Kina gør det. Taiwan gør det. Sydkorea gør det. Og nu også Israel. Stadig flere lande anvender big data og masseovervågning i kampen for at stoppe udbredelsen af corona.
Og det virker tilsyneladende. Kina har for første gang siden pandemien brød ud meldt om nul nye corona-tilfælde, og Taiwan er sluppet med under 100 smittede og kun et enkelt dødsfald,
Sydkorea er foreløbig sluppet med 81 døde. Og i Israel regner regeringen nu med, at digital smitteopsporing kan forhindre en katastrofe.
Både menneskerettighedsorganisationer og eksperter forventer, at corona-krisen vil føre til et globalt gennembrud for anvendelsen af big data til sygdomsbekæmpelse. Big data er de store mængder information, der indsamles om os alle, f.eks. når vi bruger telefon, dankort og GPS.
Men desværre er der også stor risiko for, at de teknologiske muligheder kan blive misbrugt til øget social og politisk kontrol – især i lande, hvor demokratiet er svagt eller ikke-eksisterende, mener både Human Rights Watch og Amnesty International.
“Der er ingen tvivl om, at de systemer, som anvendes til opsporing af corona-smitte, har potentiale til at underminere vores frihed”, siger Maya Wang, seniorresearcher hos Human Rights Watch og specialist i bl.a. kinesiske forhold.
Og det er Claus Juul, juridisk rådgiver hos Amnesty International enig i.
“De tekniske muligheder er jo helt ubegrænsede, når det kommer til at overvåge befolkningen, og det vil helt sikkert være fristende for regeringsledere rundt omkring i verden at anvende big data, når de ser, hvor godt det virker i f.eks. Kina”, siger han.
Flere lande har haft stor succes med at anvende big data og varierende grader af masseovervågning i kampen mod corona. En aktuel oversigt over, hvordan det går med at bekæmpe pandemien i de enkelte lande kan bl.a. ses på WHO’s hjemmeside.
De er uklart, hvorvidt teknologien på et senere tidspunkt også vil blive brugt til at overvåge, om folk overholder f.eks. et karantæne-påbud.
“Grøn kode, værsågod at passere. Rød eller gul kode, henvend dig omgående til myndighederne.”
Sådan lyder teksten på store skilte overalt i dagens Kina, hvor store dele af befolkningen nu skal vise deres mobiltelefon frem for at få lov at gå ned i metroen, ind i det lokale supermarked eller gennem døren til deres boligblok.
Siden februar har de kinesiske myndigheder i samarbejde med det private firma Alipay, der er en kinesisk pendant til Mobilepay, overvåget store dele af den kinesiske befolkning for at opspore alle, der er smittet eller mistænkes for at være smittet med corona.
Et lille ekstraprogram i appen meddeler den enkelte kinesers sundhedsstatus til politiet, og er man smittet eller i risiko for at være det, bliver man tvunget i karantæne.
I Taiwan har myndigheder sammenkørt en række registre og opsporet alle, der har været i udlandet samt hvem, de har været i kontakt med.
I Sydkorea har myndighederne lanceret en uhyre populær app, CO100, som advarer dig, hvis du kommer indenfor 100 meters afstand fra en smittet person.
Og i denne uge fulgte Israel trop med en ny lov, der giver myndighederne ret til at spore din mobiltelefon, hvis du er smittet eller har været i kontakt med en smittet person.
Over hele verden følger fagfolk og politikere anvendelsen af big data og forskellige former for overvågning med stor interesse, ikke mindst fordi de drastiske tiltag for at opspore smittede menes at være en af hovedårsagerne til, at lande som Kina, Taiwan og Sydkorea har fået corona-smitten under kontrol.
Flere menneskeretsorganisationer advarer imidlertid om, at brugen af big data i kampen mod corona er problematisk, fordi opsporingen af smittede og diverse overvågningssystemer griber voldsomt ind i retten til privatliv.
“Smitteopsporing er et rimeligt tiltag i denne situation, men det er ikke i orden at etablere masseovervågning af alle borgere, som det sker i f.eks. Kina”, siger Maya Wang fra Human Rights Watch.
“Menneskerettighederne gælder også i en krisetid,” understreger hun.
“Ikke mindst i krisetider er det vigtigt, at enhver bemyndigelse til at anvende big data eller overvågning er “baseret på lovgivning, står i rimeligt forhold til det problem, den skal løse og er “nødvendig,” siger Maya Wang.
Ingen af delene er tilfældet i Kina, mener hun.
“Det kinesiske system krænker menneskerettighederne på en lang række områder. Dels indsamler appen en masse data, som ikke er nødvendige, overvågningen er ikke proportional eller nødvendig, og den er heller ikke bemyndiget ved lov,” siger hun.
“Derudover griber systemet ind i den enkeltes ret til bevægelighed, adgangen til medicin mm. Det er også uklart, hvordan man får ændret sin kode tilbage til grøn og så er det også et problem, at mange ældre kinesere slet ikke bruger mobiltelefon og dermed ikke kan komme omkring i samfundet.”
Claus Juul fra Amnesty peger på, at der er stor risiko for, at mange af de nye beføjelser, som myndighederne får under corona-krisen, får lov at bestå, også når krisen en dag er overstået.
“Vi kan jo ikke bare regne med, at de her apps lukkes ned igen, når corona-virussen er bekæmpet om to, fire eller seks måneder,” siger han.
“Tværtimod viser historien, at det er meget svært at rulle den slags tiltag tilbage, når krisen er overstået. Man kan ikke bare forvente, at det falder på plads af sig selv, når krisen er forbi,” siger han og peger bl.a. på erfaringerne med at få rullet diverse vidtgående beføjelser tilbage, som myndighederne har fået de seneste årtier i forbindelse med bekæmpelsen af international terror.
De to menneskeretsorganisationer peger også på risikoen for, at anvendelsen af big data til overvågningsformål vil brede sig i kølvandet på corona-krisen.
“Det er naivt at tro, at resten af verden bare vil se på det, som Kina, Taiwan og andre lande har gjort uden at lade sig inspirere” siger Claus Juul. “Tværtimod vil det være fristende for regeringsledere verden over at tage det her værktøj til sig, når de har set, hvor fantastisk det er til at overvåge folk.”
Og det er Maya Wang enig i.
“Vi befinder os på et tidspunkt i historien, hvor vores civilisation kan være på vej ind i en helt ny æra, hvor bekvemmelighed og frygt kan koste os vores frihed”, advarer hun.
“Det ser så uskyldigt ud i starten, men vi må være meget omhyggelige med at anvende de her teknologier, som giver regeringer og myndigheder uanede muligheder for at overvåge os. Der er god grund til at være bekymret for, om vi er ved at underminere vores fundamentale frihedsrettigheder.”
På Aalborg Universitet er Thomas Moeslund, professor i medieteknologi enig med menneskeretsorganisationerne i, at anvendelsen af big data kan tage et stort tigerspring fremad på grund af corona-krisen.
“Det er klart, at det vil accelererede anvendelsen af big data bl.a. til smitteopsporing, hvis det viser sig at være en succes,” siger han.
“Det kan uden tvivl inspirere andre lande til at gøre noget lignende fremover, også fordi, der efter krisen er overstået, vil blive stillet krav til myndighederne om at være endnu bedre forberedt næste gang,” siger han.
Umiddelbart tror Thomas Moeslund dog ikke på, at de danske myndigheder vil gribe til den form for smitteopsporing og overvågning, som har været anvendt i Asien.
“Rent teknisk er det muligt at anvende mobildata til at kortlægge smittede danskeres adfærd og advare andre, der kommer i nærheden af en smittet. Det vil også muligt at lave et system som det kinesiske, hvor du får en rød, gul eller grøn kode på din mobiltelefon, der viser, om du er smittet, i risiko eller rask”, siger han.
“Men der vil formentlig være en række juridiske og etiske problemer, der forhindrer denne form for smitteopsporing og overvågning.”
Han vil dog ikke udelukke, at det kan blive en realitet i forbindelse med en eventuel ny pandemi. “Det er jo det dilemma, som vi står i, for på den anden side kan det være, at et sådant system kan redde menneskeliv.”
Charlotte Aagaard