Moderne slaveri findes også i Danmark

Ifølge Global Slavery Index risikerer 9.000 mennesker i Danmark at ende i moderne slaveri. Eksperter anerkender, at problemet er stigende, men er uenige om problemets omfang.

Tvangsarbejde i Padborg. Sidste år afslørede Fagbladet 3F, at en stor grupper lastbilchauffører arbejdede under tvangslignende vilkår for vognmandsfirmaet Kurt Beier Transport i Padborg.

Da Kati Niculae fra fagforeningen 3F tager telefonen, hører hun en skræmt stemme i den anden ende. Den tilhører en rumænsk mand, der er blevet truet af sin arbejdsgiver.

I flere måneder har han og hans kolleger ikke fået løn, og nu er de bange for at få tæsk.

Kati Niculae ringer med det samme til politiet, der redder mændene ud fra et værksted i Brøndbyøster, hvor de har været indlogeret under umenneskelige forhold.

Rumænerne fra Brøndbyøster er langtfra de eneste, der arbejder under slavelignede forhold i Danmark, understreger Kati Nicolae. I sit job som faglig medarbejder møder hun konstant mennesker, der arbejde runder tvang rundt omkring i Danmark.

“Tvangsarbejde er meget udbredt. Og der bliver flere og flere tilfælde”, siger hun.

“Arbejderne tager typisk jobbet frivilligt, men når de så kommer til Danmark, får de ofte ikke den løn, de er blevet lovet. Og så er de tvunget til at blive, til de får tjent penge nok. Så på den måde er de tvunget”, forklarer hun.

Ifølge International Labour Organization, ILO, lever mange millioner mennesker verden over i forskellige former for moderne slaveri.
  • 40 millioner mennesker anslås alt i alt at være fanget i moderne slaveri.
  • 71 procent af dem er kvinder og piger (29 millioner)
  • 25 procent af dem er børn (10 millioner)

Tvangsarbejde

Omkring 25 millioner anslås at være udsat for tvangsarbejde

16 millioner heraf er fanget i den private sektor, beskæftiget med især husarbejde, byggeri og landbrug

4 millioner er pålagt tvangsarbejde af offentlige myndigheder

5 millioner er udsat for seksuel udnyttelse

 

Tvangsægteskab 

Omkring 15,4 millioner mennesker lever i tvangsægteskaber. 

37 procent af dem er blevet tvangsgift som børn.

Stor set alle tvangsgifte børn er piger.

 

Børnearbejde

Næsten ti procent af verden børn er udsat for børnearbejde.

Det svarer til 152 millioner børn.

88 millioner af dem er drenge 

64 millioner af dem er piger.

De fleste børnearbejdere findes i;
Afrika 72 millioner
Asien og Stillehavet 62 millioner
Nord og Sydamerika 10,7 millioner
Europa og Centralasien  5.5 millioner
Arabiske stater 1,2 millioner
30 procent af børnearbejdere under 15 går ikke i skole
38 procent af børnearbejdere under 15 udfører farligt arbejde   

Kilde: ILO

9.000 i farezonen

Den australske organisation Walk Free udgiver hvert år Modern Slavery Index, MSI, der vurderer omfanget af moderne slaveri både globalt og i enkelte lande.

Ifølge den seneste vurdering fra MSI, er op mod 40 millioner mennesker verden over udsat for det, organisationer kalder moderne slaveri.

En kategori, der omfatter bl.a. tvangsarbejde, tvangsægteskaber og tvungen prostitution.

Når det kommer til Danmark, vurderer organisationen, at 9.000 mennesker er så sårbare, at de risikerer at blive udsat for moderne slaveri.

Det tal kan umiddelbart lyde voldsomt. Men forskningschef Katharine Bryant fra Walk Free er sikker i sin sag.

“Der er tale om en risikoprofil, hvor vi vurderer, hvor mange mennesker, der er i fare for at blive udsat for tvangsarbejde, tvangsægteskab og seksuel udnyttelse i Danmark,” siger hun.

“Vores vurdering bygger bl.a. på resultaterne af 70.000 interviews med et repræsentativt udsnit af befolkningen i 48 forskellige lande samt en særlig landevurdering for Danmark.”

“Den tager bl.a. hensyn til hvor mange mennesker, der lever i Danmark uden adgang til basale serviceydelser som uddannelse, sundhed og overførselsindkomst,” siger Katharine Bryant.

“Og vores vurderinger er altid meget konservative.”

Ukendt mørketal

Hos Center mod Menneskehandel kan man ikke genkende eller bekræfte tallene fra Modern Slavery Index.

Men centret, der ligger i Socialstyrelsen, fører også kun statistik over personer, som de danske myndigheder vurderer, er ofre for menneskehandel. 

I den kategori falder bl.a. personer, som bliver udsat for tvangsarbejde og tvangsprostitution, forklarer centerleder Trine Ingemansen.

I 2018 registrerede centret i alt 97 tilfælde af menneskehandel i Danmark.

Det er cirka  samme niveau som året før (98) og lidt mindre end 2016, hvor antallet af handlede mennesker i Danmark nåede op på 121. 

“Vi ved, at der er flere sager derude, end dem, der fremgår af vores statistik, men hvor mange ved vi ikke”, siger Trine Ingemansen.

“Vi får mere end dobbelt så mange henvendelser på vores hotline om året end dem, vi identificerer som ofre for menneskehandel.”

“Men vores statistik dækker kun dem, hvor vi eller andre myndigheder vurderer, at der vitterlig er tale om menneskehandel”, siger Trine Ingemansen. 

“Det er klart, at de 97 er et minimumstal, men hvor mange det befinder sig i risikozonen, har vi ikke noget bud på.” 

Hun synes dog, at Modern Slavery Index tal på 9.000 personer, som skulle befinde sig i risikozonen “lyder meget højt”.

Slaveri eller menneskehandel?

Der findes forskellige definitioner på det, vi i denne artikel har valgt at kalde moderne slaveri.
Menneskehandel er en juridisk term. Det er moderne slaveri ikke.
Begge betegner dog udnyttelse af mennesker til profit.

Ifølge Anti-Slavery International dækker begrebet moderne slaveri over tvangsarbejde, tvangsægteskab og tvungen prostitution.

Det er bl.a. mennesker, der;

  • Tvinges til at arbejde imod deres frie vilje
  • Ejes eller kontrolleres af en arbejdsgiver
  • Har begrænset deres frie bevægelighed
  • Behandles umenneskeligt 
  • Behandles som andres ejendom

Ifølge Center mod Menneskehandel dækker begrebet menneskehandel over;

  • Tvangsarbejde
  • Seksuel udnyttelse på det kommercielle marked 
  • Kriminalitet
  • Tiggeri elle organhandel

FAKTA

Padborg-sagen

Et af de seneste eksempler på tvangsarbejde i Danmark blev kendt, da Fagbladet 3F i oktober 2108 afslørede, hvordan 26 filippinske og srilankanske chauffører boede bag pigtråd og under beskidte og uhygiejniske forhold i en slumlejr i Padborg.

Lejren tilhører vognmandsfirmaet Kurt Beier Transport, der efterfølgende anmeldes for menneskehandel til tvangsarbejde.

Firmaet er desuden anmeldt for menneskehandel i Tyskland, Holland og Polen af hollandsk fagbevægelse.

Chaufførerne var bl.a. rekrutteret af agenturet United Primover til at arbejde for Beier. Her blev de lovet gratis gratis adgang til sundhedshjælp, god løn og indkvartering på gode værelser. 

Virkeligheden viste sig at være en container, en arbejdsløn på 15 kr i timen og arbejdstid på op til 21 timer i døgnet.

Efter afsløringen afbrød både DSV, Arla og Jysk samarbejdet med Kurt Beier Transport.

Læs mere

Voksende problem

Det mener Kati Niculae fra 3F til gengæld ikke. Hun mener faktisk, at antallet af mennesker, der lever under slavelignende vilkår i Danmark, kan være højere end 9.000.

“Tvangsarbejde foregår over det hele. Jeg kender folk, der bliver udsat for tvangsarbejde i byggebranchen, landbruget, på restauranter, hoteller og i rengøringsbranchen. Det er meget udbredt nu,” siger hun.

“Og med alt det, jeg oplever og ser i mit arbejde, så tror jeg, der er flere end 9.000, som allerede udsættes for moderne slaveri. Der er rigtig mange, som aldrig henvender sig til de danske myndigheder, og dermed ikke bliver registreret. Det kræver både tid og tillid, før ofrene tør henvende sig,” siger hun.

3F’s forbundssekretær Henning Josefsen Overgaard mener også, at der er mange tilfælde af bl.a. tvangsarbejde, som ikke bliver registreret nogen steder.

“De sager, der kommer frem i offentligheden er bare toppen af isbjerget,” siger han til Danwatch.

Men han har ikke noget konkret bud på,  hvor mange der lever i moderne slaveri i dagens Danmark eller hvor mange, der befinder sig i risikozonen. 

Drengene
fra Marokko

  • Udlændingestyrelsen har beskrevet, hvordan 25 drenge i 2018 blev handlet med det formål at begå kriminalitet i Danmark 
  • Den yngste dreng var ti år, den ældste midt i 20’erne.
  • De unge mænd og drenge blev tvunget til at udføre kriminalitet, prostitution eller arbejde med det formål at tjene penge til bagmanden.  
  • Bagmændene gav i flere tilfælde  de unge mænd euforiserende stoffer for at fastholde dem i et afhængigheds-forhold
  • De unge  var tilbageholdende med at give politiet informationer om bagmændene af frygt for konsekvenserne
  • De rejste typisk frivilligt herop, men endte i et tvangsforhold, efter de kom til Danmark.
Kilde:nyidanmark.dk

Migranter særligt udsatte

Selv om der er strid om tallene, er der enighed om, at bla. migranter er i fare for at blive udsat for tvangsarbejde og tvangsprostitution i Danmark.

Center for Menneskehandel nævner tre større grupper, som myndighederne har haft fokus på de senere år.

Det er dels sårbare udenlandske arbejdstagere fra bl.a. Østeuropa og Asien, som er blevet udsat for tvangsarbejde i bl.a. byggebranchen og transportsektoren, nigerianske og thailandske kvinder, som er blevet handlet til prostitution i Danmark og marokkanske drenge og unge mænd, som er tvunget til at begå kriminalitet i Danmark.

3F bekræfter, at migranter er særligt sårbare.

Det typiske billede er, at sårbare migranter bliver lokket til Danmark med løfter om god løn.

En bagmand arrangerer rejsen, kost og logi, og migranterne er afhængige af vedkommende.

“I Danmark bliver migranterne så indkvarteret under kummerlige forhold, og deres løn bliver tilbageholdt, eller de får udbetalt meget lidt,” forklarer Kati Niculae.

Ifølge 3F’s forbundssekretær Henning Josefsen Overgaard bliver migranterne ofte truet til at arbejde i Danmark, eller deres familier bliver truet.

“Der er ofte tale om grov udnyttelse af forgældede stakler, personer der er voldsomt underbetalt og som arbejder urimeligt mange timer, med livsfarligt arbejde eller folk, som er blevet tvunget til at skrive under på deres kontrakt.”

“Der er ingen tvivl om, at kynismen er tiltagende og spreder sig til flere brancher i Danmark”, siger han.

Usynligt arbejde

På Dansk Institut for Internationale Studier har seniorforsker Sine Plambech beskæftiget sig med emnet. Og hun understreger, at der er en række fælles træk for tvangsarbejde, uanset om det foregår i Danmark eller udlandet.

“Tvangsarbejde foregår typisk i det skjulte; ude på en gård, om natten og på steder, hvor der ikke er opmærksomhed” siger hun.

Hun peger på en en række brancher, hvor risikoen for tvangsarbejde er stor; landbruget, byggeindustrien og rengøringsbranchen.

“Risikoen er størst der, hvor arbejdet er usynligt. F.eks. i rengøringsbranchen, hvor outsourcing er almindeligt” siger hun.

Outsourcing sker, når det firma der får en opgave, giver den videre til et andet firma, som så leverer f.eks. rengøringen. Den model gør det svært for den oprindelige arbejdsgiver at kontrollere, hvordan forholdene er for de ansatte, forklarer hun.

Kati Niculae kender også til problemet med outsourcet arbejde, men mener, at arbejdsgiverne ofte er klar over, at der er noget galt, men vælger at lukke øjnene for det.

Selv om Center mod Menneskehandel løbende registrerer tilfælde af tvangsarbejde og tvangsprostitution, er det meget sjældent, at de ansvarlige bliver retsforfulgt.

Ifølge Fagbladet 3F er kun to personer blevet sigtet for menneskehandel i forbindelse med tvangsarbejde i perioden 2009-2018. Begge sigtelser blev imidlertid frafaldet på grund af manglende beviser.

 

FAKTA

Hvor mange bliver udsat for menneskehandel?

Center for Menneskehandel har siden 2007 registreret antallet af ofre for menneskehandel i Danmark, men erkender at der er tale om et minimumstal.

Tallet omfatter blandt mennesker, der er handlet til Danmark med henblik på tvangsarbejde, prostitution og kriminalitet.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram