedre forberedt næste gang,” siger han.

Umiddelbart tror Thomas Moeslund dog ikke på, at de danske myndigheder vil gribe til den form for smitteopsporing og overvågning, som har været anvendt i Asien.

“Rent teknisk er det muligt at anvende mobildata til at kortlægge smittede danskeres adfærd og advare andre, der kommer i nærheden af en smittet. Det vil også muligt at lave et system som det kinesiske, hvor du får en rød, gul eller grøn kode på din mobiltelefon, der viser, om du er smittet, i risiko eller rask”, siger han.

“Men der vil formentlig være en række juridiske og etiske problemer, der forhindrer denne form for smitteopsporing og overvågning.”

Han vil dog ikke udelukke, at det kan blive en realitet i forbindelse med en eventuel ny pandemi. “Det er jo det dilemma, som vi står i, for på den anden side kan det være, at et sådant  system kan redde menneskeliv.”

Hjælp os med at bringe dig tættere på verden​

På Danwatch sætter vi ikke bare tingene ind i en større sammenhæng. Vi sætter også dig ind i en større sammenhæng. Vi laver journalistik, der forbinder dig verden ved at se nærmere på de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under. Og vi perspektiverer det til de grundlæggende problemer, det skaber for sårbare mennesker, vores miljø og vores klima.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Det holder vi fast i, selvom nedlukningen af vores samfund også har store økonomiske konsekvenser for os.

Vi tror på, at vores journalistik skal være uafhængig af økonomiske og politiske interesser. Vi mener ikke, vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer. Det betyder, at du kan læse uden at blive forstyrret, og at vi har friheden til at udfordre de rige og magtfulde.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med et en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.